Documentation and dissemination of the history of Denmark in Greenland and the Arctic

Ny udstilling: "Foran dagens øje - om den litterære grønlandsekspedition 1902-04"

I 1902-1904 rejste medlemmerne af Den Litterære Ekspedition langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet og senere sydpå, hvor den rundede Kap Farvel. Ludvig Mylius-Erichsen var ekspeditionens leder og foruden ham deltog Knud Rasmussen, Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Jørgen Brønlund. Ekspeditionens formål var et studie af befolkningen – både den grønlandske og den danske. Lægen Alfred Bertelsen valgte undervejs at forlade ekspeditionen og slå sig ned i Ilulissat, mens de andre fortsatte mod Thuledistriktet. På grund af vejrforholdene og Moltkes alvorlige sygdom måtte de overvintre hos polareskimoerne. Ekspeditionen indsamlede en stor mængde etnografiske data og grønlandske sagn, malede mange portrætter og skrev en række artikler til danske aviser. De mange myter og sagn kan bl.a. findes <link>her.

Udstillingen "Foran dagens øje" giver et indblik i ekspeditionens rejse og de resultater, som ekspeditionsmedlemmerne kunne præsentere efterfølgende.

Udstillingen vises i perioden 28. juni - 2. august 2015, Fyrgården, Fyrstien 1, 3390 Hundested (lige bag ved Knud Rasmussens Hus). Åbent tirsdag-søndag kl. 12-16. Gratis entré.

Download plakat <link file:397>her.

 

 

For further information please contact Danish Arktisk Institut

+45 3231 5055