Documentation and dissemination of the history of Denmark in Greenland and the Arctic

Database med grønlandske fortællinger åbnet!

Databasen "Grønlandske fortællinger" - med myter og sagn udarbejdet af Birgitte Sonne

Databasen "Grønlandske fortællinger" - med myter og sagn udarbejdet af Birgitte Sonne.

Databasen "Grønlandske fortællinger" er en omfattende database med grønlandske myter og sagn, som oprindeligt blev lavet i programmet Ask Sam i Københavns Universitets regi. Da programmet viste sig ikke længere at være tidssvarende, blev hele databasen svært tilgængelig for almindelige brugere. Arktisk Institut har siden efteråret 2012 således i samarbejde med Birgitte Sonne arbejdet på at konvertere databasen og give den en mere brugervenlig flade. Det er nu lykkedes! Det er derfor med store fornøjelse, at vi nu kan præsentere den fantastiske samling af fortællinger i ny indpakning.

Basen indeholder grønlandske fortællinger med registreringsdata, heraf ca. 2150 i oversættelse eller resumé og ca. 130 stk. der blot er registrerede. Materialet stammer fra samlinger af Heinrich Rink, Knud Rasmussen, Gustav Holm, William Thalbitzer, Erik Holtved, Paul-Émile Victor, Jens Rosing, Otto Sandgren, Hans Lynge, Mâliâraq Vebæk, Martêraq Nielsen m.fl. Der er udarbejdet en omfattende pdf-baseret introduktion til basen.

Birgitte Sonne har desuden udarbejdet et omfattende dokument (118 sider), som giver vejledende eksempler på basens anvendelighed og fortolkningsmuligheder. Dokumentet indeholder følgende:

  • Vejledende eksempler på basens anvendelighed
  • Kulturoversættelse
  • Holdningsændringer
  • Europæernes handelsvarer
  • Demografi og flytninger
  • Traditionel religion og kristendom
  • Pooq, pose, mor en livsmetafor

<link>Gå til databasen her.

Konvertering og nyopsætning af databasen er udarbejdet med støtte fra Augustinus Fonden.

For further information please contact Danish Arktisk Institut

+45 3231 5055