Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Orsuiaq, The blubber stone / spæk-stenen
| Dokument id: | 1105 |
| Registreringsår: | 1905 |
| Publikationsår: | 1923 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Attiartertoq |
| Nedskriver: | Thalbitzer, William |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Orsuiaq, The blubber stone / spæk-stenen |
| Publikationstitel: | The Ammassalik Eskimo , Second Part |
| Tidsskrift: | Meddr. Grønland 40(3) |
| Omfang: | side 450, nr. 228 B |
| Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
| Note: | |
Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.451. nr. 228 B
Resumé: En kajakmand går op i landet og ind i et hus, hvis husmor er en spæksten. Fra en rodebunke af overarmsben på briksen, tar han et, spiser af det, bliver straks søvnig og lægger sig til at sove inde på briksen. Stenkonens mand kommer hjem, spørger efter levningerne af deres egen lille søn. Gæsten har spist dem, siger hun, har taget kamikkerne af og lagt sig til at sove. Manden, der vil have selskab af ham under sit måltid, vækker og spørger ham mens de spiser, hvad man plejer at sige om ham ude ved kysten (blandt rigtige mennesker). Ingenting, siger gæsten flere gange. Men da værten insisterer lyver gæsten: at du er en morder, siger ham. Mange tak for oplysningen, siger værten, der til gengæld forærer ham en stenspids til en isharpun, der aldrig vil forfejle sit mål. Værten hamrer derpå sin stenkone mod gulvet. Hun gylper ild op, og det fortsætter hun med, da han fører hende ned gennem husgangen.
Var.: 228A; søg også på Spæksten; spæk-sten; orsugiak.
Kommentar: orsugiaq, orsugiak, spæksten, er i V.Grl. kryolit, der ikke findes i Østgrønland. Thalb. mener det er feldspat, men da konen er ildsprudende er det snarere kvarts, der gnistrer ved slag.
Tolkning: Orsuiaq, mener Thalb. er i Østgrønland en nedsættende metafor for en mands kone. Det nedsættende, mener jeg (BS) fremgår af skildringen af disse sælvæsener som kannibaler, der har spist deres lille søn, hvorimod den seksuelle association mellem kvindens tiltrækkende ild eller varme og "spæksten" muligvis ikke er nedsættende. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.