Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Aarääituaq / Aaräätuaq / Aariättuaq / Aariassuaq
Dokument id: | 1102 |
Registreringsår: | 1905 |
Publikationsår: | 1923 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Keersagaq |
Nedskriver: | Thalbitzer, William |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Aarääituaq / Aaräätuaq / Aariättuaq / Aariassuaq |
Publikationstitel: | The Ammassalik Eskimo , Second Part |
Tidsskrift: | Meddr. Grønland 40(3) |
Omfang: | side 446, nr. 227 X |
Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.447.
Resumé: Aariassuaq er så ivrig en sangkæmper at han efter lang tids sangkamp med sinsangkampven erklærer, at selv efter at han, Aar., er død vil han synge nidviser. Sangkampvennen inviteres til sangkamp af Aar. og skønt vennen skynder sig, er Aa. død, da vennen når frem. Talrige konebåde med kajakker fortsætter nu hen til Aar.s grav, hvor han "er på vej til at dø". Vennen kalder ham til sangkamp, og da Aar. er blevet kaldt på 2. gang, stiger han op, vælter sine tunge gravsten til side og synger mens han trommer med sit spoleben på sit hofteben. Alle konebådene og kajakkerne kæntrer af skræk.
Var.: Aariassuaq |
Pamiaddik bryder dødstabu
Dokument id: | 2311 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1993 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | ? |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Pamiaddik bryder dødstabu |
Publikationstitel: | Hvis vi vågner til havblik |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 26 - 31 |
Lokalisering: | Sermiligaaq: Angmagssalik / Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Resumé:
Pamiaddik, vist nok en af Nappartuku og Atsivaqs nevøer, fulgtes sammen med tre af deres sønner og andre familier til Kialeeq nord for Ammassalik. Der var rigeligt med sæler. Pamiaddik havde fortalt at han var blevet angakok /angakkoq / åndemaner og blev hånet af angakokken fra Innarsuaq (Naaja?). Men Pam. overbeviste alle om sine evner, da han ved at bearbejde sin makkortaq (smældeskive af såleskind), hidkaldte en sværm af hjælpeånder. Da man blev der endnu en vinter kom familien på besøg. Pam. blev henrykt og brød den dødsbod han og hans kone var under, fordi de nyligt havde mistet et barn. Han hentede mad fra en kødgrav i kajak, sprang rundt på klipperne da han kom tilbage med kødet, som han flænsede med en metalkniv. Tilmed hentede han is til afkøling af drikkevandet. Alle frygtede det værste. Det lykkedes dog Pam. indtil flere gange at imponere med seancer, der ændrede vejret, fra stille til storm og omvendt. Men da familien var flyttet i hus for næste vinter på toppen af en stejl klippe gik det galt. Det blæste op, hele deres fangst, der lå ude og flød endte nede i havstokken, hvor bjørnene gjorde sig til gode med den i vinterens løb, fordi frosten straks satte ind og frøs den stejle sti ufremkommelig glat. Pamiaddiks seancer havde ingen effekt. Han hjælpeånder havde forladt ham, pga. tabubruddene. Man overlevede en tid på det kød en kvinde Keersagaq, havde slæbt op, da stormen brød løs. Ingen gad hjælpe hende. Hun slæbte hele natten. Flere og flere døde. De overlevende spiste ligene. Pam. og hans familie var forlængst døde, da der kom folk sydfra på besøg.
Hist. Historisk overlevering i slægten Napartuku og Atsivaq. Se slægtsliste ibid. mellem ss. 8 og 9. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com