Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s. 421-142.

Håndskrift: Nedskrevet og trykt med fonetisk skrift på østgrønlandsk af Thalbitzer. Håndskriftet befinder sig formentlig i Thalbitzers (kaotiske) Arkiv på Det kgl. Bibiliotek.

Resumé af Thalbitzers engelske oversættelse:

Undervejs ind i en stor fjord ser en kajakmand en kupajeeq-kælling grave ivrigt i jorden. Hun graver efter en plejesøn, fortæller hun kajakmanden. Og nu har hun fundet en anngiaq (et hemmeligt født foster eller barn), der blev født i forfjor, siger hun til sin egen mand. Kajakmanden slår hende ihjel, trækker fosteret op af jorden og tager det med i kajakken for at øge dens fart. Undervejs borer utysket sig ind i hans ryg og æder ham op.

Var.: Koopajeeq; Gobajak-barnet / koopajaaq; Kupajiq IV

Hist.: En traditionel fortælling, der afspejler en forestilling om, at et dødt spædbarn som kajakamulet øger kajakkens fart.

Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.423 - 424.

Håndskrift: Nedskrevet og trykt med fonetisk skrift på østgrønlandsk af Thalbitzer. Håndskriftet befinder sig formentlig i Thalbitzers (kaotiske) Arkiv på Det kgl. Bibiliotek.

Resumé af Thalbitzers engelske oversættelse:

Et ægtepars barn dør og stensættes, men liget stjæles. Barnets far lader sig levende stensætte, og da tyven (en kupajeeq) kommer efter ham, udbryder tyven: "Så mast han er, den stakkel! Så våd han er, den stakkel". Tyven slæber ham hjemad og er nær ved at snuble, da det formodede lig griber fat om en sten på jorden. Da tyvens kone skal partere ham, råber børnene: "Helle for indvoldene!" "Dem skal far have", siger moderen. Det samme gentager sig med hjertesenerne, hænderne og tæerne, hvorpå det ene af de to børn råber: "Nu åbner han øjnene". Men deres far siger, at "liget" sover, hvorefter "liget" hugger hovedet af ham og flygter med kupajeeq-moderen i hælene. "Hvordan slipper du over alle forhindringerne?" spørger den flygtende. "Jeg slipper uskadt over dem alle, uanset hvor de befinder sig. Jeg kommer over den store indsø, den store elv, ved at drikke dem tørre fra ende til anden". "Så drik", siger manden. Kupajeeq-kællingen drikker til hun revner.

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll 42; 42 A.. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen.

Hist.: En vidt udbredt traditionel fortælling, der hyppigst forklarer tågens oprindelse af alt det af maven opvarmede vand fra den bristede kælling.

Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s. 427 - 428.

Resumé af Thalbitzers engelske oversættelse:

Kupajiq, troldkællingens forheksende samtale med en inuk i kajak.

Kupajiq'en inviterer den nølende kajakmand op, befaler ham at tage sin anorak af og serverer ham først noget mad med menneskefingre i, som han afviser, hvorefter hun hekser ham i søvn. Dernæst serverer hun ham frosne planter og/eller rødder indsmurt i slim, der viser sig at være menneskefedt. Inden han spiser spørger til slimen, får svaret, og afviser derefter retten. Han styrter ned til sin kajak med troldkællingen efter sig. Men han undslipper hjem, hvor han fortæller at han næste dag vil hævne hekseriet. Atter inviterer kupajiq'en ham op, men han svarer med en anklage om, at hun næsten forheksede ham ihjel den foregående dag. Nej det var barnet i min amaat, siger hun og kaster barnet ud på jorden, stener det ihjel og laver sig en pose til spæk af liget.

Var.: Thalb. selv indsamlede ialt 4 versioner af denne fortælling (223 A - 223 D). Koopajeeq; Gobajak-barnet / koopajaaq; Kupajiq IV.

Kajakmændene der forsvandt i en fjord.

Kommentar: Episoden med menneskefingre i maden er hyppigt genkommende i fortællinger om kannibalistiske ånder

Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.443 - 444.

Resumé:

Qasättak er en dårlig kajakfanger, der aldrig fanger noget. Heller ikke selv om han tiltrækker fangstdyr: Først en sæl, så en isbjørn, og så en hvidhval. Han kender end ikke disse fangstdyr. En dag, hvor kvinder fra bopladsen tar på udflugt, ser de at Qas. punkterer sin fangstblære / fangeblære og sænker den. Han fortæller hjemme, at han har mistet den, dvs.  at et stort sødyr, som han foregiver at have harpuneret, er stukket til havs med den. Man tror ham, indtil kvinderne kommer tilbage og afslører hans løgn. Hans kone udtrykker sin dybe misbilligelse og foragt. Tilsvarende forsøger Qas. sig næste gang med at smadre sin kajak, fylde den med isstumper, slå sig selv halvt til invalid ved at rulle flere gange ned ad en bjergside, komme hjem i en ynkelig forfatning og forklare den med, at et isbjerg kælvede ned over ham. Kvinderne har igen været vidner, osv. I sidste omgang skærer Qas. (der er barnløs) en dukke af træ og opkalder den efter en nyligt afdød dreng på en naboboplads. Han besøger de sørgende forældre med den glade nyhed. De giver ham en kniv og et skind som gaver, men da de efterkommer hans invitation og opdager snyderiet, bliver de dybt forargede. Og det samme gør hans kone.

Var.: Thalbitzer nr. 226 A: Qasiättak. Qasiádak. Qasigiaq el. Qasiassaq el. Qasiagssaq, fra hele vestkysten.

Tolkning: Qas. er dummere end han har lov til at være, når han ikke forstår at fange de dyr, der tilbyder sig af sig selv. Symbolsk er der ligeledes en klar overensstemmelse mellem hans manglende fangstevner og barnløshed.

Grønlandsk tekst. Oversættelse til engelsk forekommer kun som indskud i kantede parenteser i oversættelsen til 229 A, og de ændrer ikke meningen.

Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.451 - 452.

Resumé af Thalbitzers engelske oversættelse:

On the cutting board / Ved Skrabebrædtet.

Deroppe i nord ved Skrabebrædtet (stednavn), plejer man at hænge blodpølser og strimler af tørret hajkød ind under den opstablede konebåd til brug i trangstider. En mand går derhen efter noget og hører nogen snakke sammen derinde. Det er tarrajuatsiat (skygger), en kvinde, der ligger død el. besvimet og en mere og mere liderlig mand. Hun klager over at nogen er kommet til at træde på hende. Da mennesket snupper sin fangstblære, der ligger derinde, skriger hun ialt tre gange at nogen griber hende og/eller (?) læner sig op ad hende. De to væsener tumler ned og hjem, hvor bedsteforældrene står uden for og tar imod dem. Mennesket hører nogen sige: "Vi tumlede ned." Og: 'En "logrehale" kom ind og tog hende med vold! En "logrehale" dernede ved kysten ville ind i konebåden af lyst til hende.

Mennesket hører videre, hvordan man ved qilaneq søger at finde ud af, hvad han egentlig ville. "Han tog bare sin fangeblære / fangstblære" lyder qilaneq-åndens svar nede fra jorden / indskyder fortælleren? Da qilaneq-ånden får forelagt sagen spørger den: Gjorde det ondt? Ja, det gjorde, siger den forulempede åndekvinde. Var det et rigtigt samleje? "Jeg klarer dig, ikke? Gid du må få rigtig ondt i dem" (? Siger vist den gamle, der udspørger qila-ånden). "Ak, ja selvfølgelig", svarer den forulempede angerfuldt. Du har rigtig godt af det (siger den gamle (?). "Ak, ja selvfølgelig", svarer den forulempede angerfuldt.

Kommentar: Absolut ikke nogen gennemsigtig, men sikkert meget morsom historie, med de der tarrajuatsiat, der også hedder iaajivatsiaat (følge Thalb. 1923: 462, n. 34), dvs. inuarullikkat, dværge, el. halvmennesker (ifølge Thalb.) - dvs. dem der ligner mennesker mest af alle ånder (ifølge Thalb.). Tænk at de tror, at mennesker, som de ligner ved indsmigrende hunde, er vilde med at ligge med dem! Det omtalte par har åbenbart fundet et lidt upraktisk sted til deres samlejer. Reprimanden fra deres gamle spåkvinde gælder enten valget af sted (hvor mennesker nu og da kommer) eller også at de har et illegitimt forhold gående.