Arktisk Institut blev grundlagt i 1954 med greve og polarforsker Eigil Knuth og kaptajn Ejnar Mikkelsen som de mest prominente initiativtagere.
Baggrund
Idéen til at oprette et dansk polarinstitut opstod allerede før 2. Verdenskrig. I 1932 skrev geolog og polarforsker Lauge Koch en artikel i Berlingske Tidende med titlen ”Danmarks store grønlandsmuseum i København – en drøm, der skal blive til virkelighed”. Men hans store drøm om at skabe et grønlandsmuseum blev ikke realiseret.
Ti år senere, i 1942, drøftede Eigil Knuth sammen med Ejnar Mikkelsen idéen om at skabe et institut med fokus på Grønland og det øvrige Arktis. Eigil Knuth ønskede at skabe et sted, der kunne blive samlingssted for grønlandsforskningen, og han offentliggjorde sine visioner i dagbladet Information. Idéen blev skrinlagt i en årrække, og først i 1952 bragte Eigil Knuth det atter på banen. Journalist og modstandsmand Ebbe Munck, der før krigen havde ledet Mørkefjordsekspeditionerne til Nordøstgrønland sammen med Eigil Knuth, støttede op om projektet.
Eigil Knuth samlede en række prominente forskere og embedsmænd til møde på Nationalmuseet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde videre med realiseringen af dette institut. Eske Brun, departementschef i Grønlandsministeriet, blev formand for arbejdsgruppen. 4. juni 1954 blev Arktisk Institut formelt stiftet med det formål at fremme arktisk forskning.
1. oktober 1954 blev instituttet åbnet under ledelse af Helge Larsen, repræsentant for Det Grønlandske Selskab samt museumsinspektør ved Nationalmuseets etnografiske samling. Instituttets første bestyrelsesformand var Ejnar Mikkelsen. I bestyrelsen sad også Eske Brun, der var repræsentant for statsministeren, Arne Noe-Nygaard, repræsentant for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, og Ejnar Mikkelsen, repræsentant for Kraemer Fonden, samt fiskeribiolog Paul M. Hansen og grev Eigil Knuth.
Instituttet fik adresse i skibsreder Kraemers villa, ”Kraemer Hus”, i Gentofte. ”Kraemer Hus” blev stillet til rådighed til grønlandsk-relaterede formål, og også Det Grønlandske Selskab fik hjemsted her. Indtil 1993 delte de to institutioner adresse og arbejdede med hver sit område af Danmarks interesser i det arktiske. Her blev en arkivsamling, et bibliotek og en fotosamling grundlagt. Det nye instituts opgaver var alsidige: Man skulle oprette et håndbibliotek, indsamle dokumentation om danske ekspeditioner i Arktis, støtte arktisk forskning og fremme internationale forbindelser. I instituttets vedtægter, der blev underskrevet af Frederik d. 9, blev der lagt vægt på relationen til Grønland:
"Arktisk Instituts formål er med særlig henblik på Grønland at virke for fremme af arktisk forskning og for udbredelsen af kendskabet til de arktiske egne samt at formidle forbindelsen mellem Danmark og udlandet på alle områder, som har tilknytning til de nævnte formål.”
Arktisk Institut har fra sin begyndelse haft fokus på dansk-grønlandske relationer. Et hovedformål med instituttet var at indsamle dagbøger, fotografier og andre optegnelser fra de danske grønlands-ekspeditioner samt andet relevant materiale, der kunne belyse dansk-grønlandsk historie. Med oprettelsen af Arktisk Institut fik man et sted at opbevare værdifuldt materiale fra de danske arktiske ekspeditioner. Mange af tidens store grønlandsforskere har doneret bogsamlinger, fotografier og dokumenter til instituttet og har derved lagt grunden til instituttets store samlinger. Også i dag er Arktisk Instituts kerneopgaver at indsamle, opbevare og registrere materiale, der vedrører arktiske forhold. Instituttet modtager løbende materiale til de righoldige samlinger.
Arktisk Institut havde fra 1954-1993 til huse i ”Kraemer Hus”, men valgte i 1993 at flytte til et nyt domicil i den Kongelige Grønlandske Handels gamle pakhuse i Strandgade, hvor det nyoprettede Dansk Polarcenter fik hjemsted. Samme år flyttede Institut for Eskimologi ind i huset, og i fællesskab etablerede de tre institutioner Polarbiblioteket. Frem til lukningen af Dansk Polarcenter i 2009 samarbejdede de tre institutioner om en række opgaver, herunder driften af Polarbiblioteket. I 2010 flyttede Det Grønlandske Selskab til Strandgade med henblik på at gendanne den synergi, der tidligere eksisterede i ”Kraemer Hus”. Arktisk Institut har udviklet sig fra udelukkende at være arkiv og opbevaringsinstitution til i dag at engagere sig i formidlingsprojekter, som på forskellige måder er linket til arkiverne såsom publikationer, udstillinger og foredrag. Blandt instituttets nyeste initiativer er indstiftelsen af forskningsformidlingsprisen Academicus Arcticus.
Økonomisk fundament
Arktisk Instituts økonomiske fundament blev oprindeligt muliggjort i form af statstilskud, et årligt driftstilskud fra ”Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond” og støtte fra private fonde. Kraemer Fonden stillede også ”Kraemer Hus” til rådighed for det nyoprettede institut, og den danske stat lagde sekretariatet for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland under Arktisk Institut. Derudover har en række frivillige medarbejdere ydet en stor indsats for instituttet gennem årene. Siden 2010 har instituttets økonomi hvilet på et lille statstilskud, som løbende suppleres med velvillige donationer fra private fonde.
Læs Arktisk Instituts årsberetninger fra 1954 og frem til i dag.
Adresse:
Strandgade 102, 1. sal
1401 København K
Åbningstider:
Mandag - fredag kl. 9:00-15.00.
Vi anbefaler at man kontakter os og laver en aftale inden sit besøg.
Anne Mette Randrup Jørgensen, ph.d., direktør
+45 32 31 50 50
