Introduction
The main purpose of this database of Greenlandic stories is to make the searching in written down oral stories easier. The approximately 2280 stories in the base I consider to represent their time in the different regions of Greenland, and it is my intention that the database will be extended with further collections by the help of the users. All stories, that are already translated into Danish, are only added as summaries and can not be used as source; you have to find the original source - preferably the original source in Greenlandic if it still exists.
The majority of the other stories, that means the handwritten and the few printed in Greenlandic, are translated into Danish. Senior lecturer Christian Berthelsen has translated most of the stories as well as Apollo Lynge, Grethe Lindenhann and Signe Åsblom have translated stories.
You will find missing parts of text in the translations. This is due to either unreadable handwriting, strange dialects or if the storyteller (which in some cases is the same person who has written down the story) did not grasp the whole story from beginning to end. In such cases you have to return to the original source, often the handwritten version, if you know how to read the Greenlandic language. If this is not the case, please note this insecurity in your text.
Birgitte Sonne
Søgning:
Orsuiaq, The blubber stone / spæk-stenen
| Dokument id: | 1105 |
| Registreringsår: | 1905 |
| Publikationsår: | 1923 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Attiartertoq |
| Nedskriver: | Thalbitzer, William |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Orsuiaq, The blubber stone / spæk-stenen |
| Publikationstitel: | The Ammassalik Eskimo , Second Part |
| Tidsskrift: | Meddr. Grønland 40(3) |
| Omfang: | side 450, nr. 228 B |
| Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
| Note: | |
Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.451. nr. 228 B
Resumé: En kajakmand går op i landet og ind i et hus, hvis husmor er en spæksten. Fra en rodebunke af overarmsben på briksen, tar han et, spiser af det, bliver straks søvnig og lægger sig til at sove inde på briksen. Stenkonens mand kommer hjem, spørger efter levningerne af deres egen lille søn. Gæsten har spist dem, siger hun, har taget kamikkerne af og lagt sig til at sove. Manden, der vil have selskab af ham under sit måltid, vækker og spørger ham mens de spiser, hvad man plejer at sige om ham ude ved kysten (blandt rigtige mennesker). Ingenting, siger gæsten flere gange. Men da værten insisterer lyver gæsten: at du er en morder, siger ham. Mange tak for oplysningen, siger værten, der til gengæld forærer ham en stenspids til en isharpun, der aldrig vil forfejle sit mål. Værten hamrer derpå sin stenkone mod gulvet. Hun gylper ild op, og det fortsætter hun med, da han fører hende ned gennem husgangen.
Var.: 228A; søg også på Spæksten; spæk-sten; orsugiak.
Kommentar: orsugiaq, orsugiak, spæksten, er i V.Grl. kryolit, der ikke findes i Østgrønland. Thalb. mener det er feldspat, men da konen er ildsprudende er det snarere kvarts, der gnistrer ved slag.
Tolkning: Orsuiaq, mener Thalb. er i Østgrønland en nedsættende metafor for en mands kone. Det nedsættende, mener jeg (BS) fremgår af skildringen af disse sælvæsener som kannibaler, der har spist deres lille søn, hvorimod den seksuelle association mellem kvindens tiltrækkende ild eller varme og "spæksten" muligvis ikke er nedsættende. | |
"Greenlandic Myths & Stories" is compiled by Birgitte Sonne, born. 4. Jan 1936, MA in sociology of religion, retired in 2006 from Eskimology and Arctic Studies, Dep. of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen. She still carries out research.
Contact: bbsonne81@gmail.com.