Introduction
The main purpose of this database of Greenlandic stories is to make the searching in written down oral stories easier. The approximately 2280 stories in the base I consider to represent their time in the different regions of Greenland, and it is my intention that the database will be extended with further collections by the help of the users. All stories, that are already translated into Danish, are only added as summaries and can not be used as source; you have to find the original source - preferably the original source in Greenlandic if it still exists.
The majority of the other stories, that means the handwritten and the few printed in Greenlandic, are translated into Danish. Senior lecturer Christian Berthelsen has translated most of the stories as well as Apollo Lynge, Grethe Lindenhann and Signe Åsblom have translated stories.
You will find missing parts of text in the translations. This is due to either unreadable handwriting, strange dialects or if the storyteller (which in some cases is the same person who has written down the story) did not grasp the whole story from beginning to end. In such cases you have to return to the original source, often the handwritten version, if you know how to read the Greenlandic language. If this is not the case, please note this insecurity in your text.
Birgitte Sonne
Søgning:
Anoritôq
| Dokument id: | 638 |
| Registreringsår: | 1937 |
| Publikationsår: | 1951 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Avôrtúngiaq |
| Nedskriver: | Holtved, Erik |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Anoritôq |
| Publikationstitel: | The Polar Eskimos, Language and Folklore I |
| Tidsskrift: | Meddr Grønland 152(1) |
| Omfang: | side 80 - 81, nr. 17 A |
| Lokalisering: | Avanersuaq / Thule |
| Note: | |
Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.
Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 30 - 31.
Resumé: Anoritooq havde en søn, der ikke var vant til at sove udenfor, fordi han aldrig var på fangst. Han blev slået ihjel. Anoritooq ønskede sig derefter et bjørnefoster, og det lykkedes også, at få fanget en bjørn med et foster i. Bjørnen voksede op med andre børn som legekammerater. Da den var blevet stor, begyndte den at fange sæler, remmesæler og hvalrosser til sin plejemor, idet den fulgte de andre fangeres slædespor. Moderen sværtede den sort på siden for at andre skulle kunne genkende den, når den var ude på fangst. Når den ikke fangede noget havde den for vane at stjæle fra andre, hvorfor den til sidst blev fanget af en, der ikke genkendte den. Moderen begyndte nu at synge: "En bjørn, en bjørn, jaa," mens hun spejdede efter en bjørn hun kunne få til barn. Til sidst blev hun til en sten oppe ved Anoritooq. Før fangere skal ud på bjørnefangst plejer de at ofre til stenen ved at smøre den med spæk, derfor er den helt indsmurt nu. Var.: Holtved 1951 17; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn. | |
"Greenlandic Myths & Stories" is compiled by Birgitte Sonne, born. 4. Jan 1936, MA in sociology of religion, retired in 2006 from Eskimology and Arctic Studies, Dep. of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen. She still carries out research.
Contact: bbsonne81@gmail.com.