Håndskr. har ikke kunnet identificeres. Men da fortællingen er trykt, må forlægget have eksisteret.

Resumé:

Fortællersken, der var Christian Poulsen / Kristian / Aadaarutaas søster, var vidne til sin brors drab på Katiaja, kvinden, der havde sprængt huset med sin mand og medhustru i luften, og derefter havde hævdet at hun selv var den eneste der fortjente at leve. Aadaarutaa siges at være blevet mordlysten efter mordet på Sakua og hans plan om at myrde Kat. blev støttet af bopladsfællerne, enten af had til Kat. eller af skræk for Aadaarutaas vildskab. Han fortalte Kat. om det forestående mord. Hun rystede i dødsangst i flere dage. Ingen havde villet hjælpe hende på flugt i tide. Aad.s lillebror rejste fra stedet dagen før, men svogeren, Besuks mand, hjalp ham ved at bryde taget ned på huset, hvor Kat. havde skjult sig i et hjørne og nu kunne ses gennem taget. Aad. skød hende i brystet, begge mændene slæbte den døende kvinde ud, Aad. parterede hende og spiste af hendes hjerte (for at hun ikke skulle hævne sig som ånd) og stensatte liget. Kat.s lille datter blev også dødsdømt. Ingen ville have hende. En af kvinderne førte hende ud i fjeldet og forlod hende. Hun skreg i timevis, kom ind igen om natten, blev ført ud igen, men denne gang af Qitsuala, der knuste hendes hoved med en sten og lod hendes lig ligge i sneen. Om foråret rejste de til Frederiksdal og blev døbt.

Hist.: Historisk fortælling fra Sydøstgrønland i slutningen af 1890'erne. Aadaarutaa, der blev døbt Christian Poulsen efter emigrationen til Frederiksdal, blev Rasmussens gode ven under opholdet i 1904 og senere rejsefælle på 6. Thuleekspedition til Ammassalik i 1931.

Var.: Rasmussen 1932: 187 - 188 (Geografisk Tidsskrift 35(4)).

Håndskr. har ikke kunnet identificeres. Men da fortællingen er trykt, må forlægget have eksisteret.

Resumé:

Fortællersken, der er Christian Poulsen / Kristian / Aadaarutaas søster var vidne til sin brors drab på Sakua, som han havde taget til medhustru, men vekselvis var dybt betaget af og foragtede - det sidste fordi hun ingen børn fik. Engang fór Aadaarutaa over hende i raseri. Hun gik op i fjeldet, han efter hende med hånsord og så et skud hagl i brystet. Hun døde ikke. Han tævede hende med bøssekolben og dræbte hende endelig med en fuglepil som han lånte fra en dreng og borede i hendes hals. Bagefter overskar han alle hendes led, kastede hovedet i havet, spiste af hendes hjerte og lod kroppen ligge i sneen. Søsteren karakteriserer Aadaarutaa dengang som farlig og utilregnelig og lægger vægt på at han var åndemaner / angakkoq.

Var.: der er talrige fortællinger om Aadaarutaa, både selvbiografiske og senerebiografiske.

Hist.: Historisk fortælling fra Sydøstgrønland i slutningen af 1890'erne. Aadaarutaa, der blev døbt Christian Poulsen efter emigrationen til Frederiksdal, blev Rasmussens gode ven og rejsefælle på 6. Thuleekspedition til Ammassalik i 1931.

Håndskr. har ikke kunnet identificeres. Men da fortællingen er trykt, må forlægget have eksisteret.

Resumé:

Oqartarqinnitseq havde tre koner, hvoraf den yngste, Katiaja, engang i jalusi, satte ild til en pose krudt, hvorved hele huset sprang i luften. Den eneste, der slap nogenlunde uskadt var Katiaja. Oq. og hans første-kone, som han havde børn med, gjorde alt for at redde børnenes forbrændte kroppe ved at køle dem i sneen. Selv var de så forbrændte at konen måtte efterlades døende i det udbrændte hus, da de overlevende tog tilflugt til fortællerskens boplads, Nunassuk. Og Oq. selv bad om at blive gjort klar til begravelse i havet efter mange dages smerter. De førte ham i rejsetøj ud til en stejl skrænt, vejret var stormende og han tøvede lidt, men så kastede han sig ud.

       Om Katiaja fortæller Besuk videre, at hun var en mærkelig kvinde. Storfanger i kajak og på isen før hun blev gift, hvorefter hun lagde fangsten på hylden. Hun var lang, lys i huden, morsom og livlig, men farlig. Hun fik myrdet endnu et menneske, en kvinde hun beskyldte for hekseri og skød på med sin bøsse uden at dræbe hende. En anden kvinde fik medlidenhed med den langsomt døende og knuste hendes hoved med en sten.

Hist. Historisk fortælling fra Sydøstkysten i 1890'erne.