Documentation and dissemination of the history of Denmark in Greenland and the Arctic

Introduction

The main purpose of this database of Greenlandic stories is to make the searching in written down oral stories easier. The approximately 2280 stories in the base I consider to represent their time in the different regions of Greenland, and it is my intention that the database will be extended with further collections by the help of the users. All stories, that are already translated into Danish, are only added as summaries and can not be used as source; you have to find the original source - preferably the original source in Greenlandic if it still exists.

The majority of the other stories, that means the handwritten and the few printed in Greenlandic, are translated into Danish. Senior lecturer Christian Berthelsen has translated most of the stories as well as Apollo Lynge, Grethe Lindenhann and Signe Åsblom have translated stories.

You will find missing parts of text in the translations. This is due to either unreadable handwriting, strange dialects or if the storyteller (which in some cases is the same person who has written down the story) did not grasp the whole story from beginning to end. In such cases you have to return to the original source, often the handwritten version, if you know how to read the Greenlandic language. If this is not the case, please note this insecurity in your text.

Birgitte Sonne

Download the instruction in English (pdf) here >

Søgning på Holtved, Erik gav 236 resultater.

"The Great-Heads"

Print
Dokument id:1728
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:"The Great-Heads"
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 275 - 276, nr. 89
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 112.

 

Resumé: To mænd som havde været på en lang rejse, blev ivrige efter at

se mennesker. De havde været på en isflage og var nu drevet ind oppe i

landet, da de fik øje på nogle mennesker som løb på isen.

Den ene ville ned til dem, men den anden sagde, at det var

"stor-hoveder" og ikke mennesker.

Den ene tog afsted og kom til "stor-hovedernes" hus. En mand kom ud af

huset, og han og hans fæller spiste den ene. De kunne lugte den anden

og begyndte at forfølge ham. Men lige da de var ved at nå ham, sagde

han: "Hvor er mit vejr, ungaa!" Det blev stormvejr, og menneskeæderne med de

store hoveder døde, fordi de ikke havde noget tøj på. "Stor-hoveder"

er hurtige og har kun kamikker på når de løber rundt på isen.

 

Kommentar: der refereres til et ritual vi især kender fra de canadiske inuit, nemlig at man kalder på det vejr, der var, da man blev født. Derfor slutter påkaldelsen med babyvrælet: ungaa.

A man keeps his catch from his wife

Print
Dokument id:716
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:A man keeps his catch from his wife
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 330 - 331, nr. 135
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 136.

 

Resumé: Under hungersnød fanger en mand en sæl, men skjuler den for

sin kone, og spiser af den i hemmelighed. Hun opdager det, går

fornærmet til fjelds og dør.

 

Hist.: Moralsk fortælling

 

A man killed by a hare

Print
Dokument id:1435
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:A man killed by a hare
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 251, nr. 78
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 101.

 

Resumé: En af forfædrene fangede harer i snarer. De fangede mange og

levede udelukkende af af harer.

En dag var forfaderen og hans lille søn ude at fange harer. De harer,

som stadig var i live i snaren, dræbte han. Han skulle lige til at

dræbe en, da den sparkede ham i testiklerne, så han døde af det. Haren

stak af.

Den lille dreng bar sin far ned af fjeldet. Da moderen så ham komme,

troede hun, at han bar på en masse harer. Drengen fortalte, at faderen

var blevet dræbt af en hare.

De kom hjem til svigerdatteren og det lille barnebarn. Moderen, som

var en gammel kone, bar ham på skulderen. Eftersom de boede uden

bopladsfæller, havde de ingen til at forsørge sig.

A woman fetches birth-hour of deceased

Print
Dokument id:634
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:A woman fetches birth-hour of deceased
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 74 - 75, nr. 15
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27 - 28.

 

Resumé: To ældre kvinder efterlades af deres fæller. Da sulten

begynder, bliver de enige om, at slæbe den sidst afdøde ind i huset,

for at tø ham op. Da de har fået ham ind, spørger den ene: "Kender du

hans fødselssted/-tidspunkt?" "Ja", svarer den anden. "Så gå ud og

hent det!" Da hun havde hentet det (?), faldt hun død om. Efter nogen

tid begyndte den døde mand og kvinde at gå på åndehulsfangst sammen.

Når manden havde harpuneret en sæl og trukket den op på isen undrede

han sig over, hvad det mon var. Kvinden hjalp ham, ved at sige, at

det var en sæl. Hver gang han siden fangede en sæl, spurgte han

kvinden hvad det var; han kendte nemlig ikke sødyrene længere, da han

havde været død. På denne måde kunne de overleve sultperioden.

 

Var.: Egentlig ikke i denne bases samlinger.

 

Tolkning: Det ser ud til at den ene kvinde bruger et bestemt ritual, vi især kender fra inuit i Canada. Det går ud på at kalde på den sila, dvs. det vejr, der var i det øjeblik man blev født: Hvor er min sila? På den måde kan man ændre vejret, og formentlig også - som her - forny sit liv. Den døde genfødes ved nævnelsen af sit fødselstidspunkt, og hans liv skiftes åbenbart ud med den gamle kvindes, der dør. Måske har han også ved samme lejlighed fået hendes navn.

Aagssuk / Aassutit / Two stars

Print
Dokument id:625
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Aagssuk / Aassutit / Two stars
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 59 - 60, nr. 8 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 21.

 

Resumé: Aassuk sagde til en forældreløs: "Gå og gnav bagflappen af din

mors overtøj." Den forældreløse fortalte sin bedstemoder dette, og fik

derefter at vide, at han/hun blot skulle svare igen med ordene:

"Hvor sænkede du din afdøde svoger henne - ude mod havet eller inde

mod land?" Herover bliver Aassuk så rasende, at han forfølger den

forældreløse med lårbenet fra en hvalros. Dette gør han fordi han

lige har dræbt sin svoger. Til sidst stiger de to op på himlen og bliver

til Aassuk / Aassutit (to stjerner).

 

Var.: Se Aagssuk 8

 

Fælleseskimoisk betegnelse for stjernerne Altair + Tarazed, der i Arktis viser sig på himlen ved vintersolhverv og angiver nytår.

Se MacDonald: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998

Aagssuk / Two stars

Print
Dokument id:624
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaatsoq (Arnaitsoq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Aagssuk / Two stars
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 58 - 59, nr. 8
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 20 - 21.

 

Resumé: Forældreløs dreng bor sammen med sin bedstemor. Når han

besøger en bestemt gammel dame, siger hun til ham: "Gå og gnav

bagflappen af din mors overtøj." Dette fortæller han til sin bedstemor,

der siger til ham, at han blot skal svare igen med ordene: "Har du

ikke slået din svigerdatter ihjel, ved at lukke hende inde i en

klipperevne inde i landet?" Da han siger dette til den gamle kvinde,

bliver hun rasende og løber efter ham med sin stok. Hun forfølger

ham rundt om huset, og til sidst stiger de til vejrs, og bliver til to

stjerner. "De kan ses déroppe - den ene er stor, den anden ret

lille!"

 

Var.: Se  Aagssuk 8A

 

Fælleseskimoisk betegnelse for stjernerne Altair + Tarazed, der i Arktis begge viser sig på himlen ved vintersolhverv og angiver nytår.

Se MacDonald: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998

Aama's drumsong

Print
Dokument id:1712
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Aama's drumsong
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 357 - 358, nr. 169
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149.

 

Resumé: Aamas trommesang: "Jeg kan ikke rejse langt, langt bort." Aama

var Inugarsuks plejemor og Inugarsuk fortæller om Aamas endelige

sultedød under Baffinlændernes rejse til Thule.

 

Hist.: Autentisk vedr. den sidste indvandring til Thule-området omkr. 1860.

Søg på: 1860 baffinlændere el. baffinlænderes el. Baffinland.

Aatâliánguaq / Aataaliannguaq / Den lille eftergjorte sortside

Print
Dokument id:1491
Registreringsår:1902
Publikationsår:1981
Arkiv navn:
Fortæller:Cecilie (Olsen, Cecilie )
Nedskriver:Olsen, Frederik / Fali (Fali)
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Aatâliánguaq / Aataaliannguaq / Den lille eftergjorte sortside
Publikationstitel:Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, II
Tidsskrift:
Omfang:side 80 - 82
Lokalisering:Sisimiut / Holsteinsborg
Note:

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 7(19). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.

 

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981-82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, II: 9 - 11: "Atâliánguaq" Ataaliannguaq.

 

Resumé:

Aataaliannguaq (den lille eftergjorte sortside) er en lille ungkarl,

der under en kajaktur tiltrækkes af en smuk kvinde på land. Han ror

ind, hun flygter, og han forfølger hende til en hule, hvor indgangen

er ham for snæver. Han frier udefra til kvinden. I stedet kommer

forskellige insekter ud efter tur, som han alle afviser: Mariehønen,

fordi den er lille, rund og plettet. Jordedderkoppen, fordi den har en

lille krop og et stort hoved. Ormen (larven?), fordi den har så mange

ben og er så elastisk. Kvinden inviterer ham da indenfor, og nu er

indgangen bred nok. Alle beboerne synger ham i søvn: "Sov nu A. og

vågn, når foråret kommer!" Da han vågner om foråret er kvinden blevet

en ræv, og selv skylles A. ud i havet af en elv. I havet blir han en

spraglet sæl. Det blir han snart træt af, fordi den sælart kradser for

meget. Dernæst blir han en netside, og endelig en blåside. Han blir

fanget af en mand, hvis kone er ufrugtbar. Det kildrer, da manden

harpunerer ham, da han ordner A. til bugsering og da han slæber A.

hjem over land. Det lykkes kun A. med besvær at holde latteren

tilbage. Da konen parterer ham og når hans hjerte, springer han op i

hende og fødes senere som et spillelevende barn, som får navnet A. Da

han vokser til, mangler han aldrig fangster, fordi han af gammel vane

følger sin lyst fra sine tidligere tilværelser til at være sammen med

de forskellige sæler.

Tolkning: I østgrønlandske og canadiske iglulik-varianter sker genfødslen altid

fra en åndehulssæl Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "Sjæl". Kombinationen af

fortællingen om insekterne (Se: Manden der blev gift med en ræv.) og

den om et menneskes ophold i forskellige dyr er ret hyppig og giver god mening: Dels

udvides disse dyrearters karaktertræk blot med insekternes, og dels er

helten en ungkarl (= en dårlig fanger), hvis dødlignende vintersøvn og

lyst til at identificere sig/være sammen med sælerne fortsætter i det

ny menneskeliv, hvor han derfor fanger godt. Den kildren, den nedlagte

sæl mærker i stedet for smerte, karakteriserer også de østgrønlandske

varianter, og er en fælleseskimoisk eufemisme. Den svarer til

forestillingerne om den lattervækkende indvoldsrøverske og, i

Avanersuaq / Thule, til dem om havkvindens far, der kildrer hendes gæst til

døde, hvis denne er en åndemaner med små evner (Holtved 1951: nr.9).

 

Var.: Aataaliannguaq, der også kombinerer "gift med en ræv" og Navagiaq el. sjælevandring; navnevandring.

Agpalerssuarssuk who hid his drum when his friend had died

Print
Dokument id:680
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Agpalerssuarssuk who hid his drum when his friend had died
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 289 - 290, nr. 103
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 118.

 

Resumé: To mænd har byttet koner. Kun den yngre mand får børn, mange børn, med sin tilbyttede kone. Da den ældste mand med kone sner inde og dør af sult, holder den anden op med at bruge tromme, og hans kone flænser en sæl, mens hun lader sin mand holde et af deres børn, fordi hun aldrig vendte tilbage til den mand hun engang havde været gift med, og som nu var død.

 

Kommentar: De har muligvis været sangfæller også. Meningen med konens minderitual (?) over sin tidligere mand er ikke umiddelbart gennemskueligt.

An angakkoq's visit at Nerrivik / Qagssivik / Qassivik

Print
Dokument id:627
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:An angakkoq's visit at Nerrivik / Qagssivik / Qassivik
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 64, nr. 10
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 23.

 

Resumé: Når de store forfædre (deres åndemanere, BS) skulle besøge Havkvinden / havets moder, foregik det

under seancer. De kom til hende ved at gå ned gennem gulvet - gennem

sælskindsremme. Nede hos Havkvinden bandt han hendes hår i en knold,

tog to hvalrostænder på og gjorde huset rent. Når de tog dem på,

sendte Havkvinden sæler og hvidhvaler ud i stort tal. De store

åndemanere ville derefter vende hjem igen og fortælle om hende.

 

Var.: Rejsen til havkvinden. Havets mor. Qujaavaarsuk. De to små forældreløse. Nivikkaa. Isigaalaarsuk. Tuttus kone; Ikarlitsuarsuk; Miteq. Søg også på Havkvinden / havkvinden, Havets herskerinde, Sødyrenes moder / mor

Angakoq falls down

Print
Dokument id:690
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Angakoq falls down
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 296, nr. 113
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

 

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner falder ned fra klippe under fuglefangst. Dør, men kun midlertidigt. Går hjem sammen med sin undrende jagtfælle.

 

Hist.: Vist historisk

Angakoq only dies when his throat is cut off

Print
Dokument id:691
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Angakoq only dies when his throat is cut off
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 296 - 297, nr. 114
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121 - 122.

 

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner dræbes. Han kan ganske vist hele sine sår, men da de skærer en stump af struben ud og smider stumpen væk, dør han. Bisættes

ved et isbjerg. Han forsvinder og snyder dermed sine mordere, hvoraf

én ville spise hans hofte.

 

Kommentar: Spise en morder noget af den myrdedes krop, forhindrer man at den døde trænger ind i en og hævner sig. Søg på: mordritual.

At netop struben er sårbar svarer til en østgrønlandsk forestilling om, at den største "sjæl" (af alle led-sjælene) sidder i struben.

Angîn who returned to life five times

Print
Dokument id:689
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Angîn who returned to life five times
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 295, nr. 112
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

 

Resumé: Angiin, der er en stor angakok, druknes gang på gang af hvalrosser som han er ved at fange, og vender hjem fem gange. Femte gang sætter han sig på noget frossent tis, der gør at en af fællerne får øje på ham og gennemfører en genoplivning af ham:

Genoplivningsritual: "Vis os dine fingre. - De er Angiins fingre!" Den

6. gang kan han ikke komme hjem. "Dér gik hans grænse."

 

Tolkning: Identificeringen = navngivning giver ham sit rette liv igen. Han bliver synlig for alm. mennesker, fordi han sætter sig på urin, der er en sikker modgift mod åndesyn og -angreb. Ritualet synes at være polar-inuits måde at få enangerlartussiaq (kan søges her i basen) genoplivet og reintegreret på.

Det siges i fortællingerne ofte om ånde-mennesker, fx dværgene, at de ved at rulle ned ad en stejl skrænt kan opnå fornyet ungdom. Men kun fem gange. Den samme mulighed kan således tænkes at stå åben for en angakok / angakkoq / åndemaner.

Angusuatsiaq

Print
Dokument id:721
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Angusuatsiaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 335, nr. 141
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138 - 139.

 

Resumé: Angusuatsiaq redder folk i sultperioder med sine fangster.

Hans kone dør, han skal overholde tabuer, men han går alligevel ivrigt

på fangst. Fanger mange hvalrosser. Hungersnød igen. Folk spiser hans

hvalrossers hoveder. Det bevirker Angusuatsiaqs sygdom og død. Nu

spiser nogle også "hans indvolde", som folk siger, hvis nogen spiser

indvoldene af en tabueret mands fangster efter hans død.

 

Tolkning: Identitet mellem en fanger og hans nedlagte dyrs hoveder og indvolde (der begge altid er fangerens ("ejerens" fangstpart.

Anoritôq

Print
Dokument id:637
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Anoritôq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 76 - 80, nr. 17
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28 - 30.

 

Resumé: Anoritooq's søn Angulligaamaaq plejede at kvase andre fangeres

håndled, når de havde fanget noget. En dag tager han med andre fangere

på en længere fangsttur. Da de om aftenen skal sove, fortæller de ham,

hvordan de plejer at ligge: "Vi har kun det ene ben nede i bukserne,

sådan plejer vi at sove." Angulligaamaaq lagde sig til at sove på

denne måde, og om natten blev han dræbt med en harpun, som hans

fangstfæller stødte ind i rumpen på ham. Da fangerne kom tilbage,

fortalte de Anoritooq, at hendes søn var blevet dræbt. Anoritooq

efterspurgte nu et levende isbjørnefoster, som hun også fik. Bjørnen

blev af børnene kaldt for Angulligaamaaq. Efterhånden som bjørnen

voksede blev den for voldsom for børnene at lege med. Bjørnen

begyndte også at gå på fangst. Når den ikke fangede noget undgik den

sine egne spor, hvorimod den fulgte disse når den fangede noget.

Moderen advarede den mod hundene, som hun kaldte for bjørnens

fætre/kusiner. Anoritooq sværtede bjørnens side og den gik af sted.

Den fangede intet og opsøgte derfor andre bopladser, hvor den ville

stjæle mad. Det forlød pludselig, at en sværtet bjørn var blevet

nedlagt, og da Anoritooq hørte dette gik hun til fjelds og fremsagde:

"Efter at have mistet éns bjørnebarn, må man kigge efter en bjørn,

bjørn, bjørn." Hun vedblev at synge disse strofer og blev til sidst

til en sten, hvor folk kom og ofrede spæk til hende, således er

stenen nu helt tilsølet af spæk.

 

Var.: Holtved 1951 17A; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn.

Anoritôq

Print
Dokument id:638
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Avôrtúngiaq
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Anoritôq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 80 - 81, nr. 17 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 30 - 31.

 

Resumé: Anoritooq havde en søn, der ikke var vant til at sove udenfor,

fordi han aldrig var på fangst. Han blev slået ihjel. Anoritooq

ønskede sig derefter et bjørnefoster, og det lykkedes også, at få

fanget en bjørn med et foster i.

Bjørnen voksede op med andre børn som legekammerater. Da den var

blevet stor, begyndte den at fange sæler, remmesæler og hvalrosser til

sin plejemor, idet den fulgte de andre fangeres slædespor. Moderen

sværtede den sort på siden for at andre skulle kunne genkende den, når

den var ude på fangst. Når den ikke fangede noget havde den for vane

at stjæle fra andre, hvorfor den til sidst blev fanget af en, der

ikke genkendte den. Moderen begyndte nu at synge: "En bjørn, en bjørn,

jaa," mens hun spejdede efter en bjørn hun kunne få til barn. Til

sidst blev hun til en sten oppe ved Anoritooq.

Før fangere skal ud på bjørnefangst plejer de at ofre til stenen ved

at smøre den med spæk, derfor er den helt indsmurt nu.

Var.: Holtved 1951 17; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn.

Arnaktartoq / Arnattatoq / "The wandering soul"

Print
Dokument id:631
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Arnaktartoq / Arnattatoq / "The wandering soul"
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 72 - 73, nr. 13
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26 -

27.

Resumé: En mand fanger sæl ved åndehul. Hjemme puster han med sit åndedrag, anersaaq, en vandrende sjæl (modersøgende tarneq) gennem et ærme ind i sin kone, som han ikke kan gøre gravid på anden måde.

Om denne vandrende sjæl fortælles der, at den kan tage ophold i

forskellige dyr; hver gang den fanges laver den sig selv om til et

andet dyr ravn: sæl, hund, hvalros, isbjørn og ofte fødes den som et

menneske.

 

Var.: Navagiaq; "sjælevandring"; "navnevandring"; arnattatoq / Arnattatoq

Artuk who would not keep a taboo

Print
Dokument id:720
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Artuk who would not keep a taboo
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 334 - 335, nr. 140
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138.

 

Resumé: Artuk vil ikke overholde tabuer efter sine to koners død. Får

sig to nye koner og mange børn. Konerne dør, den ene efter den anden.

Han bryder sine tabuer. De døde koner hævner sig, og vil også hævne

sig på deres egne børn, fortæller konernes ældre bror, der ved det fra

en drøm, og således blev det en historie.

 

Hist.: Moralsk fortælling, måske med historisk kerne.

Atdlerpan / "The lowermost ones"

Print
Dokument id:654
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Atdlerpan / "The lowermost ones"
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 101, nr. 30
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39 - 40.

 

Resumé:

Nogle af de underjordiske - de som lever under stranden,

besøgte menneskene. Menneskene begyndte at synge trommesange. Den

underjordiske og hans kone lyttede, idet menneskene sang: "Aja-aja!"

Kvinden begyndte også at synge:" Hvis drilbor er det, hâija !"

Da konen begyndte at synge sådan, sagde manden til de

underjordiske: "Hvor er det lille barn, gå hen og se til det."

"Dets moster passer det." Hundene havde allerede ædt barnet,

fordi det var faldet igennem et hul i brikse-skindet. Da barnet var

dødt, vendte de underjordiske tilbage til havet.

 

Var.: Sydøst- og østgrønlandske fortællinger om de mindste dværge: En fangers besøg hos dværgene Qagdlakitsoq og Mákutôq. Dværgene.

Atungait

Print
Dokument id:662
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Atungait
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 138 - 140, nr. 35
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 54.

 

Resumé:

Atungait / Atungaat og hans kone rejste rundt på slæde. De kom til nogle

folk, der var mordere. Her fik de en stor hund, og med et ben

skrabede de den, for at få blod ud, så konen kunne blive let-fodet. Da

hun var blevet let-fodet, rejste de langs  kysten. Folkene fulgte

efter dem. Konen løb foran slæden, mens hun råbte:" Atungaat, Atungaat!"

til hunden. De kom op ad en stejl kløft, her mødte de nogle mennesker. Atungaat

prøvede at flygte fra dem, men to små sorte mænd kom op til ham, og

ville spise hans hundefoder. Da Atungaat så det sagde han:" De som

ligner ravne, lad dem bare samle noget op."

 

Da han havde fodret sine hunde gik han ind. En gammel kvinde sagde:

"Kom ind." Inde i huset var en kvinde, der ville forhekse ham. Han

flåede hendes indvolde ud under lampen. Kvinden så at hendes indvolde

var forsvundet, og hun faldt om og døde.

 

Atungaat ville besøge et andet hus. Han skulle lige til at gå ind, da

to sagde: "Kom ind og slik hjernen af et menneske og af en ulv- jeg

siger ingenting." Han kom ind og slikkede det hele op. Så tog han en

tallerken, smækkede den op på maven, og på den lå alt det han lige

havde spist. Han gav den til en anden, idet han sagde:" Nu er det din

tur." Den anden spiste det op, og gjorde som Atungaat, men tallerkenen

blev ikke fyldt, og derfor faldt han om og døde.

Derefter rejste Atungaat og hans kone videre. Hans store hund havde

bidslet i munden. Hans kone løb igen foran slæden og råbte:" Atungaat,

Atungaat!" Så vendte de hjem.

 

Var.: Enkelte episoder genkendes fra andre fortællinger, visse varianter af Qilaasuaq fx

Augusinnaannguaq / Angusinnaannguaq who flew through the air

Print
Dokument id:677
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Augusinnaannguaq / Angusinnaannguaq who flew through the air
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 287, nr. 100
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 116 - 117.

 

Resumé: Angusinnaannguaq, der efterlades med sin kone på en ø af sine fæller, har angakkoq-evner / åndemaner-evner og kan således flyve gennem luften hjem til vinterbopladsen, hvor hans bopladsfæller undrende træffer ham hjemme.

Avôvak

Print
Dokument id:674
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Avôvak
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 282 - 284, nr. 97
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 115.

 

Resumé: Avoovaq har med at forsvinde ud af sin lillebrors syne, når han (A.) sætter sig på møddingen. A. er usårlig pga sine barneklæder, som hans forældre giver ham på, når han bliver angrebet af sine fjender. Står han på sin barneble kan de intet gøre ham. Lillebroderen, der skildres som en bangebuks, flygter op på et enormt højt, stejlt bjerg, da fjenderne kommer. Og mens Avoovak klarer sig mod fjenderne og dermed redder også sine forældre, der har stået ham bi, må lillebroderen forblive på fjeldet og dø der. Det er for stejlt til at han kan komme ned igen.

 

Hist.: Amaanalik havde alle sine fortællinger fra sin bedstemor, en af indvandrerne fra Baffinland omkr. 1860 med oprindelig hjemstavn på øens sydøstlige kyst.

Sammenkædningen af den første barnedragt og usynlighed refererer til den fødselsymbolik, der er fremherskende i det østgrønlandske pooq-kompleks. Se eksempel i "Fortolkningsmuligheder" på en symbolanalyse: Pooq, pose, "mor", en livsmetafor. Der er ligeledes god overensstemmelse med forestillingerne om en sejrsskjortes beskyttende og usynliggørende egenskaber i Upernavik-distriktet: se Kuungaseq.

 

 

Var.: Forskellige fortællingers hovedperson bærer dette navn, Avoovak el. Avoovang. 

Avôvak / Avoovak

Print
Dokument id:630
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Avôvak / Avoovak
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 71 - 72, nr. 12
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26.

 

Resumé: Avoovak er frygtet for at slå folk ihjel og bruge dem til

hundefoder. Folk prøver forgæves at komme ham til livs, men deres

lanser holder aldrig retningen, da der er blevet sagt trylleord / serratit over

dem.

Avoovak, Qattannguaq og andre tager sydpå for at finde koner. På vejen

nordpå igen smides Avoovak i et åndehul, som var blevet udvidet til

formålet. Avoovak omkommer. Da kvinden, som Avoovak skulle have til

kone, opdager dette, kvaser hun det træ, som var blevet købt blandt

sydlændingene. Hun var nemlig meget stærk. Herefter tager hun

hjem til sydlændingene. Videre nordover undgår mændene sælernes

åndehuller, da de er bange for at Avoovak skal komme frem i dem.

En dag lokkes Qattannguaq ud på tynd is af en ræv. Han falder igennem

og dør. Således fik Avoovak hævn, ved at forvandle sig til en ræv.

 

Var.: Qissuk

Bear caught in ice-cave

Print
Dokument id:729
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear caught in ice-cave
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 341, nr. 149
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

 

Resumé: Bjørn der har ædt af køddepotet holder til i en brærevne hele

sommeren. Vanskelig at få fat i, men efter sommeren lykkes det for en

étbenet mand med en fakkel og et isbjørneskind foran sig, at trænge

frem og få den dræbt.

 

Hist.: Det mærkelige er, at bjørnen har tilbragt hele sommeren i

hulen.

Bear covers man with snow

Print
Dokument id:724
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear covers man with snow
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 337 - 338, nr. 144
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139 - 140.

 

Resumé: Far og søn på bjørnejagt. Sønnen har ønsket sig tre bjørne. De

kommer, sårer ham og dækker ham til med sne for at køle ham af. Han

kalder sin hund hen. Den vender bjørnenes opmærksomhed mod sig.

Faderen når frem: "Hvor er du?" Faderen dræber bjørnene og redder

således sin søn.

 

Hist.: Lyder autentisk.

Bear falls upon snow-house

Print
Dokument id:727
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear falls upon snow-house
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 339 - 340, nr. 147
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

 

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Hun bliver i snehytten. Han kommer

ikke tilbage. Hun redder sig fra bjørnens angreb ved at grave sig en

hule dybt ned under snehuset, og når hjem under fare for nye angreb.

 

Hist.: Sandsynlig.

Bear frightened away by stone-throw

Print
Dokument id:728
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear frightened away by stone-throw
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 340 - 341, nr. 148
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

 

Resumé: Mand, søn og byttekone er på besøgsrejse. Han fanger et par

åndehulssæler og sender sønnen med en kødgave til nogle folk. Han

angribes af en bjørn, smider kødet fra sig, slipper ind i huset,

hvis husgang er blokeret, men en gammel kone får halet ham ind gennem

et hul. Da drengen udebliver, begynder faderen og byttekonen at lede

efter ham, ser bjørnen, tror den har ædt sønnen, og han dænger den til

med stenkast. Den fortrækker, han bliver ved, den vandrer væk. Glæde

over, at sønnen er i live.

 

Hist.: Virker autentisk.

Bear tears out the intestines of an angakoq, but is killed by him

Print
Dokument id:683
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear tears out the intestines of an angakoq, but is killed by him
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 291 - 292, nr. 106
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

 

Resumé: Stor angakkoq / åndemaner får maven revet op af en bjørn, indvoldene

vælter ud, men han stopper dem ind og dræber bjørnen.

 

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Bear tears the arm off a man

Print
Dokument id:725
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear tears the arm off a man
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 338, nr. 145
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

 

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Han får armen revet af af en

bjørn, og beder konen køre hjem alene. Så forlod hun ham og vendte

hjem til mennesker.

 

Hist.: virker autentisk

Bear-hunter takes off his skin in order to kill a stripped bear

Print
Dokument id:684
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Bear-hunter takes off his skin in order to kill a stripped bear
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 292, nr. 107
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

 

Resumé: Stor forfader møder bjørn uden skind. Tager selv sit eget

skind af og dræber bjørnen, men har inden da fået sin lille søn til at

sove, for at han ikke skal dø af skræk.

 

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Boy hunting at frozen-up breathing-holes

Print
Dokument id:705
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Boy hunting at frozen-up breathing-holes
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 313 - 315, nr. 128
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 129 - 130.

 

Resumé: En dreng og hans enlige bedstemor får intet kød fra deres

fæller. Da drengen begynder at fange og får fangst ved tilfrossent

åndehul, fanger de andre intet, og kvinden hævner sig. End ikke

hendes nære slægtninge får kød på anmodning.

 

Hist.: Moralsk fortælling

Boy hunting at frozen-up breathing-holes

Print
Dokument id:706
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Boy hunting at frozen-up breathing-holes
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 315, nr. 128 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130.

 

Resumé: Gammel, forladt kone fremstiller en harpun af sin tørrehæk.

Harpunerer noget uspiseligt ved sin dørtærskel, noget, der lugter

af lort i møddingen, og endelig en sæl i et tilfrosset åndehul, fordi

hun lader sit barnebarn gå solret om det. Fanger derefter godt. Da

folk kommer for at se, om de er døde, imponeres de af hendes rigdom.

 

Var.: En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; Nakataamilaarpara. Den forladte kvinde med plejedatter. En fortælling (om en haj der forsørgede forældreløse); De, der havde fangstplads på den anden side af briksen; Hajfisken som forsørger; Two deserted ones get meat from guests; Kunuanannguaq; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn. Moder og datter, der drev fangst med en slibesten og...; En fortælling om enlige kvinder; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; De forladte børn, Kragh nr. 64;

Tolkning: Forladte kvinder tiltrækker gerne fangstdyr i myterne. Som regel vha amulet, formular eller som her, et mindre ritual.

Boy hunting at frozen-up breathing-holes

Print
Dokument id:707
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Boy hunting at frozen-up breathing-holes
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 316 - 317, nr. 128 B
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130 - 131,

variant B.

 

Kommentar:

Denne variant er næsten identisk med Amaanaliks nr. 128, se denne. Forskellene ligger i drengens fangstpartner, som også førhen gav dem kød gennem vinduet -

og bedstemoderens brug af trylleord og hekseri. For yderligere kommentarer se nr. 128 A.

Boy turned into a loon

Print
Dokument id:1418
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Boy turned into a loon
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 247, nr. 72
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99.

 

Resume: Engang sagde forfædrene til en lille forældreløs dreng, at han

ikke måtte spise indvolde. Drengen begyndte at græde.

En mand spurgte ham: "Hvorfor græder du?" Han svarede, at det var

blevet ham forbudt at spise indvolde. Han blev forvandlet til en

lomvie, fordi han var forældreløs, med kamikker slidt på den ene side.

 

Kommentar: oprindelsesmyte

Child frightens bears with a whip

Print
Dokument id:726
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Child frightens bears with a whip
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 339, nr. 146
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

 

Resumé: Et omkringvandrende barn når højt mod nord, sover ved foden af

stejle klipper, og holder aggressive bjørne på afstand med sin lille

pisk. Da barnet vender tilbage, forbavses folk over, at et barn kan

fortælle om så fjerne steder.

 

Hist.: Næppe autentisk.

Child is eaten by grandmother in the shape of a bear / Et barn spises af sin bedstemor i skikkelse af en bjørn.

Print
Dokument id:1379
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Child is eaten by grandmother in the shape of a bear / Et barn spises af sin bedstemor i skikkelse af en bjørn.
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 219 - 220, nr. 50
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

 

Resumé: Nogle børn var lukket inde i en iglo / illu, da de så en bjørn komme

imod dem. De prøvede at slippe ud af bagvæggen, og en som var meget

fed, prøvede de at bære. Da bjørnen nærmede sig måtte de slippe deres

fede ven. Bjørnen maste ham og flåede tøjet af ham.

En mand, der hed Qerisoq, kom med noget hundefoder, idet han sagde at

den ikke skulle spise barnet. Bjørnen ville ikke have hvalros ribben,

men barnet fordi det var så fedt. Qerisoq dræbte bjørnen og svøbte det

fede barns knogler ind i skindet. Barnets bedstemor havde altid

fortalt, at når hun blev en bjørn, ville hun æde det lille fede og

blege barn. Bjørnen havde ædt barnet, mens barnets far var på jagt.

En gammel kone havde sagt til ham: "Bjørnene kalder landet for en

isflage!"

Child which turned into a hare

Print
Dokument id:1417
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Child which turned into a hare
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 246 - 247, nr. 71
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99.

 

Resumé: Et lille barn samlede dun fra pilebuskene. Det var på den

tid, da huse kunne flyve igennem luften, mens beboerne sov.

Da han havde samlet en stor bunke, faldt et hus ned ved siden af ham.

Han blev så forskrækket, at han blev forvandlet til en hare, efter som

dunene var hvide hår fra en hare.

 

Kommentar: oprindelsesmyte

Cold weather when children are born

Print
Dokument id:670
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Cold weather when children are born
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 281 nr. 93
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

 

Resumé: Når der fødes et barn, blir vejret koldt. Bringes moderkagen

uden for, bliver det endnu koldere.

 

Kommentar: Analogi mellem moderhule og husrum.

Dead man is eaten by his dog and comes to life again

Print
Dokument id:693
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Dead man is eaten by his dog and comes to life again
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 299, nr. 116
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 122 - 123.

 

Resumé:

Angakkoq / angakok / åndemaner dør, men ædes af sin hund og lever op igen. Desværre er et uvidende fjols nysgerrigt efter at vide, hvorfor hunden er blodig om snuden. Angakkoqen søger at svare indirekte, men hans sår springer op,

og han dør.

 

Kommentar: Hemmeligholdelse er en væsentlig del af "magiens" virkning, både for det gode og det onde: angakkoq-lærlingen må ikke fortælle om sine møder med ånderne, så opsiger de huld- og troskab; hekseri må ikke afsløres, hvis det skal virke; tilståelse af tabubrud neutraliserer virkningen.

Decoy-call to walrusses

Print
Dokument id:1068
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Qarqutsiaq
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Decoy-call to walrusses
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 366, nr. 178
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 153.

 

Resumé: Lokkeråb til hvalrosser: "ör, ör! Når de kommer tæt nok på, harpunerer man dem.

Demented man eats dead human beings

Print
Dokument id:1714
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Demented man eats dead human beings
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 360 - 361, nr. 172
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

 

Resumé: Rodet fortælling om sindsforvirret mand, der dræber sin

hund ved at kaste den op i luften, og derefter æder den. Han æder

også et halvråddent lig.

Fortæller andre at moskusokser har dræbt

hans hund og at han har bøvset af noget, der lugtede ilde. De forstår,

at han har ædt et gammelt lig, og man siger det var liget af Nivikánguaq /

Nivikannguaq. Så er den historie ikke længere.

 

Hist.: Sikkert autentisk

Demented man shut into an ice-cave

Print
Dokument id:1710
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Demented man shut into an ice-cave
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 360, nr. 171
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

 

Resumé: Da en af forfædrene bliver senil/sindsforvirret, bliver hans

fælle vred på ham i den tro at den tossede har ligget med hans kone. Lukker den tossede inde i en hule under isbræen, men denne kommer

tilbage. Lukker ham inde igen og sønderriver hans tøj. Den tossede

fryser ihjel. Kammeraten har dræbt den, der engang har reddet ham fra

sult, af indbildt jalousi.

Demented woman kills child in fox-trap, but it is revived

Print
Dokument id:1713
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Demented woman kills child in fox-trap, but it is revived
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 359 - 360, nr. 170
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149 - 150.

 

Resumé: Navsarssuaq / Nassaarsuaqs søster bliver senil. Efterlader sin søsters baby i en rævefælde, tynget ned af en stor sten. Findes frosset,

genoplives, men sættes ud igen, fordi man er bange for, at det er et

genfærd.

Hendes mand stikker hende med sin lanse i kinden og hun siger: Eqo / Equ

(manden) har givet mig et sted (hul) til en handels-knap (labret?).

Kommer sig ikke. Lukkes inde i en snehytte og dør uden at være kommet

til fornuft.

 

Hist.: Virker autentisk

Den blinde, som fik sit syn igen

Print
Dokument id:1121
Registreringsår:1884
Publikationsår:1888
Arkiv navn:
Fortæller:Naqitilik (Nakitilik)
Nedskriver:Holm, G. F.
Mellem-person:Holm, G. F.
Indsamler:Holm, G. F.
Titel:Den blinde, som fik sit syn igen
Publikationstitel:Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Tidsskrift:Meddr. Grønland 10(5)
Omfang:side 265 - 266, nr. 8
Lokalisering:Tasiilaq / Ammassalik
Note:

Nedskrevet af Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen: NKS 2488, VIII, 4', s. 59 - 62.

2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 240 - 241.

 

Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 250 - 251.

 

Resume:

Inik (Inuk, "menneske"?) fanger en ung remmesæl, af hvis skind han vil

lave sig remme, skønt hans bedstemor vil have det til brikseskind.

Under forarbejdelsen springer remmen og blinder hans øjne. Han hører

en bjørn nærme sig vinduet, får sin bedstemor til at sigte for sig og

nedlægger bjørnen. Bedstemoderen benægter, at han ramt den og gir ham

intet af dens kød at spise. Inik lader sin lillesøster lede sig op til

en stor slette, hvor han lægger sig, mens søsteren går hjem. En flok

vildgæs kommer flyvende, ynkes over ham, stryger ham over øjnene og

beordrer ham til at holde dem lukkede til han kommer hjem. Nu kan han

se. En stor stime narhvaler og hvidhvaler komme ind i fjorden. Inik

bruger sin bedstemor som fangstblære. Hun blir trukket bort af den

narhval han fanger. Inik og hans søster går ind i landet og gifter sig

med hver en "skygge", der ikke har rumpehul og suger saften ud af

ildelugtende kød. Inik's kone føder et barn med rumpehul. Dets

bedstemor synger af glæde: "Det har et dejligt hul i bagen". -Til sidst

får hun selv et hul i bagen og dør.

 

Hist.: Fortællingen lokaliseres til Kialineq i nord, hvor der findes store

sletter. Men den er ikke historisk.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til.

 

English version: Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, In Monographs on Greenland 39(5): 250-251.

 

Hist.: The tale is localised in Kialineq in the North, where there are large plains. However it is not historical.

Den store ild

Print
Dokument id:1529
Registreringsår:1903
Publikationsår:1925
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaaluk (Arnâluk)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Den store ild
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, III
Tidsskrift:
Omfang:side 63 - 64
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres.

Rasmussens renskrift.: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Ingnerssuaq" / Innersuaq.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905: 222 - 223.

 

Resumé:

De voksne holder trommedans i ét hus, mens børnene larmer alene i et

andet hus. Den forældreløse Kaassassuk går ud, råber ind, at en stor

ild kommer, og da ingen af børnene tror ham, gemmer han sig oppe på

tørrestativet. Ilden, der er en mand med en remmesæl som pisk, myrder

alle børnene. Da de voksne ikke tror K., opfordrer han dem til at

larme om aftenen. Ilden kommer, overhældes med kogende tran, skoldes

fordærvet og flygter. K. må derfor aldrig komme ind i huset, og lige

siden har man altid forbudt børnene at larme og skrige op.

 

Hist.: Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret i denne base). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Det er uklart hvem fortælleren egentlig er, den 60-årige kvinde

Arnaaluk (ifølge Rasmussen 1925), eller den unge mand Appalinnguaq (ifølge Rasmussen 1905, se ovf.). I håndskriftet (se ovf.), der er Rasmussens renskrift, står Appalinnguaq som fortælleren.

Arnaaluk er imidlertid også i Myter og Sagn, III anført som fortælleren til en Kaassassuk version, der indledes med myten om Den store ild. Til denne version har det ikke været muligt identificere noget håndskrift, med mindre det er den, som Rasmussen nedskrev under første thuleekspedition 1912-14, se ID 1552. Men kombinationen af Den store ild med den gængse Kaassassuk fortælling stammer sandsynligvis fra Baffinland, hvor Kaassassuk blev pisket til kræfter af månemanden, og har slået rod i Thule området, idet både Amaanalik / Amaunalik af baffinlandsk afstamning og Pualorsuaq hos Holtved også kombinerer dem. Søg iøvrigt på Kaassassuk Thule.

Deserted wife charming foxes to come to her

Print
Dokument id:704
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Deserted wife charming foxes to come to her
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 312 - 313, nr. 127
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 128 - 129.

 

Resumé: Forladt kvinde med barnebarn (en dreng) tilkalder ræve. Først

kommer der rener, men dem kan hun ikke lide smagen af. Så bjørne, men

dem er hun bange for. Endelig kommer der ræve, flere end rigeligt.

Hun må jage de sidste bort.

 

Hist.: Ikke historisk. Men afskyen for renkød, som man først overvandt efter indvandringen fra Baffinland omkr. 1860, afspejles: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret) og søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Deserted women find little auks

Print
Dokument id:714
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Deserted women find little auks
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 328 - 329, nr. 133
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 135 - 136.

 

Resumé: Kvinder forlades af deres mænd under hungersnød. Drager ud til

fuglefjeld med søkonger, hvor nogen af dem overlever.

 

Hist.: Virker autentisk.

En pige der giftede sig med et udyr

Print
Dokument id:406
Registreringsår:1864
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, VI, 4'
Fortæller:Gamle Sahra
Nedskriver:Rink, H.
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:En pige der giftede sig med et udyr
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 179h - 180v
Lokalisering:Sydøstgrønland
Note:

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 16 ss. 89 - 90 har Rink sammenstykket flere varianter inkl. denne. Samme i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh and London: W. Blackwood and Sons, nr. 11, pp. 143 - 145: The Faithless Wife.)

 

Nedskrevet af Rink på dansk:

Et par gamle ægtefolk havde en datter, som var så smuk, at flere unge folk strided (? stredes ?) om at anholde hende; men faderen, som hed Uutaffak (også Tartuki / Tartuqi ?), var mægtig og stærk i sin gamle alder, frygtedes af alle, da han var megen (?) på holdende på sin smukke datter. Hvergang der kom friere til datteren vankede prygl og klagemål, og den gamle var altid den sejrende; derfor, imod deres vilje afholde de unge folk (sig) fra den smukke pige. Den rigtignok giftelystne datter hørte altid med vemod når den gamle far afslog en smuk ungkarl, (efter)som hun havde stor lyst til ham som mand. Tilsidst var hun så ked af det, at hun ville bedrive utugt med hvilkensomhelst. Endelig fattede hun en beslutning, at hun (nemlig hun har hørt, da hun var barn, at store indsøer altid har en beboer) ville forsøge på at gå op til en indsø som var bag ved et stort fjeld og muligen deraf kunne fordrive sin store giftelyst. En smuk morgen, da alle mandfolk gik på fangst, gik hun, efterat hun tog sine stadsklæder på, til den indsø, og da hun kom til kanten af denne, råbte hun: "mandlige lem, mandlige lem, kom dog op, jeg længes meget efter dig!" Således gjorde hun i flere dage. Faderen, som anede at der var fare på færde med datteren, da hun hver morgen pyntede sig, spurgte sin kone: "Hvorfor går vor datter ud pyntet hver morgen?" Konen, der ikke vidste (?) sin datters ad(?) adfærd passede på sin datter, og fortalte sin mand (uklart).

En morgen (da faderen) tilsyneladende gik på jagt, kom han i land lidt afsides af beboelsespladsen, og passede på sin datter hvor hun gik hen. Imedens han i skjul blivende (forholdt sig i skjul) kom datteren med hele sin pynt og gik til den omtalte indsø. Da hun kom dertil, råbte hun højt: "mandlige lem, mandlige lem, kom dog op, jeg længes meget efter dig!"

Om aftenen, da al den tildragelse (var) gået for sig, kom en yndling (yngling?), som (hed?) Qiipu (og) som var berømt for dygtighed i fangst og i angakkoq-dygtighed og spurgte, at (om?) han ikke ville overlade sin datter til ham - svarede han: "Siden min datter har drevet utugt med udyret, har jeg nu (ulæseligt ord) påholden på hende.

 

Var.: Søg på penis; Enkelte Kivioq versioner; Holtved: The penis of the lake.

Kapisiaq som havde uheld med sine koner (første episode).

 

Tolkning: Bemærk parallellen mellem søens penis og den isbjørn i indsøen som den østgrønlandske angakkoq / åndemaner - lærling kalder frem, og som æder ham: Søens bjørn / isbjørn; indsøens bjørn / isbjørn, ferskvandets bjørn / isbjørn; søens troldbjørn.

En sandfærdig fortælling fra Angmagsalik om månen

Print
Dokument id:1343
Registreringsår:1884
Publikationsår:1888
Arkiv navn:
Fortæller:Angitinnguaq (Angitinguak)
Nedskriver:Holm, G. F.
Mellem-person:Holm, G. F.
Indsamler:Holm, G. F.
Titel:En sandfærdig fortælling fra Angmagsalik om månen
Publikationstitel:Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Tidsskrift:Meddr. Grønland 10(5)
Omfang:side 306 - 309, nr. 30
Lokalisering:Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik
Note:

Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen.

MS: NKS 2488, VIII, 4', s. 220 - 229.

2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 275 - 277.

Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 283 - 285.

 

Resume: Karrak / Karraq / Uitsaleqanngitseq har på en rejse til Månen formaninger med hjem til

Tasiilaq/Ammassalik om, at Månen vil komme på straffende besøg, hvis

kvinderne ikke overholder deres tabuer efter dødsfald. To gamle koner

har brudt tabuet mod at lyske hinanden og tale om fangerne, mens de

var på fangst. De bor ved Puilortuloq / Puulortuluk ovre på Kulusuk-øen, hører om

Karraks rejse, men tror ham ikke, hvorfor Karrak besøger Puilortuloq / Puulortuluksammen med en anden åndemaner / angakok fra Sermiligaaq og til skræk og advarsel

holder en seance. Alle voksne mænd er på fangst. Månen kommer

pustende med en stormvind gennem Karraks hår, dukker op i husgangen i

bjørneskindsdragt, og alle tilhørerne maser sig ud og kaster sig over

ham med hårde knubs. Man hører en voldsom susen, da Månen fortrækker,

og han flyver op på det nærliggende udsigtsfjeld, mens en anden mytisk

skikkelse, Nilaarsik, der åbenbart er fulgt med Månen ned

fra himlen, ses på en ø i sin vandskindsdragt. Da både Månen og

Nalaarsik er forsvundet, kommer en lokal åndemaner, Angisaq, ind og

bér sin kone pakke til opbrud. De rejser og næste dag anbringer

husets ældste mand en hammer og en lampefod over indgangshullet,

der om aftenen begynder at røre på sig. Hammeren rokker, lampefoden

falder ned på gulvet, hvor den snurrer rundt (med- eller modsols?). Af

skræk flygter nu alle til en boplads længere inde i fjorden, hvor man

om aftenen hører Månens hunde gø i luften og ferskvandets kæmpebjørn

brumme under isen. Næste dag vender man hjem og får syn for lydene.

Husgangen er skredet sammen, taget er faldet ned og briksen er faldet

sammen. Hele gulvet flyder med stumperne i eet rod. Det var Nalaarsik,

der havde været på spil. Næste aften lykkes det endelig to af Karraks

hjælpeånder, en fjerntboende økæmpe, Ipak (Inupak) og en øbo,

Ikilerfik, ud for Kulusuk at få krammet på Månen, der fra toppen af

udsigtsfjeldet er i færd med at bryde hele huset ned med sit lange

stikkeredskab. Økæmpen befaler Månen at holde inde, og øboen tager spydet

fra Månen for at brække det itu, og da må Månen på knæ: "Skal da

vandet aldrig falde mere? Skal sælerne ikke få unger mere? Siden du

vil brække mit spyd." Månen får sit spyd, flyver op i luften og bort.

 

Var.: Manguaraq m.fl.

 

Hist.: Karrak, der mistede sit ene øje til angakokbjørnen, formentlig puulik-initiationens isbjørn, levede i

første halvdel af 1800-tallet. Nalaarsik er stjernen Vega, som

østgrønlænderne beregnede tiden efter, når det var mørkt. Den fulgte

samme bane som solen. Man havde myter om Nilaarsiks oprindelse, der

nøje svarede til den om Månen og Solen (Holm 1972:122; Victor

1989-93,II:388).

Naalassartoq var planeten Venus hos polar inuit / inughuit (Holtved

1951, I:56; II:19).

Hjælpeånden, der overmander månemanden er ofte Equngasoq, en stormfugleånd der ligesom Inupak også bor på en fjerntliggende ø.

Angisaq var far til Kunitit (Kunitsi?) i Noorajik. Husets ældste mand

var Tigaajats fars bedstefar.

Fortællingen virker autentisk. Det har været et par spændende seancer, og godt iscensat.

 

Tolkning: Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "Månen".

En ufrugtbar kone der gifter sig med Malenen (?) / Månen

Print
Dokument id:407
Registreringsår:1864
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, VI, 4'
Fortæller:Gamle Sahra
Nedskriver:Rink, H.
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:En ufrugtbar kone der gifter sig med Malenen (?) / Månen
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 179v
Lokalisering:Sydøstgrønland
Note:

Version på dansk sammenstykket af 2 versioner inkl. denne i Rink 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I: nr. 15, ss. 88 - 89.

Samme noget kortere på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 91, ss. 440 - 441: The Barren Wife.

 

Nedskrevet af Rink på dansk:

En mand, der havde en kone som var ufrugtbar, slog sin kone hver dag på ansigtet så at hun gik med blåt øje hver dag. Tilsidst skammede hun sig for disse brændemærker. En vinter, da alt (var) usædvanligt belagt med is, tænkte hun: "Siden jeg ikke kan skaffe min mand børn, måske jeg kan tilfredsstille ham med at hente vand." En aften i den stjerneklare himmel og månen skinnede klart, gik hun at hente vand; og da hun skulle til at øse i spanden (ud? brugte kajakskind) hørte hun sagte raslen af ?, hun troede det var vinden, og hun blev med at øse. Så siger en nær ved siden af hende: "Vil du følge med til "Malenen" (Rink: almindelig benævnelse for månen). Hun vendte sig om og så en ? (slæde?). Uden at betænke sig kom hun op og drog med ham op til Månen osv. (Resten af historien er fortalt ??).

 

Var.: Arnaaluk 50 - 52; Sahra 179v; The man in the moon and the entrail-snatcher; Kvinden hos Qaumatip inua;

Den resterende del af fortællingen ovf. kan læses i flere versioner: I dem alle bliver konen gravid med månen og sendes tilbage til jorden, hvor hun føder en søn. Månen hævder sin faderret til barnet. Undertiden lykkes det som i den version Rink referer i 1866-71, I, nr. 15, men ofte lykkes det ham ikke, fordi moderen bryder hans tabu mod at spise af sin mands fangster. Da dør både hun og sønnen. Sønnen kan også udvikle sig til asocial krakiler, som i "Månens barn" i Gustav Holms samling. Kun i Thule-området har man en rent positiv opfattelse af fortællingen, idet sønnen udvikler sig til en stor jæger (Holtved nr. 4; Rasmussen 1921-25, III: 50 - 52)

 

Kommentarer: Rinks håndskrift er til tider temmelig utydelig.

Ofte er det solen, der benævnes Malina i betydningen, den der følger efter. Men på sin vis er det rimeligt, at navnet i stedet gælder månen, der ifølge myten forfølger solen.

Eqilana's dream of the musk-ox beings / Tale from real life

Print
Dokument id:734
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Eqilana's dream of the musk-ox beings / Tale from real life
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 344 - 345, nr. 154
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143.

 

Resumé: Eqilana, hendes mand Panippak, deres datter Ivalu og dennes

mand Taatsiaq overvintrer i moskusoksernes område. Hun drømmer, at

okser som mennesker tager hende til kone på et bestemt sted, hvor

parret senere overnatter undervejs tilbage til sommerpladsen. Panippak

drømmer her, at okserne som mennesker spiller bold med hans kone og

prøver på at ligge med hende. Da han vågner er hun død. Deres lille

søn sendes hen efter datter og svigersøn.

 

Hist.: Sikkert historisk.

 

Kommentar: drømmene kan associeres til nordlyset, der er boldspillende døde mennesker. De prøver i forestillingsverdenen at lokke levende op med fløjt.

Erqilik man married to human being

Print
Dokument id:1724
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Erqilik man married to human being
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 272, nr. 86
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 110.

 

Resumé: En erqilik / eqqilik blev engang gift med et menneske. Da hun begyndte

at få menstrution, blev de meget interesserede i hende.

Selvom hun tit vaskede sig i floden, snusede de hele tiden til hende.

Hun boede nu i et hus nede ved floden, og hendes mand forbød hende at

forlade det. De andre erqilikker prøvede at komme ind i huset, men

manden bankede dem. Den ældste erqilik fik bank så hans mund slog

gnister, han var så vild efter at have samleje med kvinden, at

kvindens mand til sidst måtte slå ham ihjel.

 

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Giant scoops up people in umiaqs

Print
Dokument id:650
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Giant scoops up people in umiaqs
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 97 - 98, nr. 26
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 38.

 

Resumé: En kæmpe skovlede mennesker, som roede i en konebåd, op.

Han fastgjorde dem til sit skindtapet. Da kæmpen sov, slap menneskene

fri. En af dem sagde: "Træd på øse-rebet!" De prøvede nu at slippe ud

af huset. Kæmpen vågnede og sagde: "Jeg glemte vist at lukke deres

øjne!" Men det var for sent at fange dem. Derfor kom menneskene tilbage

i sikkerhed og kunne fortælle om kæmpen.

 

Var.: Umiartuaqátáutunik; Måske er denne kæmpe beslægtet med Den store med øsen: Qalutalissuaq.

Giants and human beings exchange wives

Print
Dokument id:652
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Giants and human beings exchange wives
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 99 - 100, nr. 28
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39.

 

Resumé:

En kæmpe og hans kone boede hos menneskene. De boede alene i

et hus. Kæmpen ville bytte kone med et menneske. Han blev enig med en

mand, om at de skulle bytte koner. Kæmpen lagde sig på sove-briksen

med kvinden, men hans penis var så stor, at de begge faldt ned fra briksen. Manden forsøgte også at have samleje med kæmpe-kvinden, men

han blev lukket inde i hendes vagina. Hun tissede ham ud.

He who spoiled the corners of people's mouths

Print
Dokument id:1404
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:He who spoiled the corners of people's mouths
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 228, nr. 57
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 90.

 

Resumé: Ham, som ødelagde menneskenes mundvige, stod i et hjørne i hus-

indgangen. Når nogle gik ud tyggende på noget, sprang han op og

prøvede at hive det de tyggede på ud af munden på dem. På den måde rev

han deres mundvige op.

 

Tolkning: Måske bør man tygge sin mad enten inde eller helt ude, ikke undervejs gennem husgangen ?

Hunger

Print
Dokument id:1063
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Hunger
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 354 - 355, nr. 166
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147 - 148.

 

Resumé: Forfædrene sulter atter en gang, og begynder derfor at spise

de døde fæller, men tørrer dog kødet først. De drager bort, efterlader

en gammel kone, der dog indhenter dem. Fremme ved kysten fanger een

en enkelt sæl, senere får de flere. Om sommeren fanges der hvalrosser,

hvis knogler benyttes til skelet i kajakker. Fra kajakkerne fanger man

hvidhvaler. Bjørnejagt om vinteren lykkes ikke. Ingen hunde tilbage.

Fanger dog en bjørn i en fælde. Bygger slæder af knogler. Tager af

sted, kommer til andre mennesker, fortæller om deres kannibalisme. En

gift kvinde blandt værtsfolkene vrager sin egen mand til fordel for en

af gæsterne, som er ugift. Hendes tidligere mand, som er en dygtig

sælfanger, gifter sig bare med en anden.

 

Tolkning: Man skal tilstå sin kannibalisme straks man møder andre.

 

Hist.: Sandsynligvis autentisk

Husband lets his wife push child off the sledge

Print
Dokument id:1711
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Husband lets his wife push child off the sledge
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 356 - 357, nr. 168
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148 - 149.

 

Resumé: Ægtepar med lille barn er på slæderejse uden hunde. Da

faderen ikke kan fange noget, opstår der hungersnød. Manden befaler

konen at skubbe barnet af slæden. Hun samler det op igen. Atter en

gang befales hun at skubbe barnet ned. De når andre mennesker. Hun fortæller om mandens ordre, og hver gang

de får mad, beder hun om selv at måtte tage lidt spæk til kødet. Hun

bliver gravid, og forskyder sin mand, fordi han "har gjort hende det

vanskeligt at få endnu et barn." Han svarer: "Aldrig i livet, nej!"

 

Bemærk: Åbenbart association mellem spæk og graviditet (sæd = spæk).

Hun får spækket af andre, ikke af sin mand.

 

Hist.: Muligvis autentisk.

Hvorledes narhvalen blev til

Print
Dokument id:1544
Registreringsår:1903
Publikationsår:1925
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaaluk (Arnâluk)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Hvorledes narhvalen blev til
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, III
Tidsskrift:
Omfang:side 77 - 79
Lokalisering:Agpat / Appat: Avanersuaq / Thule
Note:

Orig. håndskrift: KRKB 1, 5(14): Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04; Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Uluâ" / Uluaa."Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

 

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:185 - 187.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 39 - 41: "Uluâ" / Uluaa.

 

Resumé:

Bopladsen rejser på fangst og efterlader en blind mand, hans mor og

lillesøster. Moderen hjælper ham til at nedlægge en bjørn gennem

vinduet og påstår, at han ikke dræbte den. Hun giver ham intet af

kødet, kun musliger. Men lillesøsteren gemmer noget af bjørnekødet til

ham under halslinningen. Han ber hende føre sig op til en sø, hvor en

lom giver ham synet tilbage, idet den dykker to gange med ham så længe

under vandet, at han næsten taber vejret. Hjemme igen ser han

bjørneskindet. Moderen lyver fortsat om det, men vil tækkes sønnen og

tar med ham på hvidhvalsfangst, hvor hun med harpunlinen om livet

tjener som modvægt mod det harpunerede dyr. En lille hvidhval klarer

hun. Sønnen harpunerer så et stort eksemplar, der trækker hende ud i

havet, hvor hun råber på sin ulu, snor sit hår til en lang tand og

forvandles til den første narhval. Bror og søster drager ud i verden.

Mennesker med store klør fortærer lillesøsteren, hvis knogler broderen

tar på ryggen og bærer (som i en amaat ?), til hun bliver levende igen. De slår sig endeligt ned hos andre mennesker, der ikke har rumpehul. En gammel

kvinde vil stikke sig et hul i rumpen og dør. Storebroderens rumpeløse

kone må føde ved kejsersnit.

 

Var.: Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Den blinde; Narhvalens oprindelse;

 

Hist.: En fælles inuit-myte øst for isblokeringen i Nordvestpassagen,

hvor indvandrerne fra Nordalaska i 1100-tallet for første gang mødte

narhvaler.

 

Tolkning: Strukturelt svarer den unge mands blindhed til narhvalens

sorte farve. Han blir seende ved neddykning i en sø med en lom; den

onde moder forvandles til en sort hval ved neddykning i havet med en

hvidhval, som hun er bundet til ved harpunlinens "navlestreng".

 

English version: Rasmussen, Knud: A Record, The People of the Polar North, 1908: 162-172.

Igimarasugsugssuaq

Print
Dokument id:1377
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Igimarasugsugssuaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 211 - 218, nr. 49
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 83 - 86.

 

Resumé:

Under en sulteperiode spiser Igimarasugsugssuaq / Iimarasussussuaq sine

bopladsfæller. Han får sin kone til at koge dem. Selv spiser hun

kun deres lus. Den sidste han spiser er konens lillebror. Hun græder,

mens hun piller lus af ham, men siger, at det er røgen fra bålet, der

får hendes øjne til at løbe i vand. Da der ikke er flere tilbage, vil

manden spise sin kone. Hun går ud for at samle brænde til bålet, hun

tager sin ulu med sig og flygter fra manden.

Da hun kommer til en stor sten, sætter hun sig ned og fremsiger en

trylleformular: "Vejr, sluk dig!" Hun satte sig ved læsiden af

stenen. Det begyndte at blæse op og sne. Til sidst blev hun helt

dækket af sne.

Hjemme var manden ved at blive sulten. Da blæsten lagde sig, gik han

ud for at lede efter sin kone. Han stak sin harpun ind i alle

snedyngerne, som lå oppe ad stenene. Da han kom til den snedynge, som

hans kone sad i, satte hun sin ulu op de steder, hvor hans harpun stak

ind. Hun hørte ham sige: "Ha-ang, ha-ang, hvor er de nyrer som jeg

skal spise!" Konen blev bange, da hun hørte dette, men hun havde

narret manden.

 

Arnaqa, som konen hed, ventede et stykke tid, så begyndte hun at

vandre. Hun så en rævefælde, med to ræve, hvoraf hun spiste den ene.

Så så hun en slæde komme kørende. Folkene på slæden blev bange for

hende, fordi de troede, at hun var et spøgelse. Hun råbte efter dem,

og de kom tilbage og hentede hende.

Hun boede nu hos dem og fortalte alt om Ig., og at han sikkert ville

komme. Ganske rigtigt kom han forbi. Han var for tyk til at komme ind

i huset, så de måtte fjerne en sten, for at han kunne komme ind.

Han fortalte, at han havde nedlagt en hval, og at det var derfor, han var

så tyk. De vidste naturligvis, at det var løgn.

Han spiste kun det kød, han selv havde medbragt og kiggede sultent på

et lille barn, idet han sagde, at det kunne være Arnaqas lille barn.

Menneskene begyndte at opfatte, at han havde onde hensigter.

De fortalte ham, at de plejede at synge trommesange bundne til

loftsbjælken. Én efter én lod de sig binde, indtil det blev Ig.s tur.

Da de havde bundet ham, begyndte de at synge: "Igimarasussussuaq med

forråd af menneskekød, Igimarasussussuaq med forråd af menneskekød!"

Da han hørte dette, blev han klar over, at Arnaqa var hos dem.

De råbte: "Lad hende slå sin mand ihjel!" Arnaqa kom ud på gulvet, de

gav hende en stor kniv, men hun kunne ikke stikke ham ihjel. En anden tog

kniven og gjorde det af med ham.

Da de havde gjort det, sagde Arnaqa. "I skal se, mit røvhul er fuld af

lus!" Men de ville også slå hende ihjel, fordi de troede, at også hun

havde spist mennesker. De slog hende ihjel. Da de bagefter skar hende

op, så de, at hendes røvhul var fuld af lus, og at i hendes mave kun

var resterne af nogle gamle såler.

De ærgrede sig over, at de havde slået hende ihjel, da hun ellers ville

have været den ældste kvinde i huset. De havde slået hende ihjel uden

grund.

 

Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk; Igimarasussussuaq nr. 49 A

Igimarasugsugssuaq

Print
Dokument id:1378
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Igimarasugsugssuaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 218, nr. 49 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

 

Resumé: Det fortælles, at Igimarasussussuaq plejede at rive ørerne af

små børn for derefter at gå og nulre dem. Han fodrede sine hunde med

børnenes lig. Når hans bopladsfæller tog på fangst, gik han ind til

deres koner. En dag sagde en af de andres koner til ham: "Slå blot mig

og mit barn ihjel!" Det gjorde han.

En dag lod de andre mænd som om, de var på jagt. Men de gemte sig hus-

indgangen og ventede på Ig. De dræbte Ig. med en lanse, idet han var

på vej ind gennem gangen.

Så gik de hjem og sagde til hans kone: "Det fortælles, at de har dræbt

din mand, fordi han stjal deres børn." Igimarasussussuaqs kone

svarede: "Det gør ikke noget, de børn, som jeg selv ville have

beholdt, brugte han til hundefoder."

 

Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk; Igimarasussussuaq nr. 49.

 

Kommentar: en usædvanlig variant. Navnet Igimarasussuk er ellers hos de fleste østeskimoer synonymt med kannibalen der æder sine koner.

Ikaleq og Qátaitsiaq /  Ikaleq og Qattaatsiaq / De legende dværge under møddingen

Print
Dokument id:1363
Registreringsår:1919
Publikationsår:1921
Arkiv navn:
Fortæller:?
Nedskriver:?
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Ikaleq og Qátaitsiaq /  Ikaleq og Qattaatsiaq / De legende dværge under møddingen
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, I
Tidsskrift:
Omfang:side 254 - 256
Lokalisering:Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik
Note:

Dansk resumé ibid, s. 374.

Renskrift af et muligt orig. håndskr. (ved Peter Rosing ?): KRH, kasse 52, nr. 2, hæfte 415: "Ikalêq, Qátâtsiardlo".

 

Andet håndskrift: NKS 3536 II, 4', læg 22: Ikalêq Qátâtsiardlo / Qattaatsiarlu.

 

Resumé:

Q. er en lille pige, der kun gider lege med dukker. En aften hun leger

ved indgangen til rummet, kan moderen ikke få hende i seng. Ikaleq,

en dværg fra møddingen henter hende. På dværgens opfordring låner hun

sin mors kamikker og anorak og tar sine dukker med. Hun leger hele

vinteren uden at sove. Om foråret flytter husfællerne ud til

teltpladserne. Inden de rejser må ingen smide vand på møddingen. Den,

der gør det, vil dø, fordi dværgene ikke kan fordrage det våde. Pigen

gaber næsebor og mund helt op til ørene, og kommer endelig ud af

møddingen, da husfællerne er kommet tilbage for vinteren. Hendes mor

må anbringe to små træstykker under hendes øjne, der ikke længere kan

lukkes. Pigen falder endelig i søvn, får sovet ud og bliver en sød

arbejdsom pige, da hun vågner.

 

Var.: Holtved 19; 19A;

 

Hist. I andre varianter kommer pigen kun hjem igen pga. det tøj, hun

har lånt af sine forældre. For en variant fra Sydvestalaska se

Fienup-Riordan 1994: 66.

Tolkning: se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "dværge".

Inland-dweller caught in a fox-trap

Print
Dokument id:1723
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Inland-dweller caught in a fox-trap
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 270 - 271, nr. 85
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 109 - 110.

 

Resumé: En indlandsbo kom til en rævefælde lavet af is. Eftersom han

var sulten, gik han ind i fælden efter lokkemaden og blev fanget.

Han begyndte at græde, for derefter at dø. Snotten fra hans næse var

frosset til istapper, så han stod oprejst.

Da en mand kom for at se til sin fælde, troede han først, at det var

en ræv, men så så han, at det var et kæmpe menneske med noget mærkeligt

tøj på. Sådan en havde han aldrig set før. Han gik hjem og hentede

sine venner. Nogle gamle så, at det var en død indlandsbo. De

begravede ham, fordi de ikke ville have døde som lignede mennesker

liggende og flyde. Indlandsboen døde, fordi han ikke kendte denne

slags rævefælder.

Introduction to Kivioq

Print
Dokument id:658
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Introduction to Kivioq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 117 - 118, nr. 33 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 45 - 46.

 

Resumé:

Som så ofte før, havde de dræbt en mand, hvis kone var gravid.

Da barnet var blevet født, dyppede konen det i havet, indtil det havde

vænnet sig til det. Da drengen var blevet stor, svømmede han rundt ude

i havet. Han spurgte sin mor: "Er jeg ligesom en remmesæl?"

Hun svarede: "Ja du er som en remmesæl." Fordi menneskene havde dræbt hendes

mand, opdrog hun sin søn, til at blive en hævner. Hun sagde til sønnen:" Du skal

svømme op foran dem der." Det gjorde han. Da menneskene inde på land havde set

ham, gik de ned til kajakkerne. Mændene forfulgte sælen langt ud på havet. Da

sagde det lille remmesæls væsen:" Hvor er mit vejr, ungâ, ungâ / ungaa!" Da

rejste sig en orkan. Den ene efter den anden kajak kæntrede. Kun en

lykkedes det at komme på ret køl og at komme i land. På den måde lod

han mange forsvinde, fordi de havde slået ham, der skulle have været

hans far, ihjel.

 

Var.: Svømme under vandet som en sæl.

inuit oqalugtuait

Print
Dokument id:168
Registreringsår:1823
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, II, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:?
Mellem-person:Kragh, Peder
Indsamler:Rink, H.
Titel:inuit oqalugtuait
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 173 - 174, nr. 62
Lokalisering:Aasiaat / Egedesminde
Note:

Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift.

 

Originalen findes ikke længere. Heller ingen afskrift i Kraghs samling: NKS 2488, VI.

 

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2, ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

 

The Blind Man who recovered his Sight.)

 

 

 

Oversættelse i fyldigt resumé ved Chr. Berthelsen:

 

Manden, der brugte sin mor som fangstblære. (Orig. uden overskrift)

 

 

 

En enke havde en søn og en datter. Sønnen blev blind, og hans mor gav ham ikke noget at spise. Men søsteren gav ham noget at spise i hemmelighed. En dag kom der en isbjørn og stak hovedet ind igennem vinduet. Den blinde bad søsteren række ham

 

buen, og ved søsterens hjælp skød han bjørnen. Han kunne høre, at han ramte

 

dyret, men moderen sagde, at det var tværbjælken, han ramte. Moderen og søsteren

 

flænsede isbjørnen. Moderen ville ikke give ham noget kød, men det gjorde

 

søsteren i al hemmelighed.

 

Da det blev forår, lod den blinde sig føre af sin søster til en stor sø. Mens

 

han lå på ryggen ved bredden af den store sø, hørte han susen. Det var en fugl,

 

der fløj lige hen over ham. Den anden gang den fløj forbi, rørte den ved hans

 

ene øje og næste gang igen begge øjnene. Han nåede lige at få et glimt af

 

fuglen. Det var en rødstrubet lom. Da han gik tilbage til huset, så han et

 

isbjørneskind, der var strakt ud på jorden ved hjælp af pløkke. Han spurgte sin

 

mor, hvor skindet stammede fra, og fik at vide, at det var et, der var blevet

 

efterladt af nogen.

 

Da hvidhvalstrækket viste sig, sagde sønnen.: Bare man havde en fangstblære. -

 

Moderen sagde: Brug mig som fangstblære. Sønnen bandt sin line omkring livet på

 

moderen. - Moderen sagde til sønnen, at han kun skulle harpunere mindre hvaler.

 

Men da en stor hvidhval dukkede op, harpunerede sønnen den trods moderens

 

protester, og han skubbede moderen ud i havet. Hvidhvalen og moderen dukkede op

 

lige efter hinanden, og moderen råbte: Uluga (min ulu), og det gjorde hun hver

 

gang hun dukkede op. Moderen havde en pels, der var lavet af spraglet sælskind. Hun blev til en narhval og hendes udslåede hår til hvalrostænder. Narhvalen

 

stammer således fra denne kvinde.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Kommentar: Ned- eller afskriveren har vist sovet, da han forsynede narhvalen med hvalrostænder. Enkelte narhvaler har dog to tænder. Eller måske var han fra et område, hvor man aldrig så en narhval. Håret, der blir til tanden, er netop ikke udslået, men  - som det fremgår af andre versioner - snoet.

 

This handwritten text is a copy made by a student teacher. The original handwritten text no longer exists. Neither is there a copy in Kraghs collection: NKS 2488 VI)

 

In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105:

 

The Blind Man who regained his Sight.)

 

Detailed summary translated by Chr. Berthelsen:

 

The Man who used his Mother as a Hunting Bladder (The original version does not have a title.)

 

A widow had a son and a daughter. The son was blinded and his mother did not give him anything to eat. But his sister gave him food in secret. One day, a polar bear came along and poked its head in through the window. The blind man asked his sister to pass him his bow, and with help from his sister, he shot the bear. He could hear that he had hit the bear, but his mother said that he had hit a crossbeam. His mother and sister flensed the polar bear. His mother did not want to give him any meat, but his sister surreptitiously gave him some.

 

When the spring came, the blind man let his sister lead him to a large lake. While he lay on his back on the edge of the lake, he heard a whooshing sound. It was a bird flying directly over him. The second time it flew over, it touched one of his eyes. The time after that it touched both of his eyes. He just about managed to catch a glimpse of the bird. It was a red-throated diver. When he went back to the house, he saw a polar bear skin stretched out on the ground, held with pegs. He asked his mother where the skin had come from and was told that it was one that had been left behind by somebody.

 

When the migrating beluga whales came along, the son said, “If only I had a hunting float.” His mother said, “Use me as a hunting bladder.”  The son tied his line around his mother's waist. The mother said to her son that he should only harpoon small whales. However, when a large beluga surfaced, the son harpooned it in spite of his mother's protests, and then pushed his mother into the sea. The beluga and his mother surfaced (one just after the other) and his mother cried, “Uluga (my ulu).” She repeated this every time she surfaced. The mother was wearing a skin garment made from the skin of a common seal. She became a narwhal and her hair, which was loose, formed walrus tusks. Thus, the narwhal comes from this woman.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Comment: The person who wrote down or copied the story must have been asleep when he equipped the narwhal with walrus tusks! However, some narwhals do indeed have two tusks. Or perhaps he came from a region where narwhals had never been seen. The hair which forms the tusk, is actually not loose, but was  according to the other versions- twisted or wound up.

 

Transl. by Lucy Ellis.

 

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

 

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

 

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Iseraq, who stole

Print
Dokument id:695
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Iseraq, who stole
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 301, nr. 118
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124.

 

Resumé: Kødtyven Iseraq fanges en dag på fersk gerning. I øvrigt var

han ferm til at fange ræve.

 

Var.: Papikkaalaq; Ivalimaaq; Iseraq; De tyvagtige dværge;

 

Hist.: Sikkert historisk, men associationen mellem tyvagtighed og

ræve er påfaldende.

Izimarti, l'assassin / Morderen, Izimarti / Ilisimmarteq / Iisimmardik

Print
Dokument id:1920
Registreringsår:1937
Publikationsår:1993
Arkiv navn:
Fortæller:Junta og Apulu (Junta og Abudu / Kajammat / Kâjangman / Kaajammat / Kukkujooq)
Nedskriver:Victor, Paul-Émile
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Izimarti, l'assassin / Morderen, Izimarti / Ilisimmarteq / Iisimmardik
Publikationstitel:La civilisation du phoque, II
Tidsskrift:
Omfang:s. 66 - 72
Lokalisering:Tiderida / Tineteqilaq: Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik
Note:

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

 

Resumé:

Han blev kaldt Izimarti / Îsímartik / Îsímardik / Iisimmardik fordi han ikke var rigtig klog / aldrig tænkte sig om. Han var kolerisk, hævngerrig, en dårlig fanger og han slog flere mænd ihjel, nogle af dem uden forståelig grund (ifølge de to fortællere).

Et af ofrene blev Apadito / Aappilattoq, der presset af Ii. havde solgt ham sin flotte fugleblæreharpun med harpunspids af jern (nogle af Victors informanter mente at jern stammede fra månen). Til gengæld fik Aap. Iis. kone, som Aap. dog senere blev ked af og derfor forlangte at få sin harpun tilbage. Ii. bad Qiarnak / Qiarnaq (onkel til Eiriki / Iialikki / Erik, som Victor kender) om at låne hans kniv, og under en festlig sangkamp i Tasiilarsik mellem Aap. og Aditsakat / Alitsâkât / Alitsaakaat stikker Ii. Aap. ned bagfra og sønderlemmer liget, putter hovdet i en fangstblære og sænker det i en lille sø bag næsset, men det ene øje begraver han under nogle sten på toppen af bjerget ved Tasiilaartik og det andet gemmer han på det sikreste sted, nemlig i sin øverste lampe, for bedre at kunne holde øje med at den døde ikke hævner sig.

Mordet på Uitsinak alene ude i kajak midt på blanken dag, kender man ikke årsagen til. Heller ikke til at Ii. hjalp Imatak med at dræbe Kunuzi's (Kunnitsi's el. Kunnak's ?) to brødre, som Imatak (?) af ukendte grunde ville myrde. Imatak var for svag til selv at gøre det og kunne nemt overtale Ii. til at hjælpe sig (de to brødre er måske Kaajammat og hans lillebror, se Jens Rosing 1960).

Ii. dræbte flere både i Umiivik og længere mod syd, enten direkte korporligt eller ved hekseri. Således også sin svoger (Issiavik), med følgende forudgående forløb ved det sydlige Umiivik: Svogeren havde sammen med andre nedlagt en hvalros, men afviste et forslag om at man skulle vente på at Ii. også nåede frem (og dermed kunne få fangstpart af den) inden man parterede den. Ii. havde nemlig engang sagt, at hvis han nogensinde så et stort nedlagt dyr før det blev parteret, ville han dræbe en af fangerne, der havde nedlagt det. Man skyndte sig med parteringen, Ii. blev rasende, da han nåede frem. Han fik dog noget af en stødtand / kæbeben af sin svoger til et harpunfæste, men intet af kødet. Alle tog så i højt humør - Ii. dog sur - til en nærliggende ø med en god sten at tilslibe tandstykkerne på. Man fik Ii. i humør, Igeko / Eqeeqqoq / Kunnak underholdt med sange, synet af en sæl ude i vandet gav svogeren lejlighed til at hente den eneste bøsse man ejede, og det lykkedes ham uset at skyde Ii. en kugle i nakken. Ii. døde og blev stiv på stedet. Alligevel ville svogeren stikke ham 'død' endnu engang med hans egen fuglepil for at gøre ham "blød", men kræfterne slog ikke til og Eqeeqqoq måtte presse odden dybt i det stive bryst. Man parterede ham ifølge de vanlige mord-ritualer: Hovedet blev smidt i en klipperevne, kroppen blev først dækket med Ii.s eget kamikhø, dernæst fraskåret arme og ben og så sænket i en stillestående sø. Det ene øje lagde Eqeeqqoq i sin kajakstævn og præsenterede det senere for Ii.s kone, da han meddelte hende mordet, hvorefter hun besvimede.

Man holdt en stor fest af bare lettelse over at den frygtede mand var død. - Men angakkoq'en, åndemaneren Napatsidak (?) fandt frem til Ii.s nedsænkede krop, talte med den døde, der sagde at han ikke formåede at hævne sig, fordi han manglede sin sjæl. Nap. fandt hovdet, satte det på kroppen, fjernede kamikhøet og fortalte de døde at banemanden var svogeren, der nu var taget videre sydpå på handelsrejse. Men hvis Ii. skyndte sig kunne han nå at hævne sig. Det skete så, idet både svogeren og dennes to sønner døde.

 

Var.: Ilisimmarteq; Iisimmardik; Îsímardik.

 

Hist.: historisk beretning fra sidste halvdel af 1800-tallet. Ii.s mord og mordet på ham er medregnet i de 9 mord i alt, der blev begået fra 1884 til 1893 (Holm & Petersen 1921: Medd. Grønland 61:618). Se også Sonne 1982, Études Inuit Studies, Vol 6.

 

Kommentar: Desværre er det sjældent muligt at harmonisere Victors stavning af navne med andres, fx Jens Rosings, eller med den autoriserede østgrønlandske.

Kâgssagssugpaluk / Kaassassuppaluk, den forældreløse, der blev til en stærk mand

Print
Dokument id:1552
Registreringsår:1914
Publikationsår:1925
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaaluk (Arnâluk)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Kâgssagssugpaluk / Kaassassuppaluk, den forældreløse, der blev til en stærk mand
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, III
Tidsskrift:
Omfang:side 88 - 93
Lokalisering:North Star Bay: Avanersuaq / Thule
Note:

Orig. håndskr.: KRKB, Knud Rasmussens Arkiv: Fra 1. Thuleekspedition 1912-14.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

 

Resumé:

Børnene i et hus larmer, mens de voksne er til åndemaning i et andet

hus. Kaassassuppaluk advarer børnene mod den store ild og ber om at blive løftet op på tørrestativet. Det sker; børnene larmer videre. Ind kommer den

store ild med sin pisk af en hel remmesæl med lange klør. Den trækker

børnene ud i husgangen og skolder dem ihjel. K. løber over med besked

til de voksne, der beskylder ham for miseren. Han overtaler dem til

selv at larme om aftenen. K. får ikke lov til at være inde. Man

larmer, ilden kommer, og man hælder kogende tran ned over remmesælen.

Ilden fortrækker. K. er herefter forvist til husgangen, hvor hans onde

bedstemor prygler ham sammen med hundene, og når han søger varme på

taget ved luften fra loftsventilen, trækker husherren Umerluttooq ham

op i næseborene. Han får kun sej hvalroshud at spise. Han tygger det

med en lille knivsten mellem tænderne. Knivstenen gemmer han i

forhuden på sin penis. K.s anden bedstemor, hans mormor, er god mod

ham og tørrer altid hans tøj. K. møder en kæmpe, der parterer sin

fangst og K. råber til ham om et stykke. Kæmpen, der kun hører en svag

ringen for ørerne, tror det er et dødt menneske og giver ham en lille

offerbid. K. har evne til at forstørre stykket. Han spiser sig mæt

og lægger med besvær den store rest i depot. Den er væk, da han kommer

tilbage. Kæmpen, der har spist det, får ondt af K. og træner hans

kræfter ved sammen med ham at rulle sten rundt. Da K. er ligeså stærk

som kæmpen lover denne ham at sende tre bjørne som erstatning for det

spiste kød. K. bliver stadig mishandlet hjemme. Om natten trækker han

en indefrossen konebåd op af isen. Alle forbavses næste dag og U.

siger hånende til K., at det nok er ham. Da bjørnene kommer, låner K.

sin gode bedstemors korte støvler, dræber bjørnene, bærer dem hjem som

var de harer og bygger sig et stort udendørs ildsted til kogningen.

Først smider han dog sin onde bedstemoder i ilden, og beroliger sin

gode bedstemor. Hende vil han intet ondt gøre. U. og de andre flygter,

mens K. koger og spiser bjørnekød. K. finder U. ved kanten af en stejl

skrænt, ryster ham med et greb i næseborene ud over skrænten, og

ligger med alle hans koner. K. gengælder også alle andre fællers

ondskab, hvorefter han rejser sydpå og får kajak, men blir dræbt,

fordi han får for vane at klemme små børn ihjel.

 

Var.: Kaassassuk.

 

Hist.: Indledningen med fortællingen om Den store ild har også de to versioner, som Holtved fik af både Amaanalik og Pualorsuaq. Ligeså er Kaassassuk hovedpersonen i en kort version af Den store ild, "Innersuaq", som Rasmussen fik af Appalinnguaq fra Appat, Thule. Der var således i Thule en vis tradition for at associere Kaassassuk til den, der redder sig fra den store ild. Måske er det en påvirkning fra det sydøstlige Baffinland, hvor Amaanaliks fortællinger stammede fra. Her findes en version (hos Franz Boas), hvor det er månemanden (en stor ild?) der pisker kræfter i Kaassassuk.

Rasmussen fik desuden en version uden indledningen med Den store ild. I det øvrige  er den næsten identisk med Arnaaluks. Se Qilerneq, Kaassassuk.

 

Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

 

Det er uvist om det er Rasmussens mangelfulde nedskrift, der

gør, at fortællingen virker kluntet. Holtveds senere version er mere

retfrem. I varianten hos Rasmussen bemærker man at K. til slut flytter sydpå.

Det kunne tyde på at man mente at fortællingen stammede sydfra. Men som det fremgår af kildeudredningen ovf. er der en del grus i maskineriet.

Kâgssagssuk / Kaassassuk

Print
Dokument id:660
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Kâgssagssuk / Kaassassuk
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 120 - 134, nr. 34
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 47 - 52.

 

Resumé:

Kâgssagssuk var en forældreløs dreng, som boede i et hus med

andre mennesker. En aften skulle de voksne ud for at høre trommesang.

Børnene skulle være alene hjemme. Alle børnene begyndte at skændes,

kun Kaassassuk gik udenfor. Der så han pludelig den store ild, som

kom nærmere. Han gik ind i huset og sagde:" I må være stille, fordi

den store ild kommer. Børnene blev ved med at skændes.

Oppe under loftet lå et bjørneskind til tørre. Da børnene ikke ville høre efter

sagde han til dem:" Løft mig op til tørrerammen." Det gjorde de, og den store

ild kom nærmere. Som pisk havde den en kæmpe remmesæl med store klør. Da

pisken kom ind, flygtede børnene op på platformen, men den fik fat i dem, og

smed dem ud til den store ild. Den brændte dem og åd dem. Da der ikke var flere

tilbage, prikkede pisken lidt til tørrerammen, men dog uden at skade

Kâgssagssuk. Den forsvandt igen, efterladende Kaassassuk alene.

Da de voksne kom tilbage, spurgte de ham:" Hvor er dine kammerater?"

Han svarede:" Den store ild har dræbt dem." " Han lyver!" var deres

svar. Umerdlortorssuaq / Umerlortorsuaq tog ham i næsen og sagde: "Se den lille løgner, han har dræbt dem, sådan en usling!" De viste deres afsky for ham, men

sagde :" Lad os prøve at råbe, så kan vi se hvilken usling han er."

Henne ved vinduet var de begyndt at koge en stor gryde med

sælolie, Kaassassuk blev sendt udenfor. Da olien var kogt, begyndte

de voksne inde i huset at råbe. Kaassassuk råbte til dem: "Se den

store ild kommer!" Menneskene prøvede at sende ham ind i ilden, med

han blev ved at råbe.

Nu var ilden tæt på, men de ville ikke lade ham komme ind, han måtte

lukke sig ind i forrådskammeret.

Nu kunne de se den store ild, og den store remmesæl var på vej

ind i huset. Inde i huset stod to gamle kvinder parat til at skære

gryden med kogende olie ned, for at skolde den store remmesæl, der

kom til syne. Da det var gjort, fortrak den store ild, fordi den nu

havde mistet sin hale.

Remmesælen lå nu skoldet i huset indgang, så de var nødt til at

kravle over den, for at komme ud. Udenfor så de, at Kaassassuk stadig

var i live. Umerdlortoq løftede ham op i næseborene, og lod ham falde.

På vej ud af huset satte en gammel kone sig ned på remmesælen,

idet hun skoldede sine kønsorganer. Da hun havde gjort dette, løb hun

ned til stranden, hvor hun skar dem af og kastede dem i havet, idet

hun sagde: "Tag dem til muslinger, muslinger smager godt." På den måde

blev de til muslinger.

Umerdlortoq kunne nu ikke tåle synet af Kaassassuk, hvergang han så

ham løftede han ham op i næseborene, som nu var store som

skorstensrør (eng: funnel).

Kaassassuk boede sammen med hundene i hus-passagen. Når hans bedste-

mor skulle urin-spanden, plejede hun at slå ham. Når han sad i

nærheden af huset lufthul, for at få varmen, tog Umerdlortoq en pind

for at jage ham væk. Når Umerdlortoq / Umerlortoq gav sine hunde mad, gav han

nogle gange et stykke hvalroshud til Kaassassuk, der spiste det,

selvom han ikke havde nogle tænder. Umerlortoq kunne ikke forstå det,

og selv om han undersøgte Kaassassuk grundigt, fandt han ikke nogen

kniv. Kaassassuk gemte en kniv under forhuden på sin penis.

Den eneste der var god imod ham, var hans anden bedstemor, hun gemte

ham bag sin ryg på sovebriksen, når de andre drillede ham for meget.

Vejret blev mildere, og hans bedstemor sagde til ham, at han skulle gå

en tur, for at få varmen.

Han gik en lang tur men kom tilbage. Han sov i hus-passagen, og den

anden bedstemor slog ham så, det gjorde meget ondt.

En dag han var ude at gå, så han en mand, som stod og flænsede noget

kød. Kâgssagssuk spurgte manden, om han måtte få noget kød. Manden

hørte det og sagde:"Der er noget der synger i mit øre, her har du

noget at spise." Så forsvandt han. Der hvor han havde stået lå et

stort stykke kød. Kaassassuk spiste så meget han kunne og gemte

resten. Så gik han hjem, for at sove i hus-passagen med hundene. Hans

onde bedstemor tømte urinspanden og bankede ham endnu mere voldsomt.

Næste dag gik han ud for at finde det gemte stykke kød. Han kunne ikke

finde det, og han begyndte at græde, fordi han var meget sulten. En

mand kom hen til ham og spurgte hvorfor han græd. " Jeg havde noget

her, men nogen har taget det," svarede han. Manden prøvede at trøste

ham. Han sagde:" Det er mig der har taget det, fordi jeg troede, at

der var nogle, der havde smidt det ud. Lad os lege lidt for at få

varmen." Manden begyndte at rulle en stor sten, og sagde til

Kaassassuk, at han skulle gøre det samme. Han prøvede, men kunne ikke

rokke den, han begyndte at græde.

Manden sagde:" Lad vær med at græde, gør dig umage og prøv en gang

til!" Men Kaassassuk kunne stadig ikke rokke den. Manden blev ved at

opmuntre Kaassassuk, indtil han fik en af stenene til at rulle. Så

sagde manden til ham:" Nu er du blevet stærk af at se, at du kan få

alle stenene til at rulle. Gå blot hjem, på din vej vil jeg lade tre

bjørne komme tilsyne." Da han kom hjem, sov alle.

Umerdlortoq / Umerlortoq havde en kone-båd, som var lukket inde af isen.

Kaassassuk gik ned for at hive den op, og ødelagde den derved.

Derefter gik han ned og lagde sig i hus-passagen for at sove. Den onde

bedstemor tømte urinspanden og smed ham ud, så han faldt og slog sig.

Umerdlortoq hev ham op i næseborene, som nu var helt opsvulmede, og

smed ham ned på jorden. Da så han, at hans båd var helt ødelagdt, og

han sagde:" Hvem har ødelagdt min båd?" Og han tog igen fat i

Kaassassuk, og lod ham falde til jorden.

De blev ved med at behandle ham dårligt. Den eneste der ikke gjorde

det, var hans bedstemor, som lod ham sidde inde, mens hans tøj blev

tørt.

En dag han sad og ventede på at hans tøj skulle blive tørt, hørte han

stemmer udenfor:" Der kommer tre bjørne!" Umerlortoq sagde for sjov:"

Hvor er Kaassassuk!" Kaassassuk havde ingen kamikker at tage på, men

hans bedstemor gav ham nogle, så han kunne gå ud. Han gik lige hen

til de tre bjørne, dræbte de to bjørne-unger og vred hals om på den

store bjørn. Derefter løftede han dem alle tre hjem på en gang. Nu

blev Umerdlortoq bange.

Kaassassuk lavede et stort bål, da han var kommet hjem. Umerdlortoq

gjorde sig klar til at tage afsted, men Kaassassuk sagde til ham:"

Bliv og spis noget bjørnekød." Umerlortoq hørte ikke efter og tog

afsted. De andre kogte en  kæmpe kød-gryde, så de spiste alt det de

kunne. Kaassassuk var blevet et rigtigt menneske.

Han tog sin onde bedstemor og brændte hende, til der kun var mave

tilbage. Da den gode bedstemor så dette, ville hun løbe væk, men

Kaassassuk sagde, at han ikke ville gøre hende noget.

Derefter boede de sammen. Kaassassuk gav hende et nyt bjørne-skind.

Kaassassuk begyndte at lede efter Umerlortoq, og han så dem oppe på

en høj skrænt. Han gik derop, og tog Umerlortoq i næseborene og lod

ham hænge ud over skrænten, indtil hans næsebor var helt ødelagte.

Derefter voldtog han de to koner og sagde til Umerlortoq: "Se dine to

koner, dem som ingen måtte røre!" Umerlortoq kunne ikke se noget pga.

sin ødelagdte næse. Kaassassuk gik hjem.

Kaassassuk havde en fætter som hed Sorqârdluk / Soqqaarluk. Han var meget god til

at kløve med en ismejsel. Dette hørte en mand som hed Umigtuaq, som

havde to hvalrosser froset fast i is-foden. En dag kom Kaassassuk og

Soqqaarluk på besøg hos Umigtuaq / Umittuaq. Da de kom ind sagde han:" Hvor er det synd at vi ikke har noget at spise, der ligger ganske vist noget

hernede, men det er frosset fast." Så gik de to fætre ned for at få

hvalrosserne løs. De prøvede længe men kunne ikke få dem løs. Til

sidst sagde Kaassassuk at Umittuaq skulle hjælpe til, det gjorde han

og de fik hvalrosserne løs. Umittuaq blev lidt skadet da de arbejdede.

Sorqârdluk / Soqqaarluk parterede hvalrosserne. Umigtuaq havde nu set hvor stærke

de var. De blev der et stykke tid.

Kaassassuk boede sammen med sin bedstemor, og han havde bedt hende om

at finde en kone til ham. Alle ville gerne have ham til svigersøn. Men

han giftede sig med en forældreløs.

Til sidst begyndte Kaassassuk at opføre tromme-sange, han sang:

 

         "Når de ligger derovre, når de ligger derovre,

          hvor mange er mine koner, hvor mange er mine koner,

          når de ligger derovre, når de ligger derovre,

          hvor mange er mine koner, hvor mange er mine koner."

 

Sådan sang han, fordi alle ville have ham til svigersøn, fordi han var

så stærk.

 

Var.: Den store ild; Kaassassuk.

 

Kommentar: Sammensætningen af Den store ild med Kaassassuk er forholdsvis sjælden. Se de øvrige varianter.

Kâgssagssuk / Kaassassuk

Print
Dokument id:661
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Kâgssagssuk / Kaassassuk
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 135 - 138, nr. 34 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 52 - 54.

 

Resumé:

Lille Kaassassuk havde to bedstemødre. En af dem tømte altid

urin spande ud i hovedet på ham, når ham lå i hus-passagen og sov. Han

var begyndt at gå ud, efter at alle hans venner var blevet brændt af

den store ild. Han havde advaret dem og sagt:" Vær stille, den store

ild kommer." Ilden kom og han kravlede op på tørre-rammen, efter ilden

kom den store remmesæl, og mange døde. Da deres forældre kom hjem, spurgte

Umerdlortoq / Umerlortoq ham:" Hvor er dine kammerater?"

"Den store ild har dræbt dem," svarede han.

De sagde at han løj, men så kom den store ild. Kâgssagssuk / Kaassassuk måtte

ikke komme ind i huset, så han låste sig inde i forrådsskuret. Når han

prøvede at varme sig lidt, hev Umerlortoq ham i næseborene.

Han begyndte at vandre rundt. En dag så han en mand, der stod og

flænsede noget kød. Han spurgte, om han måtte få noget, og manden gav

ham mere, end han kunne spise. Resten gemte han under en sten. Han

fortalte sin bedstemor om det, og hun sagde, at han skulle blive ved

med at spise derude.

Han gik atter derud, men kødet var væk, og han begyndte at græde.

Mens han græd, kom en mand hen og spurgte hvorfor han græd. Det var

ham, der havde taget kødet, fordi han troede, at det var blevet smidt

ud. Manden begyndte at rulle en kæmpe sten, og sagde at Kaassassuk skulle prøve. Det gjorde han, og stenen rullede. Nu var Kaassassuk

blevet stærk, og han gik hjem. Manden sagde til ham, at tre bjørne

ville dukke op.

Da han kom hjem, tørrede hans gode bedstemor hans tøj, og lidt efter

dukkede tre bjørne op. Da Umerlortoq så dem, sagde han, at

Kaassassuk skulle gå hen til dem. Han lånt sin bedstemor kamikker,

og sin fætteres kniv og gik ned til stranden. Han gik lige hen til de

tre bjørne, drejede halsen om på moren og dræbte de to unger. Han bar

alle tre op til huset. Da Umerlortoq så det, flygtede han.

Kaassassuk sagde: "Lav en stor koge gryde!" Det gjorde de.

Kaassassuk tog sin onde bedstemor, og skubbede hende i gryden. Den

anden flygtede, men Kaassassuk sagde, at hun ikke skulle være bange,

at han ikke ville hende noget ondt.

Han begyndte at lede efter Umerlortoq. Han fandt ham, og tog ham i

næseborene, og voldtog hans koner.

Her slutter forfædrene historien.

 

Var.: Den store ild; Kaassassuk.

 

Kommentar: Sammensætningen af Den store ild med Kaassassuk er forholdsvis sjælden. Se de øvrige varianter.

Kâgungnaq

Print
Dokument id:687
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Kâgungnaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 294, nr. 110
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120.

 

Resumé: Kaagunnaq begraves under stenskred. Angakkoq / angakok / åndemaner fra Canadisk Arktis (Adlet / Adtlet / Allet) graver ham ud og genopliver ham.

 

Hist.: Pualorsuaq har sikkert fortællingen fra de hjemvendte

medlemmer fra 5. Thule-ekspedition.

Kivioq

Print
Dokument id:657
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Kivioq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 104 - 117, nr. 33
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 41 - 45.

 

Resumé:

En lille dreng boede hos sin bedstemor. Han gik ofte på besøg,

men han fik altid sit tøj revet i stykker. Hans bedstemor reparerede

altid hans tøj. De eneste der ikke ødelagde tøjet, var Kivioq og en

anden kammerat. Tilsidst havde han ikke noget tøj at tage på.

Bedstemoren, som efterhånden var træt af at reparere hans tøj, sagde

at når han var nede ved havet, skulle han opføre sig som et

sælmonster. Drengen opførte sig som et sælmonster, og lokkede på den

måde de andre drenge langt ud på havet.

Da drengens bedstemor så det, gik hun ned til havet og sagde: "Hvor er

mit vejr- hvor er mit vejr ?" Med det samme rejste en orkan sig, og

alle drengene, pånær Kivioq, kæntrede i deres kajakker.

Langsomt lagde vinden sig. Kivioq fik øje på en kyst langt borte. På

land fik han øje på en kvinde, som prøvede at få en gryde i kog, idet

hun brugte et skulderblad fra en hval som læhegn. Kivioq betragtede

kvinden. Læhegnet blev ved med at vælte i vinden. Kvinden sagde:

"Manden vil ikke have en der vælter hele tiden."

 

Kvinden levede ved en kyst, hvor der ofte drev ådsler ind.

Kivioq viste sig for hende, og hun blev meget glad. Hun sagde:" Jeg

bor her alene og hedder Niaqutsiaq - ved Qilangatsiaq drev jeg engang

ud på en isflage."

Hun boede i et telt. Inde fra teltet hørtes en sang: "Qang, qang,

qang-  dyr fanget, fanget, fanget der oppe fra, der nede fra

harpunering."

Kivioq gik ind i teltet. Indenfor var kun kvindens barn. Men under en

lampe lå en dukke, som var en del af kvindens halskæde. Det var denne

dukke som sang for at trøste barnet. Så snart Kivioq var gået ud,

begyndte dukken at synge den samme sang igen.

 

Kivioq blev hos kvinden, og de fik mange børn. Det skete ofte, at dyr

strandede på kysten, når det var lav-vande. Af disse dyr levede de.

Kvinden sagde til børnene:" Formèr jer, så vi hurtigt bliver mange!"

Selv om de var brødre og søstre, havde de samleje med hinanden, og

blev hurtigt endnu flere mennesker.

 

Kivioq begyndte at længes hjem, derfor tog han sin kajak, og roede i

lang tid. Endelig hørte han en kalden inde fra land:" Kom og tag

noget ud af mit øje- kom og tag noget ud af mit øje!" Han gik i land,

for at se hvad det var.

 

Det eneste han kunne se, var det forreste lille lalleben fra en sæl,

der var tilgroet med lyng. Da han havde set det, roede han atter ud i

sin kajak. Han havde roet et stykke tid, da han atter hørte stemmen

kalde. Igen roede han ind til kysten, og så kun lallebenet. Uden at

røre det, gik han tilbage til kajakken, og roede ud igen. Tredie gang

han hørte kaldet, gik han hen og så nærmere på lallebenet. Han

fjernede lyngen fra lallebenet, og nu blev det stille. Det havde råbt,

fordi det var helt groet til.

 

Endelig kunne han ro videre, tilsidst fik han øje på et hus. Han stod

ud af kajakken, og gik op til huset, hvor han fandt en kvinde. Kvinden

var villig til at tørre hans kamikker. Mens kamikkerne blev tørret,

lagde Kivioq sig på sovebriksen. Kvinden havde en kniv som hale.

Kivioq lod som om han sov, da kvinden kravlede oven på ham. Lig idet

hun skulle til at sætte sig på ham, rullede han til siden. Mens

kvinden klagede sig, tog han hurtigt sine kamikker, og roede bort derfra.

 

Mens han roede, mødte han nogle nysgerrige mennesker, som sad på siden

af hans kajak. De gik ovenpå havet, nogle med bukserne hevet op, og

nogle med bukserne hængende nede i vandet. Hver gang de satte sig op

på hans kajak, var han lige ved at kæntre. Tilsidst lod de ham være,

og han roede videre. Et andet sted mødte han en stor mængde mennesker.

De tog hans sælblære og begyndte at spille bold med den. De roede på

siden af ham, han var bange for, at de ikke ville give ham blæren

igen. Det gjorde de, og han roede hurtigt væk.

 

Han havde sejlet længe, da han endelig så et menneske. Oppe fra land

sagde en mand til ham:" Kom, kom og kig på skrænten, alle de smukke

ting. Kom lad os gå hen og se alle de smukke ting, som er henne ved

skrænten!" De gik begge hen til skrænten. Da Kivioq følte, at manden

ville skubbe ham ned, skubbede Kivioq manden ned i stedet for. Ned for

enden af skrænten lå en mængde menneskeknogler, fra alle de mennesker,

som manden havde skubbet ned. Kivioq roede videre.

 

Efter et stykke tid så han et telt inde på land. Han gik hen til

teltet og kiggede ind i det. En kvinde sad der og skrabede skind. Mens

han betragtede hende, skar hun pludselig det ene øjenbryn af og

puttede det i munden. Det begyndte at dryppe på skindet. Da Kivioq så

det, skyndte han sig ned til sin kajak. Kvinden kom til syne og hun

sagde: "Jeg kunne godt tænke mig at skære ham der i stykker!" Da hun

sagde det, var Kivioq lige ved at kæntre. Men han vendte sig om med

sin harpun, som om han ville kaste den og sagde:" Og må jeg gøre

gengæld." Kvinden satte sig ned og smadrede sin ulo. Da hun havde

gjort det, tog Kivioq afsted.

 

Efter at have roet et stykke tid, så Kivioq et stort telt med forrum. Inde i teltet var Erqautdlôq / Eqqaallooq og hendes datter. Her boede de godt,

og Kivioq flyttede ind hos dem. Ude i forrummet lå en stor pilegren

med stor knaster. Kivioq tog datteren til kone. Pilegrenen rystede,

fordi den var jaluox. Den havde haft moren og datteren til koner, idet

de brugte knasterne som penis. Hvergang de havde kastet den i havet,

var den altid kommet med bytte. På den måde havde den forsørget dem.

Da Kivioq havde taget datteren til kone, begyndte han at gå på jagt i

sin kajak. Når han kom tilbage med en sæl, kom Eqqaallooqs datter og

bar byttet op på sine skuldre.

 

En dag Kivioq havde været ude på fangst, kom hans kone som sædvanlig

ned for at bære byttet op. Denne gang snublede hun, og Kivioq forstod at

Eqqaallooq havde dræbt sin datter og trukket hendes hud ud over sin egen

krop. Hun gik tilbage til teltet. Da Kivioq kom op til hende spurgte

han:" Hvor er din datter ?" Eqqaallooq svarede:" Hun er ude og samle

bær." Men Kivioq vidste at det var løgn, og han sagde til hende:" Gå

hen og tag min harpunline, den ligger i indgangen." Hun svarede:" Jeg

tror ikke at jeg kan nå den, heller ikke hvis jeg står på tæer." Kivioq

kunne se, at hun havde forsøgt at få liv i sin datter, men uden at det

var lykkedes. Han rejste videre.

 

Tilsidst kom han til sit hjem-land. Han roede hen til bopladsen, hvor

han kunne se sine gamle kammerater. De begyndte at råbe:" Kajak!"

Kivioqs kone hørte det og sagde:" Årerne ser helt røde ud, som om det

var Kivioq der kom."

 

Kivioq var nu på bopladsen, og han spurgte sin kone: "Mens mine

knogler har været druknet, har du da været gift?" Det havde hun, fordi

hun havde troet, at han var druknet.

 

Var.: Kivioq / Givioq

 

Hist.: påkaldelsen i begyndelsen "Hvor er mit vejr" er et ritual, som inuit i Canada ofte brugte: det er det vejr, der var på ens fødselstidspunkt, man således kalder frem. Se også: A woman fetches birth-hour of deceased.

 

Kommentar: tidevandsfangst.

 

Dette er iøvrigt en usædvanlig fyldig version af Kivioq

Kumagdlak with the living arrows

Print
Dokument id:675
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Kumagdlak with the living arrows
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 284 - 285, nr. 98
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 115 - 116.

 

Resumé: Fjender kommer for at dræbe Kumallaq og opfordrer ham til at drikke med både dem deroppe og dem dernede. Men Kumallaq viser sig usårlig og udrydder selv alle fjender med pile, der har pilespidser af menneskeknogle.

 

Var.: Det er umuligt at sige om der er nogen forbindelse (historisk) mellem denne Kumallaq og fortællingerne om den vestgrønlandske Kumallaasi og hans fætter, der udrydder eqqillit med sine mange pile.

 

Kommentar: Association til de døde både oppe og nede.

Kvinden, der havde en bjørn som plejebarn

Print
Dokument id:609
Registreringsår:1904
Publikationsår:1981
Arkiv navn:
Fortæller:Markus
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:Rasmussen, Knud
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Kvinden, der havde en bjørn som plejebarn
Publikationstitel:Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III
Tidsskrift:
Omfang:side 91 - 94
Lokalisering:Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik
Note:

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 4(12). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:"nánumik ernersialik".

Eng. udg.: Knud Rasmussen's Posthumous Notes on East Greenland Legends and

Myths, Meddr Grønland 109(3), ed. by H. Ostermann, Kbh. 1939, s.129 - 132, "The woman

who had a bear as a foster son".

 

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: "nánumik ernersialik" / Nanumik ernersialik.

 

Resumé: En gammel kvinde bor i det nederste hus på en boplads og får

altid kødgaver af de andre. En dag får hun ribbenstykket af en bjørn

og dens frosne foster. Hun tør det op, det blir levende. Hun fodrer

det med fedtegrever dyppet i tran og lader den sove hos sig på

briksen. Den vokser hurtigt, lærer at forstå menneskesprog, leger med

de andre børn, husker at trække kløerne ind imens, men til sidst blir

den for stærk. Bopladsens gamle mænd træner nu i leg dens kræfter, men

også de blir efterhånden bange for den. Fangerne inviterer den med på

fangst, lærer den at fange og de og bjørnen udveksler fangstparter.

Fremmede er en dag nær ved at nedlægge den. Plejemoderen mærker den

med en tyk, flettet senetråd om halsen. Folk norden for, ved

Ammassalik, hører om bjørnen, men det frarådes at fange den, fordi den

gør god gavn hos sin plejemor. De kan ikke nære sig. Bjørnen kommer

hjem med en halvnøgen mand med alle indvoldene hængende ud af den

oprevne bug. Plejemoderen beslutter, at den må bort. En dag uden den

mindste sky på himlen mærker hun den med sod og sender den bort. Den

sørger ved afskeden. Siden har man nu og da kunnet træffe en bjørn

langt mod nord, stor som et isfjeld og med en sort plet på den ene

side.

 

Bemærk: Samme fortælling som "Mennesker skal være mennesker og dyr skal være dyr", ibid. s. 95 - 99, men der bærer oversættelsen stærkere præg af Knud

Rasmussens fortolkende eventyrstil.

 

Var.: Holtved 1951, 17A; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn.

Lazy man and his children die from starvation

Print
Dokument id:743
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Lazy man and his children die from starvation
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 352 - 353, nr. 163
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146 - 147.

 

Resumé: Den dovne mand nøjes med at kaste efter andres hjembragte

fangster med en legetøjsharpun. Om sommeren leger han bare med en

kamik, som han stopper ud med hø. Om vinteren dør han og børnene af

sult. Hans kone overlever.

 

Hist.: Bortset fra at Pualorsuaq ikke er død kunne det være hans egen far, der karakteriseres i denne fortælling (se Meddr Grønland 152(1): 16)

Ligrøveren

Print
Dokument id:430
Registreringsår:1904
Publikationsår:1981
Arkiv navn:
Fortæller:Martha (Tingmiaq / Timmiaq)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:Rasmussen, Knud
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Ligrøveren
Publikationstitel:Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III
Tidsskrift:
Omfang:side 141 - 143
Lokalisering:Sydøstgrønland
Note:

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 4(11). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:"pujúngortorajik".

 

Eng. udgave: Knud Rasmussen's Posthumous Notes on East Greenland Legends

and Myths, Meddr Grønland 109(3), ed. by H. Ostermann, Kbh. 1939, s. 55 - 57: The Woman who was canged into a Fog.

 

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: 96 - 98: "pujúngortorajik" / Pujunngortorajik.

 

Resumé:

Forældrepars børn dør, en for en, men ligene stjæles af en

ukendt. Faderen lader sig stensætte / begrave med en stenplade på brystet.

Ligrøveren henter ham, må gang på gang lukke hans stirrende øjne og

besværes i sin gang, fordi manden griber fat i alskens buske og krat

undervejs. Hjemme hos ligrøveren glæder hans sønner sig til måltidet

på liget, der vil smage af kamikhø. Deres mor vil flænse det, uluen

mister sit skær på stenpladen, hun går ud for at slibe uluen, "liget"

griber en blodig økse, hugger hovedet af ligrøveren og flygter. Konen

efter ham. Han sinker hende ved at fremtrylle først buske, så store

bunker af sten, så en klipperevne, så en klippe, og sluttelig en elv.

Den sidste kan kællingen ikke klare. På "ligets" anbefaling giver hun

sig til at drikke vandet bort. Hun revner, det bliver finregn, og fra

hende stammer tågen. Hendes børn græder snot. Det hænger dem fra næsen

helt ned til gulvet, og sådan udånder de.

 

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen. Holtved 42 fog;

 

Hist.: Fortællingen adskiller sig kun fra traditionelle varianter af "Tågens

oprindelse" ved at være særdeles godt fortalt med stringens i brug af

land-symbolik (jordvækster, sten, kløft og bjerg der hæmmer bevægelse;

elven i bevægelse, der sætter grænse; tåge fra elven, der spærrer

udsyn; dødt menneske, der sammenlignes med dødt græs) og

fortællelogik.

Little Auk's song

Print
Dokument id:1412
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Little Auk's song
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 240 - 241, nr. 66
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 96.

 

Resumé: Nogle mennesker i en umiaq hørte en lille alk. Den sad med

sin unge. De var på vej væk.

Menneskene hørte den synge:

 

                "Men denne havbugt,

                 men denne store havmåge, hâjâ-aha,

                 hâ- hâ-a hâ-â, ha hâ eæ ha-ahâ, hâæ!"

 

Den store havmåge var slem til at æde sine børn, de små alke.

Mad after women

Print
Dokument id:1727
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Mad after women
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 275, nr. 88
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 111 - 112.

 

Resumé: En mand satte mange lapper på sine fodsåler, fordi de var så

vilde med at have samleje med kvinder. De fór afsted på jagt efter

kvinder, som de fandt og havde samleje med. De sparkede de blødende

kvinder i maven. De ville have dem til at bløde, fordi de var så

vilde efter dem. Liderlige som hunde, lignende mennesker, på farten

uden at sove. Lad dem bare opføre sig sådan.

 

Var.: Delvis: Holtved nr. 87.

 

Kommentar: Der er tale om eqqillit. I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Magic words

Print
Dokument id:1715
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Qiajuk
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Magic words
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 364, nr. 175
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 152

 

Resumé: Formular 1: Ønske til vejret (hsilagteqaa, Holtved usikker på

oversættelsen) langt derude om at kunne leve roligt med roligt

åndedræt. Ligeså udtales ønsket til "havets lille ejendel".

2: Formular når man skal begynde at sy uden døre: Qaaq, Qaaq! skal man

råbe til en fugl.

 

Kommentar: Den tætte sammenhæng mellem vejr / luft / sila og liv(sånde) / åndedræt  fremgår tydeligt her. Thuledialekten har h el. hs i stedet for s.

Man boils his own thigh

Print
Dokument id:1380
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man boils his own thigh
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 220, nr. 51
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 87.

 

Resumé: En af forfædrene var ude på åndehulfangst da han begyndte at

sulte. Mens han var på jagt, fyldte hans kone sin anorak med strå og

lagde den på sovebriksen. Hun gemte sig ved siden af huset. Manden kom

hjem og ville dræbe sin kone. Han stak en kniv i anorakken, men

opdagede at hans kone ikke var der. Han lavede et bål for at koge

vand, så skar han et stykke af sit inderlår og puttede det i gryden.

Han udbrød: "Hvordan kan det være at det sortner for mine øjne?"

Han var ved at dø, fordi han var ved at koge sig selv.

Man disappears hare-hunting

Print
Dokument id:739
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man disappears hare-hunting
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 349 - 350, nr. 159
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 145 - 146.

 

Resumé: Den ene af to mænd (forfædre) glider ned ad bratning og

forsvinder under udsætning af harefælder. Den anden ser hans sjæl

cirkle rundt om en ø. Opgiver at finde ham. Næste dag er flere ude for

at finde ham, men forgæves. Hans ældre bror foreslår: Løs hans hund,

for at den kan finde ham. Det lykkes, men han er frosset fast til en

sten. Konen hentes. Kan ikke få ham løs. Den ældre broder kan. Men han

er død, og moderen, der var borte med sin mand på besøg, bliver vred,

fordi andre har rørt ved den døde. Havde hun blot været der alene,

skulle hun nok have genoplivet ham.

 

Hist.: Sandsynlig historisk kerne.

Man draws magical circle with a whip

Print
Dokument id:685
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man draws magical circle with a whip
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 293, nr. 108
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119 - 120.

 

Resumé: En heksemester forhekser en mand ved at lave en cirkel omkring

dennes fodspor, senere falder han gennem isen pga dette.

 

Kommentar: Vandre solret i cirkel.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Man freezes his back while running a race

Print
Dokument id:740
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man freezes his back while running a race
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 351, nr. 160
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

 

Resumé: En af forfædrene ville overgå de andre. Han løb midt om

vinteren splitternøgen fra Natsilivik til Kiatak. Hans ryg fik frost

og brast inde i huset. Han døde af sin lyst til at kappes.

 

Hist.: Sikkert historisk.

Man is crushed by a stone

Print
Dokument id:1064
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man is crushed by a stone
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 355 - 356, nr. 167
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148.

 

Resumé: Kvinde er vild efter af få sig et ræveskind. Plager sin mand

til at fange een i en sten-ur, skønt hun er under tabu. Han knuses af

en sten.

Hist.: Sandsynligvis autentisk.

Man is killed by walrus

Print
Dokument id:735
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man is killed by walrus
Publikationstitel:reaar[19461947
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 345 - 346, nr. 155
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143 - 144.

 

Resumé: Mand trækkes i dybet af harpuneret hvalros under

åndehulsfangst. De andre mænd sender hans hunde efter ham, og hans

kone dræber deres yngste søn ved budskabet om mandens død.

"Sådan gjorde forfædrene. Når deres ægtemænd døde, plejede de at dræbe

deres børn."

 

Hist.: Måske historisk (tilfælde kendes fra de historiske kilder - idet forsørgerløse enker ikke ser nogen mulighed for at opfostre børnene - eller dem alle), men næppe "regelen".

Man perishes on removal journey

Print
Dokument id:742
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man perishes on removal journey
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 352, nr. 162
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

 

Resumé: Mand uden hunde må skubbe slæden flere gange frem og

tilbage fra sit køddepot. Undevejs til en ny boplads, hvor slæden er

lastet, falder han af og dør.

 

Hist.: Muligvis autentisk.

Man revives musk-ox, but is killed by it

Print
Dokument id:732
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man revives musk-ox, but is killed by it
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 343, nr. 152
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 142.

 

Resumé: Under moskusoksejagt træffer man kun døde okser. En af mændene

fremsiger magiske ord: "Levende - er den ikke. Levende - er den ikke."

De træffer nu levende okser, men en af dem stanger manden til døde,

som straf for, at han har tvunget dem til live med sine ord.

Man runs with a crushed liver

Print
Dokument id:744
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man runs with a crushed liver
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 353, nr. 164
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147.

 

Resumé: Under besøg og leg ved Itilleq falder en ung mand og knuser

sin lever. Løber straks åndeløs og "neddykket" hjem til Qaanaaq, hvor

han falder bagover, død.

 

Hist.: Sikkert autentisk.

Man sells a knife to wolves

Print
Dokument id:665
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man sells a knife to wolves
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 182 - 184, nr. 41
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 71 - 72.

 

Resumé: Det fortælles, at en mand var ude at gå og havde en

kniv med. Efter at have gået længe så han to huse. I det ene kunne

man høre mennesker larme, i det andet var der stille.

Idet han ville gå ind i det stille hus, lød der en snerren der inde

fra. Det var en ulv i menneskeskikkelse. Da han viste den sin kniv,

holdt den straks op med at snerre og bød ham inden for.

Lidt efter hørte ulven sine unger komme hjem, og den sagde til manden,

at han måtte gemme sig bag vægskindet. En unge kom ind. Den sagde, at

den kunne lugte mennesker. Moder-ulven benægtede det. Så gik ungen ud

igen.

 

Ulve-kvindens mand var på jagt, så manden blev der et stykke tid.

Da ulve-manden kom hjem med et stort rensdyr på ryggen sagde han, at

der lugtede af menneske. Ulve-kvinden sagde: "Det ben som du var lige

ved at spise, har foræret os en kniv." Det stoppede ulve-manden, selv

om den følte sig meget fristet.

Manden blev hos dem en tid, men en dag sagde ulven, at han måtte tage

afsted, mens børnene sov. De gav ham mad med til turen, et stort

rensdyr, i bytte for kniven. Ulve-kvinden fulgt ham et stykke på vej,

hun gik i hans fodspor, for at udslette dem. Hun sagde til ham, at han

ikke måtte lade nogen besøge dem, fordi børnene ville æde dem. Det

lovede han og tog hjem.

 

Da han kom hjem til sine fæller, spurgte de ham, hvor han havde fået

rensdyret fra. Han svarede: "Jeg mødte ulve i menneskeskikkelse,

byttede min kniv med rensdyret. Men de sagde, at hvis nogen nogensinde igen besøgte dem, at de ville æde dem."

Trods hans ord var der en som gik ud for at følge hans

spor. På den måde kom han til huset, hvor der lød tale. Han gik ind

med sin kniv foran sig. Ulvene hev ham ind og åd ham. Han kom aldrig

tilbage.

 

Var.: Et kendt tema: besøg hos dyr eller ånder i menneskeskikkelse resulterer ofte i gaver eller tjenester med forbud om at besøget gentages af gæstens fæller. fx: Kartulukkunnut pulartut;  De små forældreløse; Man sells a knife to wolves 41 A; Pissarsiorniasagit; Den eenøjede indlandsbo på Kingitsoq-fjældet.

Man sells a knife to wolves

Print
Dokument id:666
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man sells a knife to wolves
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 184 - 186, nr. 41 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 72.

 

Resumé: Et menneske var ude på rensdyr-jagt. På sin vej så han to

huse, et lille og et stort. Han gik ind i huset. Der sad en sur

kvinde, hun blev meget glad, da manden gav hende sin kniv. Hun gemte

ham bag skind-væggen.

Da hendes mand kom hjem, var ham sulten efter mennesker. Han fik

travlt med at lugte, og hans kone sagde: "Det ben som du skulle have

haft, har foræret dig en kniv." Ulve-manden blev meget glad, han

hylede som en hund og ville meget gerne se manden bag skindvæggen.

Lidt efter kom børnene ind, også disse begyndte at snuse. Forældrene

fortalte, at det de kunne lugte, var noget en ravn havde tabt ned

igennem luft-hullet.

Børnene giv over til det store hus. Ulven sagde til manden, at det var

bedst at han gik nu, og at han ville få et rensdyr i bytte for kniven,

- og at han ikke skulle komme igen, for ellers ville han blive ædt.

Da manden kom hjem, fortalte han sine fæller, hvad han havde oplevet,

og at ulven havde advaret ham om at opsøge dem igen.

En af hans venner følt sig fristet til at tage afsted, manden advarede

ham. Men han ville ikke lytte og drog afsted til ulvene. Han kom

aldrig tilbage, fordi han ikke ville lytte, til hvad den anden mand

sagde.

Dette fortæller forfædrene om ulve i menneske-skikkelse.

 

Var.: Et kendt tema: besøg hos dyr eller ånder i menneskeskikkelse resulterer ofte i gaver eller tjenester med forbud om at besøget gentages af gæstens fæller. fx: Kartulukkunnut pulartut;  De små forældreløse; Man sells a knife to wolves 41; Pissarsiorniasagit; Den eenøjede indlandsbo på Kingitsoq-fjældet.

Man threatened by a bear

Print
Dokument id:730
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man threatened by a bear
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 341 - 342, nr. 150
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141 - 142.

 

Resumé: Mand på glatisfangst angribes af bjørn. Redder sig op på et

stejlt fladt bjerg (isbjerg?) og søger at skræmme den bort med råb. En

slæde nærmer sig, slædekøreren dræber bjørnen og redder dermed manden.

 

Hist.: Autentisk.

Man visits bears

Print
Dokument id:1188
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man visits bears
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152 (1)
Omfang:side 180 - 182, nr. 40
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 70.

 

Resumé: Et menneske, som havde sine jagt-redskaber med sig, kom til at

bo hos nogle bjørne i menneskeskikkelse.

Mennesket legede ofte med en ung bjørn. Efter noget tid begyndte den

gamle han-bjørn at sige: "Min arm er ved at blive tynd!" Den unge

bjørn forklarede: "Det er fordi, at han vil æde dig, at han siger det.

Næste gang vi er udenfor, må du prøve at slippe væk." Det gentog sig.

En dag løb mennesket væk, så hurtigt han kunne. Den unge bjørn gik i

hans fodspor, for at udslette dem.

Han stoppede op et øjeblik og hørte da én ånde tungt, det var den

gamle bjørn, der var lige ved at indhente ham. Han tog sin pels af.

Placerede sin harpun, med hoved og line bundet til den og hængte pelsen

på den, så løb han så meget han kunne. Han hørte nogle slag og et brag.

For at være sikker løb han, indtil han nåede mennesker.

Han fortalte dem om sit eventyr. Næste dag gik de ud for at se efter

bjørnen. Ganske rigtigt, den havde angrebet den beklædte harpun, derved harpuneret sig selv og var død.

 

Var.: Den urene kvinde, der besøgte bjørnene i menneskeskikkelse; Kvinden, som besøgte bjørnene i menneskeham; Plejaderne. Om et besøg hos bjørne i menneskeskikkelse; Bjørnene i menneskeham; Bjørnene, der fangede hvidhvaler ved en våge;.

 

Kommentar: Fortællinger om besøg hos bjørne i menneskeskikkelse løber sjældent fredeligt af i Thule området.

Man who lets his wife starve

Print
Dokument id:712
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Man who lets his wife starve
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 325 - 327, nr. 131
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 134.

 

Resumé: Mand nægter sin kone føden, endog de søkonger, hun selv

fanger, og forlader hende. Fortæller andre at hun er død, fordi hun

blev tosset / sindssyg. Hun går til en anden boplads, får to søkonger at spise,

hvorefter hun føler sig dejlig mæt, da hendes mave er skrumpet meget ind.

Hendes morbror henter hende, ægtemanden kommer på besøg, men får hende

ikke tilbage. Alle bryder op. Stærk mand tager kvinden på sin slæde.

Ægtemanden søger forgæves at harpunere ham bagfra. Den stærke har ret

til hende, fordi ægtemanden har løjet og sultet hende.

 

Bemærk: Moralsk fortælling, der kan have en historisk kerne.

Masâq, who drifted out to sea

Print
Dokument id:736
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Masâq, who drifted out to sea
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 346 - 347, nr. 156
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144.

 

Resumé: Masaaq driver til havs på en isflage, kalder på sin

fangstfælle, men driver videre, kravler op på et isfjeld, dræber sine

hunde på nær én, spiser dem og bruger deres skind som fangstblærer,

men de kan ikke holde luft. Isflagen smelter efterhånden, han bruger

slædemeden som åre, driver mod øen, Appat, fanger en søkonge, og

kommer i land, endnu med den ene hund i live. Her finder folk ham

senere.

 

Hist.: Sikkert autentisk.

Månemanden og indvoldsrøveren

Print
Dokument id:1520
Registreringsår:1903
Publikationsår:1925
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaaluk (Arnâluk)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Månemanden og indvoldsrøveren
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, III
Tidsskrift:
Omfang:side 50 - 52
Lokalisering:Agpat / Appat: Avanersuaq / Thule
Note:

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "aningáukut" / aningaakut.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

 

Nedskriften er fortalt af Appalinnguaq som en genfortælling af Arnaaluks version.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905: 195 - 197.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 47 - 48: "Aningãkut" / Aningaakkut.

 

Resumé:

Besøg på månen. En kvinde, der er blevet skåret i fodsålerne af sin

mand, kryber til fjelds, hvor månen tager hende som kone med til

himmels på sin slæde. Han har en sælknogle som kone, og vrager denne.

Han advarer konen mod både Solen, der svider hendes pelskant, da hun

skeler til hende, og mod indvoldsrøveren, der er Månens fætter. Han

kommer og danser, men da kvinden ikke smiler, må han gå igen med

uforrettet sag. I Månens hus sidder mange mennesker uden indvolde.

Kvinden ser sine børn nede på jorden, længes efter dem, og da Månen

har gjort hende gravid, sender han hende hjem. Han fortsætter med at

forsørge hende med harer, ræve og bjørne, som han sender ned fra

himlen, indtil en gammel kone ler ham ud. Fra kvindens besøg hos

Månen fik folk viden om måneboerne.

 

Var.: Holtved nr. 4; Sahra 179v; Arnaaluk 50 - 52; The man in the moon and the entrail-snatcher; Kvinden hos Qaumatip inua; En ufrugtbar kone der gifter sig med Malenen (?); Månens barn;

 

Tolkning: Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Månen

Nâlagssartoq / "Venus"

Print
Dokument id:623
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Nâlagssartoq / "Venus"
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 56 - 58, nr. 7
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 19 - 20.

 

Resumé: Den store Nâlagssartoq / Naalassartoq ventede på sæler ved åndehullerne, da nogle børn legede i en klipperevne ved Agpalersôq. Nâlagssartoq

skælder ud over larmen, men de fortsætter. Til sidst lader han dem

fange i klipperevnen. Een undslipper og fortæller resten af bopladsen,

hvad der er sket. De sætter alle af sted for at dræbe Nâlagssartoq,

men han stiger tilvejrs og bliver til stjernen Venus. Børnene i

klipperevnen kan de lige akkurat høre, og fra oven kan de sænke vand

ned til dem. Til slut dør de dog alle af sult.

 

Var.: En vidt udbredt myte, også i Arktisk Canada. I nogle versioner som her stiger den gamle til himmels som en stjerne, se MacDonald 1998: The Arctic Sky.

Den gamle pebersvend, der indesluttede de legende børn i en klippe; Nuerniagarnakasik; Inurudsiak / Hævn på Erkilik'erne; En sørgelig fortælling.

Narhvalen (monodon monecerus)

Print
Dokument id:548
Registreringsår:1856
Publikationsår:1874
Arkiv navn:
Fortæller:?
Nedskriver:Lytzen, C.
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Narhvalen (monodon monecerus)
Publikationstitel:Fra alle Lande
Tidsskrift:
Omfang:3 sider
Lokalisering:Qaqortoq / Julianehåb
Note:

Reprografisk genudgivelse: Grønlandske Sagn / Kalâtdlit Oqalugtait , Tønder

1973, med oversættelse til grønlandsk af Frederik Nielsen i den upaginerede sidste del af bogen: qilalugaq qernertaq.

 

Resumé:

Ulitaq rejser nordpå med søster og mor til Ilulissat, hvor han ved et delvis uheld bliver blind. Hans mor har forhekset nogle remme, der ligger i blød i en balje urin og ved en fejltagelse sin søns remme dér. Da han arbejder med en af dem sprøjter det op i hans øjne. Hans mor bliver arrig over at han ikke længere kan fange og giver ham kun muslinger at spise. Men hans søster gir ham ordentlig mad, når moderen er væk eller sover. Alle deres naboer flytter. En isbjørn nærmer sig huset. Søsteren holder buen og sigter med pilen gennem vinduet for sin bror, bjørnen ramler død om, men moderen hævder at han kun ramte vinduesrammen. Hun gir ham stadig kun muslinger, og søsteren giver ham bjørnekød der bekommer ham godt. Han drømmer at søsteren fører ham til en sø, hvor en fugl ved at strejfe hans øjne med sin vingespids gengiver ham synet. Det realiserer han næste dag, og moderen bliver grundigt forskrækket, da hun opdager hans genvundne syn. I sæsonen for hvidhvaler, hvor søsteren hjælper sin bror med at holde harpunlinen, når hvalen er harpuneret, inviterer han en dag sin mor til at gøre det samme. Han harpunerer en stor hvidhval, hun trækkes ned mod vandet mens hun råber på at få sin ulu / kvindekniv for at overskære remmen. Men hun slæbes ud i vandet hvor hun flere gange dukker op med sit råb, og sidste gang med sit lange hår i en fletning, der bliver narhvalens tand. Sådan blev narhvalen til med sit ulugu, ulugu råb, som man kan høre den dag i dag.

 

Var.: Søg på: blinde. Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Hist.: Bemærk at begivenhederne, skønt fortællingens proveniens er Qaqortoq, lokaliseres til Ilulissat som endemål for en rejse sydfra - dvs. til Diskobugtens handel og hvalfangst, og væsentligere: til et område hvor man hyppigere kan fange både hvidhvaler og narhvaler end i det sydligste Grønland.

 

not [republished as a reprography: Grønlandske Sagn/ Kalâdlit Oqalutait, Tønder 1973, translated into Greenlandic in the non-paginated final section of the book: qilalugaq qernertaq.

 

Summary:

 

Ulitaq travels with his sister and mother northwards to Ilulissat, where he is blinded, partially by accident. His mother had put a curse on some straps.  which were soaking in a basin of urine, accidentally putting a curse on her son's strap, which was also in the basin. While he was working on one of the straps, a liquid squirted up into his eyes. His mother was peeved because he was no longer able to hunt and gave him nothing but mussels to eat. However, his sister gave him proper food whenever his mother was outside or asleep. All of their neighbours moved away. A polar bear approached the house. His sister held his bow and aimed the arrow through the window for him. The bear fell down dead but his mother claimed that he had only hit the window frame. She continued to give him nothing but mussels, but all the while his sister gave him bear meat which he enjoyed very much. He had a dream in which his sister led him out to a lake where a bird gave him his sight back, by brushing his eyes with the tips of its wings. The very next day, he implemented what he had seen and his mother got something of a fright when she discovered that he had regained his sight. In beluga hunting season, his sister usually helped him to hold the harpoon line when he had harpooned a whale. One day, he invited his mother along to do the same thing and he harpooned a large beluga. She was pulled towards the water calling all the while for her ulu in order to cut the line. But she was dragged out into the water, where she resurfaced several times, always calling out the same thing. The very last time she surfaced, her long braided hair was transformed into the tusk of the narwhal. This is how the narwhal came to be  with its cry of ulugu, ulugu, which can still be heard to this day.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Hist.: Notice how the events, despite the tale's provenance being in Qaortoq, are localised in Ilulissat as the final destination for a journey from the south. i.e. to the trade sites and whalehunting grounds of Disko Bay, and more importantly, to an area where belugas and narwhals are caught more frequently than in the southernmost regions of Greenland.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Navaranâpaluk (Amerikansk variant)

Print
Dokument id:1438
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Navaranâpaluk (Amerikansk variant)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 256 - 261, nr. 80
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 103 - 105.

 

Resumé: Navaranaapaluk blev taget til kone af en inuk. Tit gik hun

hjemmefra med sine vanter på fødderne som kamikker.

Når hun havde været væk længe, kom hun tilbage til manden. Han borede

hende i knæet, indtil han nåede ind til knoglen. Hun græd meget, og

når det gjorde allermest ondt, sagde hun: "Hvor mange brødre er det

du har? Usângat, deres far, Qulîngat, deres far, Paumin, Pausángin,

Mingumin, Mingusángin, Tarqulik Tarqugssâq, Mâjô, Qatitúnaq!" Når hun

havde remset dem alle op, plejede hendes mand at sige, at hun bare

kunne hente dem. Efter et stykke tid gik hun igen bort med vanterne

som kamikker.

Da hun kom tilbage slog hendes mand hende igen og sagde, at hun skulle

hente sine brødre.

En dag mændene var ude på jagt, kom hendes brødre. De så, at der kun

var kvinder hjemme og begyndte at dræbe dem på må og få. Nogle af dem

prøvede at skjule sig, en dækkede sig med det skind hun var ved at

skrabe, en gemte sig under noget hundemad og en tændte ild til noget

affald, som stank så meget, at de opgav at slå hende ihjel. Da

brødrene var færdige med at dræbe, stak de pæle i de døde og satte dem

udenfor indgangen, inden de tog afsted. De, som havde gemt sig, blev i

deres skjul.

Da mændene kom hjem, så de, at mange var døde. Mændene sagde til de

tre kvinder, der var undsluppet, at de skulle lave buestrenge af

sener. De ville selv lave buer og pile. De fik travlt, fordi de ville

i krig.

Da de var færdige, gav de sig til at mane ånder, for at se hvor

indlandsboerne holdt til. Navaranaapaluk og hendes fæller ventede nu på

dem. Efter at have manet ånder tog de afsted.

De så to gamle kvinder. Den ene sagde til den anden: "Jeg har drømt,

at to lus var oppe og slås. På det tidspunkt hvor mennesker var på

krigsstien, drømte jeg også om to lus, der var oppe at slås. Lad os

hellere øve os i hoved-løftning (qilaneq)." De fik travlt med at komme hjem til

deres fæller. Mændene fulgte dem, idet de passede på ikke at blive

set.

Efter et stykke tid så de et stort telt med mennesker i, som lavede

hoved-løftning. En hund begyndte at gø af mændene, men den ældste af

indlandsboerne sagde: "Tâliaq, ti stille!" De var så optaget af

hoved-løftningen, at de ikke hørte mændene nærme sig. Mændene var nu

helt henne ved indgangen, og de begyndte at skyde alle som var

derinde. De skød dog ikke kvinderne, fordi de ville ha dem til koner.

De skød, indtil de havde skudt alle mændene.

De tog nu de andre kvinder til koner. Navaranaapaluk sagde: "Hvem vil

ha mig til kone?" Der var ingen der ville have hende, fordi det var

hendes skyld, at der var så mange døde. Men så kom to mænd og sagde,

at de ville have hende til kone.

De tog hende i hendes arme og begyndte at løbe, så hurtigt de kunne.

Hun kunne ikke følge med, og blev derfor slæbt hen over stok og sten.

Til sidst huggede de hendes arme af, kvinderne begyndte at synge:

"Navaranâ, hun er sandlig blev flænset, med arme af blod, løber hun

afsted, hopper hun afsted."

Blodet, som sprøjtede ud af hende, lignede arme.

 

Var.: Navaranaaq. Var.: Navaranâpaluk nr. 79 + 79 A. Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

 

Hist.: En af de fælles inuit fortællinger som sydvestgrønlænderne brugte til at skildre forholdet til nordboerne, der efter sigende udviklede sig til krig og nordboernes undergang. Det er usikkert om den påstand er gyldig. Se Inge Kleivan 1982. Og Thisted 2001: on Narrative Explanations. Scandianvian Studies vol 73(3): 253-295, der også refererer Jette Arneborgs undersøgelser.

Navaranâpaluk (Thule variant)

Print
Dokument id:1436
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Navaranâpaluk (Thule variant)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 252 - 255, nr. 79
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 102 - 103.

 

Resumé: Neruvkaq giftede sig med en indlandsboer, som hed

Navaranaapaluk. Han havde for vane at bore hende i knæet med et stort

bor. Når det skete løb hun hjemmefra, idet hun tog vanter på fødderne i

stedet for kamikker. Hun plejede at komme tilbage efter et stykke tid.

Hver gang han havde boret hende i knæet, spurgte han: "Hvor mange

brødre er det du har? Paumin, Pausangin, Mingusagin, Tarqulik,

Tarqugssâq, Mâjuk, Qatitúnak! Hent bare dine brødre!" Når han havde

sagt det, ville hun ikke gøre det, hun løb bare væk med vanterne på

fødderne. Efter at det var sket adskillige gange, løb hun væk og blev

væk.

Der gik nogen tid. Da de havde boet i Natsilivik i nogen tid, råbte

Neruvkaqs / Nerukkaqs lillebror til ham: "Nerukkaq! Der er nogle mænd der prøver at rive huset ned. Det var Navaranâqs / Navaranaaqs brødre, som var kommet for at

overfalde Nerukkaq.

Nerukkaq tog sin hund med sig ind i huset og gav den sin anorak på.

Udenfor prøvede brødrene at ødelægge huset. En fik sin fod igennem

taget, og Nerukkaq skar den af. Nerukkaq sendte sin hund, som havde

hans anorak på, ud af vinduet. Brødrene slog den ihjel med det samme.

Neruvkaq løb ud af huset og op til en stor sten. Han trådte så hårdt,

at man kunne se hans fodspor. Der oppe kunne de ikke nå ham, og han

dræbte dem en efter en. Da der kun var få af dem tilbage, forsvandt

de. På den måde fik han udryddet Navaranaapaluks brødre.

 

Var.: Navaranâpaluk nr. 79 A. Navaranâpaluk (Amerikansk variant).

Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Navaranâpaluk (variant A)

Print
Dokument id:1437
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Navaranâpaluk (variant A)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 255, nr. 79 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 103.

 

Resumé: Neruvkaq/ Nerukkaq borede sin kone, Navaranaapaluk i fodsålerne. Hvergang han gjorde det, sagde hun, at han skulle lade være, fordi hun havde mange

brødre. Hun gik sin vej men kom altid igen. Til sidst gik hun til sine

brødre, og de kom.

Neruvkaqs lillebror sagde til ham, at der kom nogle mænd.

N. gav sin hund en anorak på og sendte den ud. Indlandsboerne

kastede sig over den, fordi de troede, at det var et menneske.

N. løb over til kød-stilladset og fik fat i sine pile. En af

indlandsboerne sprang op på taget, og hans fod gik igennem, N.s

lillebror skar hans fod af. Han prøvede at løbe væk men faldt til

sidst om. N. skød dem en efter en, og tilsidst flygtede de fra

deres store svoger.

 

Var.: Navaranâpaluk nr. 79. Navaranâpaluk (Amerikansk variant).

Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Hist.: Bemærk at hovedpersonen i visse nordbo-fortællinger har samme hovedperson: Navaranaaq. I andre Navaranaaq-fortællinger fra canadiske inuit er fjenderne indianere i indlandet.

Navsârssuaq / Naassaarsuaq murders Talîtdlaq / Taliillaq

Print
Dokument id:700
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Navsârssuaq / Naassaarsuaq murders Talîtdlaq / Taliillaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 307, nr. 123
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 126.

 

Resumé: Morderen Nassaarsuaq myrder sin ven, Taliillaq, og røver hans

kone.

Hist.: Kan sagtens være historisk.

Nerdlerit tagpigssitãnik / Den blinde, som gæssene gjorde seende

Print
Dokument id:1838
Registreringsår:1863
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS 2488, III, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:Lund, Jakob
Mellem-person:Lund, Jakob
Indsamler:Rink, H.
Titel:Nerdlerit tagpigssitãnik / Den blinde, som gæssene gjorde seende
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 80h - 83v, nr. 330
Lokalisering:Qaqortoq / Julianehåb
Note:

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2 ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

The Blind Man who recovered his Sight.)

 

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

 

To søskende - en ung mand, der var begyndt at fange

sæler og lillesøsteren, som endnu var lille - boede hos deres

bedstemor i bunden af en dyb fjord. De boede helt alene. Den unge

mand var en dygtig (nakuunermit - egentlig: stærk) fanger, og de led aldrig nød.

En gang fangede han en remmesæl, og bedstemoderen ville gerne have

skindet til en pels til sig selv. Men den unge mand (Ussuttoq - ham,

der fangede remmesælen) sagde: "Jeg skal have det til line".

Bedstemoderen blev dybt fornærmet. Hele tiden mens hun afhårede skindet tænkte hun kun på disse ord:

"Når han har skåret dig til, og begynder at sno dig, skal du briste og

ramme ham lige i ansigtet." Under arbejdet med at fjerne hårene

koncentrerede hun sig helt om denne tanke. Da hun var færdig,

begyndte barnebarnet at sno den (udskårne rem). Da den var snoet strakte

han den ud og strammede den. Pludselig brast den og ramte ham i øjnene,

så han mistede synet.

Efter at han ver blevet blind, holdt han op med at ro i kajak. Han

indtog sin plads på sidebriksen og flyttede sig ikke mere. De levede

af forrådet fra hans fangster; men det svandt ind

efterhånden. Da der var ganske lidt tilbage, gav bedstemoderen ikke

længere den unge mand noget af det kød, hun kogte. Der ikke var mere tilbage, sagde hun. Når kødet blev kogt og bedstemoderen og

pigen havde spist det, kogte hun et stykke skind til den unge mand,

som altså måtte nøjes med det. Den unge mand kunne godt lugte kødet, men han holdt mund fordi han generede sig for sin bedstemor.

 

Lige som kødet var sluppet op, sagde bedstemoderen en dag: "En stor

isbjørn er ved at spise 'igalaap erqutaa' (tarmskindsrudens ramme ?). Hun sagde

henvendt til sit blinde barnebarn: "Skyd den, jeg skal nok holde buen

sådan, at pilen sigter på den." Barnebarnet var villig dertil; han

fik sin bue og var klar til at skyde. Da pilen pegede imod bjørnen,

sagde bedstemoderen: "Skyd så!" Barnebarnet skød uden at kunne

se, hvad han sigtede på. Men da han hørte et isbjørnebrøl, sagde han:

"Det lyder som et brøl af en isbjørn, der er ved at dø". Bedstemoderen

sagde til ham:" Du ramte tarmskindet (erqutaa) på vinduet."

Bedstemoderen gik ud og så, at der ved husgangen lå en død isbjørn.

Hun begyndte at flænse den; og mage til så fed en isbjørn havde hun

aldrig set før. Bedstemoderen sagde til pigen: "Du må ikke sige det

til din storebror," sagde hun til pigen, "for kun vi to må spise af kødet."

Hun gav pigen en klump fedt fra isbjørnen. Noget af fedtet gemte pigen

inden for pelskraven; og hun gik ind og gav sin storebror det,

mens hun sagde: "Mage til så stor og fed en bjørn findes ikke." Hun

kom ud igen, og bedstemoderen gav hende endnu en klump fedt. Noget af

det gemte hun inden for pelskraven. Bedstemoderen troede, at

hun havde spist det hele; og hun gav hende endnu en klump fedt, idet

hun sagde: "Har du allerede spist det op ?" Når pigen gik ind, gav hun ham

fedtet, som ellers var beregnet til hende selv. Bedstemoderen var nu

færdig med flænsningen, og hun kogte et stykke kød. Bagefter kogte hun

et stykke gammelt skind - et stykke fra konebådens betræk, hvor

spænderemmene blev fastgjort. Da det stykke gamle konebådsbetræk var

blevet kogt, gav hun ham det at spise, mens hun og pigen spiste

isbjørnekød. Den unge mand kunne lugte isbjørnekødet, men sagde ikke

noget. Han holdt hurtigt op med at spise af skindet fordi han havde en

klump i halsen (han var gråden nær). Bedstemoderen blev ved

med at behandle ham sådan. Suppen fra den rigtige mad hun kogte,

hældte hun udenfor; ham gav hun skindsuppe at drikke.

 

En dag sagde den blinde til sin søster: "Jeg vil gerne ud en tur; tag

mig i hånden". Lillesøsteren tog ham i hånden og førte ham ud. Han bad

hende føre ham op på fjeldet; og da de kom derop, sagde han til

søsteren: "Du kan bare gå ned. Jeg bliver her." Da hun var væk,

hørte han lyden af gæs. De fløj oven over ham; og han håbede på,

at de ville få øje på ham. Men nej, de fløj videre. Midt i det hele

hørte han igen lyden af gæs; og efter lyden at

dømme, ville de flyve hen over ham. En af dem sagde tydeligt: "Hernede

er der et menneske. Lad os flyve ned til ham." Da de nåede ham,

sagde den blinde: "Man er kommet til at leve uden at kunne se verden

omkring sig." Gæssene sagde: "Vi er desværre kommet afsted uden

noget af det, vi ellers kunne bruge. Men læg dig alligevel

på ryggen". Da han havde lagt sig på ryggen, tabte fuglene deres tynde

fugleklatter på hans ansigt. Da alle havde gjort dette, tørrede de

hans øjne af med deres vinger. De sagde, at han skulle vente

med at åbne øjnene, til der var gået fem dage; altså måtte han først

åbne øjnene den sjette dag. Så fløj de bort. Næste morgen kom

lillesøsteren og bragte ham lidt af den mad, der var tildelt hende.

Lillesøsteren ville have ham med tilbage, men han ville ikke. Han

sagde: "Gå du bare ned, jeg bliver her". Næste morgen kom søsteren

igen og bragte lidt af den mad, hun havde fået tildelt. Da hun skulle

tilbage, ville hun have haft ham med, men det ville han ikke; og pigen

gik ned alene. I de fem dage, gik lillesøsteren op til ham for at se

til ham. Så var de fem dage gået, og den sjette dag åbnede han øjnene

og så verden omkring sig. Han var blevet seende! Han kiggede sig

omkring og fik øje på et hoved, der dukkede op lige nedenfor. Han

lukkede øjnene igen. Det viste sig, at det var søsteren han så. Da

søsteren kom, sagde han: "Du vil igen kunne få så meget at

spise, at du bliver dårlig af det; for mine øjne er blevet raske. Jeg kan se igen!" Søsteren troede ham ikke og sagde, at det ikke kunne

passe. Hun sagde: "Luk øjnene op". Hun så, at øjnene ikke fejlede

noget.

 

De gik nedefter. Bag huset så storebroderen et

isbjørneskind, der var spilet ud til tørre på jorden med pløkke. Oven på

husgangen så han en hel masse isbjørneknogler. Inde i huset så han

labberne af en isbjørn. Straks han havde set dem, lukkede han øjnene

igen og lagde sig ned på sidebriksen. Han lod, som om han sov. Efter

at have ladet som om han drømte, vågnede han og sagde: "Jeg drømte at

der var et isbjørneskind, der var spilet ud bag ved huset".

Bedstemoderen sagde blot: "ajuutikasiit pilingusaqaat" (det skyldes

dit handicap ?). Han lod igen, som om han sov; han lod som om han

vågnede og sagde: "Det var, som om jeg så en masse isbjørneknogler

oven på husgangen". Bedstemoderen gentog det hun sagde før. Da han

tredie gang havde ladet, som om han sov, og som om han vågnede, sagde

han: "Det var, som om der lå isbjørnefødder under briksen".

Bedstemoderen sagde: "Det skyldes dit handicap". Da bedstemoderen nu

igen havde gentaget dette, åbnede den unge mand øjnene og pegede på

dem, idet han sagde: "Jeg mener de her". Bedstemoderen så, at han

åbnede øjnene og sagde hvast: "Værsgo, spis dem her. Spis dem her."

 

Da han nu igen var blevet seende, vendte han tilbage til sin tidligere tilværelse

og begyndte at fange mange sæler. Så fik han lyst til at hævne sig på

sin bedstemor. En dag spurgte han sin lillesøster: "Hænger du meget ved din

sølle bedstemor ?" Lillesøsteren svarede ja. Han spurgte sin

lillesøster om det samme flere gange. Og da hun hver gang sagde ja, kunne han ikke fortage sig noget.

 

Endelig, da han begyndte at fange småhvaler, der trak langs kysten,

fra land, gjorde han sit bedste for at få søsterens samtykke til at

han bandt fangeremmen om bedstemoderens talje og brugte hende som

fangstblære. Da hun sagde ja til det, spurgte han bedstemoderen:

"Vil du være den, der holder igen på narhvaler/hvidhvaler ved at stå

fast på klippen ?" (unniulluaataannguarit) Til at begynde med ville

hun ikke. Men da han blev ved, sagde hun ja. Linen blev bundet omkring

hendes talje, og de stillede sig på en stejl klippe. Mens de

kiggede på hvalerne, der trak forbi langs kysten, sagde bedstemoderen:

"Harpunér nu en af de mindste." De så nogle større hvaler dukke op. Da

der dukkede en mindre hval op, sagde bedstemoderen: "Harpunér nu". Barnebarnet svarede: "Den er for stor. Jeg vil vente til der

dukker en anden, der er mindre op." Der dukkede en op, der

var meget større end de andre. Den harpunerede han. Da hvalen fór

afsted, slap harpunøren linen.

Bedstemoderen holdt igen ved at stemme imod en fremspringende kant med

fødderne. Hun trak til. Da hun godt kunne magte opgaven, og da hvalen

tilsyneladende var ved at være træt, men da han så løftede hende bagi,

sprang hun i vandet, og hvalen dykkede ned under vandet med hende.

Han spejdede efter hende. Hvalen dukkede op længere ude; og efter

hvalen dukkede noget sort op. Det var bedstemoderen, som blev ved med

at sige: "Kom med min kære ulu, kom med min kære ulu", idet hun

samtidig trak linen til sig. Hun forsvandt ned

igen mens hun stadig snakkede om sin lille ulu. Hvalen dukkede op

anden gang og efter den bedstemoderen, som var ved at nå frem til

hvalen. Hun snakkede stadigvæk om sin ulu. Hvalen dykkede ned tredie

gang med hende, og den dukkede op igen endnu længere ude, og da sad

bedstemoderen oven på hvalen, idet hun stadig råbte om sin ulu.

Siddende på hvalens ryg, kom hun ud af sigte. Da hun var kommet

udenfor synsvidde, gik de hjem. Bror og søster blev herefter alene.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Kommentar: Fælles østeskimoisk myte. Det fremgår af enkelte versioner, at bedstemoderens kalden på sin ulu ligner den lyd, som småhvalerne udstøder.

(In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105:

The Blind Man who regained his Sight.)

 

 

 

Two siblings, a young man who had started to catch seals and his younger sister who was still quite small, lived with their grandmother at the bottom of a deep fjord. The lived all alone. The young man was a skilled (nakuunermit  literally: strong) hunter and they never wanted for anything. One day, he caught a bearded seal and his grandmother wanted the hide to make a coat for herself. But the young man (ussuttoq- he who caught the bearded seal) said, “I am going to use it to make hunting lines.” His grandmother was deeply offended. The whole time he was unhairing the skin, she thought constantly of these words, “When he has cut you out and begins to twist you, you will snap and hit him directly in the face.” While he was working on removing the hairs, she was completely focussed on this thought.  When she (prbable error for he” or perhaps “it”) was finished, the grandson began to twist it (the line, which had been cut out). When it had been twisted, he stretched it out and pulled it tight. Suddenly it snapped and hit him in his eyes, causing him to lose his sight. After he had gone blind, he stopped kayaking. He sat down in his spot on the plank platform on one side of the house and never moved from there. They lived on their stockpile of food which he had previously caught, but that got smaller and smaller. When there was only a small amount remaining, the grandmother no longer gave the young man any of the meat she boiled. When the meat was cooked and the grandmother and the girl had eaten it, she boiled up a piece of skin for the young man and he had to make do with that. The young man could smell the meat, but kept quiet as he was embarrassed/shy in front of his grandmother. One day, just as the meat ran out, the grandmother said, “A huge polar bear is about to eat 'igalaap erqutaa' (the window frame). She said to her blind grandson, “Shoot it. I will hold the bow so that the arrow is pointing at it.” Her grandson was willing. He got his bow and was ready to shoot. When the arrow was aimed at the polar bear, the grandmother shouted, “Shoot now!” Her grandson shot the arrow, unable to see what he was aiming at. But when he heard the roar of a polar bear, he said, “That sounds like the roar of a polar bear that is about to die.” His grandmother said to him, “You hit the frame (erqutaa) of the

window.” The grandmother went out and saw a dead polar bear lying next to the entranceway. She began to flense it and had never seen such a fat polar bear before. The grandmother said to the girl, “You must not tell your big brother about this, because we two shall eat the meat.” She gave the girl a lump of fat from the polar bear. The girl saved some of the fat in her fur collar for her older brother. She went inside to give the fat to him and said, “That is the biggest and fattest bear ever.” She went outside again and was given another lump of fat by her grandmother. She hid some of it in her fur collar. Her grandmother believed that she had eaten the whole thing and gave her another piece, saying “Have you already eaten it all up?” When the girl went inside, she gave him some of the fat which was really meant for her. Their grandmother had now finished flensing the animal and she boiled up some meat. Afterwards she boiled up a piece of old leather which was the bit of the covering of the women's boat where the straps (the oars) are fastened (with straps). When the piece of leather from the woman's boat was cooked, she gave it to him to eat, while she and the girl ate polar bear meat. The young man could smell the polar bear meat but said nothing. He soon stopped trying to eat the leather as he had a lump in the back of his throat (he was close to tears). His grandmother continued to treat him in this way. The broth from the real food which she boiled was poured away outside, and she gave him leather broth to drink.

 

One day the blind man said to his sister; “I would like to go for a walk. Take me by the hand.” His younger sister took his hand and led him outside. He asked her to lead him up into the hills and when they got there, he said, “You can just go back again. I will stay here.” When she had gone, he heard the sound of some geese.  They sounded as though they were about to fly right over him. One of them said in a clear voice, “There is a person down there. Let's fly down to him.” When they reached him, the blind man said, “I have come to be in a situation whereby One cannot see the world around me. The geese said, “We have unfortunately set off without any of the things that we would otherwise be able to use. But lay down on your back nevertheless.” When he was lying down on his back, the birds did watery dropping on his face. When they had done that, they wiped his eyes clean with their wings. They said that he must wait five days before he opened his eyes. That is to say, he would be able to open them on the sixth day.  Then they flew away. The following morning, his younger sister came back and brought him some of the food that had been given to her. When she went home, she wanted him to come with her but he did not want to go, so she went by herself. In the next five days, the younger sister went up and tended to him. Then the five days had passed and on the sixth day he opened his eyes and looked at the world around him. He had regained his sight! He looked around and saw a head bobbing up and down below him. He shut his eyes again. It turned out to be his sister that he had seen. When his sister arrived, he said, “You will be able to eat so much that you will get sick because my eyes have been healed. I can see again!” His sister did not believe him, and said that it could not be true. She said, “Open your eyes!” She could then see that there was nothing wrong with his eyes.

 

They went down again. The older brother saw a polar bear skin behind the house, stretched out on the ground to dry and held in place with pegs. On top of the entranceway he saw a whole load of polar bear bones. Inside the house, he saw polar bear paws. As soon as he had seen them, he closed his eyes once again and lay down on the plank bed at the side of the house. He pretended that he had been sleeping. After he had pretended to have a dream, he awoke and said, “I dreamt that there was a polar bear skin stretched out behind the house.”  His grandmother just said, “ajuutikasiit pilingusaqaat” (it is because of your disability?). He pretended to sleep once more and then

page 3

 

pretended to wake up and said, “It was as though I saw a whole load of polar bear bones on top of the entranceway.” His grandmother repeated what she had said before. The third time that he had pretended to sleep and then wake up, he said, “It was as if there were polar bear paws under the bed.” The grandmother said, “It is because of your disability.” Because his grandmother said this once again, the young man opened his eyes and pointed to them, saying, “I meant these.” His grandmother saw that he had opened his eyes and said hoarsely, “Here you are. Eat these. Eat them.”

 

As he could now see once more, he returned to his previous existence and began to catch a great number of seals. Then he developed a desire to exact revenge on his grandmother. One day he asked his little sister, “Are you really very fond of your pathetic grandmother?” His little sister said yes. He asked her the same thing many times. And since she always responded by saying yes, he could not do anything.

 

Finally, when he had started to catch, from the beach, small whales that migrated along the coast, he did his very best to gain his sisters consent to tie his harpoon line around her waist and use her as a hunting bladder. When she agreed to this, he asked his grandmother,” Would you be the one who resists the pull of the narwhal/beluga by standing firmly on the rocks. (unniulluaataannguarit). At first, she did not want to. But when he insisted, she said yes. The harpoon line was bound around her waist and they positioned themselves on a steep rock. While they looked at the whales which migrated along the coast, the grandmother said, “Be sure to harpoon one of the smaller ones.” They saw some larger whales swim by. When a small whale came along, the grandmother said, “Throw your harpoon now!” The grandson replied, “That one is too big, I will wait until a smaller one comes along.” Then one came along that was much bigger than all the others. He harpooned that one. As the whale darted off, the harpooner let go of the line.

 

The grandmother held on by bracing herself with her feet against a protruding ledge. She heaved on the line. She was up to the task and the whale seemed to be tiring, but when he lifted her up from behind, she jumped into the water and the whale dived down into the depths with her. He looked out for her. The whale resurfaced further out followed by something black. It was the grandmother who kept on saying, “Give me my precious ulu, come with my precious ulu.” while she kept on pulling the line towards her. She disappeared from view once again, still talking about her little ulu. The whale surfaced for the second time followed by the grandmother who was closing in on the whale. She was still talking about her ulu.  The whale dived for the third time with her in tow and resurfaced further out. That time the grandmother was astride the whale, still shouting for her ulu. Riding on the back of the whale, she disappeared from view. When she had disappeared from their range of vision, they went home. Thereafter the brother and sister remained alone.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921: 312 317; Rasmussen 1925: 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Comment: A myth common to the Eastern Eskimos. Some versions make it clear that the grandmother's cries resemble the sound emitted by small whales.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Nerrivik / The Sea-woman

Print
Dokument id:626
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Nerrivik / The Sea-woman
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 60 - 63, nr. 9
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 21 - 23.

 

Resumé:

En mallemuk / stormfugl tog sig en kone blandt menneskene og bosatte sig

på en ø. Mallemukken fangede til kvinden, men kun små fjordsæler. Hans

øjne var så grimme, at han var nød til at bære "briller", hver gang

hun skulle se på ham. Een dag kom han dog hjem uden briller, og hun

brød sammen i gråd ved synet. Først når mallemukken var taget af sted

igen holdt hun op med at græde. Kvindens familie kom for at tage

hende tilbage. Mallemukken opdagede det - og satte efter deres

konebåd. Den fløj så tæt forbi konebåden, at båden var lige ved at

kæntre. De blev nervøse og på faderens befaling smed de kvinden

overbord. Hun fik fat i rælingen, men faderen slog hende over fingrene

med åren, så de røg af. Dette gentog sig to gange, og til sidst

havde hun mistet det hele af begge hænder. Familien efterlod hende

og roede hjem. Derhjemme lagde faderen sig, ved lavvande, på

stranden, fordi hans datter var omkommet til søs. Han blev opslugt

af havet, da vandet steg. Far og datter fandt sig nu et hus i

havet. Datteren havde ingen fingre, fordi de var blevet lavet om til

fangstdyr, både sæler og remmesæler; derfor kunne hun hverken sætte

sit hår eller gøre rent i huset.

 

Hver gang det bliver småt med fangstdyr, må en angakkoq besøge faderen for at ordne hårknolden på hans datter og gøre rent i hendes hus. Faderen ligger dagen lang på sovebriksen med et soveskind over sig, fordi han lagde sig til at

sove på stranden. Når en angakkoq / åndemaner / angakok / shaman

har udført sin pligt hos dem, lader faderen, på datterens befaling,

fangstdyrene slippe ud fra hans soveskind. Hvis angakkut er

almindelige mennesker - der har lavet åndemaning - men som dog ikke

bliver gamle, kravler de ind under faderens soveskind, hvor de bliver kildet af ham. Når de lukkes ud igen er de blevet meget grimme. Men de

rigtige angakkut (pullallit) - dem der bliver gamle - de besøger Havkvinden,

binder hendes hår og gør rent i huset og beder hende derefter om at

sende fangstdyr.

 

Var.: Rejsen til havkvinden. Nivikkaa; Havets mor. Qujaavaarsuk. De to små forældreløse.  Isigaalaarsuk. Tuttus kone; Ikarlitsuarsuk; Miteq. Søg også på Havkvinden / havkvinden, Havets herskerinde, Sødyrenes moder / mor.

 

Kommentar: Bemærk faderens behandling af de mindre angakkut / åndemanere. De blir kildet omtrent til døde. Faderen i baffinlandske versioner er ligeledes en "kilder" / "Kilderen". Det svarer til indvoldsrøverskens / Indvoldsrøverens dans og sang, der vækker en dødsensfarlig latter. I en enkelt version er det åndemanersken, Ikkarlituarsuk, der kilder Havkvinden i humør, mens Salomon har fortalt om en helt selvstændig ånd, der kilder folks kød i laser: Quinassaariniooq.

Søg iøvrigt på kildede, der gir en del hits på "sjælevandrings" fortællingen

Niarqoq / Niaqqoq

Print
Dokument id:698
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Niarqoq / Niaqqoq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 304 - 305, nr. 121
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 125.

 

Resumé: Ikumaq dræbes i hævndrab af to mænd, der er i følge med ham

efter spæk. Herefter får Niarqoq, hvis bror blev dræbt af Ikumaq,

dette at vide, og hun bliver meget glad.

 

Hist.: Virker autentisk.

Nutdluaq / Nulluaq

Print
Dokument id:676
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Nutdluaq / Nulluaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 285 - 287, nr. 99
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 116.

 

Resumé: En ikke helt gennemsigtig og muligvis historisk fortælling om drab, ufuldbyrdet hævn og mordforsøg, der ikke lykkes fordi den man vil ramme siger at han er usårlig, fordi han har mange gravide (nedlagte sæler med fostre? eller kvinder?)

Nutik / The crack

Print
Dokument id:647
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Nutik / The crack
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 94 - 96, nr. 24
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 36 - 37.

 

Resumé:

Sprækken / Nutik giftede sig med et menneske. Sprækken var

stor-fanger. Han var altid på jagt. Når han kom hjem fra jagt, spiste

han og lagde sig derefter til at sove. Derfor var der ingen der vidste

hvordan han så ud. Hans kone blev gravid. En dag kom konens mor på

besøg. Hun spurgte datteren: "Hvad er det manden i huset plejer at

spise, er det sin egen afføring han spiser ?" Derefter spurgte hun:

"Er det sin urin han plejer at drikke ?" Den Store Sprække skammede

sig, fordi hans ansigt ikke var andet end sprækker. Da hans svigermor

havde talt sådan, sagde han til sin kone: "Jeg hører ikke til blandt

mennesker, lad mig gå, hvor er mine vanter?" Hans kone gav ham dem.

Han gik, fordi han skammede sig. Han kom ikke tilbage, og konen måtte

klare sig selv. "Det ser ud til, at han ikke kommer tilbage," sagde

svigermoren. Efter et stykke tid fødte konen en søn. Han blev også en

stor fanger, der aldrig kom hjem uden bytte. Han var søn af Den Store

Sprække.

 

Var.: Nutik; Isfjældets mand

Nutik / The crack

Print
Dokument id:648
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Nutik / The crack
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 96, nr. 24 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 37.

 

Resumé:

Sprækken / Nutik giftede sig med et menneske. Når han kom hjem

fra jagt, tog han altid sit tøj af. Når hans svigermor kom på besøg,

slukkede han altid lampen, fordi hans ansigt kun bestod af sprækker.

Svigermoren spurgte:" Hvad er det min svigersøn spiser, er det sin

egen afføring ?" Da han ikke ville finde sig i at blive behandlet på

den måde, gik han helt nøgen sin vej. Hans hud bestod kun af

sprækker. Han tog blot sine vanter, og forsvandt ind i et

isbjerg. Svigermoren mistede sin svigersøn, fordi hun var snakkesalig.

Hun fulgte efter svigersønnen, blev forvandlet til en ræv, og

slukkede den lille lampe med sin hale.

 

Var.: Nutik; Isfjældets mand

Obstacle to resuscitation

Print
Dokument id:692
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Obstacle to resuscitation
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 297 - 298, nr. 115
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 122.

 

Resumé: Kvindes tabubrud forårsager gang på gang at hendes mand, en

angakkoq / angakok / åndemaner, midlertidigt dør. Til sidst vågner han ikke op igen, fordi

folk ser på ham. Begraves af den af sine storebrødre, der er ham

nærmest i alder. Den ældste broder, der var borte ved dødsfaldet,

bliver vred, fordi han måske kunne have genoplivet den døde.

Broderen, der begraver angakkoqen, driver om vinteren til havs

med isen, mens hans kone stadig er underlagt taburegler (fra

begravelsen). Ude til havs drikker han af sine (nedlagte) bjørnes

hjerteblod og kommer hjem igen.

 

Kommentar: Angakkoqens kone overholder

ikke tabubrud, hvorfor han til sidst dør. Broderen, der forestår

begravelsen, overlever derimod at drive til havs, fordi hans kone

overholder de taburegler, der er forbundet med begravelsen.

Of the Eskimo house of meeting (qagsse / qassi)

Print
Dokument id:671
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Of the Eskimo house of meeting (qagsse / qassi)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 281, nr. 94
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

 

Resumé: Beder man om mad før seance i qassi: "Giv mig noget også", gir

man ham kun en lille bid med fingerspidserne.

Old woman as baby of stone-beings

Print
Dokument id:1381
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Old woman as baby of stone-beings
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 221 - 222, nr. 52
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 87 - 88.

 

Resumé: En gammel kone var ude at gå tur. To sten, der var forvandlet

til mennesker greb fat i hende og tog hende med hjem.

Da de var hjemme, tog de tøjet af hende og begyndte at kærtegne hende.

Når de tog på rensdyrjagt, sørgede de for, at hun ikke kunne nå sit

tøj. Hun kunne ikke komme udenfor uden sin pelsanorak.

Hendes næse var ved at blive til sten. Hun var meget bekymret over

det. En dag spurgte hun, om hun ikke nok måtte få sit tøj, og at hun

nok skulle blive der. Hun fik sit tøj, og lige så snart de var ude af

syne, løb hun så hurtigt hun kunne.

Hun havde gået længe, da hun hørt dem komme. De sloges, det lød

som sten der ramte hinanden. Stenkvinden sagde, at hun ikke længere

kunne se den gamle kones fodspor. Så slog de hinanden igen.

De gamle kone nåede hjem til sin familie. Hendes næse var blevet til

sten.

 

Var.: Old woman as baby of stone-beings nr. 52 A.

Old woman as baby of stone-beings

Print
Dokument id:1382
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Old woman as baby of stone-beings
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 222 - 223, nr. 52 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 88.

 

Resumé: En gammel kone var ude at gå tur. Hun blev fanget af en mand

og en kvinde, som behandlede hende som et spædbarn.

Når de gik på rensdyrjagt, gemte de konens tøj. Når de kom hjem

kærtegnede de hende meget. Den gamle kone var bange for, at hendes

kønsorganer skulle blive til sten. Hun tiggede om at få sit tøj. Hun

fik det, en dag stenmenneskene gik på jagt. Da de var gået, løb hun

sin vej.

Da det blev mørkt, gemte hun sig. Hun kunne høre at de to sloges, det

lød som sten der stødte imod hinanden. Kvinden bebrejdede manden, at

han havde givet konen hendes tøj.

Til sidst kom den gamle kone tilbage til mennesker; hendes næsebor var blevet

til sten.

 

Var.: Old woman as baby of stone-beings nr. 52.

On the stormy weather

Print
Dokument id:635
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:On the stormy weather
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 75, nr. 16
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28.

 

Resumé: Da det altid var roligt vejr, sagde en mand en dag: "Det ser

ud til storm." Endelig begyndte vejret at forandres. "Det ser ud til

storm. Det som kommer bagefter, skal man ikke misunde (?), det blir storm." Således sagde han, da vejret begyndte at forandres.

"Man skal ikke være misundelig på grund af vejret!" Han var nu ikke

længere misundelig, da vejret nu altid var stille.

 

Tolkning: se Var.: 16A

On the stormy weather

Print
Dokument id:636
Registreringsår:1935
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:On the stormy weather
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 75, nr. 16 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28, variant A.

 

Resumé: I gamle dage var vejret altid fint. Men en dag sagde en mand:

"Det ser ud til storm derude, det som kommer bagefter skal ikke

misundes!"

Da vejret næsten altid var stille dengang, blev menneskene mange. Men

da det nu oftere stormede, begyndte folk at forsvinde - og således

blev menneskene færre.

 

Kommentar: oprindelsesmyte til døden

Oprindelsen til Kavdlunak'er, Timersek'er og Erkilik'er

Print
Dokument id:1132
Registreringsår:1884
Publikationsår:1888
Arkiv navn:
Fortæller:Quttuluk (Kutuluk)
Nedskriver:Holm, G. F.
Mellem-person:Holm, G. F.
Indsamler:Holm, G. F.
Titel:Oprindelsen til Kavdlunak'er, Timersek'er og Erkilik'er
Publikationstitel:Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Tidsskrift:Meddr. Grønland 10(5)
Omfang:side 290 - 291, nr. 20
Lokalisering:Tasiilaq / Ammassalik
Note:

Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen.

Håndskr.: NKS 2488, VIII, 4', s. 168 - 174.

2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 261 - 262.

Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 270 - 271

 

Resumé: En ung pige bliver gang på gang gift, men ægteskabet varer

altid kort. Faderen mener, at hun bør have en hund til mand. Om natten

river hunden sig løs, kommer ind og besover pigen. Det gentager sig.

Til sidst slæber den hende med uden for. Hun bliver svanger og føder

et stort kuld unger, der æder så meget, at hendes far flytter dem over

på en ø. Undertiden kommer han selv med mad, undertiden sender han

hunden over med en pose mad om halsen. En dag fylder han sten mellem

maden. Hunden kommer med nød og næppe i land og befaler sine unger at

æde deres bedstefar, når han næste gang kommer med mad. Han kommer og

ynker dem for deres sult. Moderen har beordret dem at æde ham. De æder

både kajakken og bedstefar, hvorefter moderen sender dem ud i verden

for at sørge for sig selv.

De hunde, der blir europæere, sender hun ud på en kamiksål med besked om at

lære at fremstille ting. De andre sendes afsted på et pileblad. De

kommer til indlandet som eqqillit og timersit. De sidstnævnte kommer

hvert efterår dundrende ned til havet for at fange sæler og anmodes om

ikke at gøre deres fætre fortræd.

Europæerne kommer til et fjernt land, hvor de lærer sig at lave huse,

skibe og jern. Jernet fremstilles af mennesker, der kastes i store

trangryder. Først bliver de hvide, så røde, så sorte. Europæerne kan

ikke komme ind til Ammassalik p.g.a. isen. Derfor får man jernet

sydfra. Man fik først jern, da landet var gået i stykker og havde fået

sit nuværende udseende.

 

Var.: Kvinden og hunden; Kvinden der blev gift med en hund. Hunden der tog en kvinde til kone; Tartuneqi; Tartitsinnaaq; Kvinden, som fik en hund til mand.

 

Hist.: Tidsfæstelsen af jernets komme står åben for tolkning.

Trankogerierne ved handelsstationerne i Sydgrønland har vel givet ideen

til metoden til fremstilling af det kostbare jern.

Bemærk den logiske brist, hvor først hunden, dernæst moderen tillægges

ansvaret for hvalpenes fortæring af deres bedstefar.

Fortællelogisk burde også eqqillit være karakteriseret ved deres

jagtmetoder. Måske skyldes deres tilstedeværelse påvirkning fra

Vestgrønland. Strukturelt placeres de som modsætning til europæerne,

og timersiit som mediatorer og østgrønlandernes fætre.

Hist.: "Fortolkningsmuligheder": Holdningsændringer: "Qallunaat" og "Kvinden og hunden ..." 

Kommentar: Både i Østgrønland og i Thule området havde man forestillinger om at jorden i mytisk tid revnede. Søg: Holtved The partition of the earth og ID 959, 960, 985.

Oqallutuaq Annak Ernilik Erniga Tapigasak / Den blinde

Print
Dokument id:1847
Registreringsår:1863
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS 2488, III, 4'
Fortæller:Amos Daniel
Nedskriver:Amos Daniel
Mellem-person:Hansen, Einar
Indsamler:Rink, H.
Titel:Oqallutuaq Annak Ernilik Erniga Tapigasak / Den blinde
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 187h - 197v, nr. 344
Lokalisering:Illorsuit: Uummannaq
Note:

Oversætteren har ikke kunnet klare Amos Daniels ulæselige håndskrift.

 

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2 ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter, måske inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105: The Blind Man who recovered his Sight.)

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse.

 

not [The translator was unable to decipher Amos Daniel's illegible handwriting.

 

(In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105: The Blind Man who regained his Sight.)

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924  tapiitsoq. The Origins of the Narwhal; How the Narwhal Came to Be.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

oqalugtuaq / Den blinde som genvandt synet / Tutigaq

Print
Dokument id:167
Registreringsår:1823
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, II, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:Steenholdt, L. N.
Mellem-person:Kragh, Peder
Indsamler:Rink, H.
Titel:oqalugtuaq / Den blinde som genvandt synet / Tutigaq
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 168 - 172, nr. 60
Lokalisering:Aasiaat / Egedesminde
Note:

Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift.

 

Orig. håndskr. findes ikke længere.

 

Afskrift ved Steenholdt: NKS 2488, VI, ss. 40h - 43h.

 

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2, ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

 

The Blind Man who recovered his Sight.)

 

Oversættelse i fyldigt resumé ved Chr. Berthelsen:

 

Fortællingen om Tutigaq. (Orig. uden overskrift)

 

Tutigaq og hans mor og hans

 

lillesøster tilbragte sommeren på Doqqat / Toqqat ved Aakuusaq, på en ø nord for

 

Upernavik. Der var mange telte på stedet, og Assuttuatsiaq (dette er vist et

 

personnavn, der kun forekommer én gang. Det kan også blot betyde "temmelig

 

meget/mange" chr.b.) var en dygtig fanger og fangede tit remmesæler. En dag var

 

Tutigaq i færd med at strække en rem, der skulle blive til en line. Men hans mor havde altså hekset over denne rem for at skade dens ejer. En blære fra remmen bristede, og vandet derfra sprøjtede og ramte begge hans øjne, så han

 

ikke længere kunne se det han lavede. Han vågnede dagen efter og var blind. Da

 

andre skulle tilbage til vinterbopladserne om efteråret, følte han sig uværdig

 

til at følges med dem. Han byggede sig et vinterhus på det sted, hvor de havde

 

tilbragt sommeren.

 

De tre boede der alene og levede bare af muslinger. Moderen gav Tutigaq

 

muslinger i en lille grydeske. Da de korte dage kom, sagde Tutigaq til sin

 

søster: Nu hvor dagene er blevet korte, går dyrene rundt alle vegne. Vil du

 

hente mine pile, der ligger i konebåden? Det gjorde søsteren, og Tutigaq gjorde

 

pilene klar og når han sov om natten, havde han dem liggende hos sig. En aften

 

skete det, at en stor isbjørn stak hovedet ind gennem vinduet. Tutigaq sagde til

 

sin søster: Giv mig mine pile, (buen er ikke nævnt chr. b.) og sørg for, at de

 

peger direkte imod bjørnens øjne. Det gjorde søsteren, og han sendte pilen af

 

sted uden at kunne se bjørnen. Der hørtes et brag, da han ramte bjørnen, og

 

Tutigaq sagde: Jeg har ramt dyret med min pil. Nej, sagde moderen, han

 

havde ramt ved siden af; men Tutigaq kunne høre, at dyret faldt om.

 

Det var måneskin, og moderen spurgte sin datter, om hun ville med ud og samle muslinger. Moderen havde sin ulu med. På vej ud af huset fortalte søsteren sin bror, at han havde ramt bjørnen. De flænsede bjørnen og kogte kød og muslinger ude i kogerummet i gangen. Da de kom ind med maden, sagde Tutigaq: Hvor kommer den dejlige duft fra? Moderen svarede, at duften skyldtes, at hun havde tilsat noget dryptran fra lampen til muslingerne. Da de havde spist, faldt moderen i søvn af mæthed. Så kom søsteren med noget bjørnekød til broderen og sagde, at han skulle spise det i smug. Hun forsynede broderen med kød, når moderen ikke så det, indtil der ikke var mere tilbage.

 

Da det blev forår, bad Tutigaq sin søster føre sig ind i landet. De kom til

 

en stor sø. Broderen satte sig ved søens bred, og søsteren gik fra ham. En

 

morgen hørte Tutigaq stemmer sydfra. Stemmerne nærmede sig

 

og nåede henover ham. Så var der én, der sagde: Hernede er der en, der

 

ikke kan se. Kig herop, og luk øjnene op. Det gjorde Tutigaq og mærkede noget

 

varmt i øjnene. Stemmen fortsatte: Nu må de ikke åbne øjnene. Da støjen fra

 

vingerne var ved at forsvinde, lukkede han øjnene op et øjeblik og nåede lige at

 

se, at et stort menneske var ved at hæve sig op fra den fjerneste ende af søen.

 

Så lukkede han øjnene igen. Da han næste gang slog øjnene op, kunne han se alt,

 

han var blevet fuldt seende. Han ventede på sin søster, og endelig viste hun

 

sig. Hun gik med hovedet dybt puttet ned i kraven. Han råbte: Lad være med at

 

gå sådan, min kære, jeg skal nok skaffe dig skind til en ny pels. Søsteren blev

 

meget glad, da hun opdagede, at han var blevet seende.

 

Da de nærmede sig huset, så Tutigaq et bjørneskind ligge på et stillads ved

 

huset. Moderen blev glad for at se dem. På Tutigaqs spørgsmål om, hvor

 

bjørneskindet stammede fra, svarede moderen, at det var ét, som nogle havde

 

efterladt et eller andet sted, og som hun havde taget med hjem.

 

Det var blevet forår, og Tutigaq var begyndt at fange hvidhvaler fra iskanten,

 

Han havde altid sin søster med. Han bandt linen omkring livet på hende. Når han

 

så havde harpuneret et dyr, trak de det op på isen i fællesskab. En dag spurgte

 

Tutigaq sin søster: Hænger du meget ved din mor? Søsteren svarede, at det gjorde

 

hun ikke. Så sagde Tutigaq, at han den efterfølgende dag ville have sin mor med (som hjælper).

 

Dagen efter tog moderen med ud til iskanten. Tutigaq bandt linen omkring livet

 

på hende. Moderen sagde til sønnen, at han skulle sørge for at harpunere det

 

mindste af dyrene. Der dukkede en hvidhval med en unge op. Imod moderens ønske

 

harpunerede sønnen den voksne hval, idet han sagde: Der tog jeg fejl. - Moderen

 

gjorde sig klar til at stå imod rykket fra hvidhvalen, men hun blev trukket ned

 

i havet. Hvalen og moderen blev under vandet et godt stykke tid. Så dukkede de

 

op - først hvalen og så moderen, der sagde: Min ulu. - Hun skar sit hår af med

 

ulu'en. På den måde blev narhvaler til. Tutigaqs mor blev til en narhval, og

 

håret blev til narhvalstanden. Hun havde en amaat (rygpose) af spraglet

 

sælskind. Denne amaat blev til mattak (hvalhud). Det fortælles, at de spraglede

 

sæler stammer derfra (en ejendommelig bemærkning chr.b.)

 

Da Tutigaq og søsteren var blevet moderløse rejste de ind i landet for at leve i

 

ensomhed som qivittut. Under vandringen blev søsteren tørstig. I det samme så de

 

et hus, og søsteren gik derhen, mens Tutigaq sad og ventede på hende. Da han

 

havde ventet tilstrækkelig længe på hende, gik han ind i huset og opdagede, at

 

hun var død. Han tog liget med sig og vandrede videre. Han mærkede, at der kom

 

liv i hende og satte hende ned på jorden. Hun blev helt rask igen. - Næste gang

 

de så et hus, gik de hen til det. Der er ingen mennesker at se i huset. Men

 

lamperne var tændt, og der var kød i gryden; og en tallerken, der lå foran

 

lampen, blev fyldt med mad fra gryden. Det viste sig, at de var kommet til

 

tarrajarsuit (skyggevæsener). Her fik Tutigaq sig en kone og søsteren en mand.

 

Men engang de var gået i seng, og Tutigaq skulle nærme sig sin kone, mærkede han

 

noget slimagtigt. Det viste sig, at hans kone var bristet.

 

De tog af sted igen. De så et hus med masser af kød omkring. Det viste sig, at

 

huset var beboet af mennesker, der havde tarmåbning i hånden. De levede kun af

 

suppe, idet de lod kødet komme ud igen. Når én havde besørget sin nødtørft uden

 

for huset og var gået ind igen, hentede de andre ekskrementet. De kyssede det og

 

brugte det som noget, der spredte gode dufte. Her fik Tutigaq sig en kone og

 

søsteren en mand. Tutigaqs fik et barn, der havde normal endetarmsåbning.

 

Bedstemoderen blev så glad, at hun stak sig med en ajassaat, en gaffel, dér hvor

 

endetarmsåbningen normalt skulle være. Hun døde af det.

 

Derfra tog de to søskende tilbage til deres boplads. Tutigaq var blevet en stor

 

åndemaner. En dag da han manede ånder, så han ild længere mod syd. Det viste

 

sig, at det var en anden åndemaner, der manede ånder. Tutigaq tog derhen, og da

 

han kom ind i huset, sagde han: Ved I hvem jeg er? - Ingen vidste, hvem han var.

 

Så fortalte han, at det var ham, der brugte sin mor som fangstblære. De tændte

 

lyset, og Tutigaq berettede om sin mor og om sin qivittoqtilværelse.

 

Dagen efter ved aftenstid tog Tutigaq af sted hjemover sammen med den anden

 

åndemaner, som skulle på besøg hos ham. Ved morgenstunden nåede de

 

vinterbopladsen. Der lod Tutigaq den anden åndemaner blive, mens han selv rejste

 

videre og var hjemme dagen efter. Den anden åndemaner blev på vinterpladsen natten over, for han var ikke nogen dygtig åndemaner. Derimod blev Tutigaq en

 

stor åndemaner. Han kunne rejse fra Aakuusaq til Amerloq på én nat.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Vedr. qivittut se også: Petersen, Robert, 2006: Om qivittut, fjeldgængere. Tidsskriftet Grønland, pp. 203-215.

 

Kommentar: Forløbet virker uklart - som om fortælleren el. nedskriveren ikke selv har forstået sammenhængene. Se de andre versioner.

 

This handwritten text is a copy made by a student teacher. The original handwritten text no longer exists. Copied by Steenholdt: NKS 2488, VI, pp. 40h-43h.

 

In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105: The Blind Man who regained his Sight.)

 

Detailed summary translated by Chr. Berthelsen:

 

The tale of Tutigaq (The original had no title.)

 

Tutigaq and his mother and his little sister spent the summer at Doqqat/Toqqat near Aakuusaq, on an island to the north of Upernavik. There were many tents at the site and Assuttuatsiaq (this seems to be the name of a person, which only occurs once. It may also simply mean “rather a lot” chr.b.) was a skilled hunter who often caught bearded seals. One day, Tutigaq was stretching a thong, which was to be used as a harpoon line. However, his mother had put a spell on the thong so that it would harm whoever owned it. A blister on the thong burst and the water from it squirted out into both of his eyes so he could no longer see what he was doing. The next day he woke up blind. In the fall, when the others were leaving to go to the winter settlement, he considered himself unworthy to accompany them. He built himself a winter house in the same spot where they had spent the summer.

 

The three of them lived alone and survived on mussels alone. The mother gave Tutigaq mussels in a little ladle. As the days got shorter, Tutigaq said to his sister, “Now that the days are getting shorter, the animals are wandering around all over the place. Would you please fetch my arrows from the woman's boat?” His sister did as he asked and Tutigaq prepared the arrows and kept them by his side when he slept at night. One evening, it came to pass that a large polar bear poked its head through the window. Tutigaq said to his sister, “Give me my arrows, (the bow is not mentioned  chr.b) and make sure that they are aimed directly at the bear's eyes. His sister did his bidding and he fired the arrow without being able to see the bear. There was a thud as he hit the bear. Tutigaq said, “I have shot the bear with my arrow.” “No,” said his mother and claimed that he had missed, but Tutigaq could hear the bear falling to the ground.

 

In the moonlight the mother asked her daughter if she would like to accompany her on a trip to collect mussels. The mother took her ulu with her. On the way out of the house the sister told her brother that he had indeed hit the bear. They flensed the bear and boiled the meat and the mussels out in the cooking chamber in the passageway. When they came inside with the food, Tutigaq asked, “Where is that wonderful aroma coming from?” His mother replied by saying that the smell was due to the lamp oil which she had added to the mussels. When they had eaten, the mother fell asleep because she was so full. Then the sister came to give her brother some bear meat and said that he should eat it in secret. She supplied her brother with meat when her mother was not looking, until there was none left.

 

When the spring came, Tutigaq asked his sister to lead him inland. They came to a large lake. The brother sat down on the lake's edge and his sister left him there. One morning, Tutigaq heard voices which came from the south. The voices came closer and then were directly above him. Then one of them said, “Down there is one who cannot see. Look up here and open your eyes.” Tutigaq did this and felt something warm in his eyes. The voice continued, “Now you may not open your eyes. When the sound of wings had all but faded, he opened his eyes and could just about see a huge person heaving himself out of the far end of the lake. Then he shut his eyes again. The next time he opened his eyes he could see everything. He had fully regained his sight. He waited for his sister and at last she appeared. She was walking with her head buried deep in her collar. He shouted to her, “Don't walk like that, my dear! I will get you a skin for a new fur coat.” His sister was very happy when she discovered that he could see.

 

As they approached the house, Tutigaq could see the bear skin laid out on a scaffold by the house. Their mother was very pleased to see them. In response to Tutigaq's question about where the bear skin had come from, she said that someone or other had left it lying around and that she had brought it home with her.

 

It was spring and Tutigaq had begun to catch beluga whales from the ice edge. He always took his sister with him. He tied the line around her waist. Then when he had harpooned an animal, they dragged it out of the water together. One day Tutigaq asked his sister, “Are you very fond of your mother?” His sister replied by saying that she was not. Then Tutigaq said that he would take his mother along to help him the following day.

 

The next day, the mother accompanied him to the ice edge. Tutigaq tied the line around her waist.  The mother said to her son that he should be sure to harpoon the smallest animal.  A narwhal with young came along. Against his mother's wishes, the son harpooned the adult whale, while saying, “I made a mistake.”  The mother braced herself to resist the pull of the whale but she was dragged down into the sea. The whale and the mother remained under water for quite some time.  Then they resurfaced  first the whale and then the mother, who said, “My ulu.” She cut off her hair with the ulu. That is how the narwhal came to be. Tutigaq's mother became a narwhal and her hair became the tusk. She was wearing an amaat (anorak/parka with a large hood for carrying the baby) made of harbor seal skin. This amaat became the muktuk (mattak / whale skin). It is said that that is where the harbor seals come from (a strange remark  chr.b.).

 

As Tutigaq and his sister were now motherless, they travelled inland to live as qivittut (hermits). While they were wandering, the sister became thirsty. Just then, they saw a

 

house.The sister went towards it while Tutigaq sat down to wait for her. When he had waited long enough for her, he went into the house himself and discovered that she was dead. He took her corpse and kept walking. He felt that the life had returned to her body and put her down on the ground. She was completely well again. The next time they saw a house, they both went inside. There was no one to be seen in the house but the lamps were lit and there was meat in the pot. A plate, which lay in front of the lamp, was filled with food from the pot. It appeared that they had come to the tarrajarsuit (shadow beings). Tutigaq found himself a wife there and his sister found a husband. But once they had gone to bed and Tutigaq got closer to his wife, he felt something slimy. His wife appeared to have burst.

 

They left once again. They saw a house with plenty of meat around it. They found out that the house was inhabited by people whose bowel opening was situated in their palms. They survived on soup, as they allowed meat to simply pass through them. As soon as one of them had relieved himself outside the house and gone inside again, the others fetched the excrement. They kissed it and used it as something which gave off a delicious smell.  Tutigaq found himself a wife there and his sister found herself a husband. Tutigaq's wife had a child, who had a normal bowel opening. The grandmother was so happy that she stabbed herself with an ajassaat (fork) where her bowel opening ought to have been. She died as a result of this..

 

From there, the two siblings returned to their settlement. Tutigaq had become a powerful shaman. One day when he was conjuring up spirits, he saw a fire far away to the south. It turned out to be another shaman who was also raising conjuring up, Tutigaq went there and when he got to the house, he said, “Do you know who I am?” Nobody knew who he was. So he told them that it was he who had used his mother as a hunting bladder. They lit the lamp and Tutigaq told the tale of his mother and of his life as a qivittoq (hermit).

 

The next day in the evening, Tutigaq travelled home along with the other shaman, who was to come and visit him. In the early hours of the morning they reached the winter settlement. Tutigaq left the other shaman there, while he travelled on and arrived home the next day. The other shaman remained in the winter settlement over night, because he was not a powerful shaman. Tutigaq, on the other hand, became a very powerful shaman. He was able to travel from Aakuusaq to Amerloq in one night.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; How the narwhal came to be.

 

Comment: The sequence of events seems somewhat unclear  as though the storyteller or the person who wrote it down has not understood the context. See the other versions.

 

Transl. by Lucy Ellis.

 

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

 

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

 

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Oqalugtuaq avdla / Den blinde som genfik synet / Tutigaq

Print
Dokument id:207
Registreringsår:1859
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, II, 4'
Fortæller:Kreutzmann, Jens
Nedskriver:Kreutzmann, Jens
Mellem-person:
Indsamler:Rink, H.
Titel:Oqalugtuaq avdla / Den blinde som genfik synet / Tutigaq
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 297 - 302, nr. 103
Lokalisering:Kangaamiut: Maniitsoq / Sukkertoppen
Note:

Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift af håndskr., der ikke har kunnet opspores.

 

Oversat af Kirsten Thisted i: Kreutzmann, Jens: Fortællinger & akvareller. Red.Kirsten Thisted. Atuakkiorfik 1997: 71 - 74: Sønnen som brugte sin mor som fangeblære (fangstblære).

Transskriberet til nugrønlandsk retskrivning af Arnaq Grove i: Kreutzmann, Jens: Oqaluttuat & Assilialiat. Red. Kirsten Thisted og Arnaq Grove. Atuakkiorfik 1997: 71 - 74: Erneq arnaminik avataqartoq.

 

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2 ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

The Blind Man who recovered his Sight.)

 

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

 

En anden fortælling.

Der var engang en enke, der havde en søn og en datter. Da sønnen begyndte at fange, havde de megen gavn af ham. En gang ved efterårstid fangede sønnen en hvid remmesæl. Moderen ville gerne have skindet til brikseunderlag, men sønnen fandt skindet egnet til at lave rem af, og derved blev det.

Moderen ville minsandten skade ham ved hekseri. Da hårene fra

skindstrimlerne var blevet fjernet, spændte han dem ud for at fjerne narven ved

at skrabe det med en lille muslingeskal. En lille blære på narven brast, og

vandet derfra ramte begge øjnene. Dette svækkede hans syn og til sidst blev han helt blind. Om vinteren slap provianten op, og de levede kun af muslinger.

Engang, midt i vinterens kulde, kiggede en stor isbjørn ind gennem vinduet

og rev tarmskindsruden i stykker. Moderen og lillesøsteren flygtede og tog plads

på den bageste del af briksen imod husets bagvæg. Den blinde sagde til sin

lillesøster: "Giv mig min lille bue - man ved aldrig." Han spændte buen og sagde

til lillesøsteren: "Sigt med pilen på bjørnen." Da lillesøsteren mente,

at pilen nu sigtede på bjørnen, sagde hun: "Skynd dig nu." Han skød og det lød

akkurat, som når han ramte et dyr - dengang før han blev blind. Bjørnen

var på vej væk fra huset, men faldt død om. Moderen sagde til ham: "Du ramte

vinduet." Men lillesøsteren hviskede til ham: "Du ramte bjørnen."

De levede af bjørnekød om vinteren. Men når moderen havde kogt bjørnekød,

gav hun sønnem muslinger at spise. Hun holdt ham i uvidenhd og lod ham ikke

smage kødet. Men når moderen gik udenfor huset, gav lillesøsteren ham et stykke

bjørnekød og han slugte det i største hast. Sådan gjorde lillesøsteren hele vinteren.

Det blev forår og dagene blev længere. En dag sagde lillesøsteren til sin bror: "Det var så dejligt den gang, dengang du kunne se, og jeg kunne komme med på dine lange jagtture." Broderen svarede: "Ja, lad os gå en tur. Jeg holder fast i dig bag på." Dagen efter gik de ud en tur. Ligeså de følgende dage og de blev væk hele dagen, idet søsteren samtidig samlede brænde. En dag kom de til en stor slette. Han sagde til hende: "Gå du bare rundt saml' brænde. Jeg lægger mig og venter på dig." Mens han lå på jorden, hørte han en flok gæs deroppe. Da de befandt sig lige over ham, hørte han én af dem sige: "Kan I se den unge mand dernede. Han kan ingenting se. Bare man kunne gøre ham seende."

 

Liggende på jorden i samme stilling hørte han høre fuglene nærme sig. Så mærkede han noget varmt, det var en af gæssene, der tabte en klat på begge hans øjne. Han blev stadig liggende i samme stilling, og så kom fuglen og tørrede øjnene med sine vinger. Først da fuglenes vingeslag næsten ikke kunne høres længere, slog han øjnene op. Han kunne se. Han så sig omkring og så sin søster gå og samle brænde. Han råbte grædende til hende:

"Hør, Najattaaq" (en ny lillesøster, han har fået - Chr.B), sådan kaldte han hende, "når det bliver sommer, vil jeg være i stand til at skaffe dig skind til bukser, for nu kan jeg se." Søsteren gik derhen og så, at han var blevet

seende. Nu gik de hjem, og lige før de kunne se huset, tog han fat i søsteren bagpå, som om han stadigvæk var blind. Han havde været inde et stykke tid. Så gik moderen ud, og han fulgte efter. Moderen opdagede, at han var blevet seende og

sagde: "Næh, er du blevet seende, du kære? Her er den bjørn du skød." Hun pegede

på skindet, der lå på jorden - spilet ud. Han kiggede hen til det sted, hvor de

remme, han havde lavet, skulle være. De lå stadigvæk samme sted. Han gjorde nogle af dem klar til brug.

 

Dagen efter tog han sammen med sin søster ud til iskanten, hvor hvidhvalerne trak forbi på denne årstid. Han bandt den ene ende af

linen omkring lillesøsterens midje. Når han havde harpuneret en hvidhval, halede

de i fællesskab fangsten op på isen. Han fangede mange hvidhvaler på denne måde.

En dag da de var på vej hjem fra iskanten, spurgte han lillesøsteren: "Hænger

du meget ved din kære mor ?" (eller: "Holder du af din mor?" - Chr.B.). Hun svarede ikke i første omgang. Så gentog han spørgsmålet. Hun sagde: "Jeg holder mindre af hende end af dig. Det er blevet sådan, at du er den eneste, jeg holder af." Dertil sagde broderen: "Imorgen vil jeg bruge vores mor som fangstblære - som en hævn, fordi hun gjorde mig blind." Søsteren bifaldt, og da de kom hjem

sagde de til deres mor: "Hvor blev vi trætte i dag af hele det tunge læs, vi

bar hjem på ryggen." Og henvendt til moderen sagde sønnen: "Jeg synes, vi skal lade Najattaaq hvile ud i morgen. Må jeg brude dig som fangstblære i morgen?" Moderen var helt med på den og skyndte sig at tørre sine kamikker.

 

Dagen efter gik mor og søn ud til iskanten. Da sønnen gjorde klar til at

harpunere en hvidhval, sagde moderen: "Vælg den mindste." Sønnen rettede sig

efter moderen og harpunerede en hvalunge. Næste gang han gjorde klar til

harpunering, sagde moderen som før: "Vælg den mindste." Sønnen undgik denne gang

at harpunere hvalunger. Han ramte i stedet en stor hvidhval. Han hjalp

moderen med at trække hvalen, så de kom længere væk fra iskanten. Men så sagde

han: "Med denne hval vil jeg hævne mig på dig." Så slap han linen, idet han sagde:

"Der var engang, du gjorde mig blind. Det her er min hævn." Hvidhvalen trak

hende nu hen til iskanten. Så drejede hun hovedet imod sønnen og sagde: "Min ulu

(kvindens krumkniv), min ulu. Det var mig der engang tørrede (der

står egentlig: skrabede det væk - Chr.B.) dit tis." Så faldt hun i vandet med et

plump. Sønnen kiggede efter hende og hun dukkede op efter nogle hvaler. Hun

sagde igen: "Min ulu, min ulu. Der var engang, jeg fjernede dit væmmelige tis." Så

forsvandt hun igen. Da sønnen ikke længere kunne se hvidfiskene, tog han hjem.

 

Han og søsteren græd over tabet af deres mor, for det var jo hende, der havde

opdraget dem. De kunne ikke holde ud af være i deres hus. De blev bange og ved

aftenstide drog de af sted - ind i landet. På deres lange vandring nænnede

broderen ikke at fange en enste fugl. Det var jo en fugl, der gjorde ham seende.

Kun en eneste gang gjorde han en undtagelse, idet han fangede en svane efter

søsterens ønske. De boede på en nunatak, indtil de blev meget gamle. De

besluttede sig til at søge efter mennesker for at tilstå, hvad de havde gjort.

Hver gang de forsøgte at gå ind i et hus, hvor der også boede en åndemaner / angakkoq, begyndte denne at mane ånder (men ikke på ægte vis - ifølge Kirsten Thisteds oversættelse, se ovf.). Så opgav de.

 

Engang blev broderen opmærksom på et hus, hvor der også boede en åndemaner. Han ventede med at gå hen og lade sig se, til åndemaneren begyndte at mane ånder - det var første gang, han ville overvære (en rigtig) åndemaning. Allerede da han nærmede sig huset, begyndte åndemaneren midt i sin åndemaning at beklage sig og sagde: "I risikerer at blive dræbt af en hjælpeånd. Der står et meget stort menneske udenfor." Denne store mand, der stod udenfor, råbte ind: "Har I nogensinde hørt om en mand, der brugte sin mor som fangstblære?" Da ingen svarede, gentog han spørgsmålet. En af de gamle koner sagde: "Jeg har godt hørt om, at en bror og en søster engang brugte deres mor som fangstblære." Manden udenfor råbte ind: "Det er mig - Jeg har brugt min mor som fangstblære. Jeg er kommet her for at tilstå. Det er første gang, jeg har set en åndemaner, som er Ilaarsiuitsoq (én, som aldrig efterligner nogen?). Kom udenfor og se på mig."

 

Alle - også åndemaneren - kom ud. Det var måneskin, og man så

ham stå ved en konebåd, der var sat op på stilladset. Håret var helt hvidt, som

om han havde en hue af et hareskind, men ansigtet var helt sort. Han fortalte,

at søsteren ikke længere kunne bevæge sig, og at de boede i en lille hytte på en

nunataq / nunatak. Han fortalte endvidere, at de havde en husfælle, der så forfærdelig ud, fordi han havde et hoved som en sæls. Til sidst sagde han: "Herefter vil intet menneske få mig at se. Jeg har tilstået, det jeg gerne ville, nemlig det, at jeg brugte vores kære mor som fangstblære, da jeg harpunerede en hvidhval." Med de ord gik han, og ingen har set ham siden.

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til.

 

not [This handwritten text is a copy made by a student teacher from a handwritten text which cannot be traced.

 

Translated by Kirsten Thisted in : Kreutzmann, Jens : Fortællinger & akvareller. Ed. Kirsten Thisted. Atuakkiorfik 1997: 71-74: Sønnen som bugte sin mor som fangeblære (The son who used his mother as a hunting bladder) Transcribed into the modern Greenlandic orthography by Arnaq Grove in: Kreuzmann, Jens: Oqaluttuat & Assilialiat. Eds. Kirsten Thisted and Arnaq Grove. Atuakkiorfik 1997: 71-74: Erneq arnaminik avataqartoq.

 

In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105:

The Blind Man who regained his Sight.)

 

Detailed summary translated by Chr. Berthelsen:

 

Another tale:

 

Once upon a time there was a widow who had a son and a daughter. When the son began to hunt, they benefited a great deal from his skill. Once, in the fall, the son caught a white bearded seal. His mother wanted very much to use the hide as a bed covering, but the son thought that it was better suited to making a strap, and so it became a strap. The mother then actually wanted to hurt her son with witchcraft. When the hairs had been removed from the strips of skin, he stretched them out in order to remove the grain by scraping it with a little clam shell.  A little bubble on the grain of the skin burst and the water from it hit him in both eyes. This impaired his sight until eventually he was totally blind. In the winter their supplies ran out and they lived on mussels. One day, in the midst of the cold winter, a large polar bear looked in through the window and tore the window, made from intestine, to shreds. The mother and little sister fled and positioned themselves in the innermost part of the plank bed, up against the back wall of the house. The blind man said to his little sister, “Give me my small bow  you never know…” He drew his bow and said to his little sister, “Aim the arrow at the bear.” When his little sister thought that the arrow was aimed at the bear, she said, “Hurry up, shoot now.” He shot the arrow and it sounded exactly like the times when he had hit an animal before he had gone blind. The bear was about to flee from the house, but then

it fell down dead. His mother said to him, “You hit the window.” But his little sister whispered to him, “You hit the bear.”

They lived on bear meat that winter. However, when the mother had boiled the bear meat, she only gave her son mussels to eat. She deceived him and did not let him taste the meat. But whenever their mother left the house, his little sister gave him a piece of bear meat which he hastily swallowed. His little sister did this for the whole winter.

The spring came and the days grew longer. One day the little sister said to her brother, “It was so wonderful back in the days when you could see, and I could accompany you on your long hunting trips.” Her brother replied, “Yes, let's go for a walk. I will hold on tight to your back.” The next day, they went out walking. They did the same thing in the days that followed and stayed out for the whole day, and the little sister collected fire wood at the same time. One day they came to a broad plain. He said to her, “You just go on and collect firewood. I will lie down and wait for you.” While he lay on the ground, he heard a flock of geese up above him. When they were directly over him, he heard one of them say, “Can you see the young man down there? He cannot see a thing. If only we could make him see again.”

 

As he lay on the ground in the same position, he heard the birds approaching. Then he felt something warm. It was one of the geese doing a dropping in both of his eyes. He still remained lying down in the same position. Then one of the birds came along and wiped his eyes with its wings. He did not open his eyes until the sound of beating wings had almost faded into the distance. He could see. He looked around and saw his sister walking around collecting firewood. He called out to her tearfully, “Listen, Najattaaq (a little sister that he has got-chr.b),” which was what he called her, “when the summer comes, I will be able to get new skins for your trousers, because I can see again.” His sister went over and saw that had regained his sight. Then they went home and just before they caught sight of the house, he grabbed his sister from behind, as though he was still blind.  When he had been indoors for some time, his mother went out. He followed her. His mother discovered that he could see and said, “Oh my! Can you see again, my dear? Here is the bear that you shot.” She pointed to the skin, which lay stretched out on the ground. He looked over to the spot where the straps that he had been making ought to be. They were still in the same place. He prepared some of them for use.

 

The next day, he went with his sister to the edge of the ice, where the migrating beluga whales passed by, at that time of year. He tied one end of the line around his little sister's middle. Whenever he harpooned a beluga, they pulled it up on to the ice together. He caught many belugas in that way. One day, on the way home from the edge of the ice, he asked his little sister, “Are you very fond of your dear mother?” At first, she did not answer him so he repeated the question. She responded by saying, “I am less fond of her than I am of you. Nowadays you are the only one I really care about. “To that, her brother replied, “Tomorrow I will use our mother as a hunting bladder  as revenge because she blinded me.” His sister approved of the plan and when they got home, he said to their mother, “Oh, how tired we are from the great load we carried home on our backs.” The he said directly to their mother, “I think we ought to let Najattaaq rest tomorrow. May I use you as my hunting bladder tomorrow?” Their mother readily agreed to the idea and hurried to dry out her kamiks (boots). The next day, the mother and her son went out to the edge of the ice. As the son was preparing to harpoon a beluga, his mother said, “Choose the smallest one.” The son obeyed his mother and harpooned a whale calf. The next time he was getting ready to throw his

harpoon, his mother said once again, “Choose the smallest one.” This time the son avoided

harpooning the young whales. Instead, he hit a large adult beluga. He helped his mother to drag the whale ashore so they were further in from the edge of the ice. But then he said, “With this whale, I will exact my revenge on you.” Then he let go of the line, and said, “Once, you blinded me. This is my revenge.” The beluga dragged her over to the edge of the ice. Then she turned her head to her son and said, “My ulu, my ulu. It was I who once wiped up (the literal translation from the Greenlandic is: scraped away chr.b.) your pee.” Then she fell into the water with a splash. The son looked for her and saw that she had popped up behind some whales. She said once again, “My ulu, my ulu. There was a time when I cleaned up your disgusting pee.” Then she disappeared once again. When the son could no longer see the white whales, he went home.

 

He and his sister cried over the loss of their mother as it was, after all, she who had raised them. They could not stand to be in their house. They became afraid and in the evening they left to travel inland. During their long hike, the brother did not have the heart to catch a single bird. It was, after all, a bird that had restored his sight. He made just one exception, when he caught a swan according the wishes of his sister. They lived in a nunatak* until they were very old. One day, they decided to seek out some other people, so that they could confess to what they had done. Each time they entered a house where a shaman (angakkoq) also lived, the shaman began to conjure up spirits, (but not for real according to Kirsten Thisted's translation) so they gave up.

 

One day, the brother noticed a house, where a shaman also lived. He waited until the shaman began to conjure up spirits before he went over and allowed himself to be seen. It was the first time he had seen a true shamanic séance.  As soon as he approached the house, the shaman began to complain, in the throes of his shamanic ritual, “You are in danger of being killed by a helping spirit. A very large man is standing outside.” The large man who was standing outside called in to them, “Have you ever heard of the man, who used his mother as a hunting float?” As there was no reply, he repeated the question. One of the elderly women said, “I have indeed heard of a brother and sister, who once used their mother as a hunting float.” The man outside called in to them, “It is I  I used my mother as a hunting float. I have come here to confess. It is the first time that I have seen a shaman who is Ilaarsiuitsoq (one who never imitates?). Come outside and look at me.”

 

Everyone, including the shaman, went outside. In the moonlight, they saw him standing by a women's boat (umiaq) which was up on a scaffold. His hair was completely white, as though he was wearing a cap made of hare skin, but his face was completely blackened. He told them that his sister was no longer able to move and that they lived in a little hut in a nunatak. He continued his story by saying that they had a housemate who looked dreadful because he had a head like a seal's. Finally, he said, “Henceforth, no one will set eyes on me. I have confessed that which I intended to, that is, that I used our dear mother as a hunting bladder when I harpooned a beluga whale.” With that, he left them, never to be seen again.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

 

*[Nunatak (or nunataq): a hill or mountain completely surrounded by glacial ice. See Merriam-Webster.--CM

oqalugtuaq Tutigarmik / Den blinde får sit syn / Tutigaq

Print
Dokument id:149
Registreringsår:1823
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, II, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:?
Mellem-person:Kragh, Peder
Indsamler:Rink, H.
Titel:oqalugtuaq Tutigarmik / Den blinde får sit syn / Tutigaq
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 103 - 105, nr. 40
Lokalisering:Aasiaat / Egedesminde
Note:

Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift, af orig. håndskr.: NKS 2488, VI, ss. 152ff.

 

Nyligt oversat i Thisted 1999: Således skriver jeg, Aron, I: 262 - 263. Transskriberet til nugrønlandsk retskrivning i Thisted, Thorning og Grove 1999: Taamma allattunga, Aron, I: 262 - 263: Oqaluttuaq Tutigarmik.

 

I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2 ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99 - 105:

The Blind Man who recovered his Sight.

 

Oversættelse i fyldigt resumé ved Chr. Berthelsen:

 

Fortællingen om Tutigaq.

En åndemaner manede ånder i overværelse af de andre, der boede i huset. Han indledte med at sige: "Gid jeg foreløbig kunne undgå andres opmærksomhed." Mens han endnu manede ånder, hørte man en mand sige fra husets indgang: "Hvem tror I, jeg er?" De, der var tilstede, mente, at han måtte være en af bopladsfællerne. De nævnte samtlige navne på dem, der boede på bopladsen; men de kunne ikke gætte hvem manden var. Så grinede manden og sagde: "I har formentlig aldrig hørt om én, der brugte sin stedmoder som fangeblære?" "Jo, det har vi," sagde de i huset. Så fortalte manden følgende historie:

 

Jeg fangede engang en ung remmesæl. Min stedmor ville bruge skindet til

brikseskind, men jeg skar i stedet for skindet til rem. I ved, at det skind, man

har skåret til rem, først bliver lagt i blød i urinbaljen. Når man så strækker

det til, danner der sig blærer på skindet. Det skete for mig, at en sådan blære

bristede, og at vandet fra den ramte mit øje, så jeg blev blind. Det viste sig,

at min stedmor lod dette ske ved hekseri. Den vinter fik jeg kun muslinger at

spise - bortset fra den smule normal føde, som min søster gav mig i al

hemmelighed.

 

En aften kom der en isbjørn og stak sit hoved ind gennem vinduet. Jeg bad min

søster række mig min bue, der lå under briksen. Jeg var på det tidspunkt blevet

så afkræftet, at jeg måtte bede min søster hjælpe mig med at stramme buestrengen til og derefter at spænde buen. Hun måtte også hjælpe mig med at tage sigte efter

bjørnen. Det lød, som om jeg ramte dyret; men min stedmor sagde, at det var en

bjælke jeg ramte. Men min søster hviskede til mig, at jeg ramte dyret, og det

faldt død om lige uden for vinduet. Min stedmor flænsede dyret og kogte kød. Men

hun gav mig kun muslinger at spise; men i al hemmelighed skaffede min søster mig

et stykke kød.

 

Da det blev forår gik jeg en tur sammen med min søster. Vi kom til en slette, og

dér efterlod hun mig. Mens jeg lå på ryggen, hørte jeg nogle gæs flyve hen

over mig. Jeg hørte den ene af dem sige: "Herunder ligger der et menneske, der er

blind." Bagefter kunne jeg så høre, at fuglene fløj i en bue som solens bane

rundt omkring mig. Jeg kunne høre en af dem dale ned; og så mærkede jeg, at den

tabte tyndskid i mine øjne, og jeg hørte den sige: "Du må først lukke øjnene op,

når du ikke længere kan høre os." Endnu engang fløj fuglen henover mig og tørrede

mine øjne med den ene vinge. Jeg kunne derefter høre, at den fløj nordover. Jeg

snød mig til at blinke med øjnene og mærkede lyset; men først da jeg ikke

længere kunne høre dem, åbnede jeg øjnene. Da så jeg min søster komme. Hun gik

med den ene arm trukket op i ærmet og med hovedet puttet dybt ned i kraven. Jeg

syntes, det var synd for hende; og jeg lovede at skaffe hende skind til en ny

pels, når det blev sommer. Da vi nåede hjem, var min stedmor i gang med at

blødgøre skindet af den bjørn, som jeg havde fanget. Selv om jeg lod, som om jeg

stadig var blind, kunne hun mærke på mine bevægelser, at der var sket en ændring;

og hun sagde: "Min kære, du kan jo se igen." Jeg gik ind uden at svare på det hun sagde. Jeg lagde mig ned på gæstebriksen, som jeg plejede. Da hun kom ind i

huset, sagde jeg: "Det déroppe ligner bjælker."

 

(formentlig uafsluttet: stedmor bruges som fangstblære -> "Narhvalens oprindelse". Også originalen der er næsten ulæselig slutter med sætningen om bjælkerne)

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

The Blind Man who regained his Sight.

 

Detailed summary translated by Chr. Berthelsen:

 

The tale of Tutigaq.

A shaman conjured up spirits in the presence of the other inhabitants of the house. He commenced by saying: “If only I could escape the attention of the others for the time being.” While he was still raising the spirits, a man's voice could be heard saying, “Who do you think I am?”, from the entrance tunnel to the house. Those who were present thought that it must be one of the other inhabitants of the settlement. They named each the settlement's residents in turn, but could not guess who the man was. Then the man laughed and said, “Perhaps you have never heard of the one who used his stepmother as a hunting bladder?”  “Yes, indeed we have,” said the people in the house. Then the man told the following story:

 

Once upon a time, I caught a young bearded seal. My stepmother wanted to use the skin as a bed covering, but instead I cut it into a strap. As you know, skin which has been cut into a thong is at first left to soak in the urine basin. Afterwards, when it is stretched out, blisters are formed in the leather. In this case, one such blister burst and the water from it spurted into my eye, blinding me. Later, it became apparent that my stepmother had caused this to happen with sorcery. That winter I ate only mussels, apart from the small amount of normal food which my sister gave to me in secret.

 

One evening, a polar bear came along and poked its head in through the window. I asked my sister to pass me my bow, which lay under the plank bed. At that point in time I was so weak that I had to ask my sister to tighten the bowstring and then to draw the bow. She also had to help me to take aim

 

at the bear. It sounded as though I had hit the bear, but my stepmother said that I had hit a rafter. However, my sister whispered to me that I had hit the animal and that it had fallen down dead just outside the window. My stepmother flensed the animal and boiled the meat. However, she gave me only mussels to eat, though my sister surreptitiously managed to get hold of a piece of meat for me.

 

When the spring came, I went walking with my sister. We came to a plain, and she left me there. While I lay on my back, I heard some geese fly over me. I heard one of them say: “Beneath us lies a person who is blind.” Afterwards, I could hear that the birds were flying around me in a curve which resembled the movement of the sun. I heard one of them descend and then I could feel it dropping shit into my eyes. Then I heard it say: “You may only open your eyes when you can no longer hear us.” Once again a bird flew over me and dried off my eyes with one of its wings. After that I could hear that it flew northwards. I blinked gingerly and sensed the light but only opened my eyes when I could no longer hear them.  Then I saw that my sister was coming. She was walking with one arm held up (inside the anorak, but out of the sleeve) and with her head tucked deep into her collar. I felt sorry for her and promised to provide a new skin for her when summer came. When we arrived home, my stepmother was in the process of softening the skin of the bear that I had caught. Although I pretended that I was still blind, she could tell by my movements that something was different, and she said, “My dear, indeed you can see again.” I went inside without responding to what she had said. I lay dawn on the guest bed just as I usually did. When she came into the house, I said, “That up there looks like a rafter.”

 

(Presumably unfinished: stepmother is used as a hunting bladder -> “The origin of the Narwhal”.)

 

Var.: Search for: blind/blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved no. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the Narwhal; how the narwhal came to be.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Oqalugtuavik / Anânaq ernerminik pikânioraluartoq / Oqaluttuavik / Anaanaq ... pikaanioraluartoq

Print
Dokument id:1732
Registreringsår:1907
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS 3536, I, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:Petersen, Ole
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Oqalugtuavik / Anânaq ernerminik pikânioraluartoq / Oqaluttuavik / Anaanaq ... pikaanioraluartoq
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:læg 5, side 2v - 3h
Lokalisering:Neria: Paamiut / Frederikshåb
Note:

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

 

En rigtig fortælling (En kvinde der forsøgte at dræbe sin søn ved hekseri)

Det fortælles at et ældre pjok havde en søn og en datter. Datteren var ældst og sønnen den yngste. Efter faderens død havde de kun deres stakkels mor tilbage. Sønnen voksede op og blev en dygtig fanger, der med lethed fangede både sødyr og landdyr. Da sønnen efterhånden fangede godt, fik den dumme mor den idé, at sønnen ville forvolde hende skade. Så en dag, da sønnen blev hjemme og lavede en fangstline af udspændte strimler af remmesælskind, listede moderen sig ind på ham bagfra og kastede skindsplinter i hans øjne. Derved skadede hun begge hans øjne, så han ikke længere kunne åbne dem. Hans søster gik så hen til ham, tog ham i hånden og førte ham hjem. Og da han nu ikke kunne åbne øjnene, kunne han heller ikke længere tage ud på fangst.

 

Da det nu var sådan fat med sønnen, gav moderen ham kun en enkelt mundfuld, når hun kogte kød af det han (tidligere?) havde fanget, og hendes dygtige søn fik ikke længere nok at spise. Skønt storesøsteren syntes det var synd at moderen ikke ville give han mad nok, sagde hun ikke noget, for hun var bange for den sølle kone.  

 

Så en vinterdag sagde storesøsteren til ham: "En renko med kalv er på vej herhen fra øst. Lillebroderen svarede: "Giv mig min bue og pil, og spænd buen når dyrene er inden for skudvidde. Når du så sigter med pilen på renkoen må jeg vel kunne skyde den som jeg plejer." Netop som dyrene var ved at standse op inden for skudvidde, sigtede storesøsteren med pilen på dem, og idet de standsede sagde hun: "Nu!" Hendes lillebror sendte pilen afsted som han plejede, og man kunne høre at den trængte dybt ind. Lillebroderen sagde: "Det lød som dangang jeg kunne åbne øjnene, når en pil ramte et rensdyr." Den dumme mor, der stod henne ved huset, råbte med lille stemme: "Du ramte erqo (? Bagdelen af dyret, CB). Men storesøsteren sagde: ""Du ramte renkoen, og den faldt." Han fik også kalven på samme måde.

 

Storesøsteren og den dumme mor flænsede dyret og bragte det hjem - naturligvis også kalven. Og så fik den sølle mor ellers travlt med at koge kød. Da det var kogt og den dygtige søn ordentlig skulle guffe i sig, fik han selvfølgelig kun een eneste mundfuld.

 

Den dygtige søns blindhed blev et større og større problem for ham hvad angik den fangst, han ellers kunne have drevet. Så en morgen de vågnede spurgte storesøsteren, om han ville med når hun skulle ud og samle bær. Næste morgen tog de afsted. Da de kom til et sted med mange bær, sagde storesøsteren at han bare kunne blive dér og famle sig frem til at spise bær, mens hun gik lidt længere væk og kom tilbage, når hun var færdig med at plukke. Da hun var gået, lagde han sig ned på ryggen og ønskede sig én, der kunne hjælpe ham: "Bare der var én der kunne gøre mig seende igen!" Og så snart han tav hørte han vingesus nærme sig inde fra øst, og da fuglen nåede helt frem sagde den: "Jeg vil stryge dine øjne tre gange med mine vinger. Lig nu bare helt stille!" Minsandten! Den strøg ham over øjnene. Første gang de blev strøget fornemmede han lyset; anden gang åbnede han øjnene sagdlerujugput (? på klem; en sprække ? BS); og da de tredje gang blev strøget følte han at han var kommet til at se klarere end normalt. Jamen, hvor var det skønt! Han fik øje på fuglen i sidste øjeblik før den forsvandt østover. - Hvor var han taknemmelig.

 

Da de kom hjem, bad han sin storesøster om foreløbig ikke at sige det til moderen. Senere passerede rensdyrene igen stedet hvor de boede, og han fik dem med bue og pil. Hans usle mor var igen ubehøvlet nok til ikke at unde ham ret meget kød fra hans egne rener. Men så sagde sønnen, at hun aldeles ikke behøvede at være så nærig med det, for det var ham, der havde nedlagt dyret.

 

Så blev det vinter med islæg. En morgen, da sønnen gik op på udkigsbakken så han at der var hvidhvaler ude i en våge. Han gik ned, og da hans redskaber til hvidhvalsfangst allerede var gjort klar, ville han af sted og bad storesøsteren og sin usle mor om at ta med og holde igen på linen, når han havde harpuneret en hval. De nåede frem til vågen, og sikke det larmede sådan som de gned mod hinanden i den trange våge. Han blev så ivrig at han omgående harpunerede de to første, og da han havde givet dem det dræbende stød, trak han og hans storesøster dem op i fællesskab. Tredje gang han skulle harpunere én sagde han til sin sølle mor, at han ville binde linen omkring hende. Hun sagde at han ikke måtte vælge den største hval. Men hver gang de små hvaler dukkede op, syntes den dygtige søn, at det nu var for småt igen, og han kiggede efter én, der var større. På et tidspunkt lykkedes det ham så at harpunere sanerqut qutdlungneq (? folden på dens side ? BS). I det samme begyndte den dumme mor, der havde en amaat-lignende hætte over hovedet, at glide ud mod vågen altimens hun bad sønnen være med til at holde igen i linen. Men han svarede blot: "Det er prisen for at du har været så nedrig. Hvis ikke du havde kastet skindsplinter i øjnene på mig, ville jeg nok havde haft medlidenhed med dig. Kom så, træk til!" Da hun nåede den snefri is fortsatte hun ud over iskanten ud i vågen med et stort plump, og hun forsvandt ned i havet. De kiggede efter hende, og da den harpunerede hval dukkede op i en anden våge, der lå lidt vest for, dukkede hun op sammen med den anîtaralugu (?), og da hun var på vej ned igen og kun den amaat-lignende hætte var synlig, råbte hun: "Jeg har ellers altid skrabet dit tis fra bukserne." Herefter hørte man kun boblerne der steg op. Således, siger man, ved at fæstne hende til en hvidhval, straffede han sin usle mor, der ikke var blevet ham til andet end skade. Endelig kunne bror og søster frit spise sig mætte i mattak og kød. For den, der ikke undte dem maden, var nu forsvundet.

 

Var.: Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Hist.: Ofte snor moderen den amaatlignende hætte, der blir til hannarhvalens lange tand. Således opstod narhvalerne. Men dem findes der ingen af i det sydligste Grønland, hvor denne version er fortalt.

 

not [

 

Translation by Christian Berthelsen:

 

A true/real story (A woman who tried to kill her son using witchcraft)

It is said that a weak old woman had a son and a daughter. The daughter was the eldest of them and the son the youngest. After the death of their father they had only their poor old mother. The son grew up and became a skilled hunter, who could easily catch both land and sea creatures. Since her son had become such a skilled hunter, the stupid woman somehow came to believe that he would cause her harm.  Then one day when the son stayed at home to make a line, by stretching out strips of bearded seal skin, his mother sneaked up on him from behind and threw shards of skin into his eyes. In this way, she damaged both of his eyes, so that he was no longer able to open them. Then his sister went over to him, took him by the hand and led him home. Since he could no longer open his eyes, he could no longer not go hunting either.

 

As the son was in this state, his mother gave him but a single spoonful of the boiled meat which he had (previously?) caught , and therefore her skilled son no longer got enough to eat. Although his older sister felt sorry for him because their mother would not give him enough to eat she did not say anything, as she was afraid of the wretched old woman.

 

Then one winter's day, his older sister said to him, “A female caribou and its calf are on their way over here from the East.” Her little brother replied, “Give me my bow and arrow, and draw the bow when the animal is within range. If you aim the arrow at the female caribou, I ought to be able to shoot it as I usually do.” When the animals came within shooting distance, and were about to come to a halt, his little sister aimed the arrow at them. As they stopped she said, “Now!” Her younger brother sent the arrow flying as he usually had done, and they could hear it penetrating deeply.  The younger brother said, “It sounds just like the times when an arrow hit a caribou when I could still open my eyes.” Their stupid mother, who was standing by the house called out in a weak voice, “You hit erqo (?The rear end of the animal-CB). But his older sister said, “You hit the female caribou and it fell down.” He brought down the calf in the same way.

 

The older sister and the stupid mother flensed the animal and carried it home  and of course the calf too. Then the wretched mother got busy boiling the meat. When it was cooked and the clever son should have eaten his fill, he was, of course, only given a single mouthful.

 

The clever son's blindness became an increasingly grave problem for him in relation to the hunting he otherwise should have undertaken. So one day when they awoke, his older sister asked him if he wanted to accompany her when she went out to collect berries.  They left the following morning. When they came to a place with many berries, his big sister said that he could just stay where he was and grope around to find berries to eat, and meanwhile she would go further away and come back when she was finished picking berries. When she had gone, he lay down on his back and wished that there was someone who could help him. As soon as he was quiet, he heard the sound of wings coming closer to him from the East, and when the bird arrrived it said, “I will brush your eyes three times with my wings. Just lie completely still now!” My word!  It brushed his eyes. The first time they were brushed, he could sense the light; the second time he was able to open his eyes sagdlerujugput (?a crack, half-opened? BS); and the third time they were brushed he felt as though he could see even better than usual. Oh, how wonderful it was! He caught a glimpse of the bird at the last minute, just before it disappeared off into the East. He was very grateful.

 

When he got home, he asked his big sister to keep it a secret from their mother for the time being. Later, some more caribou passed by the place where they lived, and he brought them down with his bow and arrow. His miserable mother was so ill-mannered that she only allowed him a small amount of meat from his own caribou. But then her son said to her that she really ought not to be so stingy with it, since it was he who had brought the animal down.

 

 Then the winter came, and there was a layer of ice. One morning when the son went up to the look-out hill, he saw that there were belugas out in an opening in the ice.  He walked down again and as his whale hunting implements were already prepared, wanted to leave right away. He asked his big sister and their wretched mother to accompany him and hold on to the harpoon line when he harpooned a whale. They reached the opening in the ice and there was a tremendous noise when they rubbed against each other in the overcrowded area of open water. He was so keen that he harpooned the first two immediately and after he had administered the death blow, heaved them up with help from his older sister. The third time that he was about to harpoon one of them, he said to his pathetic mother that he wanted to tie the line around her. She said that he must not choose the largest whale. However every time the smaller whales surfaced, the clever son thought that they were too small and looked for a larger one. At one point, he was able to harpoon sanerqut qutdlungneq (? the fold on its side ? BS). With that, the idiot of a mother, who had an amaat-like hood covering her head, began to slide toward the opening in the ice all the while pleading with her son to help her to pull the line. But he simply replied, “That is the price you have to pay for being so mean. If you hadn't thrown shards of skin into my eyes, I might have felt some sympathy towards you. Come on now, pull harder!” When she reached the snow free ice, she continued over the edge of the ice with a loud splash and disappeared into depths of the sea. They looked for her and when the harpooned whale appeared in another hole in the ice a little to the West, she appeared along with it anîtaralugu (?). As she was going under again and only her amaat-like hood was still visible, she cried, “I always scraped the pee from your trousers, you know.” Thereafter bubbles could be heard coming to the surface. Therefore, it is said that he punished his wretched mother, who had only ever caused him harm, by attaching her to a beluga whale. At last he and his sister could eat their fill of muktuk / mattak and meat. For the one who would not let them to eat meat had now disappeared.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The Origins of the Narwhal; How the Narwhal Came to Be.

Hist.: The mother often twists the amaat-like hood, which becomes the narwhal's long tusk. Thus came the narwhal into existence. However, they are not found in the southernmost part of Greenland, where this version was told.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Pâpak

Print
Dokument id:697
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Pâpak
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 302 - 303, nr. 120
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124 - 125.

 

Resumé: Paapaks mand vil dræbe deres plejesøn; men plejesønnen sårer i

stedet manden og forlader ham, da han er død. Gifter sig med sin

plejemoder, der er gået i forvejen til sine forældre.

 

Hist.: Kan meget vel være autentisk.

People go astray when musk-ox hunting

Print
Dokument id:738
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:People go astray when musk-ox hunting
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 348 - 349, nr. 158
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144 - 145.

 

Resumé: Ægtepar farer vild under moskusoksefangst om vinteren. Må

klare sommeren i ensomhed. Vinteren begynder og de søger at finde vej

ved åndemaning / angakkoq / seance. Det er som om de vandrer rundt inde i munden og da manden når sine tænder siger han: Se de store isbjerge.

 

De bygger hus af islaget fra en sø, manden går på jagt med sin hund, ser nogle huse, men er bange for, at der lever moskusokse-mennesker. De rejser af sted igen

og konen leder dem frem ved qilaneq / hovedløftning / åndefiskning / spåmetode. Endelig kommer de til det islagte hav og finder deres slægtninge. Deres gamle husfader var blevet mager.

"Da der var to mænd, der havde den samme kone, var alle lykkelige for

deres hjemkomst efter en hel sommers udebliven."

 

Hist.: Historisk kerne svær at vurdere. Men moskusoksejagt er klart

en farlig sag.

Playing "tôrnaq" / toornaq

Print
Dokument id:1067
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Playing "tôrnaq" / toornaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 365, nr. 176
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 152.

 

Resumé: Fangeleg. Man beder den, der "er den", om suppen. Han fumler i

sit foregivne forsøg på et give dem suppen. Fanger en af dem, banker

ham i brystet med ordene: "Der fik jeg een." Fører ham til sit lille

"hus" og siger til dem, der allerede er blevet fanget: "Partér ham!"

Når han  har fanget et par stykker, "æder" han lidt af den første og

siger: "Snart bliver det den sidstes tur!" Alle hjælper med at fange

den sidste, der så bliver toornaarsuk.

Pregnant woman dies with starvation

Print
Dokument id:715
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Pregnant woman dies with starvation
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 329 - 330, nr. 134
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 136.

 

Resumé: Gravid kvinde efterlades af sin mand under rejse og sult. Hun

dør efter fødslen i den snehytte, han har bygget til hende. Tåbelig

mand, kommenterer fortællingen.

 

Hist.: Virker autentisk.

Qalutaligssuaq / Qalutalissuaq and the blind woman

Print
Dokument id:644
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qalutaligssuaq / Qalutalissuaq and the blind woman
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 90 - 92, nr. 21
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 31.

 

Resumé: En blind kvinde, som boede sammen med en kvinde og en

mand, skulle en dag passe disse to`s nyfødte barn.

Mens hun var alene, hørte hun en fremmed komme ind og barnet begyndte

at græde. Den blinde sagde: "Læg den lille i min amaat." Det gjorde

hun, og den blinde hørte at den fremmede forsvandt med

barnet. Den blinde faldt i søvn og vågnede, da kvinden og manden kom

hjem. Hun sagde: "Hvem er det nu som kommer ind? Qalutaligssuaq har

taget jeres barn." Barnet, som boede i havet hos Qalutaligssuaq, sås

nu ofte siddende ved iskanten, legende med en pisk. Forældrene, som

savnede barnet meget, prøvede at fange det med en snare, hvilket til

sidst lykkedes. På vej tilbage til stranden blev det ved med at

fløjte ud imod havet. Fra da af græd barnet hele tiden, selv da det

blev voksent. Til sidst blev det sygt og døde. Det var

Qalutaligssuaq der havde forhekset barnet, fordi hun ville have det

igen.

 

Var.: Qalutalissuaq; Tunerluk (kun første episode)

 

Kommentar: Måske er det denne Qalutalissuaq, hende med øsen, dvs. en ketsjer til at øse ammassætter op med, der kan genkendes i en forklaring på hvem toornaarsuk er hos Poul Egede: (han) har en hætte med huller som en ketsjer på hovedet.

Der er associativ overensstemmelse også mellem Qalutalissuaq og "hende den store med hætten": Amaarsiniooq.

Qalutaligssuaq / Qalutalissuaq and the orphan

Print
Dokument id:643
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qalutaligssuaq / Qalutalissuaq and the orphan
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 88 - 90, nr. 20
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 34

 

Resumé:

 

Børnene plejede at lege nede ved kysten. Med dem legede også

 

en lille forældreløs dreng. Der var ikke andre mennesker ved kysten.

 

Idet de legede kom Qalutaligssuaq hen imod dem. Børnene løb hastigt

 

bort, efterladende den forældreløse. De prøvede at hjælpe ham, men

 

da der var hul på hans kamikker, så hans tæer stak ud, kunne han

 

ikke følge dem. Da Qalutaligssuaq kom hen til ham, sad han ned og

 

bevægede sine storetæer som stak ud af kamikkerne. Qalutaligssuaq

 

spurgte: " Hvad spiser dine fødder ? " Han svarede : " De spiser

 

mennesker." Da hun hørte dette skyndte hun sig bort. Ordene : "De

 

vil fange dig !" fik hende til at løbe endnu hurtigere, lige ud i

 

havet. Hun prøvede forgæves at putte den forældreløse ned i sin

 

amaat. Da Qalutaligssuaq var dykket ned i havet igen, gik den

 

forældreløse blot hjem.

 

Var.: Qalutalissuaq

Qârqugssuaq

Print
Dokument id:722
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qârqugssuaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 336, nr. 142
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139.

 

Resumé: Qaaqqussuaq er en gammel enkemand med en datter, der rejser

sammen med fæller. Hun synes at ville hævne sig på sin far og udtaler

ønsket om, at en forvandlet isbjørn vil vise sig ved isfjeldene. De

andre siger noget om, at det er nok bare at forlade den gamle. Hun er

vred over, at faderen plejer at lade hende skubbe slæden. Far og

datter sakker bag ud, og da de ikke senere indhenter de rejsende,

forstår man at det må være gået, som datteren ønskede.

 

Hist.: Muligvis historisk.

Qerersorssuaq / The white-haired old woman

Print
Dokument id:1376
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qerersorssuaq / The white-haired old woman
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 207 - 210, nr. 48
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 81 - 83.

 

Resumé: En mand og en kone sloges med hinanden, indtil konen en dag

løb hjemmefra med et lille barn i amaaten.

Hun så et stort dobbelt-hus. Hun gik derind, da hun så at der brændte

et svagt lys. Hun tændte endnu et lys og begyndte at tørre sine

kamikker. Hun hørte en voldsom hvæsen og fik øje på Qerersorsuaq, som

greb efter sin store økse. Da konen så det, fik hun hurtigt sine

kamikker på og løb ud af huset. Qer. løb efter hende.

Under forfølgelsen tabte konen barnet, som sad i amaaten, Qer. huggede

hovedet af barnet. Konen slap fra hende.

Hjemme fortalte hun sin mand at Qe. havde dræbt barnet. Han troede, at

konen selv havde dræbt barnet. Han gik dog med for at se om hun talte

sandt. De så blodet og gik hen til huset hvor Qer. boede.

Konen kiggede ind af vinduet og så Qer. ligge og sove. Manden gik ind

tog øksen og huggede hende i stykker. Mens han gjorde det løftede Qer.

hovedet lidt og sagde: "Mine bukser!" Da hun var slået ihjel, blev

manden og konen der for en tid. De så deres barns hoved på en

tallerken og kroppen var ved at blive kogt.

Mens de stadig var i huset, hørte de stemmer udenfor, det var Qer.s

børn, der kom hjem fra rensdyrjagt. De råbte, at de havde et nyt skind

til sovebriksen med til hende. Den første gik ind i huset, idet han

trådte ind fik han hovedet hugget af og trukket væk fra indgangen.

En efter en blev de dræbt på den måde. En som trådte ind sagde: "Det

ser ud som om, de tømmer deres urinspand." Det var blod, der var

begyndt at sejle ud af gangen.

De, som stod udenfor, indså nu, at nogle derinde ville dræbe dem, så

de forlod stedet.

Manden og konen kom nu ud og så rensdyrene. De tog dem på ryggen og

gik hjem.

 

Var.: Den hvidhårede kælling

 

Kommentar: Det er uklart hvilken slags ånder, udover forementlig indlandsånder, der her er tale om.

Qerisôq and Tavtsiánguaq

Print
Dokument id:1065
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qerisôq and Tavtsiánguaq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 361 - 363, nr. 173
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150 - 151.

 

Resumé: En mand ved navn Qerisooq får brækket sit ben af et sneskred

under alkejagt på vej hjem. Folk bringer ham i hus og forlader ham om

sommeren. Hans jagtfælle får sten i hovedet under alkejagt, bliver

skør og henter sin ven, som han slæber afsted med, trods dennes

smerteudbrud. Han bygger et hus til dem begge som om han var normal.

Folk kommer og ser hans store hul i hovedet. Om vinteren går han

grassat; springer ud på en isflage og slår om sig med slæden. Ingen

kan få fat i ham, og brådsøerne kaster ham til sidst imod klipperne,

hvor han dræbes. Hans bror har ofte fortalt, at han længtes efter at se sin

fjerntboende bror, der havde et rødt "plaster". Senere ser han to

hvalrosser, den ene med noget rødt på sig. Mente det måtte være

broderen, der havde forvandlet sig til en hvalros.

 

Hist.: Virker autentisk.

 

Bemærk: Ønsket om at se broderen er vigtigt. Ellers havde han nok ikke

set broderen som hvalros.

Qilugtûssat / The pleiades

Print
Dokument id:621
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qilugtûssat / The pleiades
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 50 - 53, nr. 6
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side

16-18.

 

Resumé: Et ægtepar plejer at slås, men til sidst bliver det

konen for meget. Hun går til fjelds og kommer til en stor husgang.

I husgangen hænger et bjørneskind, der får færten af hende. "Kom

indenfor", lyder det fra huset. Derinde er en bjørn med to unger i menneskeskikkelse (det var dens pels, der hang i gangen). "Hold øje med mine to unger mens jeg henter mad", siger bjørnen og går ud. Den kommer tilbage med en

sæl, som den flænser og deler ud. Kvinden skærer spækket fra, og

ungerne får af bjørnen at vide, at de skal spise kød uden spæk som mennesker gør.

Efter et stykke tid tager hun afsked med bjørnene og lover bjørnemor

ikke at fortælle om dem til nogen mennesker, da ungerne endnu ikke er

helt udvoksede. Hjemme hos sin mand sladrer hun alligevel, og han tager

af sted for at dræbe bjørnene, mens hun gemmer sig under briksen. En

stor bjørn kommer til huset og spørger efter "den sølle stakkel". Den

finder hende, river hovedet af hende og smider kroppen på møddingen.

Hovedet spiller den bold med, idet den forfølges af hunde. Endnu

forfulgt af hundene, stiger den til vejrs og er på denne måde sammen med hundene blevet til Plejaderne / Syvstjernen. Da slæderne kommer hjem fra bjørnejagten,

har de kun fundet de to unger. De er blevet dræbt af deres egen

mor.

 

Var.: Den urene kvinde, der besøgte bjørnene i menneskeskikkelse; Kvinden, som besøgte bjørnene i menneskeham; Om et besøg hos bjørne i menneskeskikkelse; Bjørnene, der fangede hvidhvaler ved en våge.

Qilugtûssat / The pleiades

Print
Dokument id:622
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qilugtûssat / The pleiades
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 53 - 55, nr. 6 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 8-19.

 

Resumé: Tabueret kvinde stikker af fra ægtemand pga. vold. Ude i

fjeldet møder hun et hus beboet af en bjørn med to unger i

menneskeskikkelse. Hun inviteres indenfor og spiser sammen med dem.

Bjørneungerne får at vide af moderen, at de skal spise på samme måde

som menneskene; altså: Kogt kød i stedet for råt kød. Da kvinden skal

hjem igen lover hun bjørnemor, ikke at fortælle om deres

tilstedeværelse. Hun sladrer alligevel til sin mand, der tager af sted

efter bjørnene. Bjørnemor slår sine to unger ihjel og sætter af sted

for at hævne sig på kvinden. Den finder hende, river hovedet af hende,

smider kroppen på møddingen, og går af sted med hovedet, som hun

spiller bold med. Bjørnejægerne vender tomhændede hjem.

 

Var.: Den urene kvinde, der besøgte bjørnene i menneskeskikkelse; Kvinden, som besøgte bjørnene i menneskeham; Om et besøg hos bjørne i menneskeskikkelse; Plejaderne; Bjørnene, der fangede hvidhvaler ved en våge;

Qiporqaut who ran away and hanged herself

Print
Dokument id:679
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qiporqaut who ran away and hanged herself
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 288 - 289, nr. 102
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 117 - 118.

 

Resumé: Mere om Qissuks kones selvmord. Deres eneste bopladsfælle,

Aqqutaq prøver forgæves at snakke hende fra det. Qissuk dræbes af

hvalrosser. Aqqutaq er derefter den eneste tilbage ved Serfalik.

 

Var.: Qissuk

Qissuk who travelled towards the south

Print
Dokument id:678
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qissuk who travelled towards the south
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 287 - 288, nr. 101
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 117.

 

Resumé: Qissuk, der ofte rejser sydpå til "sydboerne", trues på livet dernede, og

efter en lykkelig hjemkomst, slår han ofte sin kone, der ofte går til

fjelds og sluttelig hænger sig selv.

 

Hist.: Fortællingen refererer muligvis til handel mellem polar-inuit og folk fra Upernavik-distriktet før handelen med hvalfangerne ved Kap York fra ca. 1820. Se andre fortællinger om Qissuk, der betyder træ.

Qîtuarssuk

Print
Dokument id:639
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qîtuarssuk
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 81 - 84, nr. 18
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 31 - 32.

 

Resumé: Qiituarsuk var en lille forældreløs dreng. En dag legede han

"far og mor" med sine kammerater i et snehus. Han blev jaloux, da han

ikke kunne få sig en kone som de andre. Da de igen og igen nægtede ham

at få en kone, kravlede han til sidst op på et højt fjeld, hvorfra

han fik en stor sten til at rulle ned og dræbe legekammeraterne.

Bopladsens voksne kom nu efter ham med deres lanser, men han gemte

sig inden i en stor sten, som de forgæves prøvede at skubbe ned. Inde

fra stenen kunne man høre barnet græde: "Hvorfor har mine forældre

aldrig hjulpet mig?" Til sidst blev drengen helt forvandlet til stenen

Qiituarsuk.

 

Var.: Qiituarsuk.

Qîtuarssuk

Print
Dokument id:640
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qîtuarssuk
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 84 - 85, nr. 18 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 32.

 

Resumé: Qiituarsuk var en forældreløs dreng. Engang nogle andre børn

legede "far og mor" ville han gerne lege med dem, men de ville ikke

lade ham få en kone. Herover blev han så sur, at han gik op på et

højt fjeld og lod en stor sten rulle ned over de andre børn, som

derved blev slået ihjel. Forældrene til disse børn kom efter ham, for

at dræbe ham. Han løb væk, idet han sagde: "Mine forældre vil aldrig

hjælpe mig!" Han flygtede hen til en stor sten, og inde fra denne sten

hørtes en stemme: "Kom ind her, kom ind her." Stenen åbnede sig for

ham og han gik derind. Da de andre kom frem til stenen var han ikke at

se nogen steder - kun hans gråd hørtes inde fra stenen, som var det

eneste sted han kunne søge skjul.

 

Var.: Qiituarsuk.

 

Tolkning: Der er et sammenfald mellem denne tankegang, at den forældreløse, der i leg standses i sin udvikling (at blive gift) forstenes og det udtryk der i nogle fortællinger bruges om en forældreløs man adopterer: han er vel ingen sten. Med denne mening: Han vokser sig nok stor og kan blive mig en god forsørger.

Qualâq with the inland-dwellers

Print
Dokument id:1720
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Qualâq with the inland-dwellers
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 268 - 269, nr. 83
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 108 - 109.

 

Resumé: Qualâq / Qualaaq og hans venner blev fanget af indlandsboere. De lod dem

blive behandlet med orme, men eftersom vennen ikke ville derned, fordi

ormene kildede ham, blev ham dræbt. Da de havde dræbt ham, flåede de

huden af ham og hang den til tørre med testiklerne hængende ned.

Qualâq reddede sit liv ved at lade sig hejse ned til ormene. Ormene

sugede blodet ud af ham, så han blev let til bens. De puttede ham ind

i et sælskind fyldt med orme og lukkede det til.

Qualâq gik på jagt med den ældste indlandbo, som var blind. Qualaaqs

forældre havde i mange år ventet, at han skulle komme hjem, men var

begyndt at opgive håbet. Den blinde indlandsbo spurgte hele tiden hvor

Qualâq var henne, men han var ved hans side.

Qualâq hørte hunde og begyndte at løbe imod lyden, selvom den gamle

kaldte. Han nåede hen til hundene, og manden som også var på jagt

troede at han så et genfærd. Qualâq tog med manden hjem og efterlod

indlandsboen som døde af kulde. Qualâqs mor blev så glad for at se

ham, at hun sked småsten.

Snow-bound women

Print
Dokument id:741
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Snow-bound women
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 351 - 352, nr. 161
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

 

Resumé: Kvinder i snehytte mens mændene er på jagt. Stærkt snefald.

Flere kvinder kvæles, da de ikke kan få luft p.g.a. sneen. Een af de

tilbagevendte mænd kopulerer med sin døde kone, fordi han har en hund

til amulet.

 

Hist.: Sandsynlig, og iøvrigt karakteristisk i asociationen mellem hund

og sex.

Suakak who married an inland-dweller

Print
Dokument id:1717
Registreringsår:1935
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Suakak who married an inland-dweller
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 261 - 265, nr. 81
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 105 - 107.

 

Resumé: Det fortælles om Suakak, at hun som barn legede alene et

stykke fra forældrenes telt. En indlandsbo bortførte hende for at

tage hende til kone. Hendes forældre kunne ikke finde hende og opgav

snart eftersøgningen.

Indlandsboen tog Suakak med til sine fæller og beholdt hende der

indtil hun blev voksen.

Indlandsboerne havde for vane at lade orme og larver suge blod af

deres børn, så de kunne blive lette til bens. De rullede børnene ind i

et sælskind og bandt det, så det sluttede til om halsen, derefter blev

de gravet ned tæt ved hus-indgangen, indtil alt blodet var suget ud af

dem. Også Suakak fik denne behandling, og ganske rigtigt blev hun let

til fods.

Hun voksede sig større og blev indlandsboens kone.

Indlandsboerne var hurtig-løbere og de kunne fange ræve ved at løbe

dem op. En dag Suakak flåede ræve med sin svigermor, sagde hun,

at hun var ved at blive uren. Svigermoren sagde, at hun blot skulle

dække sit skridt og fortsætte med at flå ræven. Når rævene var flåede

tog de testiklerne og knækkede dem imellem tænderne.

De boede i et hus uden vinduer, sovebriks eller en lampeplatform.

Lampen stod på jorden, og gryderne hang ikke i snore. Suakak kunne

ikke lide det, og hun viste sin mand hvordan hun ville have det.

Han byggede et hus til hende, hvor alt var, som hun ville have det.

Svigermoren fandt det så mærkeligt, at hun ikke kunne falde i søvn.

Hun kravlede ind under sovebriksen og gyngede gryden, til sidst blev

hun søvnig. Det siges, at indlandsboere kan synke ned gennem jorden.

Suakak fødte et barn og ville gerne hjem for at besøge sine forældre.

Indlandsboen fulgte hende på vej og stoppede, da de kunne se

forældrenes hus, idet han sagde, at han ville forsvinde ned i jorden,

hvis han begyndte at savne hende.

Suakak gik hen til to børn der legede og spurgte hvad de hed. Den ene

hed Suakak efter en søster som var forsvundet. Suakak gik op til sine

forældre med sit barn i amaaten. De blev meget glade for at se hende.

Hun blev der så længe, at indlandsboen begyndte at forsvinde ned i

jorden. Hun gik ud for at hente ham. Først ville han flygte, men blev

taget ved hånden og ledt ned til forældrens telt. Da han så hundene

ville han flygte igen, men blev ledt ind i teltet. Han var så bange at

det blødte fra hans øjenkroge. Her boede de så.

Eftersom Suakaks mand var indlandsbo, roede han aldrig ud i kajak, og

Suakaks små søskende sang for hendes barn: "Lille indlandsbo, som

aldrig ror i kajak!"

Endelig en dag gik indlandsboen ned til stranden. Her fangede han en

masse måger, idet han brugte sin finger som madding. Da han kom hjem

suttede han på sin finger, fordi en af mågerne havde snuppet et stykke

af huden. På den måde var de nødt til at spise en masse måger.

 

Kommentar: Det er usædvanligt at en integrering af et åndemenneske i en rigtig menneskefamilie lykkes, som det tilsyneladende gør i denne fortælling. Måske fordi fordi fortællersken er Amaunalik, som havde sine fortællinger fra sin baffinlandske bedstemor. I grønlandske fortællinger lykkes det sjældent at blande samfund med dyr eller ånder.

Suakak who married an inland-dweller

Print
Dokument id:1718
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Suakak who married an inland-dweller
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 266 - 267, nr. 81 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 107 - 108.

 

Resumé: En kvinde, der var ude at se efter alk under sten, blev taget

af en indlandsboere. Hun blev hans kone og fødte et barn.

Da hun nu havde fået barn, ville hun gerne hjem for at se sine

søskende. Manden fulgte hende på vej men blev tilbage, da de nærmede

sig forældrenes bolig. Hun kom hjem med at barn i amaaten. Hun

fortalte om sin mand, og hendes søskende blev sendt ud for at finde

ham. Indlandsboen var så bange for hundene, at det blødte fra hans

øjne. Kun fordi de blev ved med at berolige ham, holdt han op med at

være bange for hundene.

Indlandsboen kunne godt li at gå på mågejagt, og han fangede mange af

dem. Da han kom hjem fra jagt, suttede han på sin finger, fordi han

havde brugt den som madding. Han var også god til at fange ræve.

Da indlandsboens mor så, at de havde en sovebriks, blev hun ved med at

kravle ind under den. Hun havde aldrig set en kogegryde, der hang i

snore, og hun gyngede den hele tiden, fordi hun syntes at det var så

sjovt.

Swinging child rushes out through the window

Print
Dokument id:1383
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Swinging child rushes out through the window
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 223 - 224, nr. 53
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 88.

 

Resumé: Et lille barn sad på sovebriksen og gyngede, det ville ikke

sove. Moren lod som om hun sov, barnet gyngede mere og mere.

Til sidst gyngede det ud af vinduet. Moderen kunne ikke finde det, så

hun gav op.

Taboo'ed woman charms whale to come to her

Print
Dokument id:1709
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Taboo'ed woman charms whale to come to her
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 331, nr. 136
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 137.

 

Resumé: Tabueret kvinde skal bære vanter uden tommelfingre. Med vanten

og formularen: Jeg er en tudse! dræber hun en hval og trækker den ind

til kysten.

 

Hist.: Næppe autentisk

Tagpîtsoq tagpigsissoq / tappiitsoq tappissisoq

Print
Dokument id:1895
Registreringsår:1924
Publikationsår:?
Arkiv navn:
Fortæller:Lyberth, Gert
Nedskriver:Lyberth, Gert
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Tagpîtsoq tagpigsissoq / tappiitsoq tappissisoq
Publikationstitel:Kalaallit Oqaluppalaavi
Tidsskrift:
Omfang:2 sider
Lokalisering:Maniitsoq / Sukkertoppen
Note:

Håndskr.: KRKB 5,1, læg 5.

 

Oversættelse ved Signe Åsblom:

 

Engang havde Inik været ude på fangst og havde fanget en remmesælunge. Han havde egentlig tænkt sig, at hans bedstemor skulle lave et brikseskind af skindet. Men han endte med at beslutte sig for, at det skulle bruges til en harpunrem. Det viste sig så, at han på den måde havde fornærmet sin bedstemor. Og da skindet blev skåret op til harpunremme, ramte nogle sprøjt hans øjne og gjorde ham blind. Og det viste sig at det var hans bedstemor, der på den måde havde forhekset ham.

       En dag sad Inik på briksekanten og sagde: "Det lyder som om en isbjørn står uden for døren; kom med min bue!" Så hjalp hans bedstemor ham med at sigte mod isbjørnen, og derefter fyrede han pilen af. Isbjørnen døde og væltede omkuld. Inik sagde: "Jeg tror faktisk jeg ramte den." Bedstemoderen svarede: "Nej, du ramte forbi." Og når hun kogte noget af isbjørnekødet fik Inik ikke noget.

       En dag sagde Inik så til sine lillesøster: "Kan du tage mig i hånden og følge mig ind i landet?" Og snart efter var de på den store slette, og da han havde sat sig ned, forlod lillesøsteren ham der.

       Et øjeblik efter hørte Inik, at en stor flok gæs kom flyvende hen over hovedet på ham. Selv om det lød som om de var fløjet væk, kunne han høre hvordan nogle af dem kom flyvende tilbage og hen til ham. Og en af dem sagde pludselig: "Her er der et stakkels lille menneske." Samtidigt strøg den hen over Iniks øjne med sin vinge og sagde så: "Lad endelig være med at åbne øjnene før du kommer hjem." Og da Inik kom hjem og åbnede øjnene, kunne han se igen.

       Dagen efter gik han hen langs med iskanten og opdagede en hel flok narhvaler og hvidhvaler, der dukkede op for at ånde ud for isen. Så snart han havde set dem gik han hjem, og der sagde han til sin bedstemor: "Kom med mig i morgen ud til de mange hvidhvaler, så er der en chance for, at jeg kan fange noget. Jeg er nemlig nødt til at have en erfaren person med, Vil du ikke være rar at følge med?" Hun undslog sig bestemt ikke, og dagen efter fulgte hun ham derud. Da han havde harpuneret én ville han harpunere en anden, men først bandt han sin særdeles modvillige lille bedstemor til harpunremmen som fangeblære, og defter kastede han harpunen. Først blev hun slæbt hen ad isen, men til sidst ramte hun vandet med et plask. På den måde hævnede han sig på sin bedstemor, fordi hun jo havde gjort ham blind ved at forhekse ham.

       Det fortælles at da Inik og hans lillesøster blev alene, begav de sig ind i landet. Og da de nåede frem til et sted med mange telte slog de sig ned hos dem. Inik fik sig en kone blandt dem og lillesøsteren fik sig en mand. Og begge fik børn.

 

Billedtekst:

Han bruger sin usle bedstemor som fangeblære / fangstblære.

 

Oversat af Signe Åsblom.

Var.: Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330.

 

Hist.: En meget udvandet og tandløs version i forhold til de fleste ældre versioner.

 

In English:

 

One day, Inik had been hunting and caught a young bearded seal. He had actually planned that his grandmother would use the skin to make a bed cover. But in the end he decided to use it to make a harpoon line. It turned out that he had offended his grandmother. And when the skin was being cut up into harpoon lines, some liquid sprayed into his eyes and blinded him. It became evident that it was his grandmother who had cursed him in that way.

       One day, Inik was sitting on the edge of the plank bed and said, “It sounds like there is a polar bear outside the door; pass me my bow.” So his grandmother helped him to aim at the bear and then to shoot the arrow. The polar bear died and fell to the ground. Inik said, “I actually think I hit it.” His grandmother replied, “No, you missed.” And when she cooked some of the bear meat, Inik did not get any.

       Then one day Inik said to his little sister, “Would you take me by the hand and lead me inland.” Soon afterwards, they were on the great plain and when he had sat down, his younger sister left him there.

       A moment later, Inik heard a flock of geese fly over his head. Although it sounded as though they had flown away, he could hear that some of them had flown back and over to him. And suddenly, one of them said, “Here is a pitiful little person.”  At the same time it swept down, brushed over Iniks eyes with its wings and then said, “Be sure to wait until you get home before you open your eyes.” And when Inik arrived home and opened his eyes, he was able to see again.

       The next day he walked along the edge of the ice and discovered a whole pod of narwhals and belugas which came up to breathe along the edge of the ice. As soon as he had seen them, he went home. When he got there, he said to his grandmother, “Come with me tomorrow when I go out to the many belugas and then there will be a chance that I will catch something. In fact, I need an experienced person to accompany me. Would you please come with me?” She certainly did not decline and the next day she accompanied him when he went out. When he had harpooned one, he wanted to harpoon another one but first he tied his extremely reluctant little grandmother to the harpoon line as a hunting bladder and then threw the harpoon. At first she was dragged across the ice, but eventually she fell into the water with a splash. Thus he exacted his revenge on his grandmother, because she had after all blinded him by putting a curse on him.

       It is said that once Inik and his younger sister were alone, they set off inland. Furthermore when they reached a place where there were many tents, they settled down with them. Inik found himself a wife among them and his little sister found herself a husband. Both of them had children.

 

Caption: He uses his pathetic (could also be miserable/despicable- Luci) grandmother as a hunting bladder / hunting bladder.

 

Translated into Danish by Signe Åsblom.

Tutigaq, Aron 356; RinkII 62; Uluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no.330.

 

Hist.: A very watered down and tame version compared to most of the older versions.

 

Transl. into English by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

The angakoq Oqôrqôq

Print
Dokument id:681
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The angakoq Oqôrqôq
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 290 - 291, nr. 104
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 118.

 

Resumé: Angakkoqen / åndemaneren, Oqooqqooq, der er en slet fanger, hævner sig,

fordi hans fæller ikke vil give ham kød. Han lader en hjælpeånd (sin egen?), der er en isbjørn, finde og spise af det kød fællerne ikke har bragt hjem. Han flyver ud, dræber bjørnen, tager den med hjem og fortæller fællerne hvorfor han har dræbt den. De drager afsted for at hente resten af kødet, men de dør af sult undervejs.

 

Hist.: Ikke umiddelbart til at vide om Oqooqqoq var en historisk person

The being that made string - figures out of his guts

Print
Dokument id:649
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The being that made string - figures out of his guts
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 96 - 97, nr. 25
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 37 - 38.

 

Resumé:

Et barn lavede intet andet end snorefigurer. En dag kom en

mand, som lavede snorefigurer af sine indvolde. Han kendte mange

forskellige snorefigurer. Han sagde til barnet:" Lad os se, hvem der

først kan lave "rensdyret"?" Barnet var hurtigst. Så sagde manden:"

"Lad os se hvem der først kan lave "ræven"!" Barnet var igen hurtigst.

Manden, der lavede snorefigure ud af sine indvolde, indså at barnet var

hurtigst, og lod det være i fred.

 

Kommentar: Hos mange inuit var der tabu mod at lave snorefigurer på bestemte tider af året. Se: At holde op mens legen er god; og MacDonald, John: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998: 123 - 124, med noter.

The blind boy and his sister / The genesis of the Narwhal

Print
Dokument id:664
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The blind boy and his sister / The genesis of the Narwhal
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 152 - 165, nr. 37
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 59 - 64.

 

Resumé:

En bedstemor bliver ladt alene med sine to børnebørn. Det ene

af børnene er en blind dreng, det andet en lille pige.

En dag kom en bjørn hen til deres hus. Den lugtede til vinduet. Da

bedstemoren så dette, sagde hun til sin blinde barnebarn: "Prøv om du

kan skyde den, jeg henter buen og sigter for dig." Der lød et kæmpe

brag. Bedstemoren sagde, at han havde ramt væggen. Han vidste at hun

løg, fordi han havde ramt bjørnen lige i brystet. Bedstemoren gik

udenfor sammen med den lille pige. Hun sagde til hende: "Lad os trække

bjørnen et andet sted hen, så kan vi spise den der. Din bror er blind,

så han behøver ikke at spise så meget." De trak bjørnen væk, for at

flænse den. Men bagefter sagde pige til sin storebror: "Du skød en

bjørn, nu har vi nok at spise, bedstemor flænser den et andet sted, og

jeg må ikke fortælle det til dig." På den måde behandlede bedstemoren

ham.

Bedstemoren og pigen begyndte at spise bjørnen. Idet de spiste lod

pigen noget kød falde ind under sit tøj, og dette kød bragte hun til

sin bror. Dette gjorde pigen, hver gang hun og bedstemoren spiste af

bjørnen, fordi bedstemoren ikke ville give drengen noget at spise.

Den blinde dreng var blevet tørstig. Han bad sin søster føre sig ned

til søen. Det gjorde hun, men hun græd bitterligt. Nede ved søen sagde

broren til hende, at hun skulle gå hjem igen, og at hun skulle

stable sten i små bunker hele vejen hjem. Hun gik, stadig grædende,

og gjorde som han havde sagt.

Broren sad nu ved søens kyst, han var meget tørstig, men kunne ikke

komme hen til vandet. Da hørte han en frygtelig hvislen, og en stor

fugl kom hen til ham, den sagde: "Hold fast om min nakke!" Det gjorde

drengen, og fuglen dykkede ned i søen, hvor de forblev i lang tid. Da

de endelig kom op til overfladen, var drengen helt udmattet. Fuglen

spurgte, hvordan han havde det. Drengen havde det fint. Fuglen sagde,

at han skulle holde fast en gang til, så dykkede de igen. De dykkede

længere og længere tid, og for hver gang de havde været nede, fik

drengen mere og mere af sit syn tilbage. Drengen kunne nu se. Fuglen

fløj, idet den sagde, at den ville sende ham noget, som han kunne

spise.

 

Drengen fandt de stenbunker, som hans søster havde lavet, og han

fulgte dem. Da han næsten var nået hjem, så han et bjørneskind et

stykke fra huset. Bedstemoren og pigen var hjemme, og da han trådte

ind, sagde han, at han havde set et bjørne-skind på vejen. Bedstemoren

sagde, at det havde de fået af Peersorsuaq. Så blev de inde i huset,

og der skete ikke noget særligt.

 

En dag fik han øje på nogle hvidhvaler, der svømmede lige ud for

kysten. Han gjorde sin harpun klar, og lod lillesøsteren hold fast i

harpun-linen. På den måde blev hun hans fangst-partner, og dermed fik

hun ret til halestykket. Han harpunerede en hval med linen bundet til

sin søster. Da bedstemoren så det, ville også hun bindes til

harpun-linen, så hun også kunne få part i den næste hval, som drengen

fangede. Drengen adlød, og på den måde blev også hun

fangst-partner. Den næste hval han harpunerede var mor til de to

hvaler, som han allerede havde fanget. Bedstemoren begyndte at trække

linen ind, og selvom hun fik fat i sit barnebarns kamik, trak hvalen

hende med ud.

 

Hvalen trak hende med ned under vandet. Hun råbte efter sin ulu, for

at kunne skære linen over, men hvalen trak hende med. Hun blev

forvandlet til en sort narhval-han med en lang stødtand.

 

De to børn blev ved huset, men begyndte at længes efter andre

mennesker. De begyndte at vandre. De så en lille spurv, som var ved at

føde, det var svært for den, fordi dens vagina var helt udtørret.

Pigen spyttede på sine fingre og rørte ved spurven. Da den havde

født, var de meget glade, de to spurve. De forærede børnene en hvid

hund, et stort stykke træ og et stykke forarbejdet træ. Børnene tog

tingene med sig, og gik videre.

 

De så et stort hus, og eftersom broren var ved at blive tørstig,

spurgte han søsteren, om hun ville gå ind i huset, for at spørge om

han kunne få noget at drikke. Pigen gik hen til indgangen til huset og

spurgte: "Kan min bror få noget at drikke?" "Kom ind, kom ind!" lød

det inde fra huset, hvor man kunne høre, at den ældste i huset bevægede

sig imod hjørnet, fra den anden ende af sove-briksen.

Pigen blev ved med at spørge om vand til sin bror, og den ældste i

huset blev ved med at sige, at hun bare skulle komme ind.

Til sidst gik pigen ind. Broren hørte hende skrige inde fra huset, og

han gik ind efter hende. Idet han gik ind i huset, blokerede han

indgangen, og han så klo-troldene slikke resterne fra hans

lille-søsters knogler. Han blev så gal, at han tog det stykke træ, som

han havde fået af spurvene, og jog det i maverne på troldene, så de

alle faldt døde om. Han dræbte også en kvinde og et lille

trolde-barn, som var faldet ned på gulvet.

Han græd bitterligt, da han samlede knoglerne fra hans søster op i sin

sælskindjakke. Han bandt dem på ryggen. Da han begyndte at gå,

forvandlede hunden sig til en hunde-figur, det forarbejdede træ til et

blad og træ-stykket til et græs-strå.

Han gik, mens han hele tiden sang med søsterens knogler på ryggen.

Da han havde gået et stykke tid, følte han at knoglerne blev tungere

og han hørte søsterens stemme sige: "Store-bror, kunne jeg blive

ordnet lidt?"

Han satte knoglerne i orden, tog dem på ryggen og gik videre syngende

og grædende. Dette gentog sig, og til sidst, da knoglerne var blevet

for tunge at bære på, sagde hun: "Store-bror, kunne jeg komme ned og

gå?" Broren sagde, at hun skulle vente. Til sidst fik hun sin vilje,

og hun kom ned at gå. Hun blev meget hurtigt udmattet, så broren måtte

bære hende igen. Hun plagede ham om at komme ned at gå, og så fik hun

lov til det.

 

De gik og gik. Et sted så de en mængde runde stykker rensdyr-talg. De

lugtede til dem, for at blive klar over om de faktisk lugtede af møg. Det var

ekskrementer. Efter et stykke tid kom de til en stor flok mennesker.

Da søsteren så dem, gemte hun sig bag broren.

Menneskene spurgte, hvorfor hun gemte sig. Broren svarede, at det var

fordi hun var blevet spist af mennesker. Menneskene forsikrede, at de

ikke var menneske-ædere, og at de ikke behøvede at være bange.

Menneskene var indlands-boere, og de havde ikke nogen anus.

Når de spiste, blev deres ekskrementer til rensdyr-talg, som de havde

i munden. De tissede ud af en tap i hånden.

Hos disse indlands-beboere slog broren og søsteren sig ned.

Søsteren giftede sig, og blev gravid. En indlands-beboer var også

gravid. Da indlands-beboeren skulle til at føde, skar den ældste mand

maven op og tog barnet ud, derefter voksede maven sammen igen.

Da søsteren skulle føde, ville den ældste også skære hendes mave op,

men broren sagde, at hun godt kunne føde selv. Et stykke tid efter

fødte hun. En gammel kvinde opdagede, at barnet havde et anus, og hun

sagde: "Se mit barnebarn har et anus, hvor er min kødpind, hvor er

min kødpind?" Da hun havde fundet den, stak hun den op i sig,

fordi hun ville have en anus. Der lød et brag, da det brast. På den

måde døde hun, fordi hun ville have et anus, ligesom sit barnebarn.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

The body-snatcher troll / The origin of the fog

Print
Dokument id:667
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The body-snatcher troll / The origin of the fog
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 186 - 190, nr. 42
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 72 - 74.

 

Resumé: Det fortælles at lig begyndte at forsvinde, og selvom at man

bevogtede deres grave, lykkedes det ikke at finde ud af hvor de blev

af.

Da dette blev ved, skulle en levende mand spille død. Han blev

begravet under en stor sten. Efter at have ligget der et stykke tid

hørte han en stor indlandsboer, som stjal fra gravene. Det varede

ikke længe før indlandsboen, tog manden ud af graven og vandrede

afsted med ham på ryggen. Når indlandsboen blev træt, holdt han hvil

og lagde manden ned på jorden, og hver gang han ville løfte ham op

igen, holdt manden fast i nogle pile-kviste. Indlandsboen undrede sig

noget over det. Det gentog sig et par gangen.

Da indlandsboen kom hjem, smed han manden på sove-briksen, for at han

skulle tø op. Konen gik ud for at hente olie til kogning. Imens sagde

børnene: "De laller skal jeg spise, de knogler skal jeg lege med!" De

så frem til måltidet.

Da indlandsboen var faldet i søvn, begyndte manden at beglo de to

børn, indtil de sagde: "Se, manden (eller: maden) har åbne øjne. Ham

som vi skal spise har åbne øjne." Indlandsboen vågnede og sagde:

"Hvordan kan han have åbne øjne! Han som hang fast i pile-kvistene

på vejen, jeg har lige båret ham på ryggen."

Manden fik nu også de to børn til at sove. Nu da de alle sov, og konen

var ude, flygtede han. Men konen så ham og sagde, at han skulle blive

og få noget at spise, men han skyndte sig derfra. Konen løb ind for at

vække indlandsboen, men kom hurtigt ud igen og løb snart ind på

manden.

Manden fok øje på en lille bakke og sagde: "Bakke voks!" Den begyndte

straks at vokse, så det var meget svært for konen at bestige den. Men

hun klarede det og kom hurtigt nærmere.

Så kom manden til en lille bæk, og han sagde til den: "Flod, bliv

hurtig!" Floden begyndte at bruse voldsomt. Da konen kom til floden,

kune hun ikke komme over den, og hun spurgte, hvordan han var kommet

over den. Han svarede, at han havde drukket af den. Konen begyndte at

drikke, og floden var næste tom, da manden sagde: "Dine skind-flapper

stikker ned i vandet." Hun bøjede sig ned, og i det øjeblik flækkede

hun og blev til tåge. Tågen omringede manden, hun er indlandsbo-konen

i menneske-skikkelse.

 

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll 42 A. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen.

The body-snatcher troll. Variant A.

Print
Dokument id:668
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The body-snatcher troll. Variant A.
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 190 - 193, nr. 42 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - En. resumé bd. 152(2), side 74 - 75.

 

Resumé: Folk, som var døde, begyndte at forsvinde. De fandt ud af, at

det var en ulv i menneske-skikkelse, som stjal ligene.

Da det fortsatte, var der en mand, som lod som om, at han var død.

Hans familie begravede ham. Han kunne høre den komme og den tog han ud

af graven og bar ham væk på sin ryg. Den tilsyneladende døde mand greb

enhver chance for at holde fast i pilegrene. Når det skete, sagde ulven

trylleord over ham: "Hvorfor hænger ham deroppe fast i alting?" Ulven

nåede hjem til sine to børn.

Manden lå ned, mens ulve-konen gik ud for at hente brændsel.

Ulve-konen var træt og lagde sig til at sove. Imens begyndte børnene

at kigge på ham, og de sagde: "Maden åbner sine øjne, maden åbner sine

øjne!" Moren svarede: "Hvor er det synd, for lidt siden hang han fast

i pile-grenene." Da hun vågnede gik hun ud for at hente brænde, og da

hun kom tilbage, havde manden dræbt de to børn og gravet sig ud gennem

gulvet. Han kom ud af den modsatte ende af huset og løb afsted. Han

kunne høre at ulve-konen forfulgte ham, hun råbte: "Vent lidt, vent

lidt!" Manden kom til en lille bakke og sagde: "Bakke voks op!"

Bakken voksede, og det var meget svært for hende at komme over den,

men det lykkedes. Han kom nu til en lille å og sagde: "Lille å, svulm

op!" Det gjorde den, og det var umuligt for ulve-konen at kimme over.

Hun spurgte ham, hvordan han var kommet over, og han svarede at han

havde drukket den. Da begyndte hun at drikke for at tømme åen. hun

drak ig hun drak. Så sagde manden, at hun skulle bukke sig ned og se

på sin pels-flap. Da hun gjorde det, sprak hun og blev til tåge.

Tåge var over alt, men han ventede til den var lettet. Det var

lykkedes ham, at dræbe hende som stjal lig. Hun endte med at blive til

tåge.

 

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll 42. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen.

The breathing-hole sealer and the erqilik

Print
Dokument id:1725
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The breathing-hole sealer and the erqilik
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 272 - 274, nr. 87
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 110 - 111.

 

Resumé: En mand, som var på åndehulfangst, fangede ikke noget. Mens

han stod ved åndehullet, hørte han nogle erqilikker / eqqillit have samleje med

deres koner, de sparkede dem i maven, fordi de var så vilde efter

kvinder.

Der lød et dybt suk, det var den ældste erqilik på vej efter sine

børn. Han kom op til fangeren ved åndehullet og sagde, at han skulle

rejse sig op. Da tog den gamle forflappen på fangerens pels og bankede

ham, indtil der faldt en dukke og en figur af en hund ned. Det var

disse der havde forhindret fangeren i at fange noget. Men nu fulgte

han deres spor, halvt mand halvt hund. Nu fangede han godt.

Den gamle erqilik fulgte efter sine børn, som var vilde med kvinder,

som sagde: "Ham-ama-â, ham-ama-â!" når de blev sparket i maven.

 

Var.: Holtved nr. 87 A.

 

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

The breathing-hole sealer and the erqilik / eqqilik

Print
Dokument id:1726
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The breathing-hole sealer and the erqilik / eqqilik
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 274, nr. 87 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 111.

 

Resumé: En erqilik-kvinde kom i løbetid som en hund. Hun parrede sig

med mændene, som sloges om hende. Den gamle husfader ville også parre

sig, men ham bankede de bare og gik deres vej.

Den gamle fulgte efter dem, og på sin vej mødte han en fanger som

stod ved et åndehul. Den gamle spurgte fangeren, om han havde set

hans børn. Fangeren sagde, at han havde set dem og at han havde dårlig

fangst. Den gamle sagde, at han skulle rejse sig op, og så slog han

ham indtil der faldt figurer af mennesker og hunde ud af ham. Det var

disse figurer der havde forhindret ham i at fange. Den gamle tog afsted,

og fangeren fik god fangst. Siden fandtes der ikke dukker.

 

Var.: Holtved nr. 87.

 

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

The child which was transformed into a sparrow and the grandmother into a ptarmigan

Print
Dokument id:1416
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The child which was transformed into a sparrow and the grandmother into a ptarmigan
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 244 - 246, nr. 70
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 98 - 99.

 

Resumé: En kvinde og hendes barnebarn var blevet ladt alene tilbage.

Hver aften plagede barnet om at få en historie, men bedstemoren havde

ingen historier. Da dette gentog sig, blev hun tilsidst så træt af det,

at hun skræmte ham. Han blev så bange, at han af bare skræk fløj ud

igennem en vinduessprække. Han var blevet forvandlet til en spurv.

Da kvinden vågnede så hun, at barnet var væk. Hun tog sin kødpind og

lagde den ned i kamikkerne, så tog hun sin sypose rundt om nakken og

gik afsted.

Hun kaldte på sit barnebarn og græd så meget, at hendes øjenlåg blev

slidt af ved randen. Til sidst brugte hun kødnålene til sener på

skindet og syposen til mave. Det er fordi hun græd så meget, at

fjeldrypen har røde rande om øjnene.

Hun blev forvandlet til en fjeldrype, og hendes barnebarn blev

forvandlet til en spurv.

 

Kommentar: oprindelsesmyte

The deserted girls

Print
Dokument id:710
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The deserted girls
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 319 - 323, nr. 130
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 132 - 133.

 

Resumé: Omvendt variant af den vestgrønlandske om de to søstre, der

driver til Akilineq, hvor der er mange stødtænder, og bliver gift dér.

Men i Amaanaliks variant bliver pigerne forladt af deres forældre,

gift på deres egen landside, flygter ud på isen og driver over til den

anden side, til deres forældre. De har også set de mange stødtænder,

men har ikke kræfter til at hente dem.

 

Var.: Malaasi; Malarsivaq; Malarsuaq; Maledok; Manutooq.

 

Hist.: Næppe historisk.

The deserted girls

Print
Dokument id:711
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaatsoq (Arnaitsoq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The deserted girls
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 324 - 325, nr. 130 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 133 - 134.

 

Resumé: To søstre gift med to brødre. Den ene søster hades af sin

svoger. Søstrene flygter. Den ene lover at skaffe dem mad undervejs.

De finder drivende ådsler af remmesæl og narhval, og til sidst et

hvalådsel. Her slår de sig ned. Forældrene sporer dem ved hjælp af en

grim forældreløs drengs seance, og slår sig ned hos dem.

 

Bemærk: Næppe autentisk.

The drum-fight of the birds / The greedy owl

Print
Dokument id:1409
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The drum-fight of the birds / The greedy owl
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 233 - 238, nr. 64
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 93 - 95.

 

Resumé: En mand så nogle fugle i menneskeskikkelse, det var ravnene og

dens familie, havmågerne, falkene, den arktiske måge (sabinemåge ?) og uglerne.

De boede i huse. Manden gik ind for at besøge ravnene. Ravnene sagde

til et af sine børn: "Gæsten får ikke noget at spise. Atinertôq, find

noget der falder ned (lort)!" Lidt efter kom han tilbage med lorten.

Ravnen begyndte at dele den, idet den slugte en masse. Den bød manden,

men han ville ikke spise lorten. Ravnen sendte Atinertooq ud efter

noget frisk kød. Atinertooq kom tilbage med et lille barn. Det ville

manden heller ikke spise. Ravnen kunne ikke tilbyde ham andet.

Ravnene og mågerne boede i et dobbelthus. Manden gik ind til mågerne.

Her blev han budt laks og alke. Han spiste, til han ikke kunne mere.

Da han var færdig med at spise, gik han ind til falkene.

Falkene hentede alke fra deres kødgrav. Manden spiste mange af dem.

Så besøgte han de arktiske måger. Der blev han kun i kort tid, fordi

de kun havde lidt gylp at tilbyde ham. Han gik videre til uglerne.

De havde heller ikke noget mad, men uglen sagde, idet den snørede

sine kamikker: "Jeg vil fange to, jeg vil fange to!" Uglens kone sagde

at en var nok, men den ville fange to.

Den så to harer, som sad og spiste. Da den prøvede at fange begge to,

splittedes dens skridt. Den kom hjem uden mad.

Manden hørte nogen kalde og gik ind til ravnene og havmågerne. Her var

alle fuglene samlet. Ravnen sang en trommesang:

 

             "Dine fødder har store årer,

              de er helt røde, de er rød-brune.

              ajajâjâ-ing!"

 

Bagefter sang havmågen:

 

              "Dine to kvinder har grimme rumper,

               fordi de er blevet revet med klør,

               ikêjajâing, ikêjajâing!"

 

ravnen var slem til at rive sine koners bagdele. Det var derfor, de

var grimme.

Derefter sang den arktiske måge / sabinemågen ?:

 

              "Vejret derude, vejret derude,

               intet har det fanget!"

 

Den drillede falken, som nu begyndte at synge:

 

              "Alle skal skynde sig til den stejle bjergside,

               alle skal nå der hen!"

 

På den måde sang de, og tilsidst forlod manden dem.

 

Var.: Talrige om besøg hos ravn, måge el. andre fugle - og dyr - i menneskeskikkelse, hvis mad er mere el. mindre delikat for mennesker. Søg på ravn; måge; terne; bjørne. Ravn og måge + Kúsungmâlingmik.

 

Hist.: Denne almindeligt udbredte fortælling kunne beskrive en leg eller en maskedans à la de østgrønlandske uaajeertut.

The dwarf and the human being at the fox-trap

Print
Dokument id:653
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The dwarf and the human being at the fox-trap
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 100 - 101, nr. 29
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39.

 

Resumé:

En dværg kaldte ræve for bjørne. En dag fulgte dværgen et

ræve-spor, som førte ind i en stor sten. Han prøvede at få fat i ræven,

men han kunne ikke løfte stenen. En mand kom hen til dværgen. Dværgen

sagde til manden:" Jeg har jagtet en bjørn der ind, men den er svær at

fange." Manden sagde: "Der er en ræv der inde, som jeg har fanget."

Manden fangede ræven og slog den ihjel. Dværgen bad ham om et stykke,

men manden sagde nej. Da sagde dværgen:" Fordi du ikke vil dele med

mig, skal du aldrig fange noget mere." Manden døde af sult, fordi at

han fra det tidspunkt ikke kunne fange noget. Dværgen havde forhekset

ham.

The earth-spirit with large intestines of pearls

Print
Dokument id:1291
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The earth-spirit with large intestines of pearls
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 193 - 198, nr. 43
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 75 - 77.

 

Resumé: To små piger var ude at gå tur. Den ene af dem havde et barn i

amaaten. På deres tur fandt de små dukker. Det lille barn i amaaten

gav de underkæben af en sæl. Selv blev de ved med at finde dukker, som

de samlede op.

Mens de gik og samlede dukker op så de et menneske, der prøvede at

tage sine støvler på. Da han havde fået dem på, gik han ind i huset og

spærrede vejen for de to piger, som var fulgt efter ham. Eftersom de

ikke kunne komme ud, så de sig om og fik øje på nogle store

menneskehoveder, som hang og dryppede af råddenskab oppe fra loftet.

Da pigerne fik øje på dem, sagde de: "Se hvor de drypper!" Manden

slikkede det straks op. Pigerne vidste så, at han var menneskeæder. De

sagde til ham: "Gnav i dørkarmen og luk ørerne, mens du vrider dig

(som i trommedans) og se frem til at du skal spise os, når du er

færdig med at danse!" Han gjorde, hvad pigerne sagde. Imens gravede de

sig ud af huset, som blot var lavet af tørv, med underkæben, som barnet

havde leget med. De blev ved med at opfordre ham, indtil de havde

gravet færdigt og var kommet fri. De løb hurtigt hjem. De hørte ham

komme ud af huset, idet han ærgrede sig over, at pigerne var sluppet

fri.

Da pigerne kom hjem fortalte de at de havde set en menneskeæder.

Man holdt en seance / åndemaning for at finde ud af hvem han var. Det lykkedes

ikke. De tog ud for at finde ham, idet de tog to gamle koner

og de to piger med til at finde vej.

De fandt hans hus, og de to gamle koner gik ind. Der sad han og

prøvede at få sine støvler på. De to gamle koner kunne se, at det var

svært for ham, og de sagde: "Hvad om nogen klippede dine negle, nu

hvor der fanges flere hvaler?" "Ja, klip bare mine negle!" svarede

han. Han tog sine støvler af, og da han havde gjort det, bandt de to

gamle koner en line om hans fødder, som de andre trak i. På den måde

kom han ud af huset. De trak ham efter sig, sled hans tøj og hud af

kroppen, indtil blodet løb.

Tilsidst kunne han ikke holde smerten ud, og han sagde: "Vent lidt,

lad mig ordne mig lidt, mine indvolde er lavet af perler, min lever af

kobber, jeg har en galde-blære af mørkt glas og en blære af hvidt

glas!"

Men de var ligeglade og trak ham rundt, indtil han døde. Da han var

død, skar de ham op, og min sandten om ikke der var perler inden i

ham.

De tog alle de nye ejendele med hjem og hang dem op på væggen. Om

natten da de sov, blev de vækket ved at noget dryppede på dem. Det var

perlerne, der var blevet til indvolde igen. De syntes, at det var

meget afskyeligt og smed dem ud.

 

Hist.: Fortællinger om indvolde af perler o.l. er fælleseskimoiske. Benperler havde man også før mulighederne for at erhverve sig europæiske sager begyndte med evt. handel med nordboere og derefter de første ekspeditioner. Kobber fremstillede indianere i arktisk Canada selv og handlede videre. Men glas har man ikke haft før kontakterne med de "hvide".

The female angakoq on the auk cliff

Print
Dokument id:682
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The female angakoq on the auk cliff
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 291, nr. 105
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

 

Resumé: Kvindelig angakkoq / åndemaner, der opfører sig som en mand. Hun jager alke på

stejle fjelde, stejlere end nogen mand tør binde an med, og hun lærer også sin mand teknikken. En af de store forfædre er hun.

 

Kommentar: Det er den faste vending om angakkut / åndemanere, at de kan klare at komme til steder, som almindelige mennesker ikke kan nå, der ligge bag denne lille fortælling.

The fire-eating being of the room under the sleeping platform

Print
Dokument id:645
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The fire-eating being of the room under the sleeping platform
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 92 - 93, nr. 22
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 35 - 36.

 

Resumé: Det skete for en kvinde, som ellers altid havde nok spæk i

lampen, at hver aften når hun lagde sig til at sove, gik lampen ud,

selv vægen forsvandt. En dag hun var ude på besøg sagde hun til en

dreng: "Gå lige hjem og se til min lampe, min væge forsvinder altid,

lampen går ud." Drengen gik derover, idet han kom ind i huset, blev

han overfaldet af et væsen. De sloges, men det lykkedes drengen at

slippe ud. Hjemme igen, havde han fået 3 sod-mærker i lysken.

Da kvinden kom hjem til sig selv, lagde hun sig på briksen og lod

som om hun sov. Da så hun et lille væsen komme ud under sovebriksen,

væsnet begyndte at spise ilden med sine 3 fingre.

Da det var færdigt med at spise, sprang kvinden på det og rev alt dets

tøj i stykker. Det begyndte at græde. Det lille briksevæsen havde en

anorak af spurveskind. Det lille briksevæsen blev ved med at græde.

Det holdt op med at æde ilden, efter at dets tøj var blevet revet i

stykker.

 

Var.: ikke i denne bases samlinger

The foolish Tukúmíkutdluk

Print
Dokument id:717
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The foolish Tukúmíkutdluk
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 332, nr. 137
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 137.

 

Resumé: Tossen Tukummikkulluk er moderens første barn efter mange

aborter. Tukummikkulluk kan ikke gå. Gnaver altid søkongeskind. Man

bringer hende mange, undertiden så mange, at hun siger: "Mange af dem

må smides væk." Hævner sig på en kvinde, der ofte har gjort hende til

grin, ved at lade hævnen gå ud over dennes søn. Forskrækker ham: Kan

du se Qulii? Det var din mor der hånede mig. Drengen, der hed det

samme, tissede i bukserne af skræk. En dag hendes yngre søstre leger

ude, går hun ud og råber: Se min kusse! Og da hun kommer ind siger

hun: "Qipisut har pillet ved mig. Han kan sikkert lide  mig."

 

Hist.: Virker autentisk.

The fox-wife / Rævekonen

Print
Dokument id:1140
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The fox-wife / Rævekonen
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 172 - 174, nr. 38 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 66 - 67.

 

Resumé: Det fortælles, at en af forfædrene havde mistet sin kone. Hun

havde en ræv som amulet.

Efter at have mistet sin kone, roede han ud i kajak. Da han kom

hjem, så han, at der var en ræv inde i teltet. Ræven forsvandt, da han

fik øje på den. Inden for var hans kamikker blevet tørret.

Da manden var taget afsted igen, kom ræven ned til teltet, hvor den

tog sin pels af og hængte den op foran lufthullet. Manden fangede den

og tog den til kone.

Under en konebytning, hvor en anden mand lå med ræve-konen, sagde han:

"Pyh, for en ræve-stank!" Efter det tog ræve-konen hurtigt sin pels på

og forsvandt. På den måde mistede manden sin konen.

Manden gik ud for at følge konens spor. Han kom til et hus, gik ind i

det og så nogle store orme. Hans konen var der inde. Ormene havde

menneske-skikkelse, og en af den sagde: "Nung, lad os trække krog. Ham

dernede brændte og svitsede mig, ham der nede!" De trak krog, og

manden vandt. Han vil gå og have sin kone med sig. Men hun begyndte at

græde, fordi den anden mand ikke kunne lide hendes lugt.

Det siges, at manden, der mistede sin kone, derefter blev gift med

hendes amulet, som var en ræv.

 

Var.: Ataliannguaq; Manden, som giftede sig med en ræv; Manden, som tog en ræv til kone; Manden, der tog en ræv til kone; Pebersvenden, som giftede sig med en ræv; Manden, der blev gift med en ræv; Ræv til hustru; The fox-wife and the penis of the lake.

The fox-wife and the penis of the lake

Print
Dokument id:1716
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The fox-wife and the penis of the lake
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 166 - 172, nr. 38
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlinær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 64 - 66.

 

Resumé: En mand og kone levede helt alene. Om sommeren tog manden ud

i kajak i lang tid, konen blev alene tilbage. Hun begyndte at vandre.

Det skete ofte, at hun ikke var hjemme, når manden kom hjem fra

fangst, hun dukkede først op længe efter manden. Det stod på i nogen

tid. En dag lod manden som om, han skulle på jagt, men gemte sig

i stedet bag et næs, for derefter at følge efter sin kone. Ikke længe

efter kom konen ud af huset, manden fulgte efter hende. Han sørgede

for ikke at blive set.

Han så sin kone gå ned til en sø, hvorefter hun begyndte at kalde:

"Penis, penis, penis!" En stor penis kom op af søen og begyndte at

have samleje med konen. Manden fik stor foragt for sin kone, skyndte

sig hjem og roede bort. Han blev væk i lang tid.

Da han kom hjem, var konen hjemme. Manden gik op til søen og kaldte på

penisen. Da den dukkede frem, slog han den ihjel med en stav og bragte

den hjem, hvor han serverede den for sin kone. Hun syntes, at det

smagte godt og spurgte, hvad det var hun spiste. Han svarede, at det

var hendes mands penis. Hun holdt straks op med at spise og lagde sig

til at sove.

Mens hun sov, samlede hendes mand forskellige dyr: Store orme,

spyfluer, larver, fluer og mider. Alle disse dyr lagde han ind under

sove-skindet til sin kone. Da de havde fortæret hende, satte han ild

til det hele og tog ud i sin kajak. Han var nu helt alene.

En dag han kom hjem fra fangst, så han, at der var kogt kød, og at hans

kamikker var blevet syet. Dette gentog sig. Han ville se, hvem det

var der gjorde dette, og gemte sig for at holde øje med teltet. Da så

han en smuk kvinde med en stor hårtop. Han gik hen til teltet, men der

var ikke nogen. En anden gang var han hurtig og fangede hende. Det var

en ræv han havde fanget, halen var den store hår-top. Han tog hende

til kone. Det blev vinter. De rejste i lang tid og mødte et par, men

rejste videre for at møde flere mennesker.

De mødte nu et gift par, en hare og en lort. Dem slog de sig ned

sammen med. De lavede konebytning, så manden lå med haren, og ræven lå

med lorten.

Da de skulle til at sove, sagde ræven: "Puh, her lugter af lort!"

Lorten svarede: "Puh, her lugter af ræv!" Da ræven hørte dette, løb

den ud af et hul og forsvandt.

På den måde var lorten skyld i, at manden mistede sin kone. Lorten

blev en lort, og haren blev til en hare, og mennesket var helt alene.

Han begyndte at følge rævekonens spor, der på den ene side var

menneske-fodspor og på den anden sine ræve-spor. Han fulgte dem til en

lille, mørk grotte. Han kaldte på hende. En flue i menneske-skikkelse

kom ud og sagde: "Tag mig, bliver der sagt, tag mig!" Manden sagde

nej, og fluen kravlede ind igen. Så kom en larve ud og sagde: "Tag

mig, bliver der sagt, tag mig!" Manden sagde nej. Så kom en spy-flue

og sagde det samme. Da manden gik ind i hulen, hvor en orm sagde: "Ham

som har brændt mig, ham som har svitset mig, nung, lad os trække

krog!" Det var alle de dyr, som havde fortæret hans kone. Efter at han

havde sat ild til dem, var de blevet forvandlet til mennesker, og

ræven boede hos dem. Det var hvad ormen sagde til ham.

 

Var.: Ataliannguaq; Manden, som giftede sig med en ræv; Manden, som tog en ræv til kone; Manden, der tog en ræv til kone; Pebersvenden, som giftede sig med en ræv; Manden, der blev gift med en ræv; The fox-wife; Ræv til hustru.

 

Kapisiaq som havde uheld med sine koner: har samme kombination af episoden med penis'en i søen og myten om manden der blev gift med en ræv.

Den første episode forekommer undertiden i Kivioq. Se også: En pige der giftede sig med et udyr.

The giant and the dwarf

Print
Dokument id:651
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The giant and the dwarf
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 98 - 99, nr. 27
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 38 - 39.

 

Resumé:

En kæmpe fangede et menneske, fordi den ville have mennesket

til ven. Mennesket plejede at sige til kæmpen, når denne sov:" Lad nu

være med at ryste miderne ud!" Han kaldte de små ræve for mider.

Kæmpen var også ven med en dværg. Dværgen ville dræbe mennesket, men

kæmpen sagde til dværgen : "Du har råbt: to tænder." Dværgen

og kæmpen begyndte at slås. Imens dette stod på sad mennesket i

kæmpens kamik. Kæmpen vandt og reddede menneskets liv. Kæmpen kaldte

bjørne for ræve. En dag vækkede mennesket kæmpen ved at slå ham med

en sten. Det havde kæmpen bedt om. Da han havde vækket ham, sagde

han:" Se, der er en bjørn!" Den stod i hus-indgangen. Kæmpen vågnede

og sagde:" Se, der er en ræv!" Fordi kæmpen kaldte bjørne for ræve.

 

Var.: Kamikinnaq; En anden type: The giant and the dwarf; Giant scoops up ...; Den store indlandsbo, der bortførte konebåden; Umiartuaqátáutunik

The giant dog

Print
Dokument id:656
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The giant dog
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 102 - 103, nr. 32
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 40.

 

Resumé:

Når Eqersatsiaq ville have besøg, sendte han sin hund ud for

at fange hvidhvaler. Den jagede langt ude i havet. Eqersatsiaq havde

givet sin hund en amulet af ben. Amuletten skulle havde været brugt

til et menneske, som ikke kunne få nogle børn.

På grund af amuletten blev hunden en kæmpe og en fantastisk jæger. Nu

plejede den at fange hvidhvaler. Når Eqersatsiaq fik gæster,

sendte han hunden væk, fordi den var meget farlig.

 

Var.: Nej. Måske historisk?

The girl and the dog

Print
Dokument id:628
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl and the dog
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 64 - 69, nr. 11
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 23 - 25.

 

Resumé: Datteren i huset vil ikke giftes. Hun har nok i sin hanhund.

Faderen bliver sur og siger: Ok, hun vil ikke giftes, så lad hende få

en hund til mand. Derefter kommer en frossen hundelort med tarm-

skindspels ind i huset, men fortrækker hurtigt, da den er ved at tø.

Hendes mand står bundet udenfor huset, den sprænger gang på

gang de remme, som faren binder den med, og kommer således ind og

kopulerer med hende. Til sidst blev det for meget for faderen - han

tager et helt remmesælskind og fylder det med store sten, og hertil

binder han nu hunden. Datteren bliver flyttet over på en ø. Hunden    .

formår alligevel at svømme over til øen, idet den ved trylleri får

sælskindet med stenene til at flyde. Hunden sulter ihjel, pigen klarer

sig. Hun føder en masse børn, både mennesker (inuit) og hunde. Hun oplærer dem til at dræbe deres bedstefar, der kommer med mad i kajak. Nu får

de ikke længere mad. Børnene sætter hun to og to på kamiksåler og

sender dem ud på havet med hver sin besked. To skal blive til ufarlige grønlandssæler, to til farlige ulve, to til farlige tornit og

andre ufarlige qallunaat. Således sender hun alle af sted og er

derefter alene tilbage, indtil hun dør af sult. Siden har man kaldt

øen Qimmiuuneqarfik.

 

Var.: Kvinden og hunden. Kvinden der blev gift med en hund. Hunden der tog en kvinde til kone; Tartuneqi; Tartitsinnaaq; The girl and the dog; Kvinden, som fik en hund til mand.

Hist.: "Fortolkningsmuligheder": Holdningsændringer: "Qallunaat" og "Kvinden og hunden ..."

The girl and the dog

Print
Dokument id:629
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaatsoq (Arnaitsoq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl and the dog
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 69 - 70, nr. 11 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 25 - 26.

 

Resumé: Et ægtepar har en datter, der ikke vil gifte sig. I vrede

derover lader faderen hende få en hund til mand. Hunden begynder

straks at hyle og vil ind til hende.

Faderen gør alt hvad han kan for at holde dem adskilt. Først bygger

han et stillads af hvalkæber, men dem bider hunden over. Dernæst

fylder han et helt remmesælskind med sten, binder hunden dertil og

sejler dattern ud på en ø. Hunden formår at få skindet med stenen til

at flyde oven på vandet, og kommer således ud til pigen. Her

kopulerer de igen. Et stykke tid efter føder pigen en masse børn: To

inuit, to qallunaat (hvide mænd), to qallunaatsiaat (nordboere), to

eqqillit (indianere) og to ulve. Pigens far kommer stadig med mad til

dem på øen. Pigen oplærer hundene og de dræber til sidst deres

bedstefar på opfordring af pigen. Pigen laver skindbåde af kamiksåler

og sender børnene ud på havet. Selv lever hun sammen med sin mand

(hunden) indtil de til sidst begge dør af sult.

 

Var.: Kvinden og hunden. Kvinden der blev gift med en hund. Hunden der tog en kvinde til kone; Tartuneqi; Tartitsinnaaq; The girl and the dog; Kvinden, som fik en hund til mand;

 

Hist.: ifølge Holtved skulle qallunaatsiaat betyde nordboere, dvs. fjendtlige hvide, som det gør i flere vestgrønlandske fortællinger. Men inuit i Thule, der tidligst er indvandret i 1700-tallet fra Kobber-Netsilik inuit området, har næppe selv haft dette betydningsskel mellem qallunaat og qallunaatsiaat. Det kan skyldes fortællinger, som Hans Hendrik (søg på ham) fra Fiskenæsset, Qeqertarsuatsiat, har underholdt med. Se også: "Fortolkningsmuligheder": Holdningsændringer: "Qallunaat" og "Kvinden og hunden ..."

Vedr. forekomster af qallunaatsiaat i fortællingerne se "Fortolkningsmuligheder": Holdningsændringer: "Qallunaat".

The girl who was turned into stone and her sewing-bag into little auks

Print
Dokument id:1301
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl who was turned into stone and her sewing-bag into little auks
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 205 - 206, nr. 47
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 81.

 

Resumé: En pige ville ikke giftes. Der blev sagt, at Qautsupaluk / Qaatsupaluk

ville giftes med hende, men hun ville ikke.

Efter som hun ikke ville, sagde de: "Lad hende så blive til sten, og

lad os sejle væk." De satte fra land. Hun fulgte dem ind på land og

kaldte: "Kom her, kom her, mine storetæer er ved at blive til sten. Kom

her, kom her!" Hun fulgte dem, indtil hendes fødder var blevet til

sten, og hun faldt. Hendes lille sytaske rullede rundt på jorden,

imens sang hun: "Tyy, tyy, ty, ty, ty...!" Tasken, og alt der var i

den, var blevet forvandlet til alke, mens hun selv var blevet til

sten.

 

Kommentar: Oprindelsesmyte

The girl who would not marry

Print
Dokument id:1298
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl who would not marry
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 203 - 204, nr. 46
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 79 - 80.

 

Resumé: En pige, som nægtede at gifte sig, blev tilsidst bundet

udenfor huset af sine forældre. Det lykkedes hende at slide sig løs,

og hun gik atter ind i huset. Hendes far sagde: "Hvordan kunne det

lade sig gøre. Nu tager jeg dig med op til den store kløft."

I kløften blev hun hængt op med hovedet nedad.

Manden og konen sad derhjemme og ventede, da de hørte hende komme

syngende: "Min lever har jeg som hår,

           mine lunger har jeg som øjne,

           mine nyre har jeg som næsebor,

           mine indvolde som en amaat-snor,

           og mit hjerte som et amaat-spænde"

 

Da forældrene så hende, faldt de bagover og døde af skræk.

 

Var.: The girl who would not marry nr. 46 A

The girl who would not marry (variant A)

Print
Dokument id:1299
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl who would not marry (variant A)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 204, nr. 46 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 80, variant A.

 

Resumé: En mand ville gerne have en svigersøn, men hans datter nægtede

at gifte sig. Derfor bandt han hende og hang hende med hovedet nedad

 

på en stejl klippevæg. Som hun hang der, begyndte hendes tøj at falde

af, og hendes ryg at sidde fast til stenen. Hun begyndte at synge:

 

              "Stenen, som hun sidder fast til,

               båd-folk derude,

               kom, lad os gifte os, hê-eng!"

 

På den måde sang hun.

 

Var.: The girl who would not marry nr. 46

The girl who would not marry (variant B)

Print
Dokument id:1300
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Qarqutsiaq
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girl who would not marry (variant B)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 204 - 205, nr. 46 B
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 80, variant B.

 

Resumé: To gamle mennesker ville have at deres datter skulle gifte

sig, men hun nægtede. Så bandt de hendes fødder og hængte hende med

hovedet nedad i en kløft. Pigens bror gik ud for at se til hende,

selvom han gerne ville hjælpe hende, så kunne han ikke.

De lagde sig ned for at sove. Det varede ikke længe, før de kunne høre

hende komme syngende:

 

               "Mine nyre har jeg som øjne,

                min milt bruger jeg som tunge,

                lader mine indvolde blive en amaat-snor,

                mit hjerte bliver til et amaat-spænde,

                min lever har jeg som hår."

 

Hendes bror havde løsnet hendes bånd, og hun kom ind i huset. Hun så

forfærdelig ud. Da broren genkendte hendes stemme, trak han

sove-skindet op over hovedet, fordi han ikke ville se hende. De andre

blev rædselslagne og døde af skræk.

The girls who married a whale and a sea-gull

Print
Dokument id:1187
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The girls who married a whale and a sea-gull
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 174 - 179, nr. 39
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 67 - 69.

 

Resumé: Tre små piger legede "gifte-leg" / far mor og børn. En ville giftes med en stor måge, en ville giftes med en hval-knogle og den sidste ville giftes

med en grav / dødning?.

Pigen som ville giftes med en grav krøb ind i en, den store måge

fangede den anden pige, og bragte hende til sin rede; hval-knoglen tog

den sidste og bragte hende ud på en ø.

Hval-knoglen tog pigen til kone, og hun fik kun lov at gå ud, når hun

var tøjret med tarme som bånd. En dag hun var udenfor så hun en båd med

nogle af hendes fæller nærme sig. De var på vej ud for at hente

hende hjem. Hvalen trak hende indenfor, men lidt efter gik hun ud

igen. Hun kunne se, at båden kom nærmere. Hun bandt tarmene til en

sten og flygtede ned til båden, som straks lagde fra land.

Hvalen blev ved med at hive, men så skyndte den sig efter båden.

Den kom hurtigt tæt på. De sagde, at pigen skulle smide sin

vante ud i havet; det opholdt hvalen et lille stykke tid. Hvalen optog

forfølgelsen, og pigen smed den anden vante i havet for at forsinke

den. På denne måde smed pigen sin pelsanorak, underpels, kamikker,

bukser og til sidst underbukserne. Konenbåden med fællerne reddede sig

i land, og hvalen havde så meget fart på, at den strandede og igen

blev til en hval-knogle.

Pigen som var blevet taget af den store måge var nu blevet dens

kone. Den fangede hvidhvaler til hende. Langt nede under hende gik

hendes fæller, men hun kunne ikke kommer ned til dem. Hun begynde at

samle senerne fra hvidhvalerne. Når mågen så var væk, tørrede hun dem

og lagde dem sammen, for at de skulle kunne nå helt ned til hendes

fæller. En dag var senen lang nok, og hun sagde til sin mand: "Fang

en hvidhval som lever langt væk her fra!" Mågen tog afsted. Da den kom

tilbage, var pigen tilbage hos sine fæller. Mågen fløj ned for at

finde hende, den skreg: "Qüwio, qüwio, qüwio!" Den fløj ned til det

hus hvor pigen boede. Hendes far stod udenfor og sagde til mågen:

"Vis at du er en god svoger, og åben din armhule!" Mågen åbnede sin

armhule, og i det øjeblik skød faderen og dræbte den.

Mågen var så stor, at en af fællerne brugte dens hofteskål til

hundehus.

 

Var.: Pigerne der blev gift med ... (det ene dyr er altid en hval, mens fuglen kan være ørn, el. måge, el. falk, og undertiden er der tre piger. Den sidste blir da gift med en dødning.

 

Hist.: Fælles østeskimoisk myte.

The glutton Narajê

Print
Dokument id:655
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The glutton Narajê
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 101 - 102, nr. 31
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 40.

 

Resumé:

Narajii var utrolig fed. Når han var på rensdyr-jagt, var

han nødt til at binde et bælte rundt om maven. Han fangede som regel

mere end eet rensdyr, da han kunne spise et alene. Når han havde

fanget et rensdyr, gravede han et hul i rallen til sin mave.

Han pralede af det til sine venner, som stod rundt om ham.

På den måde lage han sig til at sove. Han var en fantastisk

rensdyr-jæger, og han var aldrig tilfreds med kun at spise et

rensdyr.

 

Var.: Grovæderen

The goose-wife

Print
Dokument id:663
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The goose-wife
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 140 - 152, nr. 36
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 55 - 59.

 

Resumé:

En kvinde og hendes barnebarn, en dreng, levede helt alene.

Det var den sædvanlige historie: De var blevet efterladt af deres

bofæller. Drengen voksede op og begyndte at gå ud, for at prøve om han

kunne fange noget. Han kom langt omkring, og når han havde været væk

et stykke tid vendt han tilbage til sin bedstemor. En dag han var ude at gå, så

han nogle mennesker ved en lille sø. De havde lagdt deres tøj i en bunke, og løb

nøgne rundt og legede. Han kravlede hen imod dem, helt ned til søen, hvor han

satte sig på bunken med tøj. Da de så ham, gik de hen til ham, og han gav dem

deres tøj èn for èn. Da de havde taget deres tøj på, gik de deres vej. De var

gæs forvandlet til mennesker. De var alle børn i menneskelig skikkelse.

Der var mange af dem, men tilsidst blev han færdig med dem. Der var

kun to kvinder tilbage, den ene var kun et barn, den anden var lidt

ældre. Dem gav han ikke deres tøj. Den yngste begyndte at græde, han

fik medlidenhed med hende, og gav hende hendes tøj tilbage. Så tog hun

afsted. Den anden tog han med hjem, og de begyndte at leve som mand og

kone.

Han gik på jagt, efterladende konen og bedstemoren. Han var nu gift

med hende, og blev væk i længere tid. Tilsidst blev konen gravid, og

hun fødte to æg, da hun jo var en gås. Disse to var nu deres børn. En

dag hørte bedstemor, at æggene brast, og blev til to små mennesker.

Deres far var stadig på jagt i lang tid ad gangen. Da børnene voksede

sig større, skete det gang på gang, at de rev væg-skindene ned. Da det

blev ved at ske, sagde den gamle kvinde: "Hvorfor river dine børn

skindene ned fra væggene?"   Moren svarede: "De samler småsten." Det

var naturligt for dem at spise, og det fandt de bagved væg-skindene.

Da de blev ældre, begyndte de at lege udenfor. De samlede mange fjer,

som var drevet ind på stranden. Når de havde samlet en mængde, tog de

dem indenfor. Til sidst spurgte den gamle kvinde deres mor: "Hvad er

det dine børn samler?" Moren svarede: "De samler fjer til deres

pile." På den måde løj hun overfor hende. De to børns far var stadig

på jagt, og de begyndte at gå lange ture med deres mor.

Engang, da manden var væk, forsvandt de. Da manden kom tilbage,

spurgte han bedstemoren: "Hvor har de været et stykke tid?" Hun

svarede: "De har været væk længe."  "Jeg gå ud og leder efter dem,

lav mig såler med mange lag," sagde han.

Så lavede hun sålerne, mens hun græd, fordi han skulle  rejse. Da

kamik-sålerne var færdige, rejste han langt, langt væk.

Da han gik afsted, kom han forbi to skabninger, der kun var store

kroppe, som hev hinandens hår af. Dem havde gæssene tryllet frem, for

at spærre ham vejen. De var lige foran ham, og han kunne ikke komme

rundt om dem. Tilsidst lykkedes det alligevel, og han gik vidre.

Da han havde gået et stykke tid,så han to skabninger, der kun bestod

af lår. De var også lige foran ham, men han gik bare rundt om dem og

fortsatte sin rejse.

Efter et stykke tid så han en kæmpe lampe, som var så velforsynet med

spæk, at den brændte med en klar flamme, også den stod lige foran ham,

så han ikke kunne komme forbi. Da der ikke var nogen anden udvej,

skrævede han over på det store stykke spæk, og på den måde kom han

over.

Så kom han til en stor koge-gryde, som kogte voldsomt, fyldt til

randen med kogt kød. "Jeg spiser mennesker, bob, bob, bob," sagde

den. Den stod også i vejen for ham, men han gik ned på et stykke kød

og kom over.

Han gik videre og mødte nogle store hundehvalpe, som ville bide ham.

Han kunne ikke komme forbi dem, men ved at blive ved med at gå,

lykkedes det ham at komme forbi. Derefter gik han videre.

Til sidst så han et menneske, der stod og huggede med en økse. Han gik

hen til ham. Han kunne se, at menneskets testikler hang så langt nede,

at de næsten ramte jorden. Mennesket stod med ryggen til, idet han

huggede løs på en pilegren, hvis spåner faldt i vandet, og blev

forvandlet til ørreder. De tørre grene blev til røde ørreder.

Han forstod at mennesket skammede sig, over at hans testikler hang ned

til jorden. Han prøvede at komme om foran mennesket, ved at gå rundt i

en stor bue omkring ham. Det lykkedes ham uden at blive set.

Han gik lige hen til Qajungajugssuaq / Qajungajussuaq, som sagde til ham: " Hvor kom du fra?" " Jeg kom hen til dig forfra," var svaret. Qajungajussuaq

hævdede, at han var kommet op til ham bagfra, og at han ville slå ham

ihjel. Inden Qajungajussuaq nåede at slå ham ihjel, spurgte han om han

havde set hans kvinder der havde været væk et stykke tid.

Det havde Qajungajussuaq ikke, men selvom han lige havde villet myrde

den anden, begyndte de sammen at lede efter kvinderne nede ved

stranden.

Da de var kommet ned til stranden, sagde Qajungajussuaq: "Nu skal du

lukke dine øjne, og du må endelig ikke åbne dem." Det gjorde han, og

Qajungajussuaq forvandlede sine testikler til en umiaq. I den sejlede de

over det store hav. Da han hørte menneske-stemmer, var han lige ved at

åbne øjnene, men Qajungajussuaq sagde til ham: "Hvis du åbner øjnene nu,

slår jeg dig ihjel." De sejlede videre, lige hen imod menneske-

stemmerne. De nåede kysten, og Qajungajussuaq sagde: "Nu må du åbne dine

øjne." Det gjorde han. Der var en larm af mennesker, og en stor flok

gæs i menneske-skikkelse, kom hen til dem på stranden.

Her blev de et stykke tid. De to børn genkendte deres far, selvom han

ikke genkendte dem, og de gik hjem til deres mor og sagde at deres far

var kommet.

Moren ville ikke tro dem, da de havde efterladt ham på den anden side

af bugten. Men børnene insisterede, og til sidst sagde moren, at de

skulle gå ned for at hente ham.

Børnene løb ned til stranden, og sagde til deres far at han skulle

komme med dem. De tog deres far ved hånden, og ledte ham hjem hvor de

boede. Inde i huset sad moren og lyskede en fremmed, som var fra denne

del af landet, og som hun havde giftet sig med. Han ville nu gå, men

hans kone sagde til ham: "Din mave, husk din mave!" Da hun havde givet

den til ham, gik han ud.

Manden tog hende til kone igen, og boede med hende og deres to børn.

I mellemtiden var hun blevet gravid, men han blev hos hende.

Lidt efter lidt voksede kvinden, og da veerne begyndte, lod hun som om

hun var død. Manden begravede hende i en stengrav, og var nu alene med

de to børn. Udenfor hørte de et kæmpe brøl, det var gæssene, der var

blevet forvandlet til mennesker. Børnene var begyndt at gå på besøg,

og de ofte i de andre huse.

En dag de kom hjem til deres far, så han at deres vanter var tørre, og

han spurgte hvem der havde tørret dem. De svarede, at det var deres

mor som havde tørret dem. Han spurgte dem igen: "Hvordan kan jeres mor

gøre det, jeg har jo lige begravet hende under de store sten, hun er

død og i vil aldrig få hende at se." Børnene insisterede på, at det

var deres mor der havde tørret deres vanter, og de tog deres far hen

for at se hende.

De kom ind i et hus, og på side-briksen sad hans kone med Kitdlaqs tøj

på. Han spurgte hende: "Hvem er du?" "Jeg er Kitdlaq / Killaq," svarede hun.

Selvom at hun løj for ham, kunne han godt genkende hende, og derfor

slog han hende i maven så hun døde. To store æg faldt ud af hende,

fordi hun var gravid.

Da han havde dræbt hende, begyndte gæssene at flyve bort, og til

sidst var der ikke flere tilbage. Der kom et kæmpe brøl, da de lidt

efter lidt fløj bort. Kun Qajungajussuaq blev tilbage, og han sagde

til ham: "Jeg laver en lille pisk til dig. Sæt dig på det lille bjerg

for de vil komme tilbage og hævne sig." Da han havde lavet pisken, gik

han hen og satte sig. Qajungajussuaq sagde, at han ikke måtte falde i

søvn.

 

De havde ikke siddet længe på bjerget, da en stor mørk sky nærmede

sig. Det var gæssene, der var kommet tilbage. De omringede ham

fuldstændigt, og han begyndte at piske dem, og dræbte mange af dem.

Da han havde gjort det sagde Qajungajussuaq: "Du må endelig ikke

falde i søvn, for der kommer flere." Det varede ikke længe, før en

tyk tåge viste sig fra nord. Det var store skyer med fugle. De

omringede ham, og han piskede dem, til jorden var dækket af dræbte

fugle. Han fik ingen ro. Qajungajussuaq formanede ham om ikke at

falde i søvn. Han kæmpede imod søvnen. Igen kom gæssene, og han slog

en masse ihjel. Til sidst var der kun ganske få tilbage, som fløj væk.

Da sagde Qajungajugssuaq, at nu var der ikke flere tilbage.

Han havde vundet. Han og Qajungajussuaq blev boede på stedet.

 

Var.: En fælleseskimoisk myte. Kleivan, Inge, 1962: The Swan Maiden Myth among the Eskimos. Acta Arctica, Fasc. XIII, Kbh.: Munksgård, nævner dem alle.

 

Kommentar: Dette er en usædvandlig variant - især slutningen med gåsekonen der dræbes og fremkalder artsfællernes hævn

The great flood / Den store stormflod

Print
Dokument id:617
Registreringsår:1935
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The great flood / Den store stormflod
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 28, nr. 2
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 7

 

Resumé: For længe siden steg havet og overskyllede landet. Derfra

stammer de muslinger, der findes højt til fjelds.

 

Var.: søg på: stormflod

The infant which ate its parents

Print
Dokument id:1292
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The infant which ate its parents
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 198 - 199, nr. 44
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 77.

 

Resumé: Et gift par fik et barn, men da de aldrig gav det mad, voksede

det ikke. Det voksede ikke, fordi forældrene spiste alt det, som var

forbudt. De boede i et dobbelt-hus, og en dag hvor forældrene sov,

begyndte barnet at spise dem. Da det havde spist sine forældre, græd

det og sagde: "Jeg har spist dem, fordi de ikke gav mig noget at

spise!" Da de andre så det, flygtede de.

En af de flygtende havde glemt sin kniv og udlovede sin datter til den,

der ville hente den. En meldte sig og gik tilbage til huset. Her mødte

han monsteret, idet det smuttede under ham i husgangen. Det sagde hele

tiden: "Jeg har spist mine forældre, fordi de ikke gav mig noget mad!"

Manden gik ind for at hente kniven og forlod derpå monsteret.

 

Var.: Spædbarnet som åd sine forældre. The infant which ate its parents nr. 44 A + 44 B; naalungiarsuk; Neqikitsuliaq; Aapapaaq; Nerrikitsuliaq; Barne-uhyret.

The infant which ate its parents

Print
Dokument id:1293
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Qaqqutsiaq (Qarqutsiaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The infant which ate its parents
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 199 - 200, nr. 44 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 77 - 78

 

Resumé: Et barn, som lå og diede, åd først sin mor og så sin far,

mens bofællerne lå og sov. De opdagede, at barnet åd sin forældre og

flygtede. En af de flygtende opdagede, at han havde glemt sin kniv og

udlovede sin datter til den, som ville hente den. Der var en der

meldte sig.

Han gik hen til huset. I indgangen mødte han kæmpebarnet. Han fandt

kniven, og da han skulle ud, kravlede han langs med loftet. Rimen som

hang i loftet faldt ned på barnet, men det kunne ikke se noget, fordi

dens hætte var for snæver. På den måde kom manden ud af huset.

 

Var.: Spædbarnet som åd sine forældre. The infant which ate its parents nr. 44 + 44 B; naalungiarsuk; Neqikitsuliaq; Aapapaaq; Nerrikitsuliaq; Barne-uhyret.

The infant which ate its parents

Print
Dokument id:1295
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The infant which ate its parents
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 200 - 201, nr. 44 B
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 78.

 

Resumé: Det åd både sin mor og far. En af den, som også boede i huset,

så det, og de flygtede. En af de flygtende havde glemt sin kniv,

og han udlovede sin datter til den, som ville gå tilbage for at

hente den. En af de ugifte mænd meldte sig.

Så gik han ind for at hente den. På sin vej ud mødte han det

skrækkelige barn, som havde munden fuld af blod efter at have spist

sine forældre. Da han var lige over det, lod han rimfrost drysse ned

fra taget, så barnet strammede sin pelshætte tættere til ansigtet, så

det ikke kunne se ham. På vej ud sagde det: "Jeg har spist mine

forældre, fordi de ikke gav mig nok at spise."

Da manden kom tilbage, fik han pigen til kone.

Efter at have sat et spædbarn op på en sten flygtede de. Da det

frygtelige barn begyndte at forfølge dem, sagde dets ældre bror: "Lad

det blive en sort lomvie, lad det blive en sort lomvie!" og så

kunne barnet ikke genkende det.

 

Var.: Spædbarnet som åd sine forældre. The infant which ate its parents nr. 44 + 44a; naalungiarsuk; Neqikitsuliaq; Aapapaaq; Nerrikitsuliaq; Barne-uhyret.

The liar Qasigiaq sells his dead mother

Print
Dokument id:1403
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The liar Qasigiaq sells his dead mother
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 227 - 228, nr. 56
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 90

 

Resumé: Et skib viste sig, og menneskene flygtede i rædsel. Kun

Qasigiaq og hans mor tog ud til skibet. Qasigiaq havde myrdet sin mor

og bundet hende til slæden.

Da han nåede hen til de hvide mænd, sagde han: "Min mor er meget

tørstig, men da hun er døv, skal i blot slå hende." De hvide mænd gav

hende noget at drikke. Derefter gav de hende gaver og så slog de

hende.

Qasigiaq sagde, at de havde slået hende ihjel, og at han forlangte

gaver. De hvide gav ham en masse ting. Så tog han tilbage til sine

fæller.

En af dem blev misundelig på ham. Han sagde: "De hvide kan godt lide

døde mennesker. Jeg dræbte min mor og fik en masse ting. Dræb bare

dine børn!"

Fjolset dræbte sine børn. De som ingen børn havde, dræbte deres koner.

Men de hvide ville ikke have de døde. Qasigiaq havde løjet for dem.

 

Var.: Thalbitzer nr. 226 A: Qasiättak. Qasiádak. Qasigiaq el. Qasiassaq el. Qasiagssaq, fra hele vestkysten.

 

Hist.: Tydelig europæisk påvirkning: Store Klaus og Lille Klaus. Måske nået til Thule området med Hans Hendrik. Se også Inge Kleivans omfattende og grundige artikel om Store Claus og Lille Claus i tidsskriftet Grønland 2005: 243 -275.

The louse

Print
Dokument id:1407
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The louse
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 233, nr. 62
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 93.

 

Resumé: (Lusen- manden:)"Jeg får lyst til at gå op i armhulen til de andre. Giv mig mine vanter, som ligger i loft-bjælken!" (Luse-konen:) "Du bliver mast imellem

tænderne!" "Nej, de vil ikke mase mig, og skulle de gøre det, kommer

jeg bare rød ud af enden."

Og ganske rigtigt kom den hjem til sin kone efter at have været

igennem et menneske. Den var ikke blev mast af gletscheren. Den kaldte

neglene for gletscheren.

 

Var.: Kumaat

The man in the moon and the entrail-snatcher

Print
Dokument id:616
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The man in the moon and the entrail-snatcher
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 31 - 40, nr. 4
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 8 - 12.

 

Resumé: Et ægtepar er voldelige overfor hinanden, og da konen til

sidst ikke kan holde det ud længere, går hun til fjelds, hvor hun

sætter sig i det kraftige måneskin. Hun tilkalder månen, som derefter

bliver mørkere. Under bulder og brag kommer månemanden ned på sin

slæde. Han byder konen at sætte sig i de flotte slædeskind - de

kører afsted - først over land, så over sne/is og til sidst igen

over land og således kommer de til månemandens hus. På hans

kødplatform levede de store fangstdyr. Han byder hende at gå indenfor

i huset, men advarer hende mod sin lillesøster, der har for vane at

afbrænde/afsvide fremmede. Inde i huset får hun øje på nogle stakler

uden indvolde, og da månemanden senere kommer ind, advares hun mod

hans egen fætter - indvoldsrøveren -, der har forvoldt disse

indvoldsløses skade: Når indvoldsrøveren kommer, skal hun puste

og samtidig sætte hænderne ind under skindfrakken, idet de bliver

holdt således, at de ligner den bjørn. Således får hun besked på at

gøre overfor Indvoldsrøveren / Indvoldsrøversken, hvis hun skulle være lige ved smile. Da indvoldsrøveren kommer på besøg medbringer han en stor kniv og et

kødfad / træskål til indvolde. Han synger trommesang: "Mine små hunde, jeg

skaffer mad til dem!" - mens hans kone fra vinduet råber: "Hun smiler,

hun smiler." Til sidst er hun virkelig lige ved at smile, men gør

da, som månemanden havde sagt. Indvoldsrøveren flygter og siger:

"Man hørte den med spæk på (en bjørn)". Under flugten glemmer han

sit kødfad, og får af månemanden at vide, at han selv må hente det.

Indvoldsrøveren truer med at vælte et stort fjeld - og da må

månemanden overgive sig og bringe fadet ud. Om natten på briksen har

de svært ved at sove og månemandens eks-kone (lårbenet af en sæl) må

smides væk - "og hvor var hun dog jaloux". Nogle gange får kvinden

besøg af månemandens søster, som har mandekamikker på, og som bløder

kraftigt fra bagsiden af lårene, fordi: "Jeres børn laver

snore-figurer, mens solen skinner, på den tid af året, hvor den stiger

på himlen." Gennem et hul bag  månemandens lampe, kan man se ned på

landskabet - og man kan endda se konens familie. En dag skræller

månemanden løs på en hvalrostand, og lader til sidst stumperne falde

ned gennem hullet. Hun ser gennem hullet sine børn, der leger, og

manden, der passivt ser til. Kort efter bliver hun gravid og bringes

af månemanden tilbage til sin familie. Månemanden forsyner hende med

kød og spæk, og hun spiser således ikke af sin mands fangster, men kun

af månemandens. Hun føder en stor dreng, der udvikler sig til en stor bjørnejæger.

 

Var.: Manguaraq; Besøg på Månen; Arnaaluk 50 - 52; Sahra 179v; Kvinden hos Qaumatip inua; En ufrugtbar kone der gifter sig med Malenen (?)

 

Kommentar: Bemærk indvoldsrøverens trussel om at vælte et stort bjerg. Samme trussel i østgrønlandske fortællinger går ud på at vælte støtten, der holder verden / himmelhvælvingen oppe. I Vestgrønland kunne man identificere indvoldsrøversken med Sila. Søg på Sila

The man who ate his pregnant wife

Print
Dokument id:1729
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The man who ate his pregnant wife
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 277 - 279, nr. 90
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 112 - 113.

 

Resumé: Mange Adlat / Allat (amerikanske eskimoer) var på rensdyrjagt. De

efterlod de gamle derhjemme. De som var taget afsted havde ikke mere

at spise, og en mand sendte sine to sønner hjem efter spæk.

Mens de to sønner var væk, dræbte manden sin gravide kone, fordi han

var sulten. De to sønner kom tilbage uden spæk, og den ældste af dem

fortalte sin bror, at faderen havde dræbt deres mor. De byggede deres

egen iglo / illu, men faderen beordrede dem ind, så de kunne spise deres mor.

Da de havde spist hende, tog de hen til de andre som var på

rensdyrjagt. Disse spiste de også, idet de dræbte dem da de sov.

På vej hjem kunne faderen ikke gå mere. Han sagde, at de skulle sige,

at det var ham der havde dræbt de andre.

Da de kom ned byggede de en iglo / illu. Den ældste søn giftede sig med sin

faster.

 

Hist.: Holtved har Pualorssuaq mistænkt for at fortælle en del af de fortællinger som Knud Rasmussens rejsefæller fra Thule hørte under 5. Thuleekspedition. Netop denne fortælling tyder på det, idet den ligefrem henviser til amerikanske eskimoer med betegnelsen, fremmede, der tilmed både er kannibaler og begår incest ved at gifte sig med deres nærmeste.

The mendacious raven and Piku's wife

Print
Dokument id:1424
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The mendacious raven and Piku's wife
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 250 - 251, nr. 77
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 101.

 

Resumé: Piku var på rensdyrjagt. Mens han var væk, havde hans kone

kun rygraden fra en sæl at spise. Han var væk i lang tid.

En dag så konen en ravn, og hun spurgte den, om hendes mand havde

fanget noget. Ravnen svarede, at han havde fanget to rensdyr.

Konen blev glad og gav sæl-rygraden til hundene.

Da manden kom tilbage, viste det sig, at ravnen havde løjet for konen,

manden havde slet ikke fanget noget. Hun måtte tage rygraden fra

hundene og vaske den.

The mother of the blind man freezing to death

Print
Dokument id:745
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The mother of the blind man freezing to death
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 353 - 354, nr. 165
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147.

 

Resumé: Blind ung mands mor får under hungersnød lov til at koge

hundelever ved andres lamper. Redder sig gennem hungersnøden. De

sætter derefter rævefælder, klæder sig i ræveskind, men under snestorm

kommer de fra hinanden. Den blinde bygger sig en snehytte. Finder

efter stormen moderen, der klager sig. Hun dør dog af kulde i sin

pels, lavet af skind fra ræveunger. Han når hjem og fortæller, hvad

der skete.

 

Hist.: Måske autentisk.

The mountain-walker and the one given to whipping

Print
Dokument id:694
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The mountain-walker and the one given to whipping
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 299 - 301, nr. 117
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 123 - 124.

 

Resumé: Ung mand der har myrdet går til fjelds, slipper gennem

klipperne, der lukker sig og åbnes igen af larver, når de slår med

halen (scylla og karybdis-motivet), optages som plejesøn hos fremmede,

får en pisk, og kommer med i de andre drenges piskeleg. En af dem er

slem til at piske andre. Plejesønnen pisker ham svullen i ansigtet, så

han ikke kan åbne øjnene. Den ophovnede bliver til grin. Skammer sig.

Plejefaderen opfordrer nu plejesønnen til at vende hjem til sine

forældre (har han nu også fået fjender hér?). Denne fortæller om

mordet, men opfordres alligevel til at tage hjem. Det gør han, og

fortæller om sine oplevelser.

 

Kommentar: Hans oplevelser er fantastiske nok til at afholde fjenderne

fra hævn? Har han været hos larvemennesker: Deres hale-bevægelser er

lig piskens?

 

Variant: Piske-elementet kendes fra "Månens barn", Holm 1888:

281 - 282.

The murderer Kuserat

Print
Dokument id:699
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The murderer Kuserat
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 305 - 306, nr. 122
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 125 - 126.

 

Resumé: Myrdet mand vækkes til live (kaldes hjem / angerlartussiaq) under seance / åndemaning (angakok / angakkoq / åndemamer) i et stort fælles snehus (qassi).

Anklager den tilstedeværende morder for at have dræbt sig ved en

fanget remmesæl (tupilak). Morderen forsvinder (dør) til gengæld for

den hjemvendte døde, der bliver levende. Forældrene er ikke med til seancen pga deres dødstabu. Får besked af forældreløs dreng. Tror han gør grin med dem

og vil dræbe ham. "Ok, men se efter først." Af glæde forærer de den

forældreløse en kniv.

 

Hist.: Næppe historisk, skønt den opfattes af fortælleren som sådan.

The norse foster-son

Print
Dokument id:1730
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The norse foster-son
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 279 - 280, nr. 91
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 113 - 114.

 

Resumé: Da nordboerne kom, var menneskene meget bange for dem. En af

forfædrene, Tavjunge, besluttede at han ville hænge dem op på en

fjeldvæg for derefter at dræbe dem med sin lanse. Nordboerne flygtede

og glemte deres lille barn. Tavjunge adopterede det lille barn. Når

himmelen blev rød, kunne man høre fostersønnen sige: "Jeg troede, at

jeg aldrig mere skulle have mælk og rensdyrtalg!"

Tavjunges kone fødte et barn. Hun var bange for at lade fostersønnen

holde det, fordi hun troede, at han ville dræbe det. Men fostersønnen

var glad og kærtegnede det nye barn. Han gik udenfor og dræbte en ravn,

blot ved at pege på den. Ravnene gav han til barnet, som legetøj.

 

Var.: Sagnet om Qavdlunâtsiait, Rasmussen.

 

Hist.: Meget usikkert at denne fortælling skulle afspejle samvær med nordboere i Thule-området. Polar-inuit kom formentlig først i Thule-området i 1700-tallet, efter nordboernes forsvinden fra Grønland. Måske stammer fortællingen fra Hans Hendrik fra Sydvestgrønland, der stod af fra Kane-ekspeditionen, giftede sig og boede fem år (1850-1855) i Thule-området.

The partition of the earth

Print
Dokument id:1722
Registreringsår:1935
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The partition of the earth
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 28, nr. 1
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 7.

 

Resumé: En gammel fortælling beretter, at for længe, længe siden var

der ét menneske, der så, at jorden deltes i små stykker - og derover

blev meget bange.

 

Kommentar: stump af oprindelsesmyte.

The raven

Print
Dokument id:1420
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The raven
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 248, nr. 74
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 100.

 

Resumé: En mand så en ravn, som havde noget i næbbet. Han spurgte den

hvad det var. Den svarede, at det var inderlåret fra et menneske.

Manden spurgte, om han ikke kunne få noget af det. Men ravnen svarede:

"Jeg vil sluge det, fordi jeg kan li det, fordi jeg og mine ravnebørn

spiser blod, vi spiser blod!"

 

Var.: The raven, nr. 74 A.

 

Kommentar: alm. østeskimoisk association til ravnen: den spiser blodrigt kød.

The raven

Print
Dokument id:1421
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Qiajuk
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The raven
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 248, nr. 74 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 100.

 

Resumé: "Ravn, ravn hvad har du i dit næb?" "Et menneskelår!" "Giv mig

noget!" "Eftersom jeg kan li det, sluger jeg det!"

 

Var.: The raven, nr. 74.

The raven and the falcon painting each other

Print
Dokument id:1406
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The raven and the falcon painting each other
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 232, nr. 61
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 92 - 93.

 

Resumé: To børn legede i telt-ringen. De fandt en drypskål fra

en lampe. Det ene af børnene begyndte at male den anden, idet han

dyppede en pind i skålen. En mand så dem og listede sig ind på dem.

Han hørte, den ene sagde: "Lad mig gøre det." Den anden blev nu også

malet, han sagde: "Lad mig hente mit sove-skind!"

Manden var kommet nærmere og sprang op og forskrækkede de to børn.

Det ene af børnene kom til at hælde skålens indhold ud over det andet

barn, som sagde: "Qâ-qâ!" Mens han selv sagde: "Qêr-qêr!"

Derfor kom ravnen til at sige: "Qâ-qâ-qâ!" Og falken til at sige:

"Qêr-qêr-qêr!"

 

Var.: Fælleseskimoisk myte. Se Inge Kleivan 1971: Why is the Raven black? Acta Arctica.

The raven and the lost sewing-needle

Print
Dokument id:1422
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The raven and the lost sewing-needle
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 248 - 249, nr. 75
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 100.

 

Resumé: En kvinde havde mistet sin synål. Hun så en ravn og spurgte

den, hvor hendes synål var henne. "Der nede i møddingen stikker dens øje ud." sagde den. Og ganske rigtigt fandt hun nålen i møddingen.

 

Hist.: Europæisk kulturpåvirkning? Se ndf.

 

Kommentar: Ravnen menes at være så skarpøjet, at den kan finde en nål - ikke i en høstak, men - i en mødding.

The raven who married the geese

Print
Dokument id:1405
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The raven who married the geese
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 230 - 231, nr. 60
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 92.

 

Resumé: En ravn var gift med to gæs. Da gæssene om efteråret ville

flyve syd på, ville ravnen med dem.

Ravnen ville bare sove på isbjergene, når gæssene sov på havet.

Gæssene sagde, at der hvor de skulle hen, var der ikke nogle isbjerge.

Så ville ravnen bare flyve højt op over havet, så kunne den sove der.

Så fløj de syd-på. Når ravnen sov oppe i himlen, dalede den langsomt

nedad, og lige inden den nåede havoverfladen, vågnede den. Det blev

den snart træt af. Den ville sove oven på sine to koner, og det gjorde

den.

Men det ville gæssene ikke være med til. De svømmede til hver sin

side, så ravnen landede i vandet. Den råbte på gæssene, men begyndte

at forvandle sig til små ravne, pteropoder, vingesnegle. Den blev delt i mange dele, mens den

stadig råbte: "Kom her, ryk sammen!"

 

Var.: Tulugaq; Ravnen og gåsen; Ravnen, som tog en vildgås til kone.

Hist.: Fælles tradition for Polar inuit og østgrønlændere: I Østgrønland bliver den sorte vingesnegl kaldt den lille ravn. Holm 1972 eller Thalbitzer 1946 (Hansêraqs dagbog)?

The running-match of the louse and the worm

Print
Dokument id:1408
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The running-match of the louse and the worm
Publikationstitel:reaar[19461947
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 233, nr. 63
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 93.

 

Resumé: Lusen spurgte ormen, om de skulle se hvem der først kunne

komme hen til et menneske. De løb, ormen faldt, og lusen vandt. Derfor

er det menneskener har lus.

 

Var.: Lusen og ormen.

The singing hare

Print
Dokument id:1414
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The singing hare
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 242, nr. 68
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 97.

 

Resumé: En mand, som var på harejagt, fik øje på nogle harer. Han satte efter dem, men de slap fra ham. Han kom til en flod, hvor

harerne var kommet over, men selv kunne han ikke komme over. Harerne

sang:

           "Fordi vi er gode til at gå,

            flygtede vi,

            og denne af floderne, den opsvulmede,

            som han ikke kunne komme over med det samme,

            den kom vi over!"

 

Da de havde sunget dette, kunne han ikke få fat i dem, og han lod dem

gå.

The singing reindeer

Print
Dokument id:1415
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The singing reindeer
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 242 - 244, nr. 69
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 97 - 98.

 

Resumé: Nogle folk i kajakker fik øje på en flok rensdyr. De gik i

land og listede sig ind på dem. Rensdyrene lagde mærke til det, og de

begyndte at synge:

 

              "Her er der ingen mennesker,

               her er der ingen mennesker,

               lad det forblive sådan,

               lad ingen stemme høre,

               jâjajâ jajahâ ojajâ â-a,

               ojaja ja jæ jajææi!"

Efter at de havde sunget dette, sprang de i vandet. Mændene efter dem

i kajakker. Mændene dræbte mange rensdyr. En mand jagtede et meget

stort rensdyr, men rensdyret sagde til ham, at det var meget magert,

og at det ville gå til bunds hvis det døde. Så sprang det op over

mandens kajak og flygtede op på et højt bjerg. Denne mand fangede

ingen rensdyr.

De andre trak de dyr på land, som de havde dræbt. Da de kogte kødet,

var der en som ikke kunne spise op. Han gik ned til floden for at

drikke. Da han kom tilbage, var det kød, som han havde spist, vokset

ud igen. Han kunne blive ved med at spise, fordi kødet blev ved med at

vokse ud.

 

Hist.: En fortælling der røber sin herkomst i arktisk Canada (her Baffinland), idet polar-inuit / polareskimoerne hverken jagede rener eller havde kajakker før de sidste indvandrere kom fra Baffinland omkr. 1860. I Thule-området var der heller ikke lejlighed til at jage renerne (der blev udryddet omkr. 1910) i søer el. floder i kajak som det var muligt mange steder i arktisk Canada. Amaanalik havde alle sine fortællinger fra sin indvandrede bedstemor.

The siskin as an assisting spirit

Print
Dokument id:1413
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaunalk
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The siskin as an assisting spirit
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 241, nr. 67
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 97.

 

Resumé: En mand havde nogle siskener som hjælpeånder. Det så ud som om,

at han ikke lavede andet end at påkalde ånder, fordi menneskene hele

tiden var besat af ånder. Manden blev træt af at have siskenerne til

hjælpeånder og tissede på dem. En lille sisken begyndte at synge:

 

             "Mennesket nu igen,

              har tisset på os og forladt os,

              den stærke, sådan en stærk en,

              sådan en stærk en, tajâ- jæ!"

 

fordi han havde tisset på dem og ikke længere ønsket dem som

hjælpeånder.

The snow-bunting's song of lamentation

Print
Dokument id:1410
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The snow-bunting's song of lamentation
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 238 - 239, nr. 65
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 95 - 96.

 

Resumé: Nogle folk, som var ude at ro, så et par snespurve, som var

ved at fodre deres unger. En mand fra båden lavede en snare af sit hår,

han fangede han-snespurven, hvorefter han tissede på ungerne og

sejlede videre.

Hun-snespurven blev vred over det skete og begyndte at synge, idet den

sidste båd sejlede forbi:

 

            "Min mand, min mand, min mand,

             fordi mennesker er mægtigere,

             fordi de er stærkere,

             med en hvalben-snare narrede ham, de har fanget ham.

             Qalumîna / Qalumiina har drukket urin, til han brast.

             Uden at nå en boplads, skal i slå lejr for natten."

 

Da menneskene havde slået lejr, begyndte det at blæse voldsomt op.

De som havde fanget snespurven led skibbrud, fordi hun-snespurven

havde kastet forbandelse over dem.

 

Var.: The snow-bunting's song of lamentation, nr. 65 A

The snow-bunting's song of lamentation

Print
Dokument id:1411
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The snow-bunting's song of lamentation
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 239 - 240, nr. 65 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152, II, side 96.

 

Resumé: Nogle mennesker, der var ude at sejle, gik i land. En af

mændene lavede en snare af sit hår og fangede en lille han-snespurv.

Derefter tog han spurvens unger og tissede på dem. Han begravede dem

alle under en sten, så sejlede de videre. Hun-snespurven var nu alene

tilbage, de kunne høre at den sang:

 

             "Min mand, min mand, min mand,

              fordi menneskene er mægtigere,

              fordi de er større,

              med deres hvalknoglestreng fangede de ham,

              de har taget ham.

              Qalumîna / Qalumiina, er død af at have drukket tis,

              Min mand, min mand, min mand,

              at fange ham i en hvalknoglesnare,

              de har taget ham,

              fordi de er mægtigere.

              fordi de er større.

              Uden at nå jeres boplads, skal I slå lejr for natten!"

 

Den lille snespurv fik det til at storme, fordi den ville slå

menneskene ihjel, og det gjorde den.

 

Var.: The snow-bunting's song of lamentation, nr. 65

The spirit of the wall-skin

Print
Dokument id:646
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The spirit of the wall-skin
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 93 - 94, nr. 23
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 36.

 

Resumé:

En mand blev angrebet af væg-skind ånden, da han lagde sig på briksen.

Ånden kastede sin harpun efter ham, idet den forbød ham at ligge ned. Til

sidst ramte den ham. Manden blev syg. Skindtapetets ånd plejer at harpunere

de mennesker, som lægger sig til at sove med hovedet vendt imod bagvæggen.

Man skal altid sove med hovedet vendt imod husets indgang. Derfor

straffede ånden manden.

 

Kommentar: Overalt i Grønland var der tabu mod at ligge omvendt, dvs. med hovdet i fodenden. Se kommentar til: Arnarquagssâq Tasiilaq

The stone at Pitugfik / Pituffik (near Neqe / Neqi)

Print
Dokument id:669
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The stone at Pitugfik / Pituffik (near Neqe / Neqi)
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 280, nr. 92
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

 

Resumé: En fure rundt om en kampesten ved Pituffik skyldes trækremme,

som man slog om stenen, når man havde fanget en hval.

The sun and the moon

Print
Dokument id:615
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The sun and the moon
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 28 - 30, nr. 3
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resume bd. 152(2), side 7 - 8.

 

Resumé: Under lampeslukningsleg ligger en bror med sin lillesøster. Da

hun opdager dette, føler hun sig ussel - og begge går de ud af

huset, med et stykke brændende lampemos i hånden. De begynder at jagte

hinanden rundt om huset. Broderen falder i et hul, hvor man har taget

sneblokke til snehuset, og hans "fakkel" går ud, så kun en glød er

tilbage. Han fortsætter forfølgelsen og bliver til månen. De begynder

at stige tilvejrs i deres cirkelbane om huset - og da bliver søsteren

til solen, endnu med den lysende og varmende "fakkel" i hånden. Men

han forbliver den kolde måne. På denne måde steg de op.

 

Var.: Fælles eskimoisk myte. Søg på Solen el. Sol; sun el. Sun.

Kommentar: GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Månen og solen.

The sun and the moon

Print
Dokument id:618
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The sun and the moon
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 30, nr. 3 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resume bd. 152(2), s. 8.

 

Resumé: Månen ønsker at ligge med sin yngre søster, solen. Hun stikker

af med brændende lampemos. Månen forfølger hende, ligeledes med et

stykke lampemos. Udenfor huset falder månen i et hul, hvorfra man har

taget blokke til snehuset, og flammen i hans lampemos reduceres til en

glød. Solens mos brænder derimod stadig klart. De stiger nu op i

himlen, hvor de nu bor i et dobbelthus.

 

Var.: talrige. Søg på Solen; evt. Månen (der giver endnu flere hits - på andre fortællinger)

The thunder spirits

Print
Dokument id:619
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The thunder spirits
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 40 - 48, nr. 5
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse.- Eng. resumé bd. 152(2), s. 12 - 16.

 

Resumé:

En pige og hendes lillebror sendes af deres stedfar langt

væk for at lege. Drengen vil helst vende hjem, men pigen svarer ham

om og om med: "Har du glemt, hvad din far sagde?" Pigen fanger ryper

med sten og giver bryststykkerne til lillebroren, som endnu diede

sin mor. Hver gang drengen taler om at vende hjem, siger hun:

"Hver gang jeg rammer ryper med sten, spiser jeg ikke kødet fra dens

mave. Gå du hjem alene!" Drengen fremsætter ønsker om at blive

forvandlet til dyr: sæl, hvalros, hvidhval, bjørn, ren, moskusokse,

hare, ræv og remmesæl, men lige meget hjælper det. Til sidst ønsker

han at blive til den store torden, og mens søsteren er tilstede

synger han af al kraft: "Gid man kunne blive torden." Og til sidst

bliver de virkelig til torden begge to, idet de placerer sig oven på

et medbragt stykke hvidt skind og slår ild på den medbragte flint.

Imens de tisser og slår ild stiger de opad. Regnen falder over landet

og deres forældre begynder at udspørge ånder, for at finde børnene

igen. Moderen græder: "Her er de bryster, du plejede at die."

Situationen på bopladsen blev kaotisk, og til sidst høres børnene:

"Pis på det, pis på det!" Folk prøver at få styr på børnene, men

forgæves. De er således blevet til torden.

 

Var.: Torden-ånderne; torden; Tordenens oprindelse;

The thunder spirits

Print
Dokument id:620
Registreringsår:1936
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Arnaatsoq (Arnaitsoq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The thunder spirits
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 49 - 50, nr. 5 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 16

 

Resumé: Pige og lillebror sendes væk af stedfaderen, fordi de larmer

udenfor teltet. De overvejer hvilket dyr de skal omdanne sig til, men

selvom drengen nævner alle mulige hav- som landdyr, er søsteren imod.

Først da han nævner torden er hun enig og de bliver til torden. De stiger

opad og slår gnister og tisser.

Til sidst begynder deres moder at længes efter dem, og folk samles i

et hus for at rådspørge ånderne. Moderen siger: "Her er det bryst du

plejede at die." Men da torden-ånderne kommer ind i huset, falder alle

folkene døde om.

 

Var.: Torden-ånderne; torden; Tordenens oprindelse;

The woman who married her daughter-in-law

Print
Dokument id:1402
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman who married her daughter-in-law
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 226 - 227, nr. 55
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 89 - 90.

 

Resumé: En mand boede sammen med sin kone og sin mor. Da han ofte slog

sin kone, gik hun hjemmefra. Svigermoderen gik ud for at finde konen.

Hun fandt hende, og de to kvinder bosatte sig oven over et stort

vandfald. Moren tog svigerdatteren til kone. Hun var en god forsørger,

idet hun fangede mange rensdyr. Hun tog sig en penis fra et rensdyr,

idet hun brugte sine skamlæber som slæde og sine fødder som hunde.

Hendes søn begyndte at lede efer dem. Han fandt frem til dem, mens

moren var ude på jagt. Han gik ind i huset, gemte sig og hørte moren

komme hjem. Hun satte sin blodige slæde op af kødstativet. Han kunne

høre, at hun var på vej ind. Lige da hun skulle til at gå ind, tabte

hun sin penis. Hun sagde til sin kone: "Svigerdatter, kone, kom og tag

penisen der nede!" I det øjeblik trådte sønnen frem, og hun blev

frygtelig skamfuld. Hun skyndte sig ud, med sønnen efter sig. Udenfor

kunne hun høre, at slædemederene var ved at komme på plads, hendes

fødder knurrede utilfredse, da de kom tilbage på plads. Sønnen jagtede

hende helt op til det store vandfald. Her sprang hun ud og blev dræbt.

Sønnen tog de rensyr, hun havde fanget. Han havde fundet sin kone.

 

Var.: Ukuamaaq

The woman who nursed a worm

Print
Dokument id:1296
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman who nursed a worm
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 201 - 202, nr. 45
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 78 - 79.

 

Resumé: Folk plejede at hente fosterbørn i udkanten af en stor sten.

Der var en, som forgæves havde forsøgt at få et fosterbarn.

Tilsidst tog hun en orm med hjem og lod som om, at det var hendes barn.

Hun plejede at holde den bag skind-væggen.

Når de andre sov, tog hun ormen frem og lod den die

sig, derefter lagde hun den i en skindsok bag ved skind-væggen.

Der boede også en gammel kone i huset. En dag tog hun vanter på, fordi

hun var bange for ormen, og tog den frem fra skind-væggen. Hun kastede

den ud i husgangen, hvor den døde, og hus-gangen blev fyldt med blod.

Da moderen kom hjem, så hun blodet og spurgte om, det var ormens blod.

Den gamle kone sagde, at hun havde gjort det, fordi ormen havde

drukket livet ud af hende. På den måde mistede hun sit

orme-barnebarn.

 

Var.: "Dengang for længe, længe siden ..." af Arnaaluk og "Kvinden der opammede en orm" af Taateraaq; Søsteren som insisterede på at være gift med en orm; En fortælling om en brødreflok (Aron); Anguterpaanik Brødreflokken; Kvinden, der havde en orm til mand; The woman who nursed a worm nr. 45 A; Kvinden der opfostrede en orm;

The woman who nursed a worm

Print
Dokument id:1297
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman who nursed a worm
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 202 - 203, nr. 45 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 79.

 

Resumé: En kvinde kunne ikke få børn. Hun tog en orm til barn. Hun

lod det die sig, men blev selv helt udmarvet af det. Hun sagde:

"Tersímiaq, du skal være en lille Tersímiaq! / Tersimmiaq"

Kvindens mor så, at ormen sugede alt liv ud af datteren, så ud slog

ormen ihjel, mens datteren var ude.

Da datteren kom hjem, ledte hun efter ormen, men hendes mor sagde, at

hun havde dræbt den. Datteren græd længe over den.

 

Var.: "Dengang for længe, længe siden ..." af Arnaaluk og "Kvinden der opammede en orm" af Taateraaq; Søsteren som insisterede på at være gift med en orm; En fortælling om en brødreflok (Aron); Anguterpaanik Brødreflokken; Kvinden, der havde en orm til mand; The woman who nursed a worm nr. 45; Kvinden deropfostrede en orm;

The woman who played a mountain spirit

Print
Dokument id:1384
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman who played a mountain spirit
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 224 - 225, nr. 54
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 88 - 89.

 

Resumé: En mand og hans kone var oppe at slås. Til sidst gik konen

hjemmefra. Hun vandrede rundt og fik øje på et hus. Hun gik derind

og fandt ud af, at huset havde et forrådskammer fyldt med rensdyr-talg.

Hun vendte vrangen ud på sin anorak og kamikker. Så hørte hun

menneskene komme hjem. De kom ind, spiste og lagde sig til at sove.

En af dem vågnede, fordi der lugtede af lort. Han tændte lys, for at

se hvad det var. Der var noget, der pustede lampen ud. Dette gentog

sig tre gange. Manden blev bange, og alle menneskene flygtede ud af

huset uden tøj på. Inde fra huset lød der: "Apapâ, isâsê / Apapaa isaasii, skynd jer bort eller jeg kommer efter jer!" De flygtede skræmte bort, mens hun

blev ved med at skræmme dem.

 

Kommentar: Måske en mørkeleg til almindelig morskab.

The woman who rejected reindeer

Print
Dokument id:673
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman who rejected reindeer
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 282, nr. 96
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114-115.

 

Resumé: I forfædrenes tid havde en enlig kvinde problemer med rævene,

der ville stjæle fra depotet. Hun mumlede en formular / serrat over depotet. Senere ville en ren også stjæle, men faldt død om pga serrat'en. Hun tog

skindet, men hverken hun eller andre ville spise kødet. De væmmedes ved det, fordi de aldrig havde set en ren før. En mand brugte kødet som hundefoder.

 

Hist.: Fortællingen tjener som forklaring på, at de indvandrede baffinlændere omkr. 1860 havde lært polarinuit at renkød smagte dejligt.

The woman with the knife-tail

Print
Dokument id:659
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:The woman with the knife-tail
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 119 - 120, nr. 33 B
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 46.

 

Resumé: Kivioq mødte en kvinde, da han roede rundt i sin kajak. Hun

sagde: "Sila, vil du bruge din ulu imod ham der nede?" Kivioq begyndte

at kæntre, men han råbte tilbage: "Sila, vil du bruge din kniv imod

hende der oppe?" Derefter faldt hun om og døde.

Kivioq rejste videre, og han mødte en kvinde, som boede i et hus. Han

gik ind til hende. Mens hun tørrede hans kamikker, lagde han sig på

sovebriksen. Kvinden peb hele tiden. Hun havde en kniv til hale, og en

gang imellem fløj hun op i luften. Når hun var oppe i luften, nærmede

hun sig manden, som lå på ryggen. Flere gange forsøgte hun at sætte

sig på ham, men hun begyndte at pibe igen. Pludselig for hun hen

for at sætte sig på ham, idet hun prøvede at blokere indgangen. Kivioq

sprang til siden, og fik hende til at stikke sig selv, så hun døde.

Så rejste Kivioq videre.

 

Var.: episode i Kivioq; Konen med jernhalen

 

Tolkning: Bemærk symbolerne i forbindelse med Sila, der har både en ulu og en kniv, dvs. har både kvinde- og mands-redskab. Med ulu'en bringer hun kajakmanden ud af balance, med kniven dræber hun kvindemennesket. Om betydningen af sila som balance, se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Verdens balancegang. Modellen for væsner med jernhale er en bi, en humlebi.

Tuneq woman who died with fright of dogs

Print
Dokument id:1719
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Tuneq woman who died with fright of dogs
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 267 - 268, nr. 82
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 108.

 

Resumé: En forfader, som var på slædetur, kom til et hus hvor to

indlandsboere boede. Da hundene kom ind i husgangen, flygtede

indlandsboerne.

Idet de flygtede, kom de til at skubbe den gamle bedstemor ned på

gulvet. Hun døde af skræk, da hun så hundene. Manden sagde, at han var

ked af, at det var hans skyld, at bedstemoderne var død.

Indlandsboerne svarede, at det ikke gjorde så meget, da hendes hud

ikke længere var smuk.

Det siges at indlandsboerne flåede de døde og lod huden tørre ind, for

at grine af testiklerne, som hang ned.

 

Kommentar: Bedstemoren har vel ingen testikler haft. Se også: Tuneq woman who died with fright of dogs; og både Suakak og Qualaaq, hvor indlandsboere associeres til testikler - rævetestikler. Også en af ånderacerne i Østgrønland nyder at spise rævetestikler, der knaser så morsomt: Neqissanooq.

Tutigaq

Print
Dokument id:1608
Registreringsår:1902
Publikationsår:1925
Arkiv navn:
Fortæller:Silas
Nedskriver:?
Mellem-person:?
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Tutigaq
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, III
Tidsskrift:
Omfang:side 201 - 205
Lokalisering:Ilimanaq / Claushavn: Ilulissat / Jakobshavn
Note:

Orig. håndskrift: KRKB, nr. 3: Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04. Renskrift: NKS 3536, IV, 4', læg 9.

Var. af "Den blinde som fik synet igen."

Grl.titel: Oqalugtuaq Tutigkamik.

 

Resumé:

Tutigaq, der er storfanger, lever sammen med sin mor og lillesøster.

Han fanger en remmesæl, hvis skind han skærer ud til remme og forærer

til sine bopladser. Mens remmene ligger i blød i urinbaljen, hekser

hans mor over en af dem, der blinder T. med urinstænk. Fællerne rejser

bort på forårsfangst og T. med familie må leve af muslinger. En dag

kommer en bjørn til vinduet, som lillesøsteren hjælper T. med at

nedlægge. Moderen lyver om drabet, gir ham fortsat muslinger, og

svælger selv i bjørnekød. Når hun sover, koger lillesøster kød til T.

Han ber hende føre sig op mellem fjeldene, hvor fugle klatter på hans

øjne og tørrer dem rene igen med vingerne. Nu kan han se. Han afslører

moderens løgn, beordrer hende med på narhvalfangst, binder hende til

harpunlinen, harpunerer en stor narhval og lader den trække hende ud i

havet. Hun har sin ulu med, men råber alligevel "min ulu, min ulu!",

og fletter sit hår til en lang pisk. Fra den stammer narhvalens lange

stødtand.

   De to søskende går ud i verden, hvor de først kommer til

"skyggerne". To af dem vil øjensynligt gerne giftes med gæsterne, men

da de ikke kan materialisere sig, går storebror og lillesøster

irriteret videre til folk, hvis mødding flyder med friskkogt kød.

Her gifter de sig. Lillesøster føder et drengebarn, som til folks

forbavselse både har et rumpehul og skider interessant lugtende

lorte. Selv har de intet rumpehul og kan kun drage næring af kødsuppe.

Kødet smider de ud. Lillesøsters svigermor dør, da hun prøver at lave

sig et rumpehul. De to søskende kan ikke holde de rumpeløse ud og

rejser hjem.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Tolkning: Moderens hekseri er ikke motiveret, og fortælleren må have

misforstået det med ulu'en, som moderen i andre varianter ber om for

at kunne skære fangelinen over. Ulua minder om narhvalers lyde.

 

Var. of The Blind Man Who Got his Sight Back.

 

Greenlandic Title: Oqalugtuaq Tutigkamik

 

Summary

Tutigaq, who was a great hunter, lived with his mother and younger sister. He caught a bearded seal and cut its skin into straps*, which he gave away to people in his settlement. While the straps were soaking in a basin full of urine, his mother bewitched one of them so that it would blind Tutigaq with urine droplets. The others from the settlement travelled away for the spring hunt, and Tutigaq and his family were forced to live on mussels. One day, a bear came to the window and the younger sister helped Tutigaq to kill it. His mother lied about the kill, continued to give him mussels and gorged herself on bear meat. When she was asleep, the little sister boiled some bear meat for Tutigaq. He asked her to lead him up into the hills, where some birds did droppings in his eyes and wiped them clean again with their wings. He could see once again. He exposed his mother's lies and ordered her to accompany him to hunt narwhals. He tied her to the harpoon strap, harpooned a large narwhal and allowed it to drag her out to sea. She had her ulu with her, but in spite of this she shouted, “My ulu, my ulu, my ulu!” and braided her hair into a long whip. That is where the narwhal's long tusk comes from.

The siblings travelled out into the world, where they first came upon the “shadows”. Two of them seemed to want to marry their guests, but as they were unable to materialise the siblings got annoyed and went on, only to meet a group of people whose scrapheap overflowed with freshly boiled meat. They got married there. The younger sister gave birth to a boy who, to everyone's amazement, had an anus and produced interesting smelling shit. They did not have anuses themselves and could only take nourishment from broth. They threw the meat away. The younger sister's mother-in-law died when she attempted to give herself an anus. The two siblings could not endure the people without anuses and went home again.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Interpretation: The mother's witchcraft is unmotivated, and the storyteller must have misunderstood about the ulu, which the mother asks for in other variants, in order to cut the hunting line. Ulua resembles the sound made by the narwhal.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

 

*["Smaller beluga whales were caught with strong nets as well as by harpooning. In western Alaska, long nets made of bearded seal straps were strung out from the beach to catch whales swimming close to shore. Once tangled in the nets, the whales were speared from kayaks (single man hunting boats) or umiaks (larger boats that carried several people)."  --Don C. Barnett   --CM

Tutuatuik

Print
Dokument id:641
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Tutuatuik
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 86 - 87, nr. 19
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 33.

 

Resumé: En lille pige boede med sine bedsteforældre. Hun legede dag og

nat med sine små dukker af hvalrostand. Bedstefaderen sov ikke og

bedstemoderen sov, idet hun dog vågnede op en gang imellem.

Til sidst hørte man en kalde uden for vinduet: "Tutuatuik, kom herud

lidt, og tag dine dukker med dig!"  Dertil sagde bedstemoderen: "Tag

min inderpels og din bedstefars kamikker på!" Hun tog det på og gik

ud. Udenfor mødte hun en kvinde, der tog hende med ned til

sit hus ved møddingen. Det var denne kvinde, der plejede at dræbe børn

og smide dem ned bag sovebiksen. Den lille pige undgik dette, da hun

havde sine bedstforældres tøj på. "Jeg er bange for at de vil kigge

efter dig, gå din vej," sagde kvinden til hende.

 

Var.: Fælleseskimoisk myte (også fortalt på Nelson Island, S.V. Alaska, Fienup-Riordan 1994:66.)

Holtved 19A; Ikaleq og Qattaatsiaq

Tutuatuik

Print
Dokument id:642
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Inugarsuk (Inugarssuk)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Tutuatuik
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 87 - 88, nr. 19 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 33 - 34.

 

Resumé: En lille pige boede med sine bedsteforældre. Kun

 

bedstefaderen var vågen om natten. En stemme kaldte udefra: "Lad os

 

gå over til Avijaaq's hus og lege med knogler. Kom ud lidt!"

 

Pigen tog sin bedstemoders pels og bedstefaderens kamikker på og gik

 

ud. Hun gik nu sammen med den ventende kvinde ned i møddingen, hvor

 

taget og kvindens hår så helt hvidt ud. Ved bagvæggen af huset lå en

 

masse menneskeknogler. Kvinden ville gerne til at pille lus på

 

pigen, men da hun opdagede, at pigen havde noget af

 

bedsteforældrenes tøj på, gennede hun hende ud. Derhjemme lagde

 

pigen sig til at sove - og da hun vågnede næste dag, havde hun glemt

 

alt om besøget i møddingen, efter et stykke tid erindrede hun det

 

dog.

 

Var.: Fælleseskimoisk myte (også fortalt på Nelson Island, S.V. Alaska, Fienup-Riordan 1994:66.)

 

Holtved 19A; Ikaleq og Qattaatsiaq

Two deserted ones get meat from guests

Print
Dokument id:708
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two deserted ones get meat from guests
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 317 - 318, nr. 129
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 131.

 

Resumé: Gammel kone og barnebarn (dreng) efterlades i dobbelthus.

Fremmede med fangst overnatter i den anden del. Den gamle kone

beordrer drengen til at liste ind om natten og spytte på fingeren og

derefter berøre noget af deres kød. Det er renkød. Han berører to

renkøller. Det bliver så tungt, at de fremmede ikke kan slæbe det med.

"Lad dem bare få det, når de nu så gerne vil have det," siger de.

 

Var.: Kunuanannguaq En fortælling om enlige kvinder En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn.

 

Kommentar: Bemærk at drengen får lårene, der de fleste steder går til 1. fangstpartner.

Hist.: Ingen afvisning af renkød som i mange polar-inuit fortællinger, fordi denne fortæller er Amaunalik, hvis bedstemor var indvandret baffinlænder.

Two deserted ones get meat from guests

Print
Dokument id:709
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two deserted ones get meat from guests
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 319, nr. 129 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 131 - 132.

 

Kommentar:

Samme indhold som nr. 129, men her er barnebarnet en pige, og hun får

på den måde to rygstykker, der åbenbart i denne tradition tilfalder kvindelige partnere eller slægtninge.

Two little dogs

Print
Dokument id:1419
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two little dogs
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 247 - 248, nr. 73
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99 - 100.

 

Resumé: To små hunde lå i deres hundehus. Den ene havde en brækket

pote, den anden havde langt hår. Den langhårede gik ind i husindgangen,

og den med den brækkede pote sagde til den, at den skulle bede

om noget at spise. Dens ejer hørte det og sagde: "Hvem er du?"  

"Jeg er Merqorssuanâq / Meqqorsuanaaq (den søde langhårede)!"

Så gav han den noget at spise til dens ven,

og den gik tilbage til hundehuset med maden.

Two men bewitch each other

Print
Dokument id:686
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two men bewitch each other
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 293, nr. 109
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120.

 

Resumé: Uvenner udveksler hvalrosblod og remmesælsluffer. Den

førstes mave svulmer op og han spytter blod; den andens fingre kroges

og han kan ikke længere gå. Hekseri.

Two men try to ascend to the sky

Print
Dokument id:632
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two men try to ascend to the sky
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 73, nr. 14
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27.

 

Resumé: For længe siden i forfædrenes tid ville to mænd kravle op i

himlen. Den første kom op med hjælp fra den anden, men den første gik så blot sin

vej, uden at hjælpe sin kammerat op.

Kammeraten stod længe og råbte: "Tag mig op først, tag mig op først!"

Men den første var allerede gået sin vej, og råbte blot tilbage: "Se,

der er rensdyr, der er rensdyr!"

 

Var.: Ingen i denne bases samlinger.

 

Hist.: Pualorsuaqs fortællinger er ikke altid lige gennemskuelige. Renjagt blev først en realitet med indvandringen af en lille gruppe baffinlændere omkr. 1860. omkr. 1910 var det slut med rensdyr i Thule området.

Two men try to ascend to the sky

Print
Dokument id:633
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two men try to ascend to the sky
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 73 - 74, nr. 14 A
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27, variant A.

 

Resumé: To af forfædrene ville besøge den anden verden. Da de var gået

af sted til den anden verden, faldt den ene ned i fuglefjerene og blev

kvalt. Kammeraten vendte tilbage til menneskene og berettede dette.

Two men visiting inland-dweller

Print
Dokument id:1721
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two men visiting inland-dweller
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 269 - 270, nr. 84
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 109.

 

Resumé: To mænd fik øje på en indlandsbo som bar en sæl på ryggen, og

fulgte efter ham hjem. Aftenen faldt på og indlandsboerne, som havde

været ude hele dagen gik ind i deres hus. De to mænd sneg sig hen til

husgangen, hvorfra de kunne se en nøgen kvinde flænse sælen. Det

grinte de to mænd meget af. Hun gav husfællerne noget lever, og

hus-herren sagde, at hun skulle give dem mere lever med spæk. Da han

begyndte at spise det, brød de to mænd ud i skralde-latter.

Indlandsboerne begyndte at stirre på hinanden, men de regnede ikke

med, at der var mennesker i nærheden. De spurgte om der var nogen der

havde pruttet, men det var der ikke nogen der havde.

De begyndte at lave hovedløftning, og man kunne høre en sige: "De som

har buer er i nærheden!" Derefter sagde han: "Lad dem blive tunge!" Da

mændene hørte dette, prøvede de at komme ud, men det kunne de ikke. De

lagde sig ned og rullede, på den måde kom de ud. De hørte

indlandsboerne komme ud for at lede efter dem, men de nådede hjem og

fortalte om deres oplevelse.

Two widows find reindeer

Print
Dokument id:713
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two widows find reindeer
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 327 - 328, nr. 132
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 135.

 

Resumé: To enker med hhv. et og to børn bor alene, men finder rener,

der efter regn og frost styrter ned ad en klippevæg. Den enke, der

sover for meget, får kun halve rener. Den anden kommer under jagten

til en gammel kone, der finder renjægerindernes mad modbydelig. Senere

kommer to mænd på besøg. De handler renskind for spæk. Selv bruger

kvinderne renerne til alt muligt. Også til slæder, for at de kan

trække deres børn med, og endelig finde frem til andre mennesker (af

deres egen slags).

 

Hist.: Afspejler formentlig polar-inuits undren over de omrk. 1860 indvandrede baffinlænderes smag for renkød, som polar-inuit selv afskyede på det tidspunkt. De lærte dog at jage rener af indvandrerne.

Two women pull arms

Print
Dokument id:696
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two women pull arms
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 301 - 302, nr. 119
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124.

 

Resumé: To kvinder, den ene med enorme kræfter, trækker krog. Den

stærke vinder.

 

Hist.: Virker autentisk.

Two young men drift out to sea

Print
Dokument id:737
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Two young men drift out to sea
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 347 - 348, nr. 157
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144.

 

Resumé: To unge plejesønner driver til havs, da den yngste ikke kan

hoppe så langt over isrevnen som den ældste, der efterlader sin byrde

af spæk på stranden og hopper tilbage på isflagen. Folk slutter af

deres fodspor i sneen, at de må være døde af kulde, tørst og sult.

 

Hist.: Muligvis autentisk, men bemærkelsesværdigt, at det er

plejebørn. Måske har de færre muligheder for at overleve.

Uluâ / Uluaa

Print
Dokument id:324
Registreringsår:1902
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS 3536, IV, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:Nielsen, Jonasine
Mellem-person:?
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Uluâ / Uluaa
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:læg 9, 2 sider
Lokalisering:Saattoq: Upernavik
Note:

Orig. håndskr.: KRKB 3: Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04, Eskimoiske sagn.

 

Oversat resumé: Uluaa

Engang ønskede en meget gammel kone, Uluaa sig en kone for at spille rollen som mand, og hun gjorde sin søn, der havde en kone, blind og tog hende til kone. Men da sønnen senere blev seende igen og opdagede, hvordan moderen var, brugte han moderen som fangstblære til en narhval (eller hvidhval ?) han harpunerede, og således blev moderen en narhval med en stor stødtand.

 

Oversættelse ved Apollo Lynge. Revideret af Signe Åsblom.:

 

Det fortælles at Uluaa, en farlig gammel kone, der havde en søn, pludselig ønskede sig en kone. Da hun nu ønskede sig en sin svigerdatter til kone, gjorde hun sin søn blind og tog hans kone til kone. Men da hun jo var kvinde og således ikke udstyret med en penis, brugte hun sin lampepind som penis. Engang da sønnen allerede var blevet blind, fik de besøg af en stor isbjørn. Da den store bjørn kiggede ind af vinduet og stak sit store hoved ind gennem ruden, og hun selv som kvinde ikke var i stand til at bruge buen mod isbjørnen, gav hun den store bue til sønnen, så han kunne skyde bjørnen med buen. Da sønnen skød sin pil mod ruden, hørte han en lyd som når en pil rammer et dyr, og han hørte at isbjørnen brølede. Så råbte bueskytten op, fordi han huskede så klart. Da han råbte, sagde moderen spottende: "Du ramte ikke isbjørnen men rudens skindkant," og hun sagde det for at snyde sin søn og således blive den, der havde nedlagt isbjørnen. Senere da sønnen endelig var begyndt at gå udenfor, fløj en stor fugl hen over ham, og det viste sig at være en rødstrubet lom. Og da fuglen gav luftning til hans øjne, åbnede han dem og kunne igen se. Da han åbnede sine øjne så han, at moderen og hans kone var sammen på briksen, og at moderen havde samleje med hans kone med en lampepind som penis.

 

Da han var blevet seende igen og narhvalerne (el. hvidhvalerne?) en dag var kommet, sagde han til moderen, at han ville prøve at harpunere én, og at moderen skulle holde igen i fangstlinen. Moderen indvilgede i, at sønnen forsøgte at harpunere én, og at hun selv skulle holde igen i hans kraftige fangstline. Sønnen bandt fangstlinen om livet på hende, og efter at have bundet den harpunerede han den største af narhvalerne. Da sønnen havde harpuneret hvalen, begyndte moderen at trække i fangstlinen, og da gav sønnen hende et ordentlig skub bagfra. Så forsvandt moderen under vandet, og da hun dukkede op igen råbte hun: "Min ulu / kvindekniv!"  Næste gang hun dukkede op, råbte hun det samme, mens hun snoede sit hår rundt. Hun råbte sådan hver gang, hun dukkede op, og til sidst blev hun til en narhval med en stor stødtand. På den måde blev der mange narhvaler med store stødtænder!

 

Jeg har hørt fortællingen fortalt således, hver gang den er blevet fortalt.

 

Kommentar: Det må være hvidhvaler sønnen jager (hvid- og narhvaler hedder det samme), og moderen bliver således den første narhval med den snoede tand, som kun hannarhvaler har. Sammenblandingen af de to fortællinger, "Den blinde der fik synet igen" (Var.: Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq) og Ukuamaaq om den lesbiske svigermor, er ikke almindelig. Men den kan begrunde, at det er en kvinde, der forvandles til et handyr. Bemærk tillige, at hendes råb om sin ulu har smittet af på hendes navn. Normalt hedder hun Ukuammaaq, og fortællingen findes i mange versioner. Christian Poulsen, Aadaarutaa, fortalte Thalbitzer (se: 1923, 260 C), at denne kvindes unaturlige handling viste, at arvesynden var kommet ind i verden. Hun var en tidlig efterkommer af Adam og Eva, mente han.

 

Var.: Denne specielle sammenblanding af Ukuamaaq og Den blinde, der fik synet igen (Søg på: blind / blinde), blev også fortalt i Upernavik-distriktet: Uluâmieq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

Hist.: Sammenblandingen af de to fortællinger i både Østgrønland og NV Grønland kunne gå tilbage til før det tidspunkt i 1400-tallet, da en vandring fra NØ Grønland nordom til NV Grønland fandt sted - ifølge arkæologer og lingvister. Se: Vort sprog - vor kultur, red. af Jørgen Rischel og Robert Petersen. Nuuk, Pilersuiffik 1986.

 

not [Original handwritten text: KRKB 3: Record from the Danish Literary Expedition to Greenland 1902-04, Eskimo legends.

 

Translated summary: Uluaa

Once there was a very old woman, Uluaa, who wanted to have a wife so that she, Uluua, could play the role of a husband. She blinded her son and took his wife as her own. However, when the son later regained his sight and found out what his mother was really like, he used his mother as a hunting bladder when he harpooned a beluga/narwhal. Thus his mother became a narwhal with a long tusk.

 

 

It is said that a dangerous old woman called Uluaa, who had a son, suddenly wished for a wife of her own. As she wanted her own daughter-in-law to be her wife, she blinded her son and took his wife as her own. However, as she was a woman and so did not have a penis, she used the wick trimmer* from her lamp as a penis. One day after her son had gone blind, they were visited by a large polar bear.  Because the great bear peered in and poked its head through the window; and because she, being a woman, was unable to use a bow against a polar bear, she gave the bow to her son so that he could use it to shoot the bear.  As he shot his arrow towards the window, the son heard a sound just like the sound made by an arrow hitting an animal, followed by a bellow from the bear. The marksman gave a cry because he could remember it so clearly. As he cried out, his mother said derisively, “You hit the leather edge of the window pane instead of the polar bear.” She said this in order to cheat her son so that she could claim to be the one who had brought down the bear.  Later, when the son had finally begun to go outside again, a huge bird, which turned out to be a red-throated diver [red-throated loon, flew right over him. Once the bird had aerated his eyes, he opened them and was once again able to see. As he opened his eyes, he saw that his mother and his wife were in bed together and that his mother was having intercourse with his wife, using the lamp's wick trimmer as a penis.

 

One day after he had regained his sight, the narwhals/belugas came along and he said to his mother that he would try to harpoon one of them. He said to her that she should hold on to the harpoon line. The mother agreed that her son should try to harpoon one and that she would attempt to resist the pull on the strong hunting line all by herself. Her son bound the hunting line round her waist and once he had tied it tight, he harpooned the largest of the whales. When the son had harpooned the whale, his mother began to pull hard on the harpoon line. Just then, her son shoved her hard from behind. Then the mother disappeared under the water, and when she resurfaced she cried, “My ulu!” The next time she surfaced, she cried out the same thing, while twisting and winding her hair. Each

time she appeared, she called out the same thing. This is how there came to be so many narwhals with long tusks!

 

I have always heard the story told in this way, whenever it is recounted.

 

Comment: The son must be out hunting belugas (belugas and narwhals have the same name in Greenlandic) and therefore the mother becomes the first narwhal to have a helix-shaped tusk, which only the males have. The combination of the two tales “The Blind Man who regains his Sight” (Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq) and Ukuamaaq, the lesbian stepmother, is not unusual. This could explain why it is a woman that is transformed into a male animal. It should also be noted that her cry for the ulu has rubbed off onto her name. She is usually known as Ukuammaaq, and there are many versions of this tale. Christian Poulsen, Andaarutaa, told Thalbitzer (see: 1923, 260 C) that this woman's unnatural actions were proof that original sin had come into the world. He believed that she was an early descendant of Adam and Eve.

 

Var.: This particular combination of Ukuamaaq and The Blind Man who regained his Sight (search for blind /blinde), was also told in the Upernavik district: Ulâmieq. The Origins of the Narwal; How the Narwhal came to be.

 

Hist.: The combination of the two tales in both East Greenland and NW Greenland could date back to before the period of time in the 1400's when (according to archaeologists and linguists) a northbound migration took place between North East Greenland and North West Greenland. See: Vort sprog & vor kultur, eds. Jørgen Rischel and Robert Petersen. Nuuk, Pilersuiffik 1986

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

 

*[Literally, "lamp stick" but this is actually the lamp trimmer. This "stick" or taqquti refers not to the seal oil lamp itself but to the lamp's wick trimmer, made of soapstone or wood, which was traditionally used by Inuit women to adjust the height of the flame in the stone lamp.  This trimmer, used by the mother as a sex toy, closely resembles an erect penis, while the stone lamp itself resembles female genital

Umiartuaqátáutunik / Umiartuaqattaattunik

Print
Dokument id:364
Registreringsår:1863
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS 2488, III, 4'
Fortæller:?
Nedskriver:Lund, Jakob
Mellem-person:Lund, Jakob
Indsamler:Rink, H.
Titel:Umiartuaqátáutunik / Umiartuaqattaattunik
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 97h - 98h, nr. 334
Lokalisering:Qaqortoq / Julianehåb
Note:

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

 

Dem der roede rundt i en konebåd

 

Nogle, der roede rundt i konebåd, fik pludselig øje på en

stor kajakmand, som styrede direkte imod dem og var kommet ganske nær.

Da den store kajakmand kom hen til dem, øste han konebåden op med sit

kastetræ, satte den ind under kajakstolen (et stativ til harpunlinen)

og roede bort med den. Kajakmanden nåede frem til sin boplads, og hans

store søn gik ned for, at tage imod ham. Faderen sagde: "Jeg har noget

legetøj med til dig." Den store søn sagde: "Han siger, at han har

noget legetøj med til mig." Faderen gav ham konebåden; og han gik op

til huset med den. Han satte konebåden ned i vandspanden og gav sig

til at lege med den. Faderen gik op til huset, efter at have ordnet

kajakken. Han havde kun været inde ganske kort, da sønnen fik

konebåden til at kæntre, så hele besætningen sank til bunds i spanden.

Hans far samlede dem op igen, og kun én fra besætningen druknede. Ved

aftenstid sagde sønnen: "Nu vil jeg dræbe hele den elendige

besætning." Faderen sagde: "Ikke i aften; det kan du altid gøre i morgen."

Så satte drengen konebåden på det sted, hvor man kom op i rummet fra husgangen (noget tyder på, at konebåden blev sat på briksen nærmest indgangen CB).

De gav sig til at græde over deres kammerat, der druknede i spanden.

 

Da alle i huset var faldet i søvn, tog de fat på at fire deres lille

konebåd ned. Den kom ned til sidebriksen og bagefter firede de sig

selv ned. Det lykkedes for dem, at få alle ned på sidebriksen. De

begyndte at slæbe konebåden hen over sidebriksen for at få den ned på

gulvet. De selv vadede dybt i hårene på det skind, der lå på

sidebriksen. De firede deres lille konebåd fra sidebriksen ned på gulvet

og bagefter firede de sig selv ned ligesom før. De begyndte så at

trække deres lille konebåd hen over gulvet. Selv måtte de udenom

sammenføjningerne mellem gulvfliserne. Endelig nåede de nedgangen til

husgangen. De firede deres lille konebåd ned i gangen og bagefter

sig selv, hvorefter de trak konebåden videre over husgangens gulv,

idet de selv gik uden om stenflisernes sammenføjninger. De var

halvvejs gennem gangen, da morgenen gryede. Så måtte de

sætte konebåden i et hulrum i væggen, og også selv krybe derind.

 

Da husets invånere vågnede og opdagede, at sønnens nye legetøj var væk,

gav de sig til at søge efter den med tændte fakler. De gik også ned i

husgangen; og konebådens besætning skælvede for, at de skulle

opdage dem. Men de indstillede eftersøgningen uden at finde dem.

 

De tilbragte hele dagen i hulrummet. Da husets beboere om aftenen var

faldet i søvn, tog de konebåden ud af hulrummet og trak den ad

gulvet til udgangen. De rejste konebåden op imod udgangen og måtte

kravle op langs med den som ad en fjeldvæg. Med

besvær fik de konebåden halet op og trak den så nedad til vandet. Men de

nåede kun halvvejs; så blev det morgen, og de måtte anbringe konebåden

i en hule og selv krybe deind i skjul. Husets beboere

ledte efter konebåden alle vegne, men måtte igen give op. Hele dagen sad de i hulen, men da hustes beboere var faldet i søvn, fik de konebåden

ud af hulen og trak den videre ned til vandet, som de nåede

frem til inden det blev morgen. Af sted kom de på flugt og langt ud,

uden at blive set. De roede videre og nåede til sidst frem til deres

boplads. Siden roede de aldrig rundt bare for sjov. Den, der gik til

bunds i spanden og druknede, var den eneste, der ikke nåede hjem.

 

Var.: Holtved Giant scoops up ...; Den store indlandsbo, der bortførte konebåden.

En anden type fortælling om det ulige størrelsesforhold mellem kæmper og mennesker er: Kamikinnaq.

Vildgæssene, som gav den blinde synet

Print
Dokument id:1375
Registreringsår:1919
Publikationsår:1921
Arkiv navn:
Fortæller:?
Nedskriver:Jørgensen, Sofie
Mellem-person:Rosing, Peter ?
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Vildgæssene, som gav den blinde synet
Publikationstitel:Myter og Sagn fra Grønland, I
Tidsskrift:
Omfang:side 312 - 317
Lokalisering:Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik
Note:

Orig. håndskrift: KRH, kasse 52, nr. 2, hæfte 413: "Ninganilât

najagît kanganisaranilo". Renskrift: KRH, kasse 52, nr. 2, hæfte 424:

"Ningãnilât" (med sproglige rettelser og til vestgrønlandsk af Hendrik Olsen eller ?).

 

Resume:

En ung mand og hans lillesøster lever alene sammen med deres

bedstemor. Han fanger en hvid, ung remmesæl, som hans bedstemor vil ha

bukser af. Han har brug for remme og får sin vilje, men mens hun

bereder skindet befaler hun det at blinde ham, når han skærrer det ud.

Det sker. Næste forår hjælper hun ham med at nedlægge en stor

hanbjørn, der er kommet tæt på huset. Hun lyver om, at han har dræbt

den, mæsker sig i kødet og gir kun en smule til pigen, som hver gang

gemmer lidt til sin storebror. Han ber hende en dag føre sig ud på en

bjergtop og hente ham efter tre dage. Mange fugle flyver forbi, men en

flok på seks vildgæs slår sig ned hos ham, fortæller ham sandheden om

hans blindhed, og gør ham seende igen, idet de efter tur klatter på

hans øjne og tørrer skidtet væk med vingen igen. Da søsteren har hentet

ham, og bedstemoderen i huset spør til hans tilstand spiller han stadig

blind, men siger at han i en drøm har set den bov, det skind, og det

lår af bjørnen, som han netop har set på vej ind. Bedstemor mener, at

det må være bjørnen, der har forhekset ham. Han peger da på skinken

under briksen, afslører at han er seende og bliver tilbudt kødet. Det vil han ikke røre og går ud, hvor en flok hvidhvaler netop passerer.

Han fanger en af dem, men da bedstemor vil hjælpe ham med flænsningen,

afviser han hende med bedsked om, at hun selv må fange en. Det er hun

med på og får fangelinen om livet. Imod hendes ønske harpunerer han en

meget stor hanhval, der trækker hende ud i dybet. Hver gang den

kommer op, har hun halet sig længere ind på den og råber forgæves på

sin flænsekniv (ulu, til at skære remmen over med). Dyret forsvinder med

hende.

 

Tolkning: Mange varianter har drengens moder i bedstemoderens rolle.

Mens hvalen fører hende bort, appellerer hun da til drengens følelser

med råb om, at hun har givet ham die og fjernet hans afføring som

lille. Ofte forvandles hun derefter til en narhval. Bedstemoderen

repræsenterer ikke så tæt en relation til drengen, og hans hævn virker

derfor ikke så stødende.

 

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

 

not [Original handwritten text : KRH box 52, no. 2, notebook 413: najagît kanganisaranilo”. Transcript: KRH, box 52, no. 2, notebook 424: “Ningânilât” (With linguistic corrections to the West Greenlandic by Hendrik Olsen or ?)

 

Summary

 

A young man and his younger sister lived alone with their grandmother. He caught a young, white bearded seal which his grandmother wanted to use to make a pair of trousers. However, he needed straps and got his own way, but while she was preparing the skin, she commanded it to blind him when he cut it up. That is what happened. The next spring, she helped him to kill a large male bear, which had come close to the house. She lied about his killing the bear and gorged herself on the meat, giving just a little to the girl, who always saved some for her big brother. One day, he asked her to lead him up onto the top of a mountain and to come back for him after three days. A number of birds passed by, but a flock of six wild geese landed beside him and told him the truth about his blindness and gave him his sight back by doing droppings in his eyes and then wiping them with their wings, one after the other. When his sister came to fetch him, and their grandmother back at home asked how he was, he pretended that he was still blind, but said that he had dreamt of the shoulder, the skin and the leg from the bear, which he had actually seen on the way into the house. His grandmother believed that the bear must have bewitched him. Then he pointed to the leg which lay under the bed, revealed that he could see and was offered some meat. However he did not want to touch the meat and went outside where he saw a pod of beluga whales passing by.

He caught one of them, but when his grandmother offered to help him to flense it, he rejected her offer by saying that she had to catch one of her own. She was willing and tied the hunting line around her waist. Against her wishes, he harpooned a huge male beluga which dragged her out into the depths. Every time she surfaced she was a little closer to the whale and she cried out in vain for her ulu (to cut the line). The animal disappeared along with her.

 

Interpretation:

Many variants have the boy's mother in the role of the grandmother. In these variants the mother often appeals to the boy's feelings by shouting that she had breastfed him and cleaned up his faeces when he was a baby. She is often then transformed into a narwhal. The grandmother does not represent such a close relationship to the boy, and therefore his revenge does not seem so shocking.

 

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

 

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Ways of greeting

Print
Dokument id:746
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Ways of greeting
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 365 - 366, nr. 177
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 152 - 153.

 

Resumé: Når folk mødes siger den ene: "sainang (uforståeligt) sunâin

(hvad er det?)". Den anden svarer: "asukiaq (tænk dog/sandelig)!"

Møder man nogen under rejse, siger man: "Er det et menneske?" - "Jeg

er et menneske."

 

Kommentar: Den sidstnævnte hilsen, inûxhuarunâi?, betyder ifølge en lille artikel i tidsskriftet Grønland, Årg. 2000: Hvordan har du det? Og svaret: "Jeg har det fint!". Forfatteren tilføjer at man aldrig ville finde på at identificere sig selv som ingughuaq, der i ordbogs-oversættelse ville betyde "Stort el. prægtigt menneske". Det er almindeligt for andre at kalde polar-inuit for inughuit, men det ville altså være utidig pral om de selv gjorde det.

Why people ceased to use a bow and arrows

Print
Dokument id:672
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Why people ceased to use a bow and arrows
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 281, nr. 95
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

 

Resumé: Tilbage i forfædrenes tid, da der blev brugt sten til

pilespidser, skød en renjæger ved list sin kammerat. Derefter ønskede

han ikke længere at bruge bue og pil - og siden benyttede forfædrene

ikke pile.

 

Hist.: Denne lille forklaring er velsagtens (op)fundet, da de sidst indvandrede baffinlændere omkr. 1860 havde lært polarinuit fremstilling og brug af bue og pil.

Wife must lick the blood of her murdered brother's kamiks

Print
Dokument id:701
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Wife must lick the blood of her murdered brother's kamiks
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 307 - 308, nr. 124
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 126 - 127.

 

Resumé: Gammel mand dræber sin svoger og beder sin kone slikke blodet

af sine kamikker. Plejesønnen sladrer om mordet, og da konen forstår,

at hun således har spist blodet fra sin egen broder, dræber hun manden

og gifter sig med plejesønnen.

 

Hist.: Muligvis autentisk kerne

Woman comes across sleeping bear

Print
Dokument id:731
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman comes across sleeping bear
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 342, nr. 151
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 142.

 

Resumé: En kvinde vandrer af sted, da hendes mand udebliver. Hun ser

en sovende bjørn på afstand. Går en omvej, klatrer op ad et fjeld,

sætter sig

på en flad klippe, tørre sine kamikker, og når derefter hjem til

sine forældre. Hun er under tabu, men fortæller om bjørnen, og mændene

tager ud og fanger den.

 

Hist.: Hun bryder altså sit tabu ved at nævne "bjørn" uden

konsekvenser. Sikkert historisk

Woman fetches her son, who was drowned

Print
Dokument id:688
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman fetches her son, who was drowned
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 294 - 295, nr. 111
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120 - 121.

 

Resumé: Kvindelig angakkoqs / angakoks / åndemaners søn drukner. Hun lader sig drukne i en lukket hule ved højvande og idet hun kun er midlertidig død, henter hun ham og genopliver ham og de kommer sammen hjem på en slæde. Dette er hvad man fortæller om to af de store forfædre.

Woman gives birth to foolish boy

Print
Dokument id:718
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman gives birth to foolish boy
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 333, nr. 138
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 137.

 

Om en tosse, men lidt klarere end i nr. 137.

Resumé: To kvinder er konstant under abort-tabu. Beslutter sig til at

få et rigtigt, men dumt barn / en tosse. Det lykkes for den ene. Han kan ikke

gå. Bærer sig dumt ad overfor sin navnebror, der vil hente ham til et

måltid på invitation fra de gamle.

 

Hist.: Slutningen virker autentisk. Noget tyder på en forestilling

om, at det første levende barn efter mange aborter bliver en tosse.

Woman puts question to raven and is turned into stone with her children

Print
Dokument id:1423
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman puts question to raven and is turned into stone with her children
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 249 - 250, nr. 76
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 100 - 101.

 

Resumé: En kvinde, der havde to mænd, var altid gravid. En dag sad hun

og ventede på, at hendes to mænd skulle komme hjem fra jagt.

Da hun blev træt af at vente, gik hun ud for at se efter dem. Hun gik

op af et bjerg med et barn i hver hånd og en i amaaten.

Oppe på bjerget så hun en ravn og spurgte den, om den havde set hendes

to mænd. Den svarede, at de var blevet dækket af is, og at hun bare

skulle sætte sig ned.

Kvinden blev siddende på stedet og blev forvandlet til sten. Bare

fordi at ravnen havde sagt, at mændene var blevet dækket af is.

 

Kommentar: De mange fortællinger om ravne i Thule-området fremstiller oftest ravnen som løgner / snydetamp, undertiden med forvandlinger til følge.

Woman seeks a wife for her son

Print
Dokument id:702
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman seeks a wife for her son
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 308 - 309, nr. 125
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 127.

 

Resumé: Mand dræbes. Konen føder senere hans søn og opdrager ham til

hævn. Som anledning til hævnen bruges drengens ønske om en kone hos

fjenderne. De nægter ham en kone, skyder på ham, men han er gjort

usårlig og dræber dem alle.

 

Hist.: Næppe autentisk

Woman sees a ghost and becomes mad

Print
Dokument id:1066
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Woman sees a ghost and becomes mad
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr. Grønland 152(1)
Omfang:side 363 - 364, nr. 174
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 151.

 

Resumé: Ægtepar forlader mandens (Utuuniapaluks) bror under hungersnød

med kun opslidsede skindtapeter at spise. Bygger snehytte. Konen ser sin

afdøde svigermor i drømme; hun siger: "Er du ikke glad for, at du ikke

er på vej til andre mennesker?" Konen bliver tosset. Manden forlader

hende - og man kan høre hende synge oppe i landet, når man er på

hvalrosfangst. Da folk fra Iita / Etah igen lider nød, kommer de forbi den

efterladte bror, der imod forventning lever; da han er blevet fodret

op kan han fortælle det hele.

 

Hist.: Virker autentisk.

Women revenge themselves as bears

Print
Dokument id:703
Registreringsår:1937
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Amaanalik (Amaunalik)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Women revenge themselves as bears
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 309 - 312, nr. 126
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 127 - 128.

 

Resumé: Moder og to døtre efterlades. Syr sig bjørneklæder af

kasserede skind. Forvandler sig til bjørne, opsøger deres fæller, kan

forvandle sig tilbage til mennesker, når de spørger om vej, når frem

og dræber alle deres tidligere bopladsfæller. De adspurgte får

mistanke, da de ser, at de bortdragendes spor er blandede menneske- og

bjørnespor.

 

Hist.: Næppe historisk; kun som tænkt forklaring på bjørne,

der har overfaldet og dræbt en boplads. Hævngerrige kvinder der forvandles til bjørne, når de iklæder sig bjørneskind er et udbredt motiv eskimomyter.

Women who break taboos get swollen stomachs

Print
Dokument id:719
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Women who break taboos get swollen stomachs
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:333 - 334, nr. 139
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138.

 

Resumé: Brud på spisetabuer efter abort giver opsvulmet mave.

 

Kommentar: En forklaring på denne sygdom, der synes at have været

hyppig.

Women who call musk-oxen their dogs

Print
Dokument id:733
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Women who call musk-oxen their dogs
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 343 - 344, nr. 153
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 142 - 143.

 

Resumé: To mænd, een ung (der var bestemt til at få et kort liv), een

angakkoq / angakok / åndemaner træffer langt borte under renjagt et hus med to kvinder, een alvorlig, een snakkesalig. Bydes på mad af den alvorlige. Kun den unge kan spise af det. Den anden ikke, fordi han er angakkoq. Den alvorlige

trækker den unge ind under sit soveskind og ligger med ham. Den

snakkesalige siger: "Han/hun? stjæler altid sjælen fra den, som jeg ellers

skulle have haft som hund," for hun havde mange hunde, dvs.

moskusokser. Mændene tager af sted igen og må skjule sig i en

tårnfælde for moskusokser i menneskeskikkelse, der sætter efter dem.

De kan ikke opdage angakkoqen, men dræber formentlig den unge.

 

Hist.: Næppe historisk. Den unge synes at have brudt ritualer eller

tabuer ved moskusokse-jagt og straffes derfor. Minder om angakkoqers

besøg hos Havkvinden / havets moder i Amaunaliks variant, Holtved nr. 9.

Wounded man does not keep his taboo and dies

Print
Dokument id:723
Registreringsår:1946
Publikationsår:1951
Arkiv navn:
Fortæller:Pualorsuaq (Pualorssuaq)
Nedskriver:Holtved, Erik
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Wounded man does not keep his taboo and dies
Publikationstitel:The Polar Eskimos, Language and Folklore I
Tidsskrift:Meddr Grønland 152(1)
Omfang:side 336 - 337, nr. 143
Lokalisering:Avanersuaq / Thule
Note:

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

 

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139.

 

Resumé: Såret mand vil ikke holde sine tabuer og dør. I glæde over at

have fanget en hvidhval og tumlet rundt med hinanden kommer en flok

mænd op at slås. Een flænser en andens mave op med en kniv og kaster

forskrækket kniven i vandet (hindrer gengæld, formentlig). Gammel mand

heler såret og forbyder patienten at spise lagret kød. Han bryder

tabuet og dør.

 

Hist.: Virker autentisk.

"Greenlandic Myths & Stories" is compiled by Birgitte Sonne, born. 4. Jan 1936, MA in sociology of religion, retired in 2006 from Eskimology and Arctic Studies, Dep. of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen. She still carries out research. 

Contact: bbsonne81@remove-this.gmail.com.