Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 112.

Resumé: To mænd som havde været på en lang rejse, blev ivrige efter at

se mennesker. De havde været på en isflage og var nu drevet ind oppe i

landet, da de fik øje på nogle mennesker som løb på isen.

Den ene ville ned til dem, men den anden sagde, at det var

"stor-hoveder" og ikke mennesker.

Den ene tog afsted og kom til "stor-hovedernes" hus. En mand kom ud af

huset, og han og hans fæller spiste den ene. De kunne lugte den anden

og begyndte at forfølge ham. Men lige da de var ved at nå ham, sagde

han: "Hvor er mit vejr, ungaa!" Det blev stormvejr, og menneskeæderne med de

store hoveder døde, fordi de ikke havde noget tøj på. "Stor-hoveder"

er hurtige og har kun kamikker på når de løber rundt på isen.

Kommentar: der refereres til et ritual vi især kender fra de canadiske inuit, nemlig at man kalder på det vejr, der var, da man blev født. Derfor slutter påkaldelsen med babyvrælet: ungaa.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 136.

Resumé: Under hungersnød fanger en mand en sæl, men skjuler den for

sin kone, og spiser af den i hemmelighed. Hun opdager det, går

fornærmet til fjelds og dør.

Hist.: Moralsk fortælling

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 101.

Resumé: En af forfædrene fangede harer i snarer. De fangede mange og

levede udelukkende af af harer.

En dag var forfaderen og hans lille søn ude at fange harer. De harer,

som stadig var i live i snaren, dræbte han. Han skulle lige til at

dræbe en, da den sparkede ham i testiklerne, så han døde af det. Haren

stak af.

Den lille dreng bar sin far ned af fjeldet. Da moderen så ham komme,

troede hun, at han bar på en masse harer. Drengen fortalte, at faderen

var blevet dræbt af en hare.

De kom hjem til svigerdatteren og det lille barnebarn. Moderen, som

var en gammel kone, bar ham på skulderen. Eftersom de boede uden

bopladsfæller, havde de ingen til at forsørge sig.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27 - 28.

Resumé: To ældre kvinder efterlades af deres fæller. Da sulten

begynder, bliver de enige om, at slæbe den sidst afdøde ind i huset,

for at tø ham op. Da de har fået ham ind, spørger den ene: "Kender du

hans fødselssted/-tidspunkt?" "Ja", svarer den anden. "Så gå ud og

hent det!" Da hun havde hentet det (?), faldt hun død om. Efter nogen

tid begyndte den døde mand og kvinde at gå på åndehulsfangst sammen.

Når manden havde harpuneret en sæl og trukket den op på isen undrede

han sig over, hvad det mon var. Kvinden hjalp ham, ved at sige, at

det var en sæl. Hver gang han siden fangede en sæl, spurgte han

kvinden hvad det var; han kendte nemlig ikke sødyrene længere, da han

havde været død. På denne måde kunne de overleve sultperioden.

Var.: Egentlig ikke i denne bases samlinger.

Tolkning: Det ser ud til at den ene kvinde bruger et bestemt ritual, vi især kender fra inuit i Canada. Det går ud på at kalde på den sila, dvs. det vejr, der var i det øjeblik man blev født: Hvor er min sila? På den måde kan man ændre vejret, og formentlig også - som her - forny sit liv. Den døde genfødes ved nævnelsen af sit fødselstidspunkt, og hans liv skiftes åbenbart ud med den gamle kvindes, der dør. Måske har han også ved samme lejlighed fået hendes navn.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 21.

Resumé: Aassuk sagde til en forældreløs: "Gå og gnav bagflappen af din

mors overtøj." Den forældreløse fortalte sin bedstemoder dette, og fik

derefter at vide, at han/hun blot skulle svare igen med ordene:

"Hvor sænkede du din afdøde svoger henne - ude mod havet eller inde

mod land?" Herover bliver Aassuk så rasende, at han forfølger den

forældreløse med lårbenet fra en hvalros. Dette gør han fordi han

lige har dræbt sin svoger. Til sidst stiger de to op på himlen og bliver

til Aassuk / Aassutit (to stjerner).

Var.: Se Aagssuk 8

Fælleseskimoisk betegnelse for stjernerne Altair + Tarazed, der i Arktis viser sig på himlen ved vintersolhverv og angiver nytår.

Se MacDonald: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 20 - 21.

Resumé: Forældreløs dreng bor sammen med sin bedstemor. Når han

besøger en bestemt gammel dame, siger hun til ham: "Gå og gnav

bagflappen af din mors overtøj." Dette fortæller han til sin bedstemor,

der siger til ham, at han blot skal svare igen med ordene: "Har du

ikke slået din svigerdatter ihjel, ved at lukke hende inde i en

klipperevne inde i landet?" Da han siger dette til den gamle kvinde,

bliver hun rasende og løber efter ham med sin stok. Hun forfølger

ham rundt om huset, og til sidst stiger de til vejrs, og bliver til to

stjerner. "De kan ses déroppe - den ene er stor, den anden ret

lille!"

Var.: Se  Aagssuk 8A

Fælleseskimoisk betegnelse for stjernerne Altair + Tarazed, der i Arktis begge viser sig på himlen ved vintersolhverv og angiver nytår.

Se MacDonald: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149.

Resumé: Aamas trommesang: "Jeg kan ikke rejse langt, langt bort." Aama

var Inugarsuks plejemor og Inugarsuk fortæller om Aamas endelige

sultedød under Baffinlændernes rejse til Thule.

Hist.: Autentisk vedr. den sidste indvandring til Thule-området omkr. 1860.

Søg på: 1860 baffinlændere el. baffinlænderes el. Baffinland.

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 7(19). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981-82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, II: 9 - 11: "Atâliánguaq" Ataaliannguaq.

Resumé:

Aataaliannguaq (den lille eftergjorte sortside) er en lille ungkarl,

der under en kajaktur tiltrækkes af en smuk kvinde på land. Han ror

ind, hun flygter, og han forfølger hende til en hule, hvor indgangen

er ham for snæver. Han frier udefra til kvinden. I stedet kommer

forskellige insekter ud efter tur, som han alle afviser: Mariehønen,

fordi den er lille, rund og plettet. Jordedderkoppen, fordi den har en

lille krop og et stort hoved. Ormen (larven?), fordi den har så mange

ben og er så elastisk. Kvinden inviterer ham da indenfor, og nu er

indgangen bred nok. Alle beboerne synger ham i søvn: "Sov nu A. og

vågn, når foråret kommer!" Da han vågner om foråret er kvinden blevet

en ræv, og selv skylles A. ud i havet af en elv. I havet blir han en

spraglet sæl. Det blir han snart træt af, fordi den sælart kradser for

meget. Dernæst blir han en netside, og endelig en blåside. Han blir

fanget af en mand, hvis kone er ufrugtbar. Det kildrer, da manden

harpunerer ham, da han ordner A. til bugsering og da han slæber A.

hjem over land. Det lykkes kun A. med besvær at holde latteren

tilbage. Da konen parterer ham og når hans hjerte, springer han op i

hende og fødes senere som et spillelevende barn, som får navnet A. Da

han vokser til, mangler han aldrig fangster, fordi han af gammel vane

følger sin lyst fra sine tidligere tilværelser til at være sammen med

de forskellige sæler.

Tolkning: I østgrønlandske og canadiske iglulik-varianter sker genfødslen altid

fra en åndehulssæl Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "Sjæl". Kombinationen af

fortællingen om insekterne (Se: Manden der blev gift med en ræv.) og

den om et menneskes ophold i forskellige dyr er ret hyppig og giver god mening: Dels

udvides disse dyrearters karaktertræk blot med insekternes, og dels er

helten en ungkarl (= en dårlig fanger), hvis dødlignende vintersøvn og

lyst til at identificere sig/være sammen med sælerne fortsætter i det

ny menneskeliv, hvor han derfor fanger godt. Den kildren, den nedlagte

sæl mærker i stedet for smerte, karakteriserer også de østgrønlandske

varianter, og er en fælleseskimoisk eufemisme. Den svarer til

forestillingerne om den lattervækkende indvoldsrøverske og, i

Avanersuaq / Thule, til dem om havkvindens far, der kildrer hendes gæst til

døde, hvis denne er en åndemaner med små evner (Holtved 1951: nr.9).

Var.: Aataaliannguaq, der også kombinerer "gift med en ræv" og Navagiaq el. sjælevandring; navnevandring.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 118.

Resumé: To mænd har byttet koner. Kun den yngre mand får børn, mange børn, med sin tilbyttede kone. Da den ældste mand med kone sner inde og dør af sult, holder den anden op med at bruge tromme, og hans kone flænser en sæl, mens hun lader sin mand holde et af deres børn, fordi hun aldrig vendte tilbage til den mand hun engang havde været gift med, og som nu var død.

Kommentar: De har muligvis været sangfæller også. Meningen med konens minderitual (?) over sin tidligere mand er ikke umiddelbart gennemskueligt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 23.

Resumé: Når de store forfædre (deres åndemanere, BS) skulle besøge Havkvinden / havets moder, foregik det

under seancer. De kom til hende ved at gå ned gennem gulvet - gennem

sælskindsremme. Nede hos Havkvinden bandt han hendes hår i en knold,

tog to hvalrostænder på og gjorde huset rent. Når de tog dem på,

sendte Havkvinden sæler og hvidhvaler ud i stort tal. De store

åndemanere ville derefter vende hjem igen og fortælle om hende.

Var.: Rejsen til havkvinden. Havets mor. Qujaavaarsuk. De to små forældreløse. Nivikkaa. Isigaalaarsuk. Tuttus kone; Ikarlitsuarsuk; Miteq. Søg også på Havkvinden / havkvinden, Havets herskerinde, Sødyrenes moder / mor

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner falder ned fra klippe under fuglefangst. Dør, men kun midlertidigt. Går hjem sammen med sin undrende jagtfælle.

Hist.: Vist historisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121 - 122.

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner dræbes. Han kan ganske vist hele sine sår, men da de skærer en stump af struben ud og smider stumpen væk, dør han. Bisættes

ved et isbjerg. Han forsvinder og snyder dermed sine mordere, hvoraf

én ville spise hans hofte.

Kommentar: Spise en morder noget af den myrdedes krop, forhindrer man at den døde trænger ind i en og hævner sig. Søg på: mordritual.

At netop struben er sårbar svarer til en østgrønlandsk forestilling om, at den største "sjæl" (af alle led-sjælene) sidder i struben.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

Resumé: Angiin, der er en stor angakok, druknes gang på gang af hvalrosser som han er ved at fange, og vender hjem fem gange. Femte gang sætter han sig på noget frossent tis, der gør at en af fællerne får øje på ham og gennemfører en genoplivning af ham:

Genoplivningsritual: "Vis os dine fingre. - De er Angiins fingre!" Den

6. gang kan han ikke komme hjem. "Dér gik hans grænse."

Tolkning: Identificeringen = navngivning giver ham sit rette liv igen. Han bliver synlig for alm. mennesker, fordi han sætter sig på urin, der er en sikker modgift mod åndesyn og -angreb. Ritualet synes at være polar-inuits måde at få enangerlartussiaq (kan søges her i basen) genoplivet og reintegreret på.

Det siges i fortællingerne ofte om ånde-mennesker, fx dværgene, at de ved at rulle ned ad en stejl skrænt kan opnå fornyet ungdom. Men kun fem gange. Den samme mulighed kan således tænkes at stå åben for en angakok / angakkoq / åndemaner.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138 - 139.

Resumé: Angusuatsiaq redder folk i sultperioder med sine fangster.

Hans kone dør, han skal overholde tabuer, men han går alligevel ivrigt

på fangst. Fanger mange hvalrosser. Hungersnød igen. Folk spiser hans

hvalrossers hoveder. Det bevirker Angusuatsiaqs sygdom og død. Nu

spiser nogle også "hans indvolde", som folk siger, hvis nogen spiser

indvoldene af en tabueret mands fangster efter hans død.

Tolkning: Identitet mellem en fanger og hans nedlagte dyrs hoveder og indvolde (der begge altid er fangerens ("ejerens" fangstpart.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28 - 30.

Resumé: Anoritooq's søn Angulligaamaaq plejede at kvase andre fangeres

håndled, når de havde fanget noget. En dag tager han med andre fangere

på en længere fangsttur. Da de om aftenen skal sove, fortæller de ham,

hvordan de plejer at ligge: "Vi har kun det ene ben nede i bukserne,

sådan plejer vi at sove." Angulligaamaaq lagde sig til at sove på

denne måde, og om natten blev han dræbt med en harpun, som hans

fangstfæller stødte ind i rumpen på ham. Da fangerne kom tilbage,

fortalte de Anoritooq, at hendes søn var blevet dræbt. Anoritooq

efterspurgte nu et levende isbjørnefoster, som hun også fik. Bjørnen

blev af børnene kaldt for Angulligaamaaq. Efterhånden som bjørnen

voksede blev den for voldsom for børnene at lege med. Bjørnen

begyndte også at gå på fangst. Når den ikke fangede noget undgik den

sine egne spor, hvorimod den fulgte disse når den fangede noget.

Moderen advarede den mod hundene, som hun kaldte for bjørnens

fætre/kusiner. Anoritooq sværtede bjørnens side og den gik af sted.

Den fangede intet og opsøgte derfor andre bopladser, hvor den ville

stjæle mad. Det forlød pludselig, at en sværtet bjørn var blevet

nedlagt, og da Anoritooq hørte dette gik hun til fjelds og fremsagde:

"Efter at have mistet éns bjørnebarn, må man kigge efter en bjørn,

bjørn, bjørn." Hun vedblev at synge disse strofer og blev til sidst

til en sten, hvor folk kom og ofrede spæk til hende, således er

stenen nu helt tilsølet af spæk.

Var.: Holtved 1951 17A; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 30 - 31.

Resumé: Anoritooq havde en søn, der ikke var vant til at sove udenfor,

fordi han aldrig var på fangst. Han blev slået ihjel. Anoritooq

ønskede sig derefter et bjørnefoster, og det lykkedes også, at få

fanget en bjørn med et foster i.

Bjørnen voksede op med andre børn som legekammerater. Da den var

blevet stor, begyndte den at fange sæler, remmesæler og hvalrosser til

sin plejemor, idet den fulgte de andre fangeres slædespor. Moderen

sværtede den sort på siden for at andre skulle kunne genkende den, når

den var ude på fangst. Når den ikke fangede noget havde den for vane

at stjæle fra andre, hvorfor den til sidst blev fanget af en, der

ikke genkendte den. Moderen begyndte nu at synge: "En bjørn, en bjørn,

jaa," mens hun spejdede efter en bjørn hun kunne få til barn. Til

sidst blev hun til en sten oppe ved Anoritooq.

Før fangere skal ud på bjørnefangst plejer de at ofre til stenen ved

at smøre den med spæk, derfor er den helt indsmurt nu.

Var.: Holtved 1951 17; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26 -

27.

Resumé: En mand fanger sæl ved åndehul. Hjemme puster han med sit åndedrag, anersaaq, en vandrende sjæl (modersøgende tarneq) gennem et ærme ind i sin kone, som han ikke kan gøre gravid på anden måde.

Om denne vandrende sjæl fortælles der, at den kan tage ophold i

forskellige dyr; hver gang den fanges laver den sig selv om til et

andet dyr ravn: sæl, hund, hvalros, isbjørn og ofte fødes den som et

menneske.

Var.: Navagiaq; "sjælevandring"; "navnevandring"; arnattatoq / Arnattatoq

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138.

Resumé: Artuk vil ikke overholde tabuer efter sine to koners død. Får

sig to nye koner og mange børn. Konerne dør, den ene efter den anden.

Han bryder sine tabuer. De døde koner hævner sig, og vil også hævne

sig på deres egne børn, fortæller konernes ældre bror, der ved det fra

en drøm, og således blev det en historie.

Hist.: Moralsk fortælling, måske med historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39 - 40.

Resumé:

Nogle af de underjordiske - de som lever under stranden,

besøgte menneskene. Menneskene begyndte at synge trommesange. Den

underjordiske og hans kone lyttede, idet menneskene sang: "Aja-aja!"

Kvinden begyndte også at synge:" Hvis drilbor er det, hâija !"

Da konen begyndte at synge sådan, sagde manden til de

underjordiske: "Hvor er det lille barn, gå hen og se til det."

"Dets moster passer det." Hundene havde allerede ædt barnet,

fordi det var faldet igennem et hul i brikse-skindet. Da barnet var

dødt, vendte de underjordiske tilbage til havet.

Var.: Sydøst- og østgrønlandske fortællinger om de mindste dværge: En fangers besøg hos dværgene Qagdlakitsoq og Mákutôq. Dværgene.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 54.

Resumé:

Atungait / Atungaat og hans kone rejste rundt på slæde. De kom til nogle

folk, der var mordere. Her fik de en stor hund, og med et ben

skrabede de den, for at få blod ud, så konen kunne blive let-fodet. Da

hun var blevet let-fodet, rejste de langs  kysten. Folkene fulgte

efter dem. Konen løb foran slæden, mens hun råbte:" Atungaat, Atungaat!"

til hunden. De kom op ad en stejl kløft, her mødte de nogle mennesker. Atungaat

prøvede at flygte fra dem, men to små sorte mænd kom op til ham, og

ville spise hans hundefoder. Da Atungaat så det sagde han:" De som

ligner ravne, lad dem bare samle noget op."

Da han havde fodret sine hunde gik han ind. En gammel kvinde sagde:

"Kom ind." Inde i huset var en kvinde, der ville forhekse ham. Han

flåede hendes indvolde ud under lampen. Kvinden så at hendes indvolde

var forsvundet, og hun faldt om og døde.

Atungaat ville besøge et andet hus. Han skulle lige til at gå ind, da

to sagde: "Kom ind og slik hjernen af et menneske og af en ulv- jeg

siger ingenting." Han kom ind og slikkede det hele op. Så tog han en

tallerken, smækkede den op på maven, og på den lå alt det han lige

havde spist. Han gav den til en anden, idet han sagde:" Nu er det din

tur." Den anden spiste det op, og gjorde som Atungaat, men tallerkenen

blev ikke fyldt, og derfor faldt han om og døde.

Derefter rejste Atungaat og hans kone videre. Hans store hund havde

bidslet i munden. Hans kone løb igen foran slæden og råbte:" Atungaat,

Atungaat!" Så vendte de hjem.

Var.: Enkelte episoder genkendes fra andre fortællinger, visse varianter af Qilaasuaq fx

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 116 - 117.

Resumé: Angusinnaannguaq, der efterlades med sin kone på en ø af sine fæller, har angakkoq-evner / åndemaner-evner og kan således flyve gennem luften hjem til vinterbopladsen, hvor hans bopladsfæller undrende træffer ham hjemme.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 115.

Resumé: Avoovaq har med at forsvinde ud af sin lillebrors syne, når han (A.) sætter sig på møddingen. A. er usårlig pga sine barneklæder, som hans forældre giver ham på, når han bliver angrebet af sine fjender. Står han på sin barneble kan de intet gøre ham. Lillebroderen, der skildres som en bangebuks, flygter op på et enormt højt, stejlt bjerg, da fjenderne kommer. Og mens Avoovak klarer sig mod fjenderne og dermed redder også sine forældre, der har stået ham bi, må lillebroderen forblive på fjeldet og dø der. Det er for stejlt til at han kan komme ned igen.

Hist.: Amaanalik havde alle sine fortællinger fra sin bedstemor, en af indvandrerne fra Baffinland omkr. 1860 med oprindelig hjemstavn på øens sydøstlige kyst.

Sammenkædningen af den første barnedragt og usynlighed refererer til den fødselsymbolik, der er fremherskende i det østgrønlandske pooq-kompleks. Se eksempel i "Fortolkningsmuligheder" på en symbolanalyse: Pooq, pose, "mor", en livsmetafor. Der er ligeledes god overensstemmelse med forestillingerne om en sejrsskjortes beskyttende og usynliggørende egenskaber i Upernavik-distriktet: se Kuungaseq.

Var.: Forskellige fortællingers hovedperson bærer dette navn, Avoovak el. Avoovang. 

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26.

Resumé: Avoovak er frygtet for at slå folk ihjel og bruge dem til

hundefoder. Folk prøver forgæves at komme ham til livs, men deres

lanser holder aldrig retningen, da der er blevet sagt trylleord / serratit over

dem.

Avoovak, Qattannguaq og andre tager sydpå for at finde koner. På vejen

nordpå igen smides Avoovak i et åndehul, som var blevet udvidet til

formålet. Avoovak omkommer. Da kvinden, som Avoovak skulle have til

kone, opdager dette, kvaser hun det træ, som var blevet købt blandt

sydlændingene. Hun var nemlig meget stærk. Herefter tager hun

hjem til sydlændingene. Videre nordover undgår mændene sælernes

åndehuller, da de er bange for at Avoovak skal komme frem i dem.

En dag lokkes Qattannguaq ud på tynd is af en ræv. Han falder igennem

og dør. Således fik Avoovak hævn, ved at forvandle sig til en ræv.

Var.: Qissuk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

Resumé: Bjørn der har ædt af køddepotet holder til i en brærevne hele

sommeren. Vanskelig at få fat i, men efter sommeren lykkes det for en

étbenet mand med en fakkel og et isbjørneskind foran sig, at trænge

frem og få den dræbt.

Hist.: Det mærkelige er, at bjørnen har tilbragt hele sommeren i

hulen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139 - 140.

Resumé: Far og søn på bjørnejagt. Sønnen har ønsket sig tre bjørne. De

kommer, sårer ham og dækker ham til med sne for at køle ham af. Han

kalder sin hund hen. Den vender bjørnenes opmærksomhed mod sig.

Faderen når frem: "Hvor er du?" Faderen dræber bjørnene og redder

således sin søn.

Hist.: Lyder autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Hun bliver i snehytten. Han kommer

ikke tilbage. Hun redder sig fra bjørnens angreb ved at grave sig en

hule dybt ned under snehuset, og når hjem under fare for nye angreb.

Hist.: Sandsynlig.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

Resumé: Mand, søn og byttekone er på besøgsrejse. Han fanger et par

åndehulssæler og sender sønnen med en kødgave til nogle folk. Han

angribes af en bjørn, smider kødet fra sig, slipper ind i huset,

hvis husgang er blokeret, men en gammel kone får halet ham ind gennem

et hul. Da drengen udebliver, begynder faderen og byttekonen at lede

efter ham, ser bjørnen, tror den har ædt sønnen, og han dænger den til

med stenkast. Den fortrækker, han bliver ved, den vandrer væk. Glæde

over, at sønnen er i live.

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

Resumé: Stor angakkoq / åndemaner får maven revet op af en bjørn, indvoldene

vælter ud, men han stopper dem ind og dræber bjørnen.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Han får armen revet af af en

bjørn, og beder konen køre hjem alene. Så forlod hun ham og vendte

hjem til mennesker.

Hist.: virker autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

Resumé: Stor forfader møder bjørn uden skind. Tager selv sit eget

skind af og dræber bjørnen, men har inden da fået sin lille søn til at

sove, for at han ikke skal dø af skræk.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 129 - 130.

Resumé: En dreng og hans enlige bedstemor får intet kød fra deres

fæller. Da drengen begynder at fange og får fangst ved tilfrossent

åndehul, fanger de andre intet, og kvinden hævner sig. End ikke

hendes nære slægtninge får kød på anmodning.

Hist.: Moralsk fortælling

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130.

Resumé: Gammel, forladt kone fremstiller en harpun af sin tørrehæk.

Harpunerer noget uspiseligt ved sin dørtærskel, noget, der lugter

af lort i møddingen, og endelig en sæl i et tilfrosset åndehul, fordi

hun lader sit barnebarn gå solret om det. Fanger derefter godt. Da

folk kommer for at se, om de er døde, imponeres de af hendes rigdom.

Var.: En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; Nakataamilaarpara. Den forladte kvinde med plejedatter. En fortælling (om en haj der forsørgede forældreløse); De, der havde fangstplads på den anden side af briksen; Hajfisken som forsørger; Two deserted ones get meat from guests; Kunuanannguaq; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn. Moder og datter, der drev fangst med en slibesten og...; En fortælling om enlige kvinder; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; De forladte børn, Kragh nr. 64;

Tolkning: Forladte kvinder tiltrækker gerne fangstdyr i myterne. Som regel vha amulet, formular eller som her, et mindre ritual.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130 - 131,

variant B.

Kommentar:

Denne variant er næsten identisk med Amaanaliks nr. 128, se denne. Forskellene ligger i drengens fangstpartner, som også førhen gav dem kød gennem vinduet -

og bedstemoderens brug af trylleord og hekseri. For yderligere kommentarer se nr. 128 A.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99.

Resume: Engang sagde forfædrene til en lille forældreløs dreng, at han

ikke måtte spise indvolde. Drengen begyndte at græde.

En mand spurgte ham: "Hvorfor græder du?" Han svarede, at det var

blevet ham forbudt at spise indvolde. Han blev forvandlet til en

lomvie, fordi han var forældreløs, med kamikker slidt på den ene side.

Kommentar: oprindelsesmyte

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Et omkringvandrende barn når højt mod nord, sover ved foden af

stejle klipper, og holder aggressive bjørne på afstand med sin lille

pisk. Da barnet vender tilbage, forbavses folk over, at et barn kan

fortælle om så fjerne steder.

Hist.: Næppe autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

Resumé: Nogle børn var lukket inde i en iglo / illu, da de så en bjørn komme

imod dem. De prøvede at slippe ud af bagvæggen, og en som var meget

fed, prøvede de at bære. Da bjørnen nærmede sig måtte de slippe deres

fede ven. Bjørnen maste ham og flåede tøjet af ham.

En mand, der hed Qerisoq, kom med noget hundefoder, idet han sagde at

den ikke skulle spise barnet. Bjørnen ville ikke have hvalros ribben,

men barnet fordi det var så fedt. Qerisoq dræbte bjørnen og svøbte det

fede barns knogler ind i skindet. Barnets bedstemor havde altid

fortalt, at når hun blev en bjørn, ville hun æde det lille fede og

blege barn. Bjørnen havde ædt barnet, mens barnets far var på jagt.

En gammel kone havde sagt til ham: "Bjørnene kalder landet for en

isflage!"

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99.

Resumé: Et lille barn samlede dun fra pilebuskene. Det var på den

tid, da huse kunne flyve igennem luften, mens beboerne sov.

Da han havde samlet en stor bunke, faldt et hus ned ved siden af ham.

Han blev så forskrækket, at han blev forvandlet til en hare, efter som

dunene var hvide hår fra en hare.

Kommentar: oprindelsesmyte

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

Resumé: Når der fødes et barn, blir vejret koldt. Bringes moderkagen

uden for, bliver det endnu koldere.

Kommentar: Analogi mellem moderhule og husrum.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 122 - 123.

Resumé:

Angakkoq / angakok / åndemaner dør, men ædes af sin hund og lever op igen. Desværre er et uvidende fjols nysgerrigt efter at vide, hvorfor hunden er blodig om snuden. Angakkoqen søger at svare indirekte, men hans sår springer op,

og han dør.

Kommentar: Hemmeligholdelse er en væsentlig del af "magiens" virkning, både for det gode og det onde: angakkoq-lærlingen må ikke fortælle om sine møder med ånderne, så opsiger de huld- og troskab; hekseri må ikke afsløres, hvis det skal virke; tilståelse af tabubrud neutraliserer virkningen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 153.

Resumé: Lokkeråb til hvalrosser: "ör, ör! Når de kommer tæt nok på, harpunerer man dem.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

Resumé: Rodet fortælling om sindsforvirret mand, der dræber sin

hund ved at kaste den op i luften, og derefter æder den. Han æder

også et halvråddent lig.

Fortæller andre at moskusokser har dræbt

hans hund og at han har bøvset af noget, der lugtede ilde. De forstår,

at han har ædt et gammelt lig, og man siger det var liget af Nivikánguaq /

Nivikannguaq. Så er den historie ikke længere.

Hist.: Sikkert autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

Resumé: Da en af forfædrene bliver senil/sindsforvirret, bliver hans

fælle vred på ham i den tro at den tossede har ligget med hans kone. Lukker den tossede inde i en hule under isbræen, men denne kommer

tilbage. Lukker ham inde igen og sønderriver hans tøj. Den tossede

fryser ihjel. Kammeraten har dræbt den, der engang har reddet ham fra

sult, af indbildt jalousi.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149 - 150.

Resumé: Navsarssuaq / Nassaarsuaqs søster bliver senil. Efterlader sin søsters baby i en rævefælde, tynget ned af en stor sten. Findes frosset,

genoplives, men sættes ud igen, fordi man er bange for, at det er et

genfærd.

Hendes mand stikker hende med sin lanse i kinden og hun siger: Eqo / Equ

(manden) har givet mig et sted (hul) til en handels-knap (labret?).

Kommer sig ikke. Lukkes inde i en snehytte og dør uden at være kommet

til fornuft.

Hist.: Virker autentisk

Nedskrevet af Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen: NKS 2488, VIII, 4', s. 59 - 62.

2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 240 - 241.

Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 250 - 251.

Resume:

Inik (Inuk, "menneske"?) fanger en ung remmesæl, af hvis skind han vil

lave sig remme, skønt hans bedstemor vil have det til brikseskind.

Under forarbejdelsen springer remmen og blinder hans øjne. Han hører

en bjørn nærme sig vinduet, får sin bedstemor til at sigte for sig og

nedlægger bjørnen. Bedstemoderen benægter, at han ramt den og gir ham

intet af dens kød at spise. Inik lader sin lillesøster lede sig op til

en stor slette, hvor han lægger sig, mens søsteren går hjem. En flok

vildgæs kommer flyvende, ynkes over ham, stryger ham over øjnene og

beordrer ham til at holde dem lukkede til han kommer hjem. Nu kan han

se. En stor stime narhvaler og hvidhvaler komme ind i fjorden. Inik

bruger sin bedstemor som fangstblære. Hun blir trukket bort af den

narhval han fanger. Inik og hans søster går ind i landet og gifter sig

med hver en "skygge", der ikke har rumpehul og suger saften ud af

ildelugtende kød. Inik's kone føder et barn med rumpehul. Dets

bedstemor synger af glæde: "Det har et dejligt hul i bagen". -Til sidst

får hun selv et hul i bagen og dør.

Hist.: Fortællingen lokaliseres til Kialineq i nord, hvor der findes store

sletter. Men den er ikke historisk.

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til.

English version: Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, In Monographs on Greenland 39(5): 250-251.

Hist.: The tale is localised in Kialineq in the North, where there are large plains. However it is not historical.

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres.

Rasmussens renskrift.: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Ingnerssuaq" / Innersuaq.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905: 222 - 223.

Resumé:

De voksne holder trommedans i ét hus, mens børnene larmer alene i et

andet hus. Den forældreløse Kaassassuk går ud, råber ind, at en stor

ild kommer, og da ingen af børnene tror ham, gemmer han sig oppe på

tørrestativet. Ilden, der er en mand med en remmesæl som pisk, myrder

alle børnene. Da de voksne ikke tror K., opfordrer han dem til at

larme om aftenen. Ilden kommer, overhældes med kogende tran, skoldes

fordærvet og flygter. K. må derfor aldrig komme ind i huset, og lige

siden har man altid forbudt børnene at larme og skrige op.

Hist.: Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret i denne base). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Det er uklart hvem fortælleren egentlig er, den 60-årige kvinde

Arnaaluk (ifølge Rasmussen 1925), eller den unge mand Appalinnguaq (ifølge Rasmussen 1905, se ovf.). I håndskriftet (se ovf.), der er Rasmussens renskrift, står Appalinnguaq som fortælleren.

Arnaaluk er imidlertid også i Myter og Sagn, III anført som fortælleren til en Kaassassuk version, der indledes med myten om Den store ild. Til denne version har det ikke været muligt identificere noget håndskrift, med mindre det er den, som Rasmussen nedskrev under første thuleekspedition 1912-14, se ID 1552. Men kombinationen af Den store ild med den gængse Kaassassuk fortælling stammer sandsynligvis fra Baffinland, hvor Kaassassuk blev pisket til kræfter af månemanden, og har slået rod i Thule området, idet både Amaanalik / Amaunalik af baffinlandsk afstamning og Pualorsuaq hos Holtved også kombinerer dem. Søg iøvrigt på Kaassassuk Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 128 - 129.

Resumé: Forladt kvinde med barnebarn (en dreng) tilkalder ræve. Først

kommer der rener, men dem kan hun ikke lide smagen af. Så bjørne, men

dem er hun bange for. Endelig kommer der ræve, flere end rigeligt.

Hun må jage de sidste bort.

Hist.: Ikke historisk. Men afskyen for renkød, som man først overvandt efter indvandringen fra Baffinland omkr. 1860, afspejles: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret) og søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 135 - 136.

Resumé: Kvinder forlades af deres mænd under hungersnød. Drager ud til

fuglefjeld med søkonger, hvor nogen af dem overlever.

Hist.: Virker autentisk.

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 16 ss. 89 - 90 har Rink sammenstykket flere varianter inkl. denne. Samme i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh and London: W. Blackwood and Sons, nr. 11, pp. 143 - 145: The Faithless Wife.)

Nedskrevet af Rink på dansk:

Et par gamle ægtefolk havde en datter, som var så smuk, at flere unge folk strided (? stredes ?) om at anholde hende; men faderen, som hed Uutaffak (også Tartuki / Tartuqi ?), var mægtig og stærk i sin gamle alder, frygtedes af alle, da han var megen (?) på holdende på sin smukke datter. Hvergang der kom friere til datteren vankede prygl og klagemål, og den gamle var altid den sejrende; derfor, imod deres vilje afholde de unge folk (sig) fra den smukke pige. Den rigtignok giftelystne datter hørte altid med vemod når den gamle far afslog en smuk ungkarl, (efter)som hun havde stor lyst til ham som mand. Tilsidst var hun så ked af det, at hun ville bedrive utugt med hvilkensomhelst. Endelig fattede hun en beslutning, at hun (nemlig hun har hørt, da hun var barn, at store indsøer altid har en beboer) ville forsøge på at gå op til en indsø som var bag ved et stort fjeld og muligen deraf kunne fordrive sin store giftelyst. En smuk morgen, da alle mandfolk gik på fangst, gik hun, efterat hun tog sine stadsklæder på, til den indsø, og da hun kom til kanten af denne, råbte hun: "mandlige lem, mandlige lem, kom dog op, jeg længes meget efter dig!" Således gjorde hun i flere dage. Faderen, som anede at der var fare på færde med datteren, da hun hver morgen pyntede sig, spurgte sin kone: "Hvorfor går vor datter ud pyntet hver morgen?" Konen, der ikke vidste (?) sin datters ad(?) adfærd passede på sin datter, og fortalte sin mand (uklart).

En morgen (da faderen) tilsyneladende gik på jagt, kom han i land lidt afsides af beboelsespladsen, og passede på sin datter hvor hun gik hen. Imedens han i skjul blivende (forholdt sig i skjul) kom datteren med hele sin pynt og gik til den omtalte indsø. Da hun kom dertil, råbte hun højt: "mandlige lem, mandlige lem, kom dog op, jeg længes meget efter dig!"

Om aftenen, da al den tildragelse (var) gået for sig, kom en yndling (yngling?), som (hed?) Qiipu (og) som var berømt for dygtighed i fangst og i angakkoq-dygtighed og spurgte, at (om?) han ikke ville overlade sin datter til ham - svarede han: "Siden min datter har drevet utugt med udyret, har jeg nu (ulæseligt ord) påholden på hende.

Var.: Søg på penis; Enkelte Kivioq versioner; Holtved: The penis of the lake.

Kapisiaq som havde uheld med sine koner (første episode).

Tolkning: Bemærk parallellen mellem søens penis og den isbjørn i indsøen som den østgrønlandske angakkoq / åndemaner - lærling kalder frem, og som æder ham: Søens bjørn / isbjørn; indsøens bjørn / isbjørn, ferskvandets bjørn / isbjørn; søens troldbjørn.

Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen.

MS: NKS 2488, VIII, 4', s. 220 - 229.

2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 275 - 277.

Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 283 - 285.

Resume: Karrak / Karraq / Uitsaleqanngitseq har på en rejse til Månen formaninger med hjem til

Tasiilaq/Ammassalik om, at Månen vil komme på straffende besøg, hvis

kvinderne ikke overholder deres tabuer efter dødsfald. To gamle koner

har brudt tabuet mod at lyske hinanden og tale om fangerne, mens de

var på fangst. De bor ved Puilortuloq / Puulortuluk ovre på Kulusuk-øen, hører om

Karraks rejse, men tror ham ikke, hvorfor Karrak besøger Puilortuloq / Puulortuluksammen med en anden åndemaner / angakok fra Sermiligaaq og til skræk og advarsel

holder en seance. Alle voksne mænd er på fangst. Månen kommer

pustende med en stormvind gennem Karraks hår, dukker op i husgangen i

bjørneskindsdragt, og alle tilhørerne maser sig ud og kaster sig over

ham med hårde knubs. Man hører en voldsom susen, da Månen fortrækker,

og han flyver op på det nærliggende udsigtsfjeld, mens en anden mytisk

skikkelse, Nilaarsik, der åbenbart er fulgt med Månen ned

fra himlen, ses på en ø i sin vandskindsdragt. Da både Månen og

Nalaarsik er forsvundet, kommer en lokal åndemaner, Angisaq, ind og

bér sin kone pakke til opbrud. De rejser og næste dag anbringer

husets ældste mand en hammer og en lampefod over indgangshullet,

der om aftenen begynder at røre på sig. Hammeren rokker, lampefoden

falder ned på gulvet, hvor den snurrer rundt (med- eller modsols?). Af

skræk flygter nu alle til en boplads længere inde i fjorden, hvor man

om aftenen hører Månens hunde gø i luften og ferskvandets kæmpebjørn

brumme under isen. Næste dag vender man hjem og får syn for lydene.

Husgangen er skredet sammen, taget er faldet ned og briksen er faldet

sammen. Hele gulvet flyder med stumperne i eet rod. Det var Nalaarsik,

der havde været på spil. Næste aften lykkes det endelig to af Karraks

hjælpeånder, en fjerntboende økæmpe, Ipak (Inupak) og en øbo,

Ikilerfik, ud for Kulusuk at få krammet på Månen, der fra toppen af

udsigtsfjeldet er i færd med at bryde hele huset ned med sit lange

stikkeredskab. Økæmpen befaler Månen at holde inde, og øboen tager spydet

fra Månen for at brække det itu, og da må Månen på knæ: "Skal da

vandet aldrig falde mere? Skal sælerne ikke få unger mere? Siden du

vil brække mit spyd." Månen får sit spyd, flyver op i luften og bort.

Var.: Manguaraq m.fl.

Hist.: Karrak, der mistede sit ene øje til angakokbjørnen, formentlig puulik-initiationens isbjørn, levede i

første halvdel af 1800-tallet. Nalaarsik er stjernen Vega, som

østgrønlænderne beregnede tiden efter, når det var mørkt. Den fulgte

samme bane som solen. Man havde myter om Nilaarsiks oprindelse, der

nøje svarede til den om Månen og Solen (Holm 1972:122; Victor

1989-93,II:388).

Naalassartoq var planeten Venus hos polar inuit / inughuit (Holtved

1951, I:56; II:19).

Hjælpeånden, der overmander månemanden er ofte Equngasoq, en stormfugleånd der ligesom Inupak også bor på en fjerntliggende ø.

Angisaq var far til Kunitit (Kunitsi?) i Noorajik. Husets ældste mand

var Tigaajats fars bedstefar.

Fortællingen virker autentisk. Det har været et par spændende seancer, og godt iscensat.

Tolkning: Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "Månen".

Version på dansk sammenstykket af 2 versioner inkl. denne i Rink 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I: nr. 15, ss. 88 - 89.

Samme noget kortere på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 91, ss. 440 - 441: The Barren Wife.

Nedskrevet af Rink på dansk:

En mand, der havde en kone som var ufrugtbar, slog sin kone hver dag på ansigtet så at hun gik med blåt øje hver dag. Tilsidst skammede hun sig for disse brændemærker. En vinter, da alt (var) usædvanligt belagt med is, tænkte hun: "Siden jeg ikke kan skaffe min mand børn, måske jeg kan tilfredsstille ham med at hente vand." En aften i den stjerneklare himmel og månen skinnede klart, gik hun at hente vand; og da hun skulle til at øse i spanden (ud? brugte kajakskind) hørte hun sagte raslen af ?, hun troede det var vinden, og hun blev med at øse. Så siger en nær ved siden af hende: "Vil du følge med til "Malenen" (Rink: almindelig benævnelse for månen). Hun vendte sig om og så en ? (slæde?). Uden at betænke sig kom hun op og drog med ham op til Månen osv. (Resten af historien er fortalt ??).

Var.: Arnaaluk 50 - 52; Sahra 179v; The man in the moon and the entrail-snatcher; Kvinden hos Qaumatip inua;

Den resterende del af fortællingen ovf. kan læses i flere versioner: I dem alle bliver konen gravid med månen og sendes tilbage til jorden, hvor hun føder en søn. Månen hævder sin faderret til barnet. Undertiden lykkes det som i den version Rink referer i 1866-71, I, nr. 15, men ofte lykkes det ham ikke, fordi moderen bryder hans tabu mod at spise af sin mands fangster. Da dør både hun og sønnen. Sønnen kan også udvikle sig til asocial krakiler, som i "Månens barn" i Gustav Holms samling. Kun i Thule-området har man en rent positiv opfattelse af fortællingen, idet sønnen udvikler sig til en stor jæger (Holtved nr. 4; Rasmussen 1921-25, III: 50 - 52)

Kommentarer: Rinks håndskrift er til tider temmelig utydelig.

Ofte er det solen, der benævnes Malina i betydningen, den der følger efter. Men på sin vis er det rimeligt, at navnet i stedet gælder månen, der ifølge myten forfølger solen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143.

Resumé: Eqilana, hendes mand Panippak, deres datter Ivalu og dennes

mand Taatsiaq overvintrer i moskusoksernes område. Hun drømmer, at

okser som mennesker tager hende til kone på et bestemt sted, hvor

parret senere overnatter undervejs tilbage til sommerpladsen. Panippak

drømmer her, at okserne som mennesker spiller bold med hans kone og

prøver på at ligge med hende. Da han vågner er hun død. Deres lille

søn sendes hen efter datter og svigersøn.

Hist.: Sikkert historisk.

Kommentar: drømmene kan associeres til nordlyset, der er boldspillende døde mennesker. De prøver i forestillingsverdenen at lokke levende op med fløjt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 110.

Resumé: En erqilik / eqqilik blev engang gift med et menneske. Da hun begyndte

at få menstrution, blev de meget interesserede i hende.

Selvom hun tit vaskede sig i floden, snusede de hele tiden til hende.

Hun boede nu i et hus nede ved floden, og hendes mand forbød hende at

forlade det. De andre erqilikker prøvede at komme ind i huset, men

manden bankede dem. Den ældste erqilik fik bank så hans mund slog

gnister, han var så vild efter at have samleje med kvinden, at

kvindens mand til sidst måtte slå ham ihjel.

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 38.

Resumé: En kæmpe skovlede mennesker, som roede i en konebåd, op.

Han fastgjorde dem til sit skindtapet. Da kæmpen sov, slap menneskene

fri. En af dem sagde: "Træd på øse-rebet!" De prøvede nu at slippe ud

af huset. Kæmpen vågnede og sagde: "Jeg glemte vist at lukke deres

øjne!" Men det var for sent at fange dem. Derfor kom menneskene tilbage

i sikkerhed og kunne fortælle om kæmpen.

Var.: Umiartuaqátáutunik; Måske er denne kæmpe beslægtet med Den store med øsen: Qalutalissuaq.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39.

Resumé:

En kæmpe og hans kone boede hos menneskene. De boede alene i

et hus. Kæmpen ville bytte kone med et menneske. Han blev enig med en

mand, om at de skulle bytte koner. Kæmpen lagde sig på sove-briksen

med kvinden, men hans penis var så stor, at de begge faldt ned fra briksen. Manden forsøgte også at have samleje med kæmpe-kvinden, men

han blev lukket inde i hendes vagina. Hun tissede ham ud.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 90.

Resumé: Ham, som ødelagde menneskenes mundvige, stod i et hjørne i hus-

indgangen. Når nogle gik ud tyggende på noget, sprang han op og

prøvede at hive det de tyggede på ud af munden på dem. På den måde rev

han deres mundvige op.

Tolkning: Måske bør man tygge sin mad enten inde eller helt ude, ikke undervejs gennem husgangen ?

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147 - 148.

Resumé: Forfædrene sulter atter en gang, og begynder derfor at spise

de døde fæller, men tørrer dog kødet først. De drager bort, efterlader

en gammel kone, der dog indhenter dem. Fremme ved kysten fanger een

en enkelt sæl, senere får de flere. Om sommeren fanges der hvalrosser,

hvis knogler benyttes til skelet i kajakker. Fra kajakkerne fanger man

hvidhvaler. Bjørnejagt om vinteren lykkes ikke. Ingen hunde tilbage.

Fanger dog en bjørn i en fælde. Bygger slæder af knogler. Tager af

sted, kommer til andre mennesker, fortæller om deres kannibalisme. En

gift kvinde blandt værtsfolkene vrager sin egen mand til fordel for en

af gæsterne, som er ugift. Hendes tidligere mand, som er en dygtig

sælfanger, gifter sig bare med en anden.

Tolkning: Man skal tilstå sin kannibalisme straks man møder andre.

Hist.: Sandsynligvis autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148 - 149.

Resumé: Ægtepar med lille barn er på slæderejse uden hunde. Da

faderen ikke kan fange noget, opstår der hungersnød. Manden befaler

konen at skubbe barnet af slæden. Hun samler det op igen. Atter en

gang befales hun at skubbe barnet ned. De når andre mennesker. Hun fortæller om mandens ordre, og hver gang

de får mad, beder hun om selv at måtte tage lidt spæk til kødet. Hun

bliver gravid, og forskyder sin mand, fordi han "har gjort hende det

vanskeligt at få endnu et barn." Han svarer: "Aldrig i livet, nej!"

Bemærk: Åbenbart association mellem spæk og graviditet (sæd = spæk).

Hun får spækket af andre, ikke af sin mand.

Hist.: Muligvis autentisk.

Orig. håndskrift: KRKB 1, 5(14): Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04; Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Uluâ" / Uluaa."Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:185 - 187.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 39 - 41: "Uluâ" / Uluaa.

Resumé:

Bopladsen rejser på fangst og efterlader en blind mand, hans mor og

lillesøster. Moderen hjælper ham til at nedlægge en bjørn gennem

vinduet og påstår, at han ikke dræbte den. Hun giver ham intet af

kødet, kun musliger. Men lillesøsteren gemmer noget af bjørnekødet til

ham under halslinningen. Han ber hende føre sig op til en sø, hvor en

lom giver ham synet tilbage, idet den dykker to gange med ham så længe

under vandet, at han næsten taber vejret. Hjemme igen ser han

bjørneskindet. Moderen lyver fortsat om det, men vil tækkes sønnen og

tar med ham på hvidhvalsfangst, hvor hun med harpunlinen om livet

tjener som modvægt mod det harpunerede dyr. En lille hvidhval klarer

hun. Sønnen harpunerer så et stort eksemplar, der trækker hende ud i

havet, hvor hun råber på sin ulu, snor sit hår til en lang tand og

forvandles til den første narhval. Bror og søster drager ud i verden.

Mennesker med store klør fortærer lillesøsteren, hvis knogler broderen

tar på ryggen og bærer (som i en amaat ?), til hun bliver levende igen. De slår sig endeligt ned hos andre mennesker, der ikke har rumpehul. En gammel

kvinde vil stikke sig et hul i rumpen og dør. Storebroderens rumpeløse

kone må føde ved kejsersnit.

Var.: Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Den blinde; Narhvalens oprindelse;

Hist.: En fælles inuit-myte øst for isblokeringen i Nordvestpassagen,

hvor indvandrerne fra Nordalaska i 1100-tallet for første gang mødte

narhvaler.

Tolkning: Strukturelt svarer den unge mands blindhed til narhvalens

sorte farve. Han blir seende ved neddykning i en sø med en lom; den

onde moder forvandles til en sort hval ved neddykning i havet med en

hvidhval, som hun er bundet til ved harpunlinens "navlestreng".

English version: Rasmussen, Knud: A Record, The People of the Polar North, 1908: 162-172.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 83 - 86.

Resumé:

Under en sulteperiode spiser Igimarasugsugssuaq / Iimarasussussuaq sine

bopladsfæller. Han får sin kone til at koge dem. Selv spiser hun

kun deres lus. Den sidste han spiser er konens lillebror. Hun græder,

mens hun piller lus af ham, men siger, at det er røgen fra bålet, der

får hendes øjne til at løbe i vand. Da der ikke er flere tilbage, vil

manden spise sin kone. Hun går ud for at samle brænde til bålet, hun

tager sin ulu med sig og flygter fra manden.

Da hun kommer til en stor sten, sætter hun sig ned og fremsiger en

trylleformular: "Vejr, sluk dig!" Hun satte sig ved læsiden af

stenen. Det begyndte at blæse op og sne. Til sidst blev hun helt

dækket af sne.

Hjemme var manden ved at blive sulten. Da blæsten lagde sig, gik han

ud for at lede efter sin kone. Han stak sin harpun ind i alle

snedyngerne, som lå oppe ad stenene. Da han kom til den snedynge, som

hans kone sad i, satte hun sin ulu op de steder, hvor hans harpun stak

ind. Hun hørte ham sige: "Ha-ang, ha-ang, hvor er de nyrer som jeg

skal spise!" Konen blev bange, da hun hørte dette, men hun havde

narret manden.

Arnaqa, som konen hed, ventede et stykke tid, så begyndte hun at

vandre. Hun så en rævefælde, med to ræve, hvoraf hun spiste den ene.

Så så hun en slæde komme kørende. Folkene på slæden blev bange for

hende, fordi de troede, at hun var et spøgelse. Hun råbte efter dem,

og de kom tilbage og hentede hende.

Hun boede nu hos dem og fortalte alt om Ig., og at han sikkert ville

komme. Ganske rigtigt kom han forbi. Han var for tyk til at komme ind

i huset, så de måtte fjerne en sten, for at han kunne komme ind.

Han fortalte, at han havde nedlagt en hval, og at det var derfor, han var

så tyk. De vidste naturligvis, at det var løgn.

Han spiste kun det kød, han selv havde medbragt og kiggede sultent på

et lille barn, idet han sagde, at det kunne være Arnaqas lille barn.

Menneskene begyndte at opfatte, at han havde onde hensigter.

De fortalte ham, at de plejede at synge trommesange bundne til

loftsbjælken. Én efter én lod de sig binde, indtil det blev Ig.s tur.

Da de havde bundet ham, begyndte de at synge: "Igimarasussussuaq med

forråd af menneskekød, Igimarasussussuaq med forråd af menneskekød!"

Da han hørte dette, blev han klar over, at Arnaqa var hos dem.

De råbte: "Lad hende slå sin mand ihjel!" Arnaqa kom ud på gulvet, de

gav hende en stor kniv, men hun kunne ikke stikke ham ihjel. En anden tog

kniven og gjorde det af med ham.

Da de havde gjort det, sagde Arnaqa. "I skal se, mit røvhul er fuld af

lus!" Men de ville også slå hende ihjel, fordi de troede, at også hun

havde spist mennesker. De slog hende ihjel. Da de bagefter skar hende

op, så de, at hendes røvhul var fuld af lus, og at i hendes mave kun

var resterne af nogle gamle såler.

De ærgrede sig over, at de havde slået hende ihjel, da hun ellers ville

have været den ældste kvinde i huset. De havde slået hende ihjel uden

grund.

Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk; Igimarasussussuaq nr. 49 A

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

Resumé: Det fortælles, at Igimarasussussuaq plejede at rive ørerne af

små børn for derefter at gå og nulre dem. Han fodrede sine hunde med

børnenes lig. Når hans bopladsfæller tog på fangst, gik han ind til

deres koner. En dag sagde en af de andres koner til ham: "Slå blot mig

og mit barn ihjel!" Det gjorde han.

En dag lod de andre mænd som om, de var på jagt. Men de gemte sig hus-

indgangen og ventede på Ig. De dræbte Ig. med en lanse, idet han var

på vej ind gennem gangen.

Så gik de hjem og sagde til hans kone: "Det fortælles, at de har dræbt

din mand, fordi han stjal deres børn." Igimarasussussuaqs kone

svarede: "Det gør ikke noget, de børn, som jeg selv ville have

beholdt, brugte han til hundefoder."

Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk; Igimarasussussuaq nr. 49.

Kommentar: en usædvanlig variant. Navnet Igimarasussuk er ellers hos de fleste østeskimoer synonymt med kannibalen der æder sine koner.

Dansk resumé ibid, s. 374.

Renskrift af et muligt orig. håndskr. (ved Peter Rosing ?): KRH, kasse 52, nr. 2, hæfte 415: "Ikalêq, Qátâtsiardlo".

Andet håndskrift: NKS 3536 II, 4', læg 22: Ikalêq Qátâtsiardlo / Qattaatsiarlu.

Resumé:

Q. er en lille pige, der kun gider lege med dukker. En aften hun leger

ved indgangen til rummet, kan moderen ikke få hende i seng. Ikaleq,

en dværg fra møddingen henter hende. På dværgens opfordring låner hun

sin mors kamikker og anorak og tar sine dukker med. Hun leger hele

vinteren uden at sove. Om foråret flytter husfællerne ud til

teltpladserne. Inden de rejser må ingen smide vand på møddingen. Den,

der gør det, vil dø, fordi dværgene ikke kan fordrage det våde. Pigen

gaber næsebor og mund helt op til ørene, og kommer endelig ud af

møddingen, da husfællerne er kommet tilbage for vinteren. Hendes mor

må anbringe to små træstykker under hendes øjne, der ikke længere kan

lukkes. Pigen falder endelig i søvn, får sovet ud og bliver en sød

arbejdsom pige, da hun vågner.

Var.: Holtved 19; 19A;

Hist. I andre varianter kommer pigen kun hjem igen pga. det tøj, hun

har lånt af sine forældre. For en variant fra Sydvestalaska se

Fienup-Riordan 1994: 66.

Tolkning: se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "dværge".

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 109 - 110.

Resumé: En indlandsbo kom til en rævefælde lavet af is. Eftersom han

var sulten, gik han ind i fælden efter lokkemaden og blev fanget.

Han begyndte at græde, for derefter at dø. Snotten fra hans næse var

frosset til istapper, så han stod oprejst.

Da en mand kom for at se til sin fælde, troede han først, at det var

en ræv, men så så han, at det var et kæmpe menneske med noget mærkeligt

tøj på. Sådan en havde han aldrig set før. Han gik hjem og hentede

sine venner. Nogle gamle så, at det var en død indlandsbo. De

begravede ham, fordi de ikke ville have døde som lignede mennesker

liggende og flyde. Indlandsboen døde, fordi han ikke kendte denne

slags rævefælder.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 45 - 46.

Resumé:

Som så ofte før, havde de dræbt en mand, hvis kone var gravid.

Da barnet var blevet født, dyppede konen det i havet, indtil det havde

vænnet sig til det. Da drengen var blevet stor, svømmede han rundt ude

i havet. Han spurgte sin mor: "Er jeg ligesom en remmesæl?"

Hun svarede: "Ja du er som en remmesæl." Fordi menneskene havde dræbt hendes

mand, opdrog hun sin søn, til at blive en hævner. Hun sagde til sønnen:" Du skal

svømme op foran dem der." Det gjorde han. Da menneskene inde på land havde set

ham, gik de ned til kajakkerne. Mændene forfulgte sælen langt ud på havet. Da

sagde det lille remmesæls væsen:" Hvor er mit vejr, ungâ, ungâ / ungaa!" Da

rejste sig en orkan. Den ene efter den anden kajak kæntrede. Kun en

lykkedes det at komme på ret køl og at komme i land. På den måde lod

han mange forsvinde, fordi de havde slået ham, der skulle have været

hans far, ihjel.

Var.: Svømme under vandet som en sæl.

Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift.

Originalen findes ikke længere. Heller ingen afskrift i Kraghs samling: NKS 2488, VI.

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2, ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

The Blind Man who recovered his Sight.)

Oversættelse i fyldigt resumé ved Chr. Berthelsen:

Manden, der brugte sin mor som fangstblære. (Orig. uden overskrift)

En enke havde en søn og en datter. Sønnen blev blind, og hans mor gav ham ikke noget at spise. Men søsteren gav ham noget at spise i hemmelighed. En dag kom der en isbjørn og stak hovedet ind igennem vinduet. Den blinde bad søsteren række ham

buen, og ved søsterens hjælp skød han bjørnen. Han kunne høre, at han ramte

dyret, men moderen sagde, at det var tværbjælken, han ramte. Moderen og søsteren

flænsede isbjørnen. Moderen ville ikke give ham noget kød, men det gjorde

søsteren i al hemmelighed.

Da det blev forår, lod den blinde sig føre af sin søster til en stor sø. Mens

han lå på ryggen ved bredden af den store sø, hørte han susen. Det var en fugl,

der fløj lige hen over ham. Den anden gang den fløj forbi, rørte den ved hans

ene øje og næste gang igen begge øjnene. Han nåede lige at få et glimt af

fuglen. Det var en rødstrubet lom. Da han gik tilbage til huset, så han et

isbjørneskind, der var strakt ud på jorden ved hjælp af pløkke. Han spurgte sin

mor, hvor skindet stammede fra, og fik at vide, at det var et, der var blevet

efterladt af nogen.

Da hvidhvalstrækket viste sig, sagde sønnen.: Bare man havde en fangstblære. -

Moderen sagde: Brug mig som fangstblære. Sønnen bandt sin line omkring livet på

moderen. - Moderen sagde til sønnen, at han kun skulle harpunere mindre hvaler.

Men da en stor hvidhval dukkede op, harpunerede sønnen den trods moderens

protester, og han skubbede moderen ud i havet. Hvidhvalen og moderen dukkede op

lige efter hinanden, og moderen råbte: Uluga (min ulu), og det gjorde hun hver

gang hun dukkede op. Moderen havde en pels, der var lavet af spraglet sælskind. Hun blev til en narhval og hendes udslåede hår til hvalrostænder. Narhvalen

stammer således fra denne kvinde.

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

Kommentar: Ned- eller afskriveren har vist sovet, da han forsynede narhvalen med hvalrostænder. Enkelte narhvaler har dog to tænder. Eller måske var han fra et område, hvor man aldrig så en narhval. Håret, der blir til tanden, er netop ikke udslået, men  - som det fremgår af andre versioner - snoet.

This handwritten text is a copy made by a student teacher. The original handwritten text no longer exists. Neither is there a copy in Kraghs collection: NKS 2488 VI)

In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105:

The Blind Man who regained his Sight.)

Detailed summary translated by Chr. Berthelsen:

The Man who used his Mother as a Hunting Bladder (The original version does not have a title.)

A widow had a son and a daughter. The son was blinded and his mother did not give him anything to eat. But his sister gave him food in secret. One day, a polar bear came along and poked its head in through the window. The blind man asked his sister to pass him his bow, and with help from his sister, he shot the bear. He could hear that he had hit the bear, but his mother said that he had hit a crossbeam. His mother and sister flensed the polar bear. His mother did not want to give him any meat, but his sister surreptitiously gave him some.

When the spring came, the blind man let his sister lead him to a large lake. While he lay on his back on the edge of the lake, he heard a whooshing sound. It was a bird flying directly over him. The second time it flew over, it touched one of his eyes. The time after that it touched both of his eyes. He just about managed to catch a glimpse of the bird. It was a red-throated diver. When he went back to the house, he saw a polar bear skin stretched out on the ground, held with pegs. He asked his mother where the skin had come from and was told that it was one that had been left behind by somebody.

When the migrating beluga whales came along, the son said, “If only I had a hunting float.” His mother said, “Use me as a hunting bladder.”  The son tied his line around his mother's waist. The mother said to her son that he should only harpoon small whales. However, when a large beluga surfaced, the son harpooned it in spite of his mother's protests, and then pushed his mother into the sea. The beluga and his mother surfaced (one just after the other) and his mother cried, “Uluga (my ulu).” She repeated this every time she surfaced. The mother was wearing a skin garment made from the skin of a common seal. She became a narwhal and her hair, which was loose, formed walrus tusks. Thus, the narwhal comes from this woman.

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

Comment: The person who wrote down or copied the story must have been asleep when he equipped the narwhal with walrus tusks! However, some narwhals do indeed have two tusks. Or perhaps he came from a region where narwhals had never been seen. The hair which forms the tusk, is actually not loose, but was  according to the other versions- twisted or wound up.

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124.

Resumé: Kødtyven Iseraq fanges en dag på fersk gerning. I øvrigt var

han ferm til at fange ræve.

Var.: Papikkaalaq; Ivalimaaq; Iseraq; De tyvagtige dværge;

Hist.: Sikkert historisk, men associationen mellem tyvagtighed og

ræve er påfaldende.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Han blev kaldt Izimarti / Îsímartik / Îsímardik / Iisimmardik fordi han ikke var rigtig klog / aldrig tænkte sig om. Han var kolerisk, hævngerrig, en dårlig fanger og han slog flere mænd ihjel, nogle af dem uden forståelig grund (ifølge de to fortællere).

Et af ofrene blev Apadito / Aappilattoq, der presset af Ii. havde solgt ham sin flotte fugleblæreharpun med harpunspids af jern (nogle af Victors informanter mente at jern stammede fra månen). Til gengæld fik Aap. Iis. kone, som Aap. dog senere blev ked af og derfor forlangte at få sin harpun tilbage. Ii. bad Qiarnak / Qiarnaq (onkel til Eiriki / Iialikki / Erik, som Victor kender) om at låne hans kniv, og under en festlig sangkamp i Tasiilarsik mellem Aap. og Aditsakat / Alitsâkât / Alitsaakaat stikker Ii. Aap. ned bagfra og sønderlemmer liget, putter hovdet i en fangstblære og sænker det i en lille sø bag næsset, men det ene øje begraver han under nogle sten på toppen af bjerget ved Tasiilaartik og det andet gemmer han på det sikreste sted, nemlig i sin øverste lampe, for bedre at kunne holde øje med at den døde ikke hævner sig.

Mordet på Uitsinak alene ude i kajak midt på blanken dag, kender man ikke årsagen til. Heller ikke til at Ii. hjalp Imatak med at dræbe Kunuzi's (Kunnitsi's el. Kunnak's ?) to brødre, som Imatak (?) af ukendte grunde ville myrde. Imatak var for svag til selv at gøre det og kunne nemt overtale Ii. til at hjælpe sig (de to brødre er måske Kaajammat og hans lillebror, se Jens Rosing 1960).

Ii. dræbte flere både i Umiivik og længere mod syd, enten direkte korporligt eller ved hekseri. Således også sin svoger (Issiavik), med følgende forudgående forløb ved det sydlige Umiivik: Svogeren havde sammen med andre nedlagt en hvalros, men afviste et forslag om at man skulle vente på at Ii. også nåede frem (og dermed kunne få fangstpart af den) inden man parterede den. Ii. havde nemlig engang sagt, at hvis han nogensinde så et stort nedlagt dyr før det blev parteret, ville han dræbe en af fangerne, der havde nedlagt det. Man skyndte sig med parteringen, Ii. blev rasende, da han nåede frem. Han fik dog noget af en stødtand / kæbeben af sin svoger til et harpunfæste, men intet af kødet. Alle tog så i højt humør - Ii. dog sur - til en nærliggende ø med en god sten at tilslibe tandstykkerne på. Man fik Ii. i humør, Igeko / Eqeeqqoq / Kunnak underholdt med sange, synet af en sæl ude i vandet gav svogeren lejlighed til at hente den eneste bøsse man ejede, og det lykkedes ham uset at skyde Ii. en kugle i nakken. Ii. døde og blev stiv på stedet. Alligevel ville svogeren stikke ham 'død' endnu engang med hans egen fuglepil for at gøre ham "blød", men kræfterne slog ikke til og Eqeeqqoq måtte presse odden dybt i det stive bryst. Man parterede ham ifølge de vanlige mord-ritualer: Hovedet blev smidt i en klipperevne, kroppen blev først dækket med Ii.s eget kamikhø, dernæst fraskåret arme og ben og så sænket i en stillestående sø. Det ene øje lagde Eqeeqqoq i sin kajakstævn og præsenterede det senere for Ii.s kone, da han meddelte hende mordet, hvorefter hun besvimede.

Man holdt en stor fest af bare lettelse over at den frygtede mand var død. - Men angakkoq'en, åndemaneren Napatsidak (?) fandt frem til Ii.s nedsænkede krop, talte med den døde, der sagde at han ikke formåede at hævne sig, fordi han manglede sin sjæl. Nap. fandt hovdet, satte det på kroppen, fjernede kamikhøet og fortalte de døde at banemanden var svogeren, der nu var taget videre sydpå på handelsrejse. Men hvis Ii. skyndte sig kunne han nå at hævne sig. Det skete så, idet både svogeren og dennes to sønner døde.

Var.: Ilisimmarteq; Iisimmardik; Îsímardik.

Hist.: historisk beretning fra sidste halvdel af 1800-tallet. Ii.s mord og mordet på ham er medregnet i de 9 mord i alt, der blev begået fra 1884 til 1893 (Holm & Petersen 1921: Medd. Grønland 61:618). Se også Sonne 1982, Études Inuit Studies, Vol 6.

Kommentar: Desværre er det sjældent muligt at harmonisere Victors stavning af navne med andres, fx Jens Rosings, eller med den autoriserede østgrønlandske.

Orig. håndskr.: KRKB, Knud Rasmussens Arkiv: Fra 1. Thuleekspedition 1912-14.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Resumé:

Børnene i et hus larmer, mens de voksne er til åndemaning i et andet

hus. Kaassassuppaluk advarer børnene mod den store ild og ber om at blive løftet op på tørrestativet. Det sker; børnene larmer videre. Ind kommer den

store ild med sin pisk af en hel remmesæl med lange klør. Den trækker

børnene ud i husgangen og skolder dem ihjel. K. løber over med besked

til de voksne, der beskylder ham for miseren. Han overtaler dem til

selv at larme om aftenen. K. får ikke lov til at være inde. Man

larmer, ilden kommer, og man hælder kogende tran ned over remmesælen.

Ilden fortrækker. K. er herefter forvist til husgangen, hvor hans onde

bedstemor prygler ham sammen med hundene, og når han søger varme på

taget ved luften fra loftsventilen, trækker husherren Umerluttooq ham

op i næseborene. Han får kun sej hvalroshud at spise. Han tygger det

med en lille knivsten mellem tænderne. Knivstenen gemmer han i

forhuden på sin penis. K.s anden bedstemor, hans mormor, er god mod

ham og tørrer altid hans tøj. K. møder en kæmpe, der parterer sin

fangst og K. råber til ham om et stykke. Kæmpen, der kun hører en svag

ringen for ørerne, tror det er et dødt menneske og giver ham en lille

offerbid. K. har evne til at forstørre stykket. Han spiser sig mæt

og lægger med besvær den store rest i depot. Den er væk, da han kommer

tilbage. Kæmpen, der har spist det, får ondt af K. og træner hans

kræfter ved sammen med ham at rulle sten rundt. Da K. er ligeså stærk

som kæmpen lover denne ham at sende tre bjørne som erstatning for det

spiste kød. K. bliver stadig mishandlet hjemme. Om natten trækker han

en indefrossen konebåd op af isen. Alle forbavses næste dag og U.

siger hånende til K., at det nok er ham. Da bjørnene kommer, låner K.

sin gode bedstemors korte støvler, dræber bjørnene, bærer dem hjem som

var de harer og bygger sig et stort udendørs ildsted til kogningen.

Først smider han dog sin onde bedstemoder i ilden, og beroliger sin

gode bedstemor. Hende vil han intet ondt gøre. U. og de andre flygter,

mens K. koger og spiser bjørnekød. K. finder U. ved kanten af en stejl

skrænt, ryster ham med et greb i næseborene ud over skrænten, og

ligger med alle hans koner. K. gengælder også alle andre fællers

ondskab, hvorefter han rejser sydpå og får kajak, men blir dræbt,

fordi han får for vane at klemme små børn ihjel.

Var.: Kaassassuk.

Hist.: Indledningen med fortællingen om Den store ild har også de to versioner, som Holtved fik af både Amaanalik og Pualorsuaq. Ligeså er Kaassassuk hovedpersonen i en kort version af Den store ild, "Innersuaq", som Rasmussen fik af Appalinnguaq fra Appat, Thule. Der var således i Thule en vis tradition for at associere Kaassassuk til den, der redder sig fra den store ild. Måske er det en påvirkning fra det sydøstlige Baffinland, hvor Amaanaliks fortællinger stammede fra. Her findes en version (hos Franz Boas), hvor det er månemanden (en stor ild?) der pisker kræfter i Kaassassuk.

Rasmussen fik desuden en version uden indledningen med Den store ild. I det øvrige  er den næsten identisk med Arnaaluks. Se Qilerneq, Kaassassuk.

Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Det er uvist om det er Rasmussens mangelfulde nedskrift, der

gør, at fortællingen virker kluntet. Holtveds senere version er mere

retfrem. I varianten hos Rasmussen bemærker man at K. til slut flytter sydpå.

Det kunne tyde på at man mente at fortællingen stammede sydfra. Men som det fremgår af kildeudredningen ovf. er der en del grus i maskineriet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 47 - 52.

Resumé:

Kâgssagssuk var en forældreløs dreng, som boede i et hus med

andre mennesker. En aften skulle de voksne ud for at høre trommesang.

Børnene skulle være alene hjemme. Alle børnene begyndte at skændes,

kun Kaassassuk gik udenfor. Der så han pludelig den store ild, som

kom nærmere. Han gik ind i huset og sagde:" I må være stille, fordi

den store ild kommer. Børnene blev ved med at skændes.

Oppe under loftet lå et bjørneskind til tørre. Da børnene ikke ville høre efter

sagde han til dem:" Løft mig op til tørrerammen." Det gjorde de, og den store

ild kom nærmere. Som pisk havde den en kæmpe remmesæl med store klør. Da

pisken kom ind, flygtede børnene op på platformen, men den fik fat i dem, og

smed dem ud til den store ild. Den brændte dem og åd dem. Da der ikke var flere

tilbage, prikkede pisken lidt til tørrerammen, men dog uden at skade

Kâgssagssuk. Den forsvandt igen, efterladende Kaassassuk alene.

Da de voksne kom tilbage, spurgte de ham:" Hvor er dine kammerater?"

Han svarede:" Den store ild har dræbt dem." " Han lyver!" var deres

svar. Umerdlortorssuaq / Umerlortorsuaq tog ham i næsen og sagde: "Se den lille løgner, han har dræbt dem, sådan en usling!" De viste deres afsky for ham, men

sagde :" Lad os prøve at råbe, så kan vi se hvilken usling han er."

Henne ved vinduet var de begyndt at koge en stor gryde med

sælolie, Kaassassuk blev sendt udenfor. Da olien var kogt, begyndte

de voksne inde i huset at råbe. Kaassassuk råbte til dem: "Se den

store ild kommer!" Menneskene prøvede at sende ham ind i ilden, med

han blev ved at råbe.

Nu var ilden tæt på, men de ville ikke lade ham komme ind, han måtte

lukke sig ind i forrådskammeret.

Nu kunne de se den store ild, og den store remmesæl var på vej

ind i huset. Inde i huset stod to gamle kvinder parat til at skære

gryden med kogende olie ned, for at skolde den store remmesæl, der

kom til syne. Da det var gjort, fortrak den store ild, fordi den nu

havde mistet sin hale.

Remmesælen lå nu skoldet i huset indgang, så de var nødt til at

kravle over den, for at komme ud. Udenfor så de, at Kaassassuk stadig

var i live. Umerdlortoq løftede ham op i næseborene, og lod ham falde.

På vej ud af huset satte en gammel kone sig ned på remmesælen,

idet hun skoldede sine kønsorganer. Da hun havde gjort dette, løb hun

ned til stranden, hvor hun skar dem af og kastede dem i havet, idet

hun sagde: "Tag dem til muslinger, muslinger smager godt." På den måde

blev de til muslinger.

Umerdlortoq kunne nu ikke tåle synet af Kaassassuk, hvergang han så

ham løftede han ham op i næseborene, som nu var store som

skorstensrør (eng: funnel).

Kaassassuk boede sammen med hundene i hus-passagen. Når hans bedste-

mor skulle urin-spanden, plejede hun at slå ham. Når han sad i

nærheden af huset lufthul, for at få varmen, tog Umerdlortoq en pind

for at jage ham væk. Når Umerdlortoq / Umerlortoq gav sine hunde mad, gav han

nogle gange et stykke hvalroshud til Kaassassuk, der spiste det,

selvom han ikke havde nogle tænder. Umerlortoq kunne ikke forstå det,

og selv om han undersøgte Kaassassuk grundigt, fandt han ikke nogen

kniv. Kaassassuk gemte en kniv under forhuden på sin penis.

Den eneste der var god imod ham, var hans anden bedstemor, hun gemte

ham bag sin ryg på sovebriksen, når de andre drillede ham for meget.

Vejret blev mildere, og hans bedstemor sagde til ham, at han skulle gå

en tur, for at få varmen.

Han gik en lang tur men kom tilbage. Han sov i hus-passagen, og den

anden bedstemor slog ham så, det gjorde meget ondt.

En dag han var ude at gå, så han en mand, som stod og flænsede noget

kød. Kâgssagssuk spurgte manden, om han måtte få noget kød. Manden

hørte det og sagde:"Der er noget der synger i mit øre, her har du

noget at spise." Så forsvandt han. Der hvor han havde stået lå et

stort stykke kød. Kaassassuk spiste så meget han kunne og gemte

resten. Så gik han hjem, for at sove i hus-passagen med hundene. Hans

onde bedstemor tømte urinspanden og bankede ham endnu mere voldsomt.

Næste dag gik han ud for at finde det gemte stykke kød. Han kunne ikke

finde det, og han begyndte at græde, fordi han var meget sulten. En

mand kom hen til ham og spurgte hvorfor han græd. " Jeg havde noget

her, men nogen har taget det," svarede han. Manden prøvede at trøste

ham. Han sagde:" Det er mig der har taget det, fordi jeg troede, at

der var nogle, der havde smidt det ud. Lad os lege lidt for at få

varmen." Manden begyndte at rulle en stor sten, og sagde til

Kaassassuk, at han skulle gøre det samme. Han prøvede, men kunne ikke

rokke den, han begyndte at græde.

Manden sagde:" Lad vær med at græde, gør dig umage og prøv en gang

til!" Men Kaassassuk kunne stadig ikke rokke den. Manden blev ved at

opmuntre Kaassassuk, indtil han fik en af stenene til at rulle. Så

sagde manden til ham:" Nu er du blevet stærk af at se, at du kan få

alle stenene til at rulle. Gå blot hjem, på din vej vil jeg lade tre

bjørne komme tilsyne." Da han kom hjem, sov alle.

Umerdlortoq / Umerlortoq havde en kone-båd, som var lukket inde af isen.

Kaassassuk gik ned for at hive den op, og ødelagde den derved.

Derefter gik han ned og lagde sig i hus-passagen for at sove. Den onde

bedstemor tømte urinspanden og smed ham ud, så han faldt og slog sig.

Umerdlortoq hev ham op i næseborene, som nu var helt opsvulmede, og

smed ham ned på jorden. Da så han, at hans båd var helt ødelagdt, og

han sagde:" Hvem har ødelagdt min båd?" Og han tog igen fat i

Kaassassuk, og lod ham falde til jorden.

De blev ved med at behandle ham dårligt. Den eneste der ikke gjorde

det, var hans bedstemor, som lod ham sidde inde, mens hans tøj blev

tørt.

En dag han sad og ventede på at hans tøj skulle blive tørt, hørte han

stemmer udenfor:" Der kommer tre bjørne!" Umerlortoq sagde for sjov:"

Hvor er Kaassassuk!" Kaassassuk havde ingen kamikker at tage på, men

hans bedstemor gav ham nogle, så han kunne gå ud. Han gik lige hen

til de tre bjørne, dræbte de to bjørne-unger og vred hals om på den

store bjørn. Derefter løftede han dem alle tre hjem på en gang. Nu

blev Umerdlortoq bange.

Kaassassuk lavede et stort bål, da han var kommet hjem. Umerdlortoq

gjorde sig klar til at tage afsted, men Kaassassuk sagde til ham:"

Bliv og spis noget bjørnekød." Umerlortoq hørte ikke efter og tog

afsted. De andre kogte en  kæmpe kød-gryde, så de spiste alt det de

kunne. Kaassassuk var blevet et rigtigt menneske.

Han tog sin onde bedstemor og brændte hende, til der kun var mave

tilbage. Da den gode bedstemor så dette, ville hun løbe væk, men

Kaassassuk sagde, at han ikke ville gøre hende noget.

Derefter boede de sammen. Kaassassuk gav hende et nyt bjørne-skind.

Kaassassuk begyndte at lede efter Umerlortoq, og han så dem oppe på

en høj skrænt. Han gik derop, og tog Umerlortoq i næseborene og lod

ham hænge ud over skrænten, indtil hans næsebor var helt ødelagte.

Derefter voldtog han de to koner og sagde til Umerlortoq: "Se dine to

koner, dem som ingen måtte røre!" Umerlortoq kunne ikke se noget pga.

sin ødelagdte næse. Kaassassuk gik hjem.

Kaassassuk havde en fætter som hed Sorqârdluk / Soqqaarluk. Han var meget god til

at kløve med en ismejsel. Dette hørte en mand som hed Umigtuaq, som

havde to hvalrosser froset fast i is-foden. En dag kom Kaassassuk og

Soqqaarluk på besøg hos Umigtuaq / Umittuaq. Da de kom ind sagde han:" Hvor er det synd at vi ikke har noget at spise, der ligger ganske vist noget

hernede, men det er frosset fast." Så gik de to fætre ned for at få

hvalrosserne løs. De prøvede længe men kunne ikke få dem løs. Til

sidst sagde Kaassassuk at Umittuaq skulle hjælpe til, det gjorde han

og de fik hvalrosserne løs. Umittuaq blev lidt skadet da de arbejdede.

Sorqârdluk / Soqqaarluk parterede hvalrosserne. Umigtuaq havde nu set hvor stærke

de var. De blev der et stykke tid.

Kaassassuk boede sammen med sin bedstemor, og han havde bedt hende om

at finde en kone til ham. Alle ville gerne have ham til svigersøn. Men

han giftede sig med en forældreløs.

Til sidst begyndte Kaassassuk at opføre tromme-sange, han sang:

         "Når de ligger derovre, når de ligger derovre,

          hvor mange er mine koner, hvor mange er mine koner,

          når de ligger derovre, når de ligger derovre,

          hvor mange er mine koner, hvor mange er mine koner."

Sådan sang han, fordi alle ville have ham til svigersøn, fordi han var

så stærk.

Var.: Den store ild; Kaassassuk.

Kommentar: Sammensætningen af Den store ild med Kaassassuk er forholdsvis sjælden. Se de øvrige varianter.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 52 - 54.

Resumé:

Lille Kaassassuk havde to bedstemødre. En af dem tømte altid

urin spande ud i hovedet på ham, når ham lå i hus-passagen og sov. Han

var begyndt at gå ud, efter at alle hans venner var blevet brændt af

den store ild. Han havde advaret dem og sagt:" Vær stille, den store

ild kommer." Ilden kom og han kravlede op på tørre-rammen, efter ilden

kom den store remmesæl, og mange døde. Da deres forældre kom hjem, spurgte

Umerdlortoq / Umerlortoq ham:" Hvor er dine kammerater?"

"Den store ild har dræbt dem," svarede han.

De sagde at han løj, men så kom den store ild. Kâgssagssuk / Kaassassuk måtte

ikke komme ind i huset, så han låste sig inde i forrådsskuret. Når han

prøvede at varme sig lidt, hev Umerlortoq ham i næseborene.

Han begyndte at vandre rundt. En dag så han en mand, der stod og

flænsede noget kød. Han spurgte, om han måtte få noget, og manden gav

ham mere, end han kunne spise. Resten gemte han under en sten. Han

fortalte sin bedstemor om det, og hun sagde, at han skulle blive ved

med at spise derude.

Han gik atter derud, men kødet var væk, og han begyndte at græde.

Mens han græd, kom en mand hen og spurgte hvorfor han græd. Det var

ham, der havde taget kødet, fordi han troede, at det var blevet smidt

ud. Manden begyndte at rulle en kæmpe sten, og sagde at Kaassassuk skulle prøve. Det gjorde han, og stenen rullede. Nu var Kaassassuk

blevet stærk, og han gik hjem. Manden sagde til ham, at tre bjørne

ville dukke op.

Da han kom hjem, tørrede hans gode bedstemor hans tøj, og lidt efter

dukkede tre bjørne op. Da Umerlortoq så dem, sagde han, at

Kaassassuk skulle gå hen til dem. Han lånt sin bedstemor kamikker,

og sin fætteres kniv og gik ned til stranden. Han gik lige hen til de

tre bjørne, drejede halsen om på moren og dræbte de to unger. Han bar

alle tre op til huset. Da Umerlortoq så det, flygtede han.

Kaassassuk sagde: "Lav en stor koge gryde!" Det gjorde de.

Kaassassuk tog sin onde bedstemor, og skubbede hende i gryden. Den

anden flygtede, men Kaassassuk sagde, at hun ikke skulle være bange,

at han ikke ville hende noget ondt.

Han begyndte at lede efter Umerlortoq. Han fandt ham, og tog ham i

næseborene, og voldtog hans koner.

Her slutter forfædrene historien.

Var.: Den store ild; Kaassassuk.

Kommentar: Sammensætningen af Den store ild med Kaassassuk er forholdsvis sjælden. Se de øvrige varianter.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120.

Resumé: Kaagunnaq begraves under stenskred. Angakkoq / angakok / åndemaner fra Canadisk Arktis (Adlet / Adtlet / Allet) graver ham ud og genopliver ham.

Hist.: Pualorsuaq har sikkert fortællingen fra de hjemvendte

medlemmer fra 5. Thule-ekspedition.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 41 - 45.

Resumé:

En lille dreng boede hos sin bedstemor. Han gik ofte på besøg,

men han fik altid sit tøj revet i stykker. Hans bedstemor reparerede

altid hans tøj. De eneste der ikke ødelagde tøjet, var Kivioq og en

anden kammerat. Tilsidst havde han ikke noget tøj at tage på.

Bedstemoren, som efterhånden var træt af at reparere hans tøj, sagde

at når han var nede ved havet, skulle han opføre sig som et

sælmonster. Drengen opførte sig som et sælmonster, og lokkede på den

måde de andre drenge langt ud på havet.

Da drengens bedstemor så det, gik hun ned til havet og sagde: "Hvor er

mit vejr- hvor er mit vejr ?" Med det samme rejste en orkan sig, og

alle drengene, pånær Kivioq, kæntrede i deres kajakker.

Langsomt lagde vinden sig. Kivioq fik øje på en kyst langt borte. På

land fik han øje på en kvinde, som prøvede at få en gryde i kog, idet

hun brugte et skulderblad fra en hval som læhegn. Kivioq betragtede

kvinden. Læhegnet blev ved med at vælte i vinden. Kvinden sagde:

"Manden vil ikke have en der vælter hele tiden."

Kvinden levede ved en kyst, hvor der ofte drev ådsler ind.

Kivioq viste sig for hende, og hun blev meget glad. Hun sagde:" Jeg

bor her alene og hedder Niaqutsiaq - ved Qilangatsiaq drev jeg engang

ud på en isflage."

Hun boede i et telt. Inde fra teltet hørtes en sang: "Qang, qang,

qang-  dyr fanget, fanget, fanget der oppe fra, der nede fra

harpunering."

Kivioq gik ind i teltet. Indenfor var kun kvindens barn. Men under en

lampe lå en dukke, som var en del af kvindens halskæde. Det var denne

dukke som sang for at trøste barnet. Så snart Kivioq var gået ud,

begyndte dukken at synge den samme sang igen.

Kivioq blev hos kvinden, og de fik mange børn. Det skete ofte, at dyr

strandede på kysten, når det var lav-vande. Af disse dyr levede de.

Kvinden sagde til børnene:" Formèr jer, så vi hurtigt bliver mange!"

Selv om de var brødre og søstre, havde de samleje med hinanden, og

blev hurtigt endnu flere mennesker.

Kivioq begyndte at længes hjem, derfor tog han sin kajak, og roede i

lang tid. Endelig hørte han en kalden inde fra land:" Kom og tag

noget ud af mit øje- kom og tag noget ud af mit øje!" Han gik i land,

for at se hvad det var.

Det eneste han kunne se, var det forreste lille lalleben fra en sæl,

der var tilgroet med lyng. Da han havde set det, roede han atter ud i

sin kajak. Han havde roet et stykke tid, da han atter hørte stemmen

kalde. Igen roede han ind til kysten, og så kun lallebenet. Uden at

røre det, gik han tilbage til kajakken, og roede ud igen. Tredie gang

han hørte kaldet, gik han hen og så nærmere på lallebenet. Han

fjernede lyngen fra lallebenet, og nu blev det stille. Det havde råbt,

fordi det var helt groet til.

Endelig kunne han ro videre, tilsidst fik han øje på et hus. Han stod

ud af kajakken, og gik op til huset, hvor han fandt en kvinde. Kvinden

var villig til at tørre hans kamikker. Mens kamikkerne blev tørret,

lagde Kivioq sig på sovebriksen. Kvinden havde en kniv som hale.

Kivioq lod som om han sov, da kvinden kravlede oven på ham. Lig idet

hun skulle til at sætte sig på ham, rullede han til siden. Mens

kvinden klagede sig, tog han hurtigt sine kamikker, og roede bort derfra.

Mens han roede, mødte han nogle nysgerrige mennesker, som sad på siden

af hans kajak. De gik ovenpå havet, nogle med bukserne hevet op, og

nogle med bukserne hængende nede i vandet. Hver gang de satte sig op

på hans kajak, var han lige ved at kæntre. Tilsidst lod de ham være,

og han roede videre. Et andet sted mødte han en stor mængde mennesker.

De tog hans sælblære og begyndte at spille bold med den. De roede på

siden af ham, han var bange for, at de ikke ville give ham blæren

igen. Det gjorde de, og han roede hurtigt væk.

Han havde sejlet længe, da han endelig så et menneske. Oppe fra land

sagde en mand til ham:" Kom, kom og kig på skrænten, alle de smukke

ting. Kom lad os gå hen og se alle de smukke ting, som er henne ved

skrænten!" De gik begge hen til skrænten. Da Kivioq følte, at manden

ville skubbe ham ned, skubbede Kivioq manden ned i stedet for. Ned for

enden af skrænten lå en mængde menneskeknogler, fra alle de mennesker,

som manden havde skubbet ned. Kivioq roede videre.

Efter et stykke tid så han et telt inde på land. Han gik hen til

teltet og kiggede ind i det. En kvinde sad der og skrabede skind. Mens

han betragtede hende, skar hun pludselig det ene øjenbryn af og

puttede det i munden. Det begyndte at dryppe på skindet. Da Kivioq så

det, skyndte han sig ned til sin kajak. Kvinden kom til syne og hun

sagde: "Jeg kunne godt tænke mig at skære ham der i stykker!" Da hun

sagde det, var Kivioq lige ved at kæntre. Men han vendte sig om med

sin harpun, som om han ville kaste den og sagde:" Og må jeg gøre

gengæld." Kvinden satte sig ned og smadrede sin ulo. Da hun havde

gjort det, tog Kivioq afsted.

Efter at have roet et stykke tid, så Kivioq et stort telt med forrum. Inde i teltet var Erqautdlôq / Eqqaallooq og hendes datter. Her boede de godt,

og Kivioq flyttede ind hos dem. Ude i forrummet lå en stor pilegren

med stor knaster. Kivioq tog datteren til kone. Pilegrenen rystede,

fordi den var jaluox. Den havde haft moren og datteren til koner, idet

de brugte knasterne som penis. Hvergang de havde kastet den i havet,

var den altid kommet med bytte. På den måde havde den forsørget dem.

Da Kivioq havde taget datteren til kone, begyndte han at gå på jagt i

sin kajak. Når han kom tilbage med en sæl, kom Eqqaallooqs datter og

bar byttet op på sine skuldre.

En dag Kivioq havde været ude på fangst, kom hans kone som sædvanlig

ned for at bære byttet op. Denne gang snublede hun, og Kivioq forstod at

Eqqaallooq havde dræbt sin datter og trukket hendes hud ud over sin egen

krop. Hun gik tilbage til teltet. Da Kivioq kom op til hende spurgte

han:" Hvor er din datter ?" Eqqaallooq svarede:" Hun er ude og samle

bær." Men Kivioq vidste at det var løgn, og han sagde til hende:" Gå

hen og tag min harpunline, den ligger i indgangen." Hun svarede:" Jeg

tror ikke at jeg kan nå den, heller ikke hvis jeg står på tæer." Kivioq

kunne se, at hun havde forsøgt at få liv i sin datter, men uden at det

var lykkedes. Han rejste videre.

Tilsidst kom han til sit hjem-land. Han roede hen til bopladsen, hvor

han kunne se sine gamle kammerater. De begyndte at råbe:" Kajak!"

Kivioqs kone hørte det og sagde:" Årerne ser helt røde ud, som om det

var Kivioq der kom."

Kivioq var nu på bopladsen, og han spurgte sin kone: "Mens mine

knogler har været druknet, har du da været gift?" Det havde hun, fordi

hun havde troet, at han var druknet.

Var.: Kivioq / Givioq

Hist.: påkaldelsen i begyndelsen "Hvor er mit vejr" er et ritual, som inuit i Canada ofte brugte: det er det vejr, der var på ens fødselstidspunkt, man således kalder frem. Se også: A woman fetches birth-hour of deceased.

Kommentar: tidevandsfangst.

Dette er iøvrigt en usædvanlig fyldig version af Kivioq

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 115 - 116.

Resumé: Fjender kommer for at dræbe Kumallaq og opfordrer ham til at drikke med både dem deroppe og dem dernede. Men Kumallaq viser sig usårlig og udrydder selv alle fjender med pile, der har pilespidser af menneskeknogle.

Var.: Det er umuligt at sige om der er nogen forbindelse (historisk) mellem denne Kumallaq og fortællingerne om den vestgrønlandske Kumallaasi og hans fætter, der udrydder eqqillit med sine mange pile.

Kommentar: Association til de døde både oppe og nede.

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 4(12). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:"nánumik ernersialik".

Eng. udg.: Knud Rasmussen's Posthumous Notes on East Greenland Legends and

Myths, Meddr Grønland 109(3), ed. by H. Ostermann, Kbh. 1939, s.129 - 132, "The woman

who had a bear as a foster son".

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: "nánumik ernersialik" / Nanumik ernersialik.

Resumé: En gammel kvinde bor i det nederste hus på en boplads og får

altid kødgaver af de andre. En dag får hun ribbenstykket af en bjørn

og dens frosne foster. Hun tør det op, det blir levende. Hun fodrer

det med fedtegrever dyppet i tran og lader den sove hos sig på

briksen. Den vokser hurtigt, lærer at forstå menneskesprog, leger med

de andre børn, husker at trække kløerne ind imens, men til sidst blir

den for stærk. Bopladsens gamle mænd træner nu i leg dens kræfter, men

også de blir efterhånden bange for den. Fangerne inviterer den med på

fangst, lærer den at fange og de og bjørnen udveksler fangstparter.

Fremmede er en dag nær ved at nedlægge den. Plejemoderen mærker den

med en tyk, flettet senetråd om halsen. Folk norden for, ved

Ammassalik, hører om bjørnen, men det frarådes at fange den, fordi den

gør god gavn hos sin plejemor. De kan ikke nære sig. Bjørnen kommer

hjem med en halvnøgen mand med alle indvoldene hængende ud af den

oprevne bug. Plejemoderen beslutter, at den må bort. En dag uden den

mindste sky på himlen mærker hun den med sod og sender den bort. Den

sørger ved afskeden. Siden har man nu og da kunnet træffe en bjørn

langt mod nord, stor som et isfjeld og med en sort plet på den ene

side.

Bemærk: Samme fortælling som "Mennesker skal være mennesker og dyr skal være dyr", ibid. s. 95 - 99, men der bærer oversættelsen stærkere præg af Knud

Rasmussens fortolkende eventyrstil.

Var.: Holtved 1951, 17A; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146 - 147.

Resumé: Den dovne mand nøjes med at kaste efter andres hjembragte

fangster med en legetøjsharpun. Om sommeren leger han bare med en

kamik, som han stopper ud med hø. Om vinteren dør han og børnene af

sult. Hans kone overlever.

Hist.: Bortset fra at Pualorsuaq ikke er død kunne det være hans egen far, der karakteriseres i denne fortælling (se Meddr Grønland 152(1): 16)

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 4(11). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:"pujúngortorajik".

Eng. udgave: Knud Rasmussen's Posthumous Notes on East Greenland Legends

and Myths, Meddr Grønland 109(3), ed. by H. Ostermann, Kbh. 1939, s. 55 - 57: The Woman who was canged into a Fog.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: 96 - 98: "pujúngortorajik" / Pujunngortorajik.

Resumé:

Forældrepars børn dør, en for en, men ligene stjæles af en

ukendt. Faderen lader sig stensætte / begrave med en stenplade på brystet.

Ligrøveren henter ham, må gang på gang lukke hans stirrende øjne og

besværes i sin gang, fordi manden griber fat i alskens buske og krat

undervejs. Hjemme hos ligrøveren glæder hans sønner sig til måltidet

på liget, der vil smage af kamikhø. Deres mor vil flænse det, uluen

mister sit skær på stenpladen, hun går ud for at slibe uluen, "liget"

griber en blodig økse, hugger hovedet af ligrøveren og flygter. Konen

efter ham. Han sinker hende ved at fremtrylle først buske, så store

bunker af sten, så en klipperevne, så en klippe, og sluttelig en elv.

Den sidste kan kællingen ikke klare. På "ligets" anbefaling giver hun

sig til at drikke vandet bort. Hun revner, det bliver finregn, og fra

hende stammer tågen. Hendes børn græder snot. Det hænger dem fra næsen

helt ned til gulvet, og sådan udånder de.

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen. Holtved 42 fog;

Hist.: Fortællingen adskiller sig kun fra traditionelle varianter af "Tågens

oprindelse" ved at være særdeles godt fortalt med stringens i brug af

land-symbolik (jordvækster, sten, kløft og bjerg der hæmmer bevægelse;

elven i bevægelse, der sætter grænse; tåge fra elven, der spærrer

udsyn; dødt menneske, der sammenlignes med dødt græs) og

fortællelogik.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 96.

Resumé: Nogle mennesker i en umiaq hørte en lille alk. Den sad med

sin unge. De var på vej væk.

Menneskene hørte den synge:

                "Men denne havbugt,

                 men denne store havmåge, hâjâ-aha,

                 hâ- hâ-a hâ-â, ha hâ eæ ha-ahâ, hâæ!"

Den store havmåge var slem til at æde sine børn, de små alke.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 111 - 112.

Resumé: En mand satte mange lapper på sine fodsåler, fordi de var så

vilde med at have samleje med kvinder. De fór afsted på jagt efter

kvinder, som de fandt og havde samleje med. De sparkede de blødende

kvinder i maven. De ville have dem til at bløde, fordi de var så

vilde efter dem. Liderlige som hunde, lignende mennesker, på farten

uden at sove. Lad dem bare opføre sig sådan.

Var.: Delvis: Holtved nr. 87.

Kommentar: Der er tale om eqqillit. I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 152

Resumé: Formular 1: Ønske til vejret (hsilagteqaa, Holtved usikker på

oversættelsen) langt derude om at kunne leve roligt med roligt

åndedræt. Ligeså udtales ønsket til "havets lille ejendel".

2: Formular når man skal begynde at sy uden døre: Qaaq, Qaaq! skal man

råbe til en fugl.

Kommentar: Den tætte sammenhæng mellem vejr / luft / sila og liv(sånde) / åndedræt  fremgår tydeligt her. Thuledialekten har h el. hs i stedet for s.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 87.

Resumé: En af forfædrene var ude på åndehulfangst da han begyndte at

sulte. Mens han var på jagt, fyldte hans kone sin anorak med strå og

lagde den på sovebriksen. Hun gemte sig ved siden af huset. Manden kom

hjem og ville dræbe sin kone. Han stak en kniv i anorakken, men

opdagede at hans kone ikke var der. Han lavede et bål for at koge

vand, så skar han et stykke af sit inderlår og puttede det i gryden.

Han udbrød: "Hvordan kan det være at det sortner for mine øjne?"

Han var ved at dø, fordi han var ved at koge sig selv.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 145 - 146.

Resumé: Den ene af to mænd (forfædre) glider ned ad bratning og

forsvinder under udsætning af harefælder. Den anden ser hans sjæl

cirkle rundt om en ø. Opgiver at finde ham. Næste dag er flere ude for

at finde ham, men forgæves. Hans ældre bror foreslår: Løs hans hund,

for at den kan finde ham. Det lykkes, men han er frosset fast til en

sten. Konen hentes. Kan ikke få ham løs. Den ældre broder kan. Men han

er død, og moderen, der var borte med sin mand på besøg, bliver vred,

fordi andre har rørt ved den døde. Havde hun blot været der alene,

skulle hun nok have genoplivet ham.

Hist.: Sandsynlig historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119 - 120.

Resumé: En heksemester forhekser en mand ved at lave en cirkel omkring

dennes fodspor, senere falder han gennem isen pga dette.

Kommentar: Vandre solret i cirkel.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

Resumé: En af forfædrene ville overgå de andre. Han løb midt om

vinteren splitternøgen fra Natsilivik til Kiatak. Hans ryg fik frost

og brast inde i huset. Han døde af sin lyst til at kappes.

Hist.: Sikkert historisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148.

Resumé: Kvinde er vild efter af få sig et ræveskind. Plager sin mand

til at fange een i en sten-ur, skønt hun er under tabu. Han knuses af

en sten.

Hist.: Sandsynligvis autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143 - 144.

Resumé: Mand trækkes i dybet af harpuneret hvalros under

åndehulsfangst. De andre mænd sender hans hunde efter ham, og hans

kone dræber deres yngste søn ved budskabet om mandens død.

"Sådan gjorde forfædrene. Når deres ægtemænd døde, plejede de at dræbe

deres børn."

Hist.: Måske historisk (tilfælde kendes fra de historiske kilder - idet forsørgerløse enker ikke ser nogen mulighed for at opfostre børnene - eller dem alle), men næppe "regelen".

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

Resumé: Mand uden hunde må skubbe slæden flere gange frem og

tilbage fra sit køddepot. Undevejs til en ny boplads, hvor slæden er

lastet, falder han af og dør.

Hist.: Muligvis autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 142.

Resumé: Under moskusoksejagt træffer man kun døde okser. En af mændene

fremsiger magiske ord: "Levende - er den ikke. Levende - er den ikke."

De træffer nu levende okser, men en af dem stanger manden til døde,

som straf for, at han har tvunget dem til live med sine ord.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147.

Resumé: Under besøg og leg ved Itilleq falder en ung mand og knuser

sin lever. Løber straks åndeløs og "neddykket" hjem til Qaanaaq, hvor

han falder bagover, død.

Hist.: Sikkert autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 71 - 72.

Resumé: Det fortælles, at en mand var ude at gå og havde en

kniv med. Efter at have gået længe så han to huse. I det ene kunne

man høre mennesker larme, i det andet var der stille.

Idet han ville gå ind i det stille hus, lød der en snerren der inde

fra. Det var en ulv i menneskeskikkelse. Da han viste den sin kniv,

holdt den straks op med at snerre og bød ham inden for.

Lidt efter hørte ulven sine unger komme hjem, og den sagde til manden,

at han måtte gemme sig bag vægskindet. En unge kom ind. Den sagde, at

den kunne lugte mennesker. Moder-ulven benægtede det. Så gik ungen ud

igen.

Ulve-kvindens mand var på jagt, så manden blev der et stykke tid.

Da ulve-manden kom hjem med et stort rensdyr på ryggen sagde han, at

der lugtede af menneske. Ulve-kvinden sagde: "Det ben som du var lige

ved at spise, har foræret os en kniv." Det stoppede ulve-manden, selv

om den følte sig meget fristet.

Manden blev hos dem en tid, men en dag sagde ulven, at han måtte tage

afsted, mens børnene sov. De gav ham mad med til turen, et stort

rensdyr, i bytte for kniven. Ulve-kvinden fulgt ham et stykke på vej,

hun gik i hans fodspor, for at udslette dem. Hun sagde til ham, at han

ikke måtte lade nogen besøge dem, fordi børnene ville æde dem. Det

lovede han og tog hjem.

Da han kom hjem til sine fæller, spurgte de ham, hvor han havde fået

rensdyret fra. Han svarede: "Jeg mødte ulve i menneskeskikkelse,

byttede min kniv med rensdyret. Men de sagde, at hvis nogen nogensinde igen besøgte dem, at de ville æde dem."

Trods hans ord var der en som gik ud for at følge hans

spor. På den måde kom han til huset, hvor der lød tale. Han gik ind

med sin kniv foran sig. Ulvene hev ham ind og åd ham. Han kom aldrig

tilbage.

Var.: Et kendt tema: besøg hos dyr eller ånder i menneskeskikkelse resulterer ofte i gaver eller tjenester med forbud om at besøget gentages af gæstens fæller. fx: Kartulukkunnut pulartut;  De små forældreløse; Man sells a knife to wolves 41 A; Pissarsiorniasagit; Den eenøjede indlandsbo på Kingitsoq-fjældet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 72.

Resumé: Et menneske var ude på rensdyr-jagt. På sin vej så han to

huse, et lille og et stort. Han gik ind i huset. Der sad en sur

kvinde, hun blev meget glad, da manden gav hende sin kniv. Hun gemte

ham bag skind-væggen.

Da hendes mand kom hjem, var ham sulten efter mennesker. Han fik

travlt med at lugte, og hans kone sagde: "Det ben som du skulle have

haft, har foræret dig en kniv." Ulve-manden blev meget glad, han

hylede som en hund og ville meget gerne se manden bag skindvæggen.

Lidt efter kom børnene ind, også disse begyndte at snuse. Forældrene

fortalte, at det de kunne lugte, var noget en ravn havde tabt ned

igennem luft-hullet.

Børnene giv over til det store hus. Ulven sagde til manden, at det var

bedst at han gik nu, og at han ville få et rensdyr i bytte for kniven,

- og at han ikke skulle komme igen, for ellers ville han blive ædt.

Da manden kom hjem, fortalte han sine fæller, hvad han havde oplevet,

og at ulven havde advaret ham om at opsøge dem igen.

En af hans venner følt sig fristet til at tage afsted, manden advarede

ham. Men han ville ikke lytte og drog afsted til ulvene. Han kom

aldrig tilbage, fordi han ikke ville lytte, til hvad den anden mand

sagde.

Dette fortæller forfædrene om ulve i menneske-skikkelse.

Var.: Et kendt tema: besøg hos dyr eller ånder i menneskeskikkelse resulterer ofte i gaver eller tjenester med forbud om at besøget gentages af gæstens fæller. fx: Kartulukkunnut pulartut;  De små forældreløse; Man sells a knife to wolves 41; Pissarsiorniasagit; Den eenøjede indlandsbo på Kingitsoq-fjældet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141 - 142.

Resumé: Mand på glatisfangst angribes af bjørn. Redder sig op på et

stejlt fladt bjerg (isbjerg?) og søger at skræmme den bort med råb. En

slæde nærmer sig, slædekøreren dræber bjørnen og redder dermed manden.

Hist.: Autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 70.

Resumé: Et menneske, som havde sine jagt-redskaber med sig, kom til at

bo hos nogle bjørne i menneskeskikkelse.

Mennesket legede ofte med en ung bjørn. Efter noget tid begyndte den

gamle han-bjørn at sige: "Min arm er ved at blive tynd!" Den unge

bjørn forklarede: "Det er fordi, at han vil æde dig, at han siger det.

Næste gang vi er udenfor, må du prøve at slippe væk." Det gentog sig.

En dag løb mennesket væk, så hurtigt han kunne. Den unge bjørn gik i

hans fodspor, for at udslette dem.

Han stoppede op et øjeblik og hørte da én ånde tungt, det var den

gamle bjørn, der var lige ved at indhente ham. Han tog sin pels af.

Placerede sin harpun, med hoved og line bundet til den og hængte pelsen

på den, så løb han så meget han kunne. Han hørte nogle slag og et brag.

For at være sikker løb han, indtil han nåede mennesker.

Han fortalte dem om sit eventyr. Næste dag gik de ud for at se efter

bjørnen. Ganske rigtigt, den havde angrebet den beklædte harpun, derved harpuneret sig selv og var død.

Var.: Den urene kvinde, der besøgte bjørnene i menneskeskikkelse; Kvinden, som besøgte bjørnene i menneskeham; Plejaderne. Om et besøg hos bjørne i menneskeskikkelse; Bjørnene i menneskeham; Bjørnene, der fangede hvidhvaler ved en våge;.

Kommentar: Fortællinger om besøg hos bjørne i menneskeskikkelse løber sjældent fredeligt af i Thule området.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 134.

Resumé: Mand nægter sin kone føden, endog de søkonger, hun selv

fanger, og forlader hende. Fortæller andre at hun er død, fordi hun

blev tosset / sindssyg. Hun går til en anden boplads, får to søkonger at spise,

hvorefter hun føler sig dejlig mæt, da hendes mave er skrumpet meget ind.

Hendes morbror henter hende, ægtemanden kommer på besøg, men får hende

ikke tilbage. Alle bryder op. Stærk mand tager kvinden på sin slæde.

Ægtemanden søger forgæves at harpunere ham bagfra. Den stærke har ret

til hende, fordi ægtemanden har løjet og sultet hende.

Bemærk: Moralsk fortælling, der kan have en historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144.

Resumé: Masaaq driver til havs på en isflage, kalder på sin

fangstfælle, men driver videre, kravler op på et isfjeld, dræber sine

hunde på nær én, spiser dem og bruger deres skind som fangstblærer,

men de kan ikke holde luft. Isflagen smelter efterhånden, han bruger

slædemeden som åre, driver mod øen, Appat, fanger en søkonge, og

kommer i land, endnu med den ene hund i live. Her finder folk ham

senere.

Hist.: Sikkert autentisk.

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "aningáukut" / aningaakut.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Nedskriften er fortalt af Appalinnguaq som en genfortælling af Arnaaluks version.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905: 195 - 197.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 47 - 48: "Aningãkut" / Aningaakkut.

Resumé:

Besøg på månen. En kvinde, der er blevet skåret i fodsålerne af sin

mand, kryber til fjelds, hvor månen tager hende som kone med til

himmels på sin slæde. Han har en sælknogle som kone, og vrager denne.

Han advarer konen mod både Solen, der svider hendes pelskant, da hun

skeler til hende, og mod indvoldsrøveren, der er Månens fætter. Han

kommer og danser, men da kvinden ikke smiler, må han gå igen med

uforrettet sag. I Månens hus sidder mange mennesker uden indvolde.

Kvinden ser sine børn nede på jorden, længes efter dem, og da Månen

har gjort hende gravid, sender han hende hjem. Han fortsætter med at

forsørge hende med harer, ræve og bjørne, som han sender ned fra

himlen, indtil en gammel kone ler ham ud. Fra kvindens besøg hos

Månen fik folk viden om måneboerne.

Var.: Holtved nr. 4; Sahra 179v; Arnaaluk 50 - 52; The man in the moon and the entrail-snatcher; Kvinden hos Qaumatip inua; En ufrugtbar kone der gifter sig med Malenen (?); Månens barn;

Tolkning: Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Månen

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 19 - 20.

Resumé: Den store Nâlagssartoq / Naalassartoq ventede på sæler ved åndehullerne, da nogle børn legede i en klipperevne ved Agpalersôq. Nâlagssartoq

skælder ud over larmen, men de fortsætter. Til sidst lader han dem

fange i klipperevnen. Een undslipper og fortæller resten af bopladsen,

hvad der er sket. De sætter alle af sted for at dræbe Nâlagssartoq,

men han stiger tilvejrs og bliver til stjernen Venus. Børnene i

klipperevnen kan de lige akkurat høre, og fra oven kan de sænke vand

ned til dem. Til slut dør de dog alle af sult.

Var.: En vidt udbredt myte, også i Arktisk Canada. I nogle versioner som her stiger den gamle til himmels som en stjerne, se MacDonald 1998: The Arctic Sky.

Den gamle pebersvend, der indesluttede de legende børn i en klippe; Nuerniagarnakasik; Inurudsiak / Hævn på Erkilik'erne; En sørgelig fortælling.

Reprografisk genudgivelse: Grønlandske Sagn / Kalâtdlit Oqalugtait , Tønder

1973, med oversættelse til grønlandsk af Frederik Nielsen i den upaginerede sidste del af bogen: qilalugaq qernertaq.

Resumé:

Ulitaq rejser nordpå med søster og mor til Ilulissat, hvor han ved et delvis uheld bliver blind. Hans mor har forhekset nogle remme, der ligger i blød i en balje urin og ved en fejltagelse sin søns remme dér. Da han arbejder med en af dem sprøjter det op i hans øjne. Hans mor bliver arrig over at han ikke længere kan fange og giver ham kun muslinger at spise. Men hans søster gir ham ordentlig mad, når moderen er væk eller sover. Alle deres naboer flytter. En isbjørn nærmer sig huset. Søsteren holder buen og sigter med pilen gennem vinduet for sin bror, bjørnen ramler død om, men moderen hævder at han kun ramte vinduesrammen. Hun gir ham stadig kun muslinger, og søsteren giver ham bjørnekød der bekommer ham godt. Han drømmer at søsteren fører ham til en sø, hvor en fugl ved at strejfe hans øjne med sin vingespids gengiver ham synet. Det realiserer han næste dag, og moderen bliver grundigt forskrækket, da hun opdager hans genvundne syn. I sæsonen for hvidhvaler, hvor søsteren hjælper sin bror med at holde harpunlinen, når hvalen er harpuneret, inviterer han en dag sin mor til at gøre det samme. Han harpunerer en stor hvidhval, hun trækkes ned mod vandet mens hun råber på at få sin ulu / kvindekniv for at overskære remmen. Men hun slæbes ud i vandet hvor hun flere gange dukker op med sit råb, og sidste gang med sit lange hår i en fletning, der bliver narhvalens tand. Sådan blev narhvalen til med sit ulugu, ulugu råb, som man kan høre den dag i dag.

Var.: Søg på: blinde. Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Lyberth 1924 tappiitsoq. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

Hist.: Bemærk at begivenhederne, skønt fortællingens proveniens er Qaqortoq, lokaliseres til Ilulissat som endemål for en rejse sydfra - dvs. til Diskobugtens handel og hvalfangst, og væsentligere: til et område hvor man hyppigere kan fange både hvidhvaler og narhvaler end i det sydligste Grønland.

not [republished as a reprography: Grønlandske Sagn/ Kalâdlit Oqalutait, Tønder 1973, translated into Greenlandic in the non-paginated final section of the book: qilalugaq qernertaq.

Summary:

Ulitaq travels with his sister and mother northwards to Ilulissat, where he is blinded, partially by accident. His mother had put a curse on some straps.  which were soaking in a basin of urine, accidentally putting a curse on her son's strap, which was also in the basin. While he was working on one of the straps, a liquid squirted up into his eyes. His mother was peeved because he was no longer able to hunt and gave him nothing but mussels to eat. However, his sister gave him proper food whenever his mother was outside or asleep. All of their neighbours moved away. A polar bear approached the house. His sister held his bow and aimed the arrow through the window for him. The bear fell down dead but his mother claimed that he had only hit the window frame. She continued to give him nothing but mussels, but all the while his sister gave him bear meat which he enjoyed very much. He had a dream in which his sister led him out to a lake where a bird gave him his sight back, by brushing his eyes with the tips of its wings. The very next day, he implemented what he had seen and his mother got something of a fright when she discovered that he had regained his sight. In beluga hunting season, his sister usually helped him to hold the harpoon line when he had harpooned a whale. One day, he invited his mother along to do the same thing and he harpooned a large beluga. She was pulled towards the water calling all the while for her ulu in order to cut the line. But she was dragged out into the water, where she resurfaced several times, always calling out the same thing. The very last time she surfaced, her long braided hair was transformed into the tusk of the narwhal. This is how the narwhal came to be  with its cry of ulugu, ulugu, which can still be heard to this day.

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

Hist.: Notice how the events, despite the tale's provenance being in Qaortoq, are localised in Ilulissat as the final destination for a journey from the south. i.e. to the trade sites and whalehunting grounds of Disko Bay, and more importantly, to an area where belugas and narwhals are caught more frequently than in the southernmost regions of Greenland.

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 103 - 105.

Resumé: Navaranaapaluk blev taget til kone af en inuk. Tit gik hun

hjemmefra med sine vanter på fødderne som kamikker.

Når hun havde været væk længe, kom hun tilbage til manden. Han borede

hende i knæet, indtil han nåede ind til knoglen. Hun græd meget, og

når det gjorde allermest ondt, sagde hun: "Hvor mange brødre er det

du har? Usângat, deres far, Qulîngat, deres far, Paumin, Pausángin,

Mingumin, Mingusángin, Tarqulik Tarqugssâq, Mâjô, Qatitúnaq!" Når hun

havde remset dem alle op, plejede hendes mand at sige, at hun bare

kunne hente dem. Efter et stykke tid gik hun igen bort med vanterne

som kamikker.

Da hun kom tilbage slog hendes mand hende igen og sagde, at hun skulle

hente sine brødre.

En dag mændene var ude på jagt, kom hendes brødre. De så, at der kun

var kvinder hjemme og begyndte at dræbe dem på må og få. Nogle af dem

prøvede at skjule sig, en dækkede sig med det skind hun var ved at

skrabe, en gemte sig under noget hundemad og en tændte ild til noget

affald, som stank så meget, at de opgav at slå hende ihjel. Da

brødrene var færdige med at dræbe, stak de pæle i de døde og satte dem

udenfor indgangen, inden de tog afsted. De, som havde gemt sig, blev i

deres skjul.

Da mændene kom hjem, så de, at mange var døde. Mændene sagde til de

tre kvinder, der var undsluppet, at de skulle lave buestrenge af

sener. De ville selv lave buer og pile. De fik travlt, fordi de ville

i krig.

Da de var færdige, gav de sig til at mane ånder, for at se hvor

indlandsboerne holdt til. Navaranaapaluk og hendes fæller ventede nu på

dem. Efter at have manet ånder tog de afsted.

De så to gamle kvinder. Den ene sagde til den anden: "Jeg har drømt,

at to lus var oppe og slås. På det tidspunkt hvor mennesker var på

krigsstien, drømte jeg også om to lus, der var oppe at slås. Lad os

hellere øve os i hoved-løftning (qilaneq)." De fik travlt med at komme hjem til

deres fæller. Mændene fulgte dem, idet de passede på ikke at blive

set.

Efter et stykke tid så de et stort telt med mennesker i, som lavede

hoved-løftning. En hund begyndte at gø af mændene, men den ældste af

indlandsboerne sagde: "Tâliaq, ti stille!" De var så optaget af

hoved-løftningen, at de ikke hørte mændene nærme sig. Mændene var nu

helt henne ved indgangen, og de begyndte at skyde alle som var

derinde. De skød dog ikke kvinderne, fordi de ville ha dem til koner.

De skød, indtil de havde skudt alle mændene.

De tog nu de andre kvinder til koner. Navaranaapaluk sagde: "Hvem vil

ha mig til kone?" Der var ingen der ville have hende, fordi det var

hendes skyld, at der var så mange døde. Men så kom to mænd og sagde,

at de ville have hende til kone.

De tog hende i hendes arme og begyndte at løbe, så hurtigt de kunne.

Hun kunne ikke følge med, og blev derfor slæbt hen over stok og sten.

Til sidst huggede de hendes arme af, kvinderne begyndte at synge:

"Navaranâ, hun er sandlig blev flænset, med arme af blod, løber hun

afsted, hopper hun afsted."

Blodet, som sprøjtede ud af hende, lignede arme.

Var.: Navaranaaq. Var.: Navaranâpaluk nr. 79 + 79 A. Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Hist.: En af de fælles inuit fortællinger som sydvestgrønlænderne brugte til at skildre forholdet til nordboerne, der efter sigende udviklede sig til krig og nordboernes undergang. Det er usikkert om den påstand er gyldig. Se Inge Kleivan 1982. Og Thisted 2001: on Narrative Explanations. Scandianvian Studies vol 73(3): 253-295, der også refererer Jette Arneborgs undersøgelser.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 102 - 103.

Resumé: Neruvkaq giftede sig med en indlandsboer, som hed

Navaranaapaluk. Han havde for vane at bore hende i knæet med et stort

bor. Når det skete løb hun hjemmefra, idet hun tog vanter på fødderne i

stedet for kamikker. Hun plejede at komme tilbage efter et stykke tid.

Hver gang han havde boret hende i knæet, spurgte han: "Hvor mange

brødre er det du har? Paumin, Pausangin, Mingusagin, Tarqulik,

Tarqugssâq, Mâjuk, Qatitúnak! Hent bare dine brødre!" Når han havde

sagt det, ville hun ikke gøre det, hun løb bare væk med vanterne på

fødderne. Efter at det var sket adskillige gange, løb hun væk og blev

væk.

Der gik nogen tid. Da de havde boet i Natsilivik i nogen tid, råbte

Neruvkaqs / Nerukkaqs lillebror til ham: "Nerukkaq! Der er nogle mænd der prøver at rive huset ned. Det var Navaranâqs / Navaranaaqs brødre, som var kommet for at

overfalde Nerukkaq.

Nerukkaq tog sin hund med sig ind i huset og gav den sin anorak på.

Udenfor prøvede brødrene at ødelægge huset. En fik sin fod igennem

taget, og Nerukkaq skar den af. Nerukkaq sendte sin hund, som havde

hans anorak på, ud af vinduet. Brødrene slog den ihjel med det samme.

Neruvkaq løb ud af huset og op til en stor sten. Han trådte så hårdt,

at man kunne se hans fodspor. Der oppe kunne de ikke nå ham, og han

dræbte dem en efter en. Da der kun var få af dem tilbage, forsvandt

de. På den måde fik han udryddet Navaranaapaluks brødre.

Var.: Navaranâpaluk nr. 79 A. Navaranâpaluk (Amerikansk variant).

Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 103.

Resumé: Neruvkaq/ Nerukkaq borede sin kone, Navaranaapaluk i fodsålerne. Hvergang han gjorde det, sagde hun, at han skulle lade være, fordi hun havde mange

brødre. Hun gik sin vej men kom altid igen. Til sidst gik hun til sine

brødre, og de kom.

Neruvkaqs lillebror sagde til ham, at der kom nogle mænd.

N. gav sin hund en anorak på og sendte den ud. Indlandsboerne

kastede sig over den, fordi de troede, at det var et menneske.

N. løb over til kød-stilladset og fik fat i sine pile. En af

indlandsboerne sprang op på taget, og hans fod gik igennem, N.s

lillebror skar hans fod af. Han prøvede at løbe væk men faldt til

sidst om. N. skød dem en efter en, og tilsidst flygtede de fra

deres store svoger.

Var.: Navaranâpaluk nr. 79. Navaranâpaluk (Amerikansk variant).

Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Hist.: Bemærk at hovedpersonen i visse nordbo-fortællinger har samme hovedperson: Navaranaaq. I andre Navaranaaq-fortællinger fra canadiske inuit er fjenderne indianere i indlandet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 126.

Resumé: Morderen Nassaarsuaq myrder sin ven, Taliillaq, og røver hans

kone.

Hist.: Kan sagtens være historisk.

(I Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 2 ss. 51 - 54 har Rink sammenstykket ialt 8 varianter inkl. denne. Samme blanding i engelsk oversættelse i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, ss. 99-105:

The Blind Man who recovered his Sight.)

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

To søskende - en ung mand, der var begyndt at fange

sæler og lillesøsteren, som endnu var lille - boede hos deres

bedstemor i bunden af en dyb fjord. De boede helt alene. Den unge

mand var en dygtig (nakuunermit - egentlig: stærk) fanger, og de led aldrig nød.

En gang fangede han en remmesæl, og bedstemoderen ville gerne have

skindet til en pels til sig selv. Men den unge mand (Ussuttoq - ham,

der fangede remmesælen) sagde: "Jeg skal have det til line".

Bedstemoderen blev dybt fornærmet. Hele tiden mens hun afhårede skindet tænkte hun kun på disse ord:

"Når han har skåret dig til, og begynder at sno dig, skal du briste og

ramme ham lige i ansigtet." Under arbejdet med at fjerne hårene

koncentrerede hun sig helt om denne tanke. Da hun var færdig,

begyndte barnebarnet at sno den (udskårne rem). Da den var snoet strakte

han den ud og strammede den. Pludselig brast den og ramte ham i øjnene,

så han mistede synet.

Efter at han ver blevet blind, holdt han op med at ro i kajak. Han

indtog sin plads på sidebriksen og flyttede sig ikke mere. De levede

af forrådet fra hans fangster; men det svandt ind

efterhånden. Da der var ganske lidt tilbage, gav bedstemoderen ikke

længere den unge mand noget af det kød, hun kogte. Der ikke var mere tilbage, sagde hun. Når kødet blev kogt og bedstemoderen og

pigen havde spist det, kogte hun et stykke skind til den unge mand,

som altså måtte nøjes med det. Den unge mand kunne godt lugte kødet, men han holdt mund fordi han generede sig for sin bedstemor.

Lige som kødet var sluppet op, sagde bedstemoderen en dag: "En stor

isbjørn er ved at spise 'igalaap erqutaa' (tarmskindsrudens ramme ?). Hun sagde

henvendt til sit blinde barnebarn: "Skyd den, jeg skal nok holde buen

sådan, at pilen sigter på den." Barnebarnet var villig dertil; han

fik sin bue og var klar til at skyde. Da pilen pegede imod bjørnen,

sagde bedstemoderen: "Skyd så!" Barnebarnet skød uden at kunne

se, hvad han sigtede på. Men da han hørte et isbjørnebrøl, sagde han:

"Det lyder som et brøl af en isbjørn, der er ved at dø". Bedstemoderen

sagde til ham:" Du ramte tarmskindet (erqutaa) på vinduet."

Bedstemoderen gik ud og så, at der ved husgangen lå en død isbjørn.

Hun begyndte at flænse den; og mage til så fed en isbjørn havde hun

aldrig set før. Bedstemoderen sagde til pigen: "Du må ikke sige det

til din storebror," sagde hun til pigen, "for kun vi to må spise af kødet."

Hun gav pigen en klump fedt fra isbjørnen. Noget af fedtet gemte pigen

inden for pelskraven; og hun gik ind og gav sin storebror det,

mens hun sagde: "Mage til så stor og fed en bjørn findes ikke." Hun

kom ud igen, og bedstemoderen gav hende endnu en klump fedt. Noget af

det gemte hun inden for pelskraven. Bedstemoderen troede, at

hun havde spist det hele; og hun gav hende endnu en klump fedt, idet

hun sagde: "Har du allerede spist det op ?" Når pigen gik ind, gav hun ham

fedtet, som ellers var beregnet til hende selv. Bedstemoderen var nu

færdig med flænsningen, og hun kogte et stykke kød. Bagefter kogte hun

et stykke gammelt skind - et stykke fra konebådens betræk, hvor

spænderemmene blev fastgjort. Da det stykke gamle konebådsbetræk var

blevet kogt, gav hun ham det at spise, mens hun og pigen spiste

isbjørnekød. Den unge mand kunne lugte isbjørnekødet, men sagde ikke

noget. Han holdt hurtigt op med at spise af skindet fordi han havde en

klump i halsen (han var gråden nær). Bedstemoderen blev ved

med at behandle ham sådan. Suppen fra den rigtige mad hun kogte,

hældte hun udenfor; ham gav hun skindsuppe at drikke.

En dag sagde den blinde til sin søster: "Jeg vil gerne ud en tur; tag

mig i hånden". Lillesøsteren tog ham i hånden og førte ham ud. Han bad

hende føre ham op på fjeldet; og da de kom derop, sagde han til

søsteren: "Du kan bare gå ned. Jeg bliver her." Da hun var væk,

hørte han lyden af gæs. De fløj oven over ham; og han håbede på,

at de ville få øje på ham. Men nej, de fløj videre. Midt i det hele

hørte han igen lyden af gæs; og efter lyden at

dømme, ville de flyve hen over ham. En af dem sagde tydeligt: "Hernede

er der et menneske. Lad os flyve ned til ham." Da de nåede ham,

sagde den blinde: "Man er kommet til at leve uden at kunne se verden

omkring sig." Gæssene sagde: "Vi er desværre kommet afsted uden

noget af det, vi ellers kunne bruge. Men læg dig alligevel

på ryggen". Da han havde lagt sig på ryggen, tabte fuglene deres tynde

fugleklatter på hans ansigt. Da alle havde gjort dette, tørrede de

hans øjne af med deres vinger. De sagde, at han skulle vente

med at åbne øjnene, til der var gået fem dage; altså måtte han først

åbne øjnene den sjette dag. Så fløj de bort. Næste morgen kom

lillesøsteren og bragte ham lidt af den mad, der var tildelt hende.

Lillesøsteren ville have ham med tilbage, men han ville ikke. Han

sagde: "Gå du bare ned, jeg bliver her". Næste morgen kom søsteren

igen og bragte lidt af den mad, hun havde fået tildelt. Da hun skulle

tilbage, ville hun have haft ham med, men det ville han ikke; og pigen

gik ned alene. I de fem dage, gik lillesøsteren op til ham for at se

til ham. Så var de fem dage gået, og den sjette dag åbnede han øjnene

og så verden omkring sig. Han var blevet seende! Han kiggede sig

omkring og fik øje på et hoved, der dukkede op lige nedenfor. Han

lukkede øjnene igen. Det viste sig, at det var søsteren han så. Da

søsteren kom, sagde han: "Du vil igen kunne få så meget at

spise, at du bliver dårlig af det; for mine øjne er blevet raske. Jeg kan se igen!" Søsteren troede ham ikke og sagde, at det ikke kunne

passe. Hun sagde: "Luk øjnene op". Hun så, at øjnene ikke fejlede

noget.

De gik nedefter. Bag huset så storebroderen et

isbjørneskind, der var spilet ud til tørre på jorden med pløkke. Oven på

husgangen så han en hel masse isbjørneknogler. Inde i huset så han

labberne af en isbjørn. Straks han havde set dem, lukkede han øjnene

igen og lagde sig ned på sidebriksen. Han lod, som om han sov. Efter

at have ladet som om han drømte, vågnede han og sagde: "Jeg drømte at

der var et isbjørneskind, der var spilet ud bag ved huset".

Bedstemoderen sagde blot: "ajuutikasiit pilingusaqaat" (det skyldes

dit handicap ?). Han lod igen, som om han sov; han lod som om han

vågnede og sagde: "Det var, som om jeg så en masse isbjørneknogler

oven på husgangen". Bedstemoderen gentog det hun sagde før. Da han

tredie gang havde ladet, som om han sov, og som om han vågnede, sagde

han: "Det var, som om der lå isbjørnefødder under briksen".

Bedstemoderen sagde: "Det skyldes dit handicap". Da bedstemoderen nu

igen havde gentaget dette, åbnede den unge mand øjnene og pegede på

dem, idet han sagde: "Jeg mener de her". Bedstemoderen så, at han

åbnede øjnene og sagde hvast: "Værsgo, spis dem her. Spis dem her."

Da han nu igen var blevet seende, vendte han tilbage til sin tidligere tilværelse

og begyndte at fange mange sæler. Så fik han lyst til at hævne sig på

sin bedstemor. En dag spurgte han sin lillesøster: "Hænger du meget ved din

sølle bedstemor ?" Lillesøsteren svarede ja. Han spurgte sin

lillesøster om det samme flere gange. Og da hun hver gang sagde ja, kunne han ikke fortage sig noget.

Endelig, da han begyndte at fange småhvaler, der trak langs kysten,

fra land, gjorde han sit bedste for at få søsterens samtykke til at

han bandt fangeremmen om bedstemoderens talje og brugte hende som

fangstblære. Da hun sagde ja til det, spurgte han bedstemoderen:

"Vil du være den, der holder igen på narhvaler/hvidhvaler ved at stå

fast på klippen ?" (unniulluaataannguarit) Til at begynde med ville

hun ikke. Men da han blev ved, sagde hun ja. Linen blev bundet omkring

hendes talje, og de stillede sig på en stejl klippe. Mens de

kiggede på hvalerne, der trak forbi langs kysten, sagde bedstemoderen:

"Harpunér nu en af de mindste." De så nogle større hvaler dukke op. Da

der dukkede en mindre hval op, sagde bedstemoderen: "Harpunér nu". Barnebarnet svarede: "Den er for stor. Jeg vil vente til der

dukker en anden, der er mindre op." Der dukkede en op, der

var meget større end de andre. Den harpunerede han. Da hvalen fór

afsted, slap harpunøren linen.

Bedstemoderen holdt igen ved at stemme imod en fremspringende kant med

fødderne. Hun trak til. Da hun godt kunne magte opgaven, og da hvalen

tilsyneladende var ved at være træt, men da han så løftede hende bagi,

sprang hun i vandet, og hvalen dykkede ned under vandet med hende.

Han spejdede efter hende. Hvalen dukkede op længere ude; og efter

hvalen dukkede noget sort op. Det var bedstemoderen, som blev ved med

at sige: "Kom med min kære ulu, kom med min kære ulu", idet hun

samtidig trak linen til sig. Hun forsvandt ned

igen mens hun stadig snakkede om sin lille ulu. Hvalen dukkede op

anden gang og efter den bedstemoderen, som var ved at nå frem til

hvalen. Hun snakkede stadigvæk om sin ulu. Hvalen dykkede ned tredie

gang med hende, og den dukkede op igen endnu længere ude, og da sad

bedstemoderen oven på hvalen, idet hun stadig råbte om sin ulu.

Siddende på hvalens ryg, kom hun ud af sigte. Da hun var kommet

udenfor synsvidde, gik de hjem. Bror og søster blev herefter alene.

Var.: Søg på: blind / blinde; Tutigaq; Rink II 62; Uluaa; Holtved nr. 37; Rasmussen 1921 312 317; Rasmussen 1925 77 79; Rink III nr. 330. Narhvalens oprindelse; Hvorledes narhvalen blev til;

Kommentar: Fælles østeskimoisk myte. Det fremgår af enkelte versioner, at bedstemoderens kalden på sin ulu ligner den lyd, som småhvalerne udstøder.

(In Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr.2, pp.51-54, Rink pieces together a total of 8 variants, including this one. The same “mixture” is found in the English translation in Rink, H. 1875 (reprinted in 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 2, pp. 99-105:

The Blind Man who regained his Sight.)

Two siblings, a young man who had started to catch seals and his younger sister who was still quite small, lived with their grandmother at the bottom of a deep fjord. The lived all alone. The young man was a skilled (nakuunermit  literally: strong) hunter and they never wanted for anything. One day, he caught a bearded seal and his grandmother wanted the hide to make a coat for herself. But the young man (ussuttoq- he who caught the bearded seal) said, “I am going to use it to make hunting lines.” His grandmother was deeply offended. The whole time he was unhairing the skin, she thought constantly of these words, “When he has cut you out and begins to twist you, you will snap and hit him directly in the face.” While he was working on removing the hairs, she was completely focussed on this thought.  When she (prbable error for he” or perhaps “it”) was finished, the grandson began to twist it (the line, which had been cut out). When it had been twisted, he stretched it out and pulled it tight. Suddenly it snapped and hit him in his eyes, causing him to lose his sight. After he had gone blind, he stopped kayaking. He sat down in his spot on the plank platform on one side of the house and never moved from there. They lived on their stockpile of food which he had previously caught, but that got smaller and smaller. When there was only a small amount remaining, the grandmother no longer gave the young man any of the meat she boiled. When the meat was cooked and the grandmother and the girl had eaten it, she boiled up a piece of skin for the young man and he had to make do with that. The young man could smell the meat, but kept quiet as he was embarrassed/shy in front of his grandmother. One day, just as the meat ran out, the grandmother said, “A huge polar bear is about to eat 'igalaap erqutaa' (the window frame). She said to her blind grandson, “Shoot it. I will hold the bow so that the arrow is pointing at it.” Her grandson was willing. He got his bow and was ready to shoot. When the arrow was aimed at the polar bear, the grandmother shouted, “Shoot now!” Her grandson shot the arrow, unable to see what he was aiming at. But when he heard the roar of a polar bear, he said, “That sounds like the roar of a polar bear that is about to die.” His grandmother said to him, “You hit the frame (erqutaa) of the

window.” The grandmother went out and saw a dead polar bear lying next to the entranceway. She began to flense it and had never seen such a fat polar bear before. The grandmother said to the girl, “You must not tell your big brother about this, because we two shall eat the meat.” She gave the girl a lump of fat from the polar bear. The girl saved some of the fat in her fur collar for her older brother. She went inside to give the fat to him and said, “That is the biggest and fattest bear ever.” She went outside again and was given another lump of fat by her grandmother. She hid some of it in her fur collar. Her grandmother believed that she had eaten the whole thing and gave her another piece, saying “Have you already eaten it all up?” When the girl went inside, she gave him some of the fat which was really meant for her. Their grandmother had now finished flensing the animal and she boiled up some meat. Afterwards she boiled up a piece of old leather which was the bit of the covering of the women's boat where the straps (the oars) are fastened (with straps). When the piece of leather from the woman's boat was cooked, she gave it to him to eat, while she and the girl ate polar bear meat. The young man could smell the polar bear meat but said nothing. He soon stopped trying to eat the leather as he had a lump in the back of his throat (he was close to tears). His grandmother continued to treat him in this way. The broth from the real food which she boiled was poured away outside, and she gave him leather broth to drink.

One day the blind man said to his sister; “I would like to go for a walk. Take me by the hand.” His younger sister took his hand and led him outside. He asked her to lead him up into the hills and when they got there, he said, “You can just go back again. I will stay here.” When she had gone, he heard the sound of some geese.  They sounded as though they were about to fly right over him. One of them said in a clear voice, “There is a person down there. Let's fly down to him.” When they reached him, the blind man said, “I have come to be in a situation whereby One cannot see the world around me. The geese said, “We have unfortunately set off without any of the things that we would otherwise be able to use. But lay down on your back nevertheless.” When he was lying down on his back, the birds did watery dropping on his face. When they had done that, they wiped his eyes clean with their wings. They said that he must wait five days before he opened his eyes. That is to say, he would be able to open them on the sixth day.  Then they flew away. The following morning, his younger sister came back and brought him some of the food that had been given to her. When she went home, she wanted him to come with her but he did not want to go, so she went by herself. In the next five days, the younger sister went up and tended to him. Then the five days had passed and on the sixth day he opened his eyes and looked at the world around him. He had regained his sight! He looked around and saw a head bobbing up and down below him. He shut his eyes again. It turned out to be his sister that he had seen. When his sister arrived, he said, “You will be able to eat so much that you will get sick because my eyes have been healed. I can see again!” His sister did not believe him, and said that it could not be true. She said, “Open your eyes!” She could then see that there was nothing wrong with his eyes.

They went down again. The older brother saw a polar bear skin behind the house, stretched out on the ground to dry and held in place with pegs. On top of the entranceway he saw a whole load of polar bear bones. Inside the house, he saw polar bear paws. As soon as he had seen them, he closed his eyes once again and lay down on the plank bed at the side of the house. He pretended that he had been sleeping. After he had pretended to have a dream, he awoke and said, “I dreamt that there was a polar bear skin stretched out behind the house.”  His grandmother just said, “ajuutikasiit pilingusaqaat” (it is because of your disability?). He pretended to sleep once more and then

page 3

pretended to wake up and said, “It was as though I saw a whole load of polar bear bones on top of the entranceway.” His grandmother repeated what she had said before. The third time that he had pretended to sleep and then wake up, he said, “It was as if there were polar bear paws under the bed.” The grandmother said, “It is because of your disability.” Because his grandmother said this once again, the young man opened his eyes and pointed to them, saying, “I meant these.” His grandmother saw that he had opened his eyes and said hoarsely, “Here you are. Eat these. Eat them.”

As he could now see once more, he returned to his previous existence and began to catch a great number of seals. Then he developed a desire to exact revenge on his grandmother. One day he asked his little sister, “Are you really very fond of your pathetic grandmother?” His little sister said yes. He asked her the same thing many times. And since she always responded by saying yes, he could not do anything.

Finally, when he had started to catch, from the beach, small whales that migrated along the coast, he did his very best to gain his sisters consent to tie his harpoon line around her waist and use her as a hunting bladder. When she agreed to this, he asked his grandmother,” Would you be the one who resists the pull of the narwhal/beluga by standing firmly on the rocks. (unniulluaataannguarit). At first, she did not want to. But when he insisted, she said yes. The harpoon line was bound around her waist and they positioned themselves on a steep rock. While they looked at the whales which migrated along the coast, the grandmother said, “Be sure to harpoon one of the smaller ones.” They saw some larger whales swim by. When a small whale came along, the grandmother said, “Throw your harpoon now!” The grandson replied, “That one is too big, I will wait until a smaller one comes along.” Then one came along that was much bigger than all the others. He harpooned that one. As the whale darted off, the harpooner let go of the line.

The grandmother held on by bracing herself with her feet against a protruding ledge. She heaved on the line. She was up to the task and the whale seemed to be tiring, but when he lifted her up from behind, she jumped into the water and the whale dived down into the depths with her. He looked out for her. The whale resurfaced further out followed by something black. It was the grandmother who kept on saying, “Give me my precious ulu, come with my precious ulu.” while she kept on pulling the line towards her. She disappeared from view once again, still talking about her little ulu. The whale surfaced for the second time followed by the grandmother who was closing in on the whale. She was still talking about her ulu.  The whale dived for the third time with her in tow and resurfaced further out. That time the grandmother was astride the whale, still shouting for her ulu. Riding on the back of the whale, she disappeared from view. When she had disappeared from their range of vision, they went home. Thereafter the brother and sister remained alone.

Var.: Search for blind/blinde; Tutigaq, Aron 365; Rink II 62; Ulluaa; Holtved no.37; Rasmussen 1921: 312 317; Rasmussen 1925: 77 79; Rink III no. 330. Lyberth 1924 tapiitsoq. The origins of the narwhal; how the narwhal came to be.

Comment: A myth common to the Eastern Eskimos. Some versions make it clear that the grandmother's cries resemble the sound emitted by small whales.

Transl. by Lucy Ellis.

By courtesy of Craig Mishler. See: Diving Down: Ritual Healing in the Tale of the

Blind Man and the Loon by Craig Mishler, Vadzaih Unlimited, 3910 McMahon Avenue

Anchorage, AK 99516, [email protected]