Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149.

Resumé: Aamas trommesang: "Jeg kan ikke rejse langt, langt bort." Aama

var Inugarsuks plejemor og Inugarsuk fortæller om Aamas endelige

sultedød under Baffinlændernes rejse til Thule.

Hist.: Autentisk vedr. den sidste indvandring til Thule-området omkr. 1860.

Søg på: 1860 baffinlændere el. baffinlænderes el. Baffinland.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 110.

Resumé: En erqilik / eqqilik blev engang gift med et menneske. Da hun begyndte

at få menstrution, blev de meget interesserede i hende.

Selvom hun tit vaskede sig i floden, snusede de hele tiden til hende.

Hun boede nu i et hus nede ved floden, og hendes mand forbød hende at

forlade det. De andre erqilikker prøvede at komme ind i huset, men

manden bankede dem. Den ældste erqilik fik bank så hans mund slog

gnister, han var så vild efter at have samleje med kvinden, at

kvindens mand til sidst måtte slå ham ihjel.

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 90.

Resumé: Ham, som ødelagde menneskenes mundvige, stod i et hjørne i hus-

indgangen. Når nogle gik ud tyggende på noget, sprang han op og

prøvede at hive det de tyggede på ud af munden på dem. På den måde rev

han deres mundvige op.

Tolkning: Måske bør man tygge sin mad enten inde eller helt ude, ikke undervejs gennem husgangen ?

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 111 - 112.

Resumé: En mand satte mange lapper på sine fodsåler, fordi de var så

vilde med at have samleje med kvinder. De fór afsted på jagt efter

kvinder, som de fandt og havde samleje med. De sparkede de blødende

kvinder i maven. De ville have dem til at bløde, fordi de var så

vilde efter dem. Liderlige som hunde, lignende mennesker, på farten

uden at sove. Lad dem bare opføre sig sådan.

Var.: Delvis: Holtved nr. 87.

Kommentar: Der er tale om eqqillit. I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28.

Resumé: Da det altid var roligt vejr, sagde en mand en dag: "Det ser

ud til storm." Endelig begyndte vejret at forandres. "Det ser ud til

storm. Det som kommer bagefter, skal man ikke misunde (?), det blir storm." Således sagde han, da vejret begyndte at forandres.

"Man skal ikke være misundelig på grund af vejret!" Han var nu ikke

længere misundelig, da vejret nu altid var stille.

Tolkning: se Var.: 16A

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 28, variant A.

Resumé: I gamle dage var vejret altid fint. Men en dag sagde en mand:

"Det ser ud til storm derude, det som kommer bagefter skal ikke

misundes!"

Da vejret næsten altid var stille dengang, blev menneskene mange. Men

da det nu oftere stormede, begyndte folk at forsvinde - og således

blev menneskene færre.

Kommentar: oprindelsesmyte til døden

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 152.

Resumé: Fangeleg. Man beder den, der "er den", om suppen. Han fumler i

sit foregivne forsøg på et give dem suppen. Fanger en af dem, banker

ham i brystet med ordene: "Der fik jeg een." Fører ham til sit lille

"hus" og siger til dem, der allerede er blevet fanget: "Partér ham!"

Når han  har fanget et par stykker, "æder" han lidt af den første og

siger: "Snart bliver det den sidstes tur!" Alle hjælper med at fange

den sidste, der så bliver toornaarsuk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 31.

Resumé: En blind kvinde, som boede sammen med en kvinde og en

mand, skulle en dag passe disse to`s nyfødte barn.

Mens hun var alene, hørte hun en fremmed komme ind og barnet begyndte

at græde. Den blinde sagde: "Læg den lille i min amaat." Det gjorde

hun, og den blinde hørte at den fremmede forsvandt med

barnet. Den blinde faldt i søvn og vågnede, da kvinden og manden kom

hjem. Hun sagde: "Hvem er det nu som kommer ind? Qalutaligssuaq har

taget jeres barn." Barnet, som boede i havet hos Qalutaligssuaq, sås

nu ofte siddende ved iskanten, legende med en pisk. Forældrene, som

savnede barnet meget, prøvede at fange det med en snare, hvilket til

sidst lykkedes. På vej tilbage til stranden blev det ved med at

fløjte ud imod havet. Fra da af græd barnet hele tiden, selv da det

blev voksent. Til sidst blev det sygt og døde. Det var

Qalutaligssuaq der havde forhekset barnet, fordi hun ville have det

igen.

Var.: Qalutalissuaq; Tunerluk (kun første episode)

Kommentar: Måske er det denne Qalutalissuaq, hende med øsen, dvs. en ketsjer til at øse ammassætter op med, der kan genkendes i en forklaring på hvem toornaarsuk er hos Poul Egede: (han) har en hætte med huller som en ketsjer på hovedet.

Der er associativ overensstemmelse også mellem Qalutalissuaq og "hende den store med hætten": Amaarsiniooq.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 8-19.

Resumé: Tabueret kvinde stikker af fra ægtemand pga. vold. Ude i

fjeldet møder hun et hus beboet af en bjørn med to unger i

menneskeskikkelse. Hun inviteres indenfor og spiser sammen med dem.

Bjørneungerne får at vide af moderen, at de skal spise på samme måde

som menneskene; altså: Kogt kød i stedet for råt kød. Da kvinden skal

hjem igen lover hun bjørnemor, ikke at fortælle om deres

tilstedeværelse. Hun sladrer alligevel til sin mand, der tager af sted

efter bjørnene. Bjørnemor slår sine to unger ihjel og sætter af sted

for at hævne sig på kvinden. Den finder hende, river hovedet af hende,

smider kroppen på møddingen, og går af sted med hovedet, som hun

spiller bold med. Bjørnejægerne vender tomhændede hjem.

Var.: Den urene kvinde, der besøgte bjørnene i menneskeskikkelse; Kvinden, som besøgte bjørnene i menneskeham; Om et besøg hos bjørne i menneskeskikkelse; Plejaderne; Bjørnene, der fangede hvidhvaler ved en våge;

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - En. resumé bd. 152(2), side 74 - 75.

Resumé: Folk, som var døde, begyndte at forsvinde. De fandt ud af, at

det var en ulv i menneske-skikkelse, som stjal ligene.

Da det fortsatte, var der en mand, som lod som om, at han var død.

Hans familie begravede ham. Han kunne høre den komme og den tog han ud

af graven og bar ham væk på sin ryg. Den tilsyneladende døde mand greb

enhver chance for at holde fast i pilegrene. Når det skete, sagde ulven

trylleord over ham: "Hvorfor hænger ham deroppe fast i alting?" Ulven

nåede hjem til sine to børn.

Manden lå ned, mens ulve-konen gik ud for at hente brændsel.

Ulve-konen var træt og lagde sig til at sove. Imens begyndte børnene

at kigge på ham, og de sagde: "Maden åbner sine øjne, maden åbner sine

øjne!" Moren svarede: "Hvor er det synd, for lidt siden hang han fast

i pile-grenene." Da hun vågnede gik hun ud for at hente brænde, og da

hun kom tilbage, havde manden dræbt de to børn og gravet sig ud gennem

gulvet. Han kom ud af den modsatte ende af huset og løb afsted. Han

kunne høre at ulve-konen forfulgte ham, hun råbte: "Vent lidt, vent

lidt!" Manden kom til en lille bakke og sagde: "Bakke voks op!"

Bakken voksede, og det var meget svært for hende at komme over den,

men det lykkedes. Han kom nu til en lille å og sagde: "Lille å, svulm

op!" Det gjorde den, og det var umuligt for ulve-konen at kimme over.

Hun spurgte ham, hvordan han var kommet over, og han svarede at han

havde drukket den. Da begyndte hun at drikke for at tømme åen. hun

drak ig hun drak. Så sagde manden, at hun skulle bukke sig ned og se

på sin pels-flap. Da hun gjorde det, sprak hun og blev til tåge.

Tåge var over alt, men han ventede til den var lettet. Det var

lykkedes ham, at dræbe hende som stjal lig. Hun endte med at blive til

tåge.

Var.: Tågens oprindelse. Hvordan tågen blev til. The body-snatcher troll 42. Koopajeeq III. Ligrøveren. Søg også på: tågen; Tågen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 110 - 111.

Resumé: En mand, som var på åndehulfangst, fangede ikke noget. Mens

han stod ved åndehullet, hørte han nogle erqilikker / eqqillit have samleje med

deres koner, de sparkede dem i maven, fordi de var så vilde efter

kvinder.

Der lød et dybt suk, det var den ældste erqilik på vej efter sine

børn. Han kom op til fangeren ved åndehullet og sagde, at han skulle

rejse sig op. Da tog den gamle forflappen på fangerens pels og bankede

ham, indtil der faldt en dukke og en figur af en hund ned. Det var

disse der havde forhindret fangeren i at fange noget. Men nu fulgte

han deres spor, halvt mand halvt hund. Nu fangede han godt.

Den gamle erqilik fulgte efter sine børn, som var vilde med kvinder,

som sagde: "Ham-ama-â, ham-ama-â!" når de blev sparket i maven.

Var.: Holtved nr. 87 A.

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 81.

Resumé: En pige ville ikke giftes. Der blev sagt, at Qautsupaluk / Qaatsupaluk

ville giftes med hende, men hun ville ikke.

Efter som hun ikke ville, sagde de: "Lad hende så blive til sten, og

lad os sejle væk." De satte fra land. Hun fulgte dem ind på land og

kaldte: "Kom her, kom her, mine storetæer er ved at blive til sten. Kom

her, kom her!" Hun fulgte dem, indtil hendes fødder var blevet til

sten, og hun faldt. Hendes lille sytaske rullede rundt på jorden,

imens sang hun: "Tyy, tyy, ty, ty, ty...!" Tasken, og alt der var i

den, var blevet forvandlet til alke, mens hun selv var blevet til

sten.

Kommentar: Oprindelsesmyte

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 79 - 80.

Resumé: En pige, som nægtede at gifte sig, blev tilsidst bundet

udenfor huset af sine forældre. Det lykkedes hende at slide sig løs,

og hun gik atter ind i huset. Hendes far sagde: "Hvordan kunne det

lade sig gøre. Nu tager jeg dig med op til den store kløft."

I kløften blev hun hængt op med hovedet nedad.

Manden og konen sad derhjemme og ventede, da de hørte hende komme

syngende: "Min lever har jeg som hår,

           mine lunger har jeg som øjne,

           mine nyre har jeg som næsebor,

           mine indvolde som en amaat-snor,

           og mit hjerte som et amaat-spænde"

Da forældrene så hende, faldt de bagover og døde af skræk.

Var.: The girl who would not marry nr. 46 A

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 93.

Resumé: (Lusen- manden:)"Jeg får lyst til at gå op i armhulen til de andre. Giv mig mine vanter, som ligger i loft-bjælken!" (Luse-konen:) "Du bliver mast imellem

tænderne!" "Nej, de vil ikke mase mig, og skulle de gøre det, kommer

jeg bare rød ud af enden."

Og ganske rigtigt kom den hjem til sin kone efter at have været

igennem et menneske. Den var ikke blev mast af gletscheren. Den kaldte

neglene for gletscheren.

Var.: Kumaat

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 100.

Resumé: En kvinde havde mistet sin synål. Hun så en ravn og spurgte

den, hvor hendes synål var henne. "Der nede i møddingen stikker dens øje ud." sagde den. Og ganske rigtigt fandt hun nålen i møddingen.

Hist.: Europæisk kulturpåvirkning? Se ndf.

Kommentar: Ravnen menes at være så skarpøjet, at den kan finde en nål - ikke i en høstak, men - i en mødding.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152, II, side 96.

Resumé: Nogle mennesker, der var ude at sejle, gik i land. En af

mændene lavede en snare af sit hår og fangede en lille han-snespurv.

Derefter tog han spurvens unger og tissede på dem. Han begravede dem

alle under en sten, så sejlede de videre. Hun-snespurven var nu alene

tilbage, de kunne høre at den sang:

             "Min mand, min mand, min mand,

              fordi menneskene er mægtigere,

              fordi de er større,

              med deres hvalknoglestreng fangede de ham,

              de har taget ham.

              Qalumîna / Qalumiina, er død af at have drukket tis,

              Min mand, min mand, min mand,

              at fange ham i en hvalknoglesnare,

              de har taget ham,

              fordi de er mægtigere.

              fordi de er større.

              Uden at nå jeres boplads, skal I slå lejr for natten!"

Den lille snespurv fik det til at storme, fordi den ville slå

menneskene ihjel, og det gjorde den.

Var.: The snow-bunting's song of lamentation, nr. 65

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 36.

Resumé:

En mand blev angrebet af væg-skind ånden, da han lagde sig på briksen.

Ånden kastede sin harpun efter ham, idet den forbød ham at ligge ned. Til

sidst ramte den ham. Manden blev syg. Skindtapetets ånd plejer at harpunere

de mennesker, som lægger sig til at sove med hovedet vendt imod bagvæggen.

Man skal altid sove med hovedet vendt imod husets indgang. Derfor

straffede ånden manden.

Kommentar: Overalt i Grønland var der tabu mod at ligge omvendt, dvs. med hovdet i fodenden. Se kommentar til: Arnarquagssâq Tasiilaq

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resume bd. 152(2), s. 8.

Resumé: Månen ønsker at ligge med sin yngre søster, solen. Hun stikker

af med brændende lampemos. Månen forfølger hende, ligeledes med et

stykke lampemos. Udenfor huset falder månen i et hul, hvorfra man har

taget blokke til snehuset, og flammen i hans lampemos reduceres til en

glød. Solens mos brænder derimod stadig klart. De stiger nu op i

himlen, hvor de nu bor i et dobbelthus.

Var.: talrige. Søg på Solen; evt. Månen (der giver endnu flere hits - på andre fortællinger)

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 89 - 90.

Resumé: En mand boede sammen med sin kone og sin mor. Da han ofte slog

sin kone, gik hun hjemmefra. Svigermoderen gik ud for at finde konen.

Hun fandt hende, og de to kvinder bosatte sig oven over et stort

vandfald. Moren tog svigerdatteren til kone. Hun var en god forsørger,

idet hun fangede mange rensdyr. Hun tog sig en penis fra et rensdyr,

idet hun brugte sine skamlæber som slæde og sine fødder som hunde.

Hendes søn begyndte at lede efer dem. Han fandt frem til dem, mens

moren var ude på jagt. Han gik ind i huset, gemte sig og hørte moren

komme hjem. Hun satte sin blodige slæde op af kødstativet. Han kunne

høre, at hun var på vej ind. Lige da hun skulle til at gå ind, tabte

hun sin penis. Hun sagde til sin kone: "Svigerdatter, kone, kom og tag

penisen der nede!" I det øjeblik trådte sønnen frem, og hun blev

frygtelig skamfuld. Hun skyndte sig ud, med sønnen efter sig. Udenfor

kunne hun høre, at slædemederene var ved at komme på plads, hendes

fødder knurrede utilfredse, da de kom tilbage på plads. Sønnen jagtede

hende helt op til det store vandfald. Her sprang hun ud og blev dræbt.

Sønnen tog de rensyr, hun havde fanget. Han havde fundet sin kone.

Var.: Ukuamaaq

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 78 - 79.

Resumé: Folk plejede at hente fosterbørn i udkanten af en stor sten.

Der var en, som forgæves havde forsøgt at få et fosterbarn.

Tilsidst tog hun en orm med hjem og lod som om, at det var hendes barn.

Hun plejede at holde den bag skind-væggen.

Når de andre sov, tog hun ormen frem og lod den die

sig, derefter lagde hun den i en skindsok bag ved skind-væggen.

Der boede også en gammel kone i huset. En dag tog hun vanter på, fordi

hun var bange for ormen, og tog den frem fra skind-væggen. Hun kastede

den ud i husgangen, hvor den døde, og hus-gangen blev fyldt med blod.

Da moderen kom hjem, så hun blodet og spurgte om, det var ormens blod.

Den gamle kone sagde, at hun havde gjort det, fordi ormen havde

drukket livet ud af hende. På den måde mistede hun sit

orme-barnebarn.

Var.: "Dengang for længe, længe siden ..." af Arnaaluk og "Kvinden der opammede en orm" af Taateraaq; Søsteren som insisterede på at være gift med en orm; En fortælling om en brødreflok (Aron); Anguterpaanik Brødreflokken; Kvinden, der havde en orm til mand; The woman who nursed a worm nr. 45 A; Kvinden der opfostrede en orm;

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 33 - 34.

Resumé: En lille pige boede med sine bedsteforældre. Kun

bedstefaderen var vågen om natten. En stemme kaldte udefra: "Lad os

gå over til Avijaaq's hus og lege med knogler. Kom ud lidt!"

Pigen tog sin bedstemoders pels og bedstefaderens kamikker på og gik

ud. Hun gik nu sammen med den ventende kvinde ned i møddingen, hvor

taget og kvindens hår så helt hvidt ud. Ved bagvæggen af huset lå en

masse menneskeknogler. Kvinden ville gerne til at pille lus på

pigen, men da hun opdagede, at pigen havde noget af

bedsteforældrenes tøj på, gennede hun hende ud. Derhjemme lagde

pigen sig til at sove - og da hun vågnede næste dag, havde hun glemt

alt om besøget i møddingen, efter et stykke tid erindrede hun det

dog.

Var.: Fælleseskimoisk myte (også fortalt på Nelson Island, S.V. Alaska, Fienup-Riordan 1994:66.)

Holtved 19A; Ikaleq og Qattaatsiaq