Introduction
The main purpose of this database of Greenlandic stories is to make the searching in written down oral stories easier. The approximately 2280 stories in the base I consider to represent their time in the different regions of Greenland, and it is my intention that the database will be extended with further collections by the help of the users. All stories, that are already translated into Danish, are only added as summaries and can not be used as source; you have to find the original source - preferably the original source in Greenlandic if it still exists.
The majority of the other stories, that means the handwritten and the few printed in Greenlandic, are translated into Danish. Senior lecturer Christian Berthelsen has translated most of the stories as well as Apollo Lynge, Grethe Lindenhann and Signe Åsblom have translated stories.
You will find missing parts of text in the translations. This is due to either unreadable handwriting, strange dialects or if the storyteller (which in some cases is the same person who has written down the story) did not grasp the whole story from beginning to end. In such cases you have to return to the original source, often the handwritten version, if you know how to read the Greenlandic language. If this is not the case, please note this insecurity in your text.
Birgitte Sonne
Søgning:
Ingimarussugssugtuaq / Ingimarussussuttuaq, som åd sin kone
Dokument id: | 424 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | Rasmussen, Knud |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Ingimarussugssugtuaq / Ingimarussussuttuaq, som åd sin kone |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 78 - 79 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M. Håndskr.: KRKB 1, 5(13). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:Igimarusugduaq
Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: 55 - 56: "Igimarasugssugssuaq" / Iimarasussussuaaq.
Resumé: Ingimarusussuttuaq æder sine koner. Hver gang han får en ny, feder han hende op og æder hende. Den sidste af dem, Misana, har mange søstre (senere i fortællingen er det brødre). Da hun er blevet uflyttelig fed, vælter hun sig ned i husgangen, hvor hun slikker sne. Hver dag slikker hun mere sne og bliver lettere. Hun udstopper sine klæder og befaler tøjdukken at svare Ingimarusussuttuaq, når han kommer hjem fra fangst: "Jeg kan ikke længere røre mig for fedme." Og når Ingimarusussuttuaq harpunerer den at skrige højlydt. Selv graver hun sig et hul bag huset og gemmer sig dér. Det går som ventet. Ingimarusussuttuaq opdager snyderiet og leder efter Misana. Hun tar flugten og forvandler sig i kraft af sin amulet til et stykke træ. Ingimarusussuttuaq stikker i det og giver op. Misana løber til sine brødre, gemmer sig bag skindtapetet, Ingimarusussuttuaq når grædende frem, Misanas brødre beskylder ham for hustrumord i en nidvise, Misana bekræfter det bag tapetet, brødrene overmander Ingimarusussuttuaq og vil lade Misana give ham dødsstødet. Hun mister kræfterne i fingrene, men han er forlængst død, mens hun prøver at flænse i ham med sin ulu.
Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk
Bemærk: Det virker sært, at Misana først flygter, da Ingimarusussuttuaq begynder at lede efter hende.
Historiske træk: Sammenlignet med andre varianter er det overraskende, at Misana mister modet, da hun skal dræbe Ingimarusussuttuaq. Måske en påvirkning fra herrnhuterne, der også kan være årsagen til mange og stærke følelsesudtryk, der præger mange indvandrede sydøstgrønlænderes fortællinger og sange. |
Om slæderne, der altid bortkom
Dokument id: | 425 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Om slæderne, der altid bortkom |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 79 - 81 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M.
Håndskr.: KRKB 1, 7(20). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.
Maakasik har fået sine fortællinger fra sin far og er usikker på, om han har husket dem rigtigt.
Resumé: Slæder, der kører på fangst mod øst, ind i fjordene, kommer ikke tilbage. En angakkoq rejser derind. Ser en slæde med kraftesløse hunde, men uden slædekører. En kvinde med en ulu nærmer sig. Hun røver med sine ord kraften af både angakkoqen / åndemaneren og hans hunde. Han får med en kraftanstrengelse fat i sin kniv, trækker med selen mellem tænderne fløjhunden til sig, og får skåret dens ene øre af. Den skriger, vågner af lammelsen, og dens blodstænk vækker de andre hunde til live. Selv forbliver han halvlammet. Han får hundene afsted, kællingen nærmer sig, glider i fløjhundens tyndskid, tværes til i ansigtet, slubrer det i sig, mens hun råber: "mamanngikkaluaaq" (det smager ellers ikke spor godt). Han når hjem med genvundne kræfter, fortæller om sin oplevelse, og siden tager man aldrig på fangst ind i fjorden.
Var.: Qalulik / Kalulik. Qalulaajik. Kaluluk; Iøvrigt en del beslægtede fortællinger om kajakmænd der dræbes af et uhyre undervejs ind i en fjord: Nerrersuujunnut pulartut; Kajakmændene der udeblev; Brødrene som forsvandt; Om slæderne, der altid bortkom; Fangerne der forsvandt; Amaakasia; Angortooq, storfangeren; Bortblevne mænd; |
Ukursurbâq / Ukursurbaaq / Ukursurpaaq
Dokument id: | 426 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Ukursurbâq / Ukursurbaaq / Ukursurpaaq |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 81 - 84 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M.
Håndskr.: KRKB 1, 7(20). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.
Resumé: Ukursurbaaq holder sig altid hjemme, når de andre tar ud. Hun forsåler altid kamikker. Siger også nej, når de andre tar på bærtogt. De lader en gammel kone forsøge at overtale hende. Hun lokker Ukursurbaaq med, at bærrene er større og sødere inde ved "hoved"-fjeldet. Ukursurbaaq lader sig overtale. Medbringer spækket af en halv remmesæl og blod i tarme til konservering af bærrene. Men fremme ved bærstedet går hun længere ind i landet og æder blot de bær hun plukker med spækket og blodet. De andre, der har fyldt gamle bukser og anorakker med bær, kan ikke få hende med hjem. En stor orm kommer imod hende fra indlandsisen. De andre advarer hende. Hun fortsætter sit æderi. Endelig løber hun, men samler det spæk med bærsaft, hun taber, op undervejs. Til slut løber hun i fuldt firspring mod den ventende konebåd. Hendes bror springer i land og dræber ormen, der har nået at snuppe snippen af Ukursurbaaqs pels. Da ormen skæres op, springer Ukursurbaaq i land igen. Hun har kun eet i hovedet: at finde sin snip i dens mave. Dens kød viser sig velsmagende, og man lever af den til langt ud på vinteren.
Var.: ikke i denne bases samlinger. Vedr. den dræbte kæmpeorm man kan leve længe af, søg på Aqissiaq. |
"Greenlandic Myths & Stories" is compiled by Birgitte Sonne, born. 4. Jan 1936, MA in sociology of religion, retired in 2006 from Eskimology and Arctic Studies, Dep. of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen. She still carries out research.
Contact: bbsonne81@. gmail.com