Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Eqersatsiaq".

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:237 - 239.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 79: "Eqersatsiaq".

Resumé:

Manden, der ejede kæmpehunden, har skåret huller i dens kæbe til

seletøjet, som han styrer den med. Den kan slæbe hele narhvaler og

hvaler til land med kindtænderne. Manden, der ingen søn kan få, gir

hunden den amulet af træ, der var tiltænkt den ønskede søn: En

træknast, der modstår døden. Da hunden dræber et menneske, må manden

flytte bort. Den er farlig for alle. Den gør det både af med en

fjendes tre slædehunde så store som bjørne og med indlandsboere.

Derfor er de så bange for hunde, og det er godt, fordi de er slemme

til at røve ensomme kvinder i tåge.

Kommentar: Det er et udbredt træk ved visse ånderacer, at de er bange for hunde. I Østgrønland er det især de mindste dværge der lider af denne skræk.

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Arfipaluk saunipaluk" / Arfipaluk saanipaluk.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:191 - 193.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 44 - 45: "Arfipaluk saunipaluk" / Arfipaluk saanipaluk.

Resumé:

Af tre piger, der leger, vælger den ene en kæmpemåge, den anden en død

mand og den tredie en opskyllet hvalknogle - som mand. Mågen fører sin

kone til et højt, stejlt bjerg; den døde trækker sin ind i graven;

hvalknoglen, der blir en hval, fører son kone ud til sit hus på en ø.

Den går aldrig ud og byder pigen at tisse i sin mund og skide i sin

hånd. Da hun absolut vil ud, binder han hende til sin tarm, som han

utålmodigt trækker i. Hun binder den til en sten, går lidt omkring og

får så øje på en konebåd, der kommer efter hende. Hendes tøj smides

styk for styk ud til hvalen, der optager forfølgelsen: Vanter, pels,

støvler og bukser. Hver gang river den tøjet i stykker og sinkes, mest

dog af bukserne, der sætter den i brunst. Båden når land, hvorefter

hvalen ruller i land som knogle igen. Mågen fanger narhvaler til sin

kone. Hun fletter en lang line af deres sener, og ber så mågen hente

fangst helt ude ved horisonten. Mens den er borte, firer hun sig ned

ad linen og når hjem, hvor hendes brødre, da mågen kommer, ber den

sprede vingerne i svogerglæde og sender dræbende pile ind i dens

armhuler. Pigen i graven kommer aldrig ud.

Var.: Pigerne der blev gift med ... (det ene dyr er altid en hval, mens fuglen kan være ørn, el. måge, el. falk, og undertiden er der tre piger. Den sidste blir da - som her - gift med en dødning

Hist.: En fælles inuit-myte.