Håndskr.: KRKB 1, 7(19). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04, nr. 82.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, II: 34 -

36: "Asalôq" / Asalooq, hvis fortæller dér angives at være Jane Brandt (Jan Brandt, formentlig. Ifølge håndskriftet er det Piitaralak, BS).

Resumé:

Asalooq ("Kajakstolen") har en plejebror, der blir borte i kajak. A.

betrækker en konebåd med tre lag skind og drager mod syd på opsøgning.

Det ene lag skind blir undervejs ædt af havets lus og det andet af

havets orme. Men de når så frem til en boplads med en høvding, der

hader fremmede og inviterer A. ind på en masse mad og en styrkeprøve

på armkrog. A. spiser på skrømt en masse kød, som han skjuler under

tøjet, og overvinder både høvdingen og dennes fæller i armkrog. A.

rejser over til en lille ø, hvor fjenderne kommer til, men hindres af

A.s tryllesang i at finde ham. De tar væk, A. rejser sydpå, og uden

nogensinde at finde sin plejebror når han Aluk, hvor han slår sig ned

med familien for resten af livet.

Hist.: Heltens sejr over den onde høvding er en af fortællerens

yndlingsepisoder. Se "Iviangersuunnguaq", hvor den onde høvding bor i

nord og helten i syd. I "Asalooq" bor høvdingen i syd, men A. får

hjemsted endnu længere mod syd(øst) i Aluk. "Syd" er det verdenshjørne der oftest konnoterer noget godt i fortællinger fra de fleste egne på Vestkysten og behøver

ikke at referere til andet end solens sted, som fangstdyrene kommer

fra om foråret.

Nedskrevet noget kortfattet.

Ikke oversat

Velegnet til opdatering

Var.: Imaneq

Hist.: historisk fortælling om åndemaneren Imaneqs omvendelse

Håndskr.: KRKB 1, 7(19). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, II: 36 -

38: "Iviangersuûnguaq" / Iviangersuunnguaq.

Resumé:

Iviangersuunnguaqs ("den lille højbarmede") plejebror bliver borte

under fangst og I. drager mod nord med sin kone for at finde ham.

Deroppe, hvor trækfuglene starter mod syd, finder de hans lig

udspændt på en flad klippe med testiklerne som pynt i panden. I. og

hans kone skjuler deres båd under to lag fjer fra fuglene og skjuler

sig selv, mens I. tryllesynger to unge mænd ud af huset. De dræber de to

unge mænd og behandler dem på samme måde som plejebroderen. I. og kone

skjuler sig i en indtørret sø, da beboerne har set de dræbte unge

mænd og starter eftersøgningen. Da en ungkarl nær søen fyldes med

pludselig rædsel og siger, at morderen må være I., forsvinder

forfølgerne op i fjeldene, hvorfra de langt senere kommer tilbage. I.

og hans kone graver båden frem, sejler sydpå og slår sig ned hos et

gammelt ægtepar med en ung søn på en boplads, hvor en herskesyg

høvding er uforbederlig drabsmand og en dag slår ægteparrets unge søn

ihjel. I. overvinder ham under et boldspil, smadrer lungerne ud

af ham og udråbes til leder, og tar om efteråret hjem med sin kone

til deres gamle boplads.

Var.: De gamles hævn over deres sønner; En historie om et gammelt ægtepar, der hævnede deres søn;

Hist.: Den sidste episode, der er  hyppig i mange slags fortællinger,

understreger ofte modstanden mod ledere, der bestemmer over andres liv

og fangst. Modstanden er traditionel, men kan have fået særlig

aktualitet under koloniherredømmet.

 I både syd- og vestgrønlandsek fortællinger bor onde mennesker gerne

mod nord, mens helten altid er associeret til syd.

Nedskrevet noget kortfattet.

Ikke oversat

Velegnet til opdatering

Nedskrevet noget kortfattet.

Ikke oversat

Velegnet til opdatering

Nedskrevet noget kortfattet.

Ikke oversat

Velegnet til opdatering

Var.: Ukaleq

Håndskr.: KRKB 1, 7(19). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04, nr. 85.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, II: 41 -

42: "Ukaleq"

Resumé:

U. ("Haren") er en stor fanger, der gerne giver sig i kast med bjørne.

En dag får han dræbt en bjørn, men bliver selv dræbt i kampen. Bjørnen

viser sig at være en tupilak. U.s mor putter hans babytøj / spædbarnetøj

i sin amaat, nynner og vugger den ude i husgangen, og mens tøjet blir mere og mere

levende, kommer den døde U. mere og mere til live. Da tøjet springer

ud af amaaten, blir U. atter helt levende. Han anbringes på et nyt

skind på sidebriksen, beordres til at faste i fem dage, hvorefter han

blir sig selv igen. Under en senere åndemaning / seance udbryder en gammel kone

med et: " Har I hørt at U. i efteråret nær blev dræbt af en

tupilak-bjørn?" En gammel ungkarl udpeger straks hende som

tupilak-mageren, og hun falder sammen og udånder af skam.

Hist.: Da bjørne er yderst sjældne gæster på fortællerens egn, stammer

fortællingen formentlig andet steds fra.

Stikord: genoplivelse ritual; første barnedragt =  pooq / puulik. Se eksempel i "Fortolkningsmuligheder" på en symbolanalyse: Pooq, pose, "mor", en livsmetafor.