Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

Fortælling om åndemanernes væsen.

I gamle dage, i mine bedste år, da der var åndemanere / angakkoq / angakok / prøvede man alt. En gang jeg manede ånder, så jeg to flammer nærme sig vestfra.

Jeg fik dem ikke trængt tilbage. Jeg kunne ikke få dem til at bakke.

Jeg tænkte kun på det at være åndemaner og var kun optaget af det (?

illaleruermik - noget med at tilskynde). Da de var kommet ganske nær,

opdagede jeg, at det var en isbjørn og en hvalros. Så hørte jeg de

gamle sige: "Det må være dem, der skal være dine poser." Jeg blev

bange og holdt op med åndemaningen.

I mine bedste år, mens jeg var åndemaner, overvintrede jeg på

Illoriuaatsaat. En dag var jeg på fangst syd for øen (sarqânut -

egentlig solsiden) vest for Innariuttalik. Jeg nærmede mig en stor

kajak øst for mig - alt på den forekom helt hvidt: Selve kajakken,

fangeblæren / fangstblæren og manden selv, en meget veludstyret kajak. Jeg tænkte:

"Endelig kommer jeg til at ro sammen med en hjælpeånd." Jeg

kom hen til den og så, at fangeblæren skinnede (Rinks kommentar). Det

viste sig, at det var genskinnet af lyset fra enderne (isuvisa

taglisimarnga). Igsanga (?) spurgte jeg ham: "Hvad koster dine

(utydeligt)? âain Suain tarâim pus (Ein, zwei, drei pus ?). Straks

spurgte jeg ham om hans forfædre. Han sagde ikke noget; han lod ikke

til at ville flygte (qimârpadlangilaq - oversættelsen er kun et

gæt CB). Han tog et åretag hen imod mig. Jeg gjorde det samme.

Straks var jeg nær (?) kæntret (Rinks kommentar).

Jeg baksede og baksede mig op nedefra, og rejste mig op igen. Jeg

gjorde det meget behændigt. Jeg spurgte ham igen, men der kom ikke en

lyd. Det lød ikke som om han kaldte på en hjælpeånd. Han tog et åretag

i retning af mig. Jeg gjorde det samme, og straks var jeg nær kæntret

(Rinks kommentar). Jeg bevægede mig og bevægede mig nedefra og rejste

mig op igen, og jeg gjorde det meget behændigt. Det var jo det rene

selvpineri. "Hvad er det egentlig for en kajak?" "Åh, min elendige

mave" (sagde han ?). "Der fik du vist ondt i maven. Fortæl nu" (sagde

jeg ?). "Ja, ja, ja." For sidste gang spurgte jeg ham. Endelig begyndte den

store mand at sige noget, begyndte at kalde på en hjælpeånd, først på

sin ældste farbror, dernæst den mellemste, og sidst den yngste - sådan

sagde han. Han påstod, at han brugte den yngste farbrors kajak, og at

han brugte hans redskaber, en yderst veludstyret kajak. qangaliuna

(hvor længe siden mon - det er længe siden) takornarqisoq (så noget

første gang). Slut.

Hist.: Søg på puulik. Se eksempel i "Fortolkningsmuligheder" på en symbolanalyse: Pooq, pose, "mor", en livsmetafor.

Puulik-traditionen der er østgrønlandsk, var ifølge Rink gået i glemme i den sydgrønlandske landsdel på hans tid. Men her er åbenbart en tidligere angakkoq / shaman / åndemaner, for hvem den tradition endnu var aktuel i hans yngre år.

Hans sandsynligvis tyske brokker (Chr. Berthelsen gennemskuede dem) viser, at han tilhørte eller var vel bekendt med herrnhuternes menighed.