Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik 2001: 212 - 217: "Qivittulersaarut".

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: lige sider: 134 - 142 (dialekt) og ulige sider: 135 - 143 (engelsk).

Resumé:

RT var sammen med en del andre i konebåd på bærtogt over for Ittilliatsiaq nær Illukasik (syd for Nanortalik). De fik et kort besøg af Aabili i kajak på vej til Nanortalik. Han tog nogle nyfangne ryper med for Ortooraq og kom tilbage langt senere end ventet med shagtobak og skråtobak. Tobakken blev ivrigt nydt inden maden, hvorefter man længe nød den stille aften, sang flerstemmigt, og gik så til sengs under den omvendte konebåd. Renethe og Ortooraq var blevet tørstige og ville gå til elven for at drikke, men lokket af den vidunderlige aften gik de til en langt fjernere elv, drak og fyldte en sælskindspose med drikkevand til de andre. Tilbage igen gav RT de andre at drikke mens Ort. tissede. Hun tissede så selv og lagde sig. Hun anede ikke at hun nær havde rørt ved qivittoq'en Anariaq, der stod lige bag konebåden.

      Næppe havde hun lagt sig før Aabili gav sig af skræk. Han gentog at han var ude af sig selv af angst. Så talte Anariaq med hans stemme, og nogen skældte og smældte. Aabili blev urolig, sprang op og hen under konebåden. Man prøvede meget længe at vække ham, uden held. Han skreg og hylede. Den ældste, Juuserfi, mente ikke Aabili ville gøre nogen noget. Man skulle bare lægge ham på en bestemt måde og lytte til ham. Efter lang tid hvor Aab. (tilsyneladende ?) ikke trak vejret (pulsen var normal) gav han sig med en rypekaglen til at fortælle, dvs. Anariaq fortalte sin historie om hvordan han blev qivittoq.

      Han gemte sig ved fjeldet, Anorliuitsoq, for dem der ledte efter ham, blev anfaldet af sorg over kone og børn, der nu var uden forsørger, spiste for første gang den fjerde dag, en rype rå, fandt kun ækelt blåligt vand, men til gengæld fandt ud af at han kunne flyve. Han fløj til toppen af Nuuks storfjeld, Nasarsuaq (nær Kap Farvel) og nød den vidunderlige udsigt. Blev atter anfaldet af sorg over konen, hvis navn han hele tiden glemte, græd længe, fløj igen, mod øst. Prøvede så at få fat i konen, Peqqinngitseq / Ammaalia, men noget hvidt spærrede hver gang for ham. Tilsvarende havde han den ganske dag fulgt efter Aabili, sin svoger, for at tage ham. Efter endnu en lang klage over den elskede kone, som han heller ikke anden gang havde kunnet få fat i, fortalte han om den flerestemmige sang, som han havde nydt, og så forskrækkelsen over Aabalis angstråb.

      Anfaldet / mareridtet ebbede ud med en tryllesang, som Aabili sang.

      Aabili døde som gammel i 1948 på alderdomshjemmet i Qaqortoq.

Hist.: RT var 66 år i 1949, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Stammede fra Illukasik. Forældrene immigrerede fra Sydøstgrønland. Har boet på flere små bopladser omkr. Kap Farvel, Nanortalik kommune.

      Fortælling fra slutningen af 1800-tallet. Aabili har haft mareridt, ville vi sige, og drømt om sin svoger, der gik qivittoq.

Navne, der nævnes i fortællingen. Konebådens folk: RT og hendes barn, Eefaliimi;

Anarsi's slægtninge (foruden Aabili): Juuserfi med kone, Elisabarajik, datter Emmarajik (døde 1948), og søn Saalumuut (lever endnu i 1949);

Kattaliit, Kalistianes datter;

Justiinarjik;

Aalipikka; Manasses datter Eedivik (der er RT's slægtning).

Magdaline Rebekka var Aabilis kusine.

Barnabas, der muligvis er søn af Emmarajik eller Saalummuut, er opkaldt efter Anariaq.