Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Nattarteq er blevet meget gammel, mange koner er en for en døde fra ham. Med den sidste lever han fattig på en boplads, hvor folk gerne beder ham fortælle, men aldrig giver ham andet end ben uden kød til gengæld. En dag han får en kødløs ryghvirvel fremstiller han en tupilak (hekseri), som han lader dræbe alle bopladsfæller. Da han får nys om at nabobopladserne vil ham til livs som hævn, stuver han umiakken / konebåden og ror med sin kone til øen, Immikoortoq nær Quarmiit, hvor han fremstiller en ny tupilak, der berøver forfølgerne deres fornuft / sila. De tar hjem med uforrettet sag, og da tupilakken også har skadet hans bopladsfællers forstand, stiller de ingen spørgsmål om årsagen til hans flugt. Næste sommer rejser han ind i sundet mellem Ammassalik og Sermilik og senere bosætter han sig helt inde i Sermiliks bund ved Qiba (kvanstedet). Her siges han at være blevet venner med nogle kæmper fra indlandsisen, timersit / timersiit.

Var.: Nattattoq.

Hist.: Nedfald af meteorsten, eller klippesten med forårssmeltningen fra bjergtoppene, kan forekomme og muligvis give anledning til en sådan fortælling.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

De døde i himlen er ikke misundelsesværdige. Deres eneste føde er ravneunger og blåbær. Selve angakoq'ens / åndemanerens besøg er skildret i en sang:

Som afsjælet var han på besøg i himlen, kom til en stor sort sø, på hvis bredder det vrimlede med maddiker. Disse var i virkeligheden lig. Tre personer fiskede i et vandløb. I husgangen til et lille hus vrimlede det ligeledes med maddiker, der i virkeligheden var lig.

Var.: Også Thalbitzer indsamlede denne sang: The Ammassalik Eskimo, II, 1923: Nos. 112, 113, 217. Vedr. dødsriger se Sonne 2000 og GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere).

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Som dreng blev Kunnitsi i Kangertik / Kangaartik, nær Kulusuk spået af den gamle Akitsukujuk, Doti's mor. Hun spurgte ham hvorfor han havde grædt om morgenen. Det var fordi hans eneste legekammerat, Sitsigurtu eller Ajivalik, var rejst med sine forældre til Qitadiwaj. Forudsigelsen lød at han kun ville få sønner hvis han undlod nogensinde at skære kvanstilke med kniv eller rive dem over. Han skulle plukke dem med rod og det hele. Skønt Kunnitsi glemte tabuet fik han fem sønner og en enkelt datter. Men mens han fortalte, trådte Jorcua's ældste søn ind. Kunn. pegede på ham og sagde Kuani (kvan), som var drengens 'hedenske' navn.

Hist.: Historisk.