Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
"Angákerduaq". Den store åndemaners vidunderlige åndeflugter
| Dokument id: | 1665 |
| Registreringsår: | 1921-33 |
| Publikationsår: | 1963 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Akernilik |
| Nedskriver: | Andreassen, Kaarali (Andreassen, Kârale ) |
| Mellem-person: | Rosing, Peter |
| Indsamler: | Andrassen, Kaarali |
| Titel: | "Angákerduaq". Den store åndemaners vidunderlige åndeflugter |
| Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
| Tidsskrift: | |
| Omfang: | side 195 - 198 |
| Lokalisering: | Kûngmîn / Kuummiit: Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
| Note: | |
Håndskrift: Befinder sig i familien Rosings eje.
Grønlandsk udgave: Rosing, Otto, angákortaligssuit, 1957 - 61, II: 96 - 100; angakkortalissuit, 1990: 219 - 223: Uden overskrift. Begynder således: "Angakkorsuarmik taasagaat Sarfap ..."
Resumé af Jens Rosings oversættelse: I Sermilik-fjorden lever to åndemanere / angakkoq'er / angakokker, der kappes om at være den største. Sejrherren kaldes herefter Angakkertuaq (den store åndemaner) og den anden Angakkeq (åndemaneren). Denne søger af misundelse at rane den stores sjæl, men forgæves. Den store gør gengæld af frygt for, at Angakkeq i stedet skal røve sjælene fra hans børn. Den stores sjæleran lykkes. Derefter har han intet at frygte og foretager ofte åndeflugter ud over fjordmundingen, hvor man ser ham flyve forbi. Et efterår rejser han imidlertid den modsatte vej ind over indlandsisen til en boplads inde i en fjord, hvor han fra et fjeld ser folk drive nogle små bjørnelignende dyr med tynde ben ned mod bopladsen. Han vender uset tilbage, men om foråret, der ellers er et ugunstigt tidspunkt for åndeflugter, flyver han fulgt af gnistrende hjælpeånder derover igen, fortsætter ud til en anden boplads ved fjordmundingen og blir vidne til en vældig fangst af hvidhvaler. Skumsprøjtet er så voldsomt at dyrene flyver langt op på stranden. Man opdager ham oppe på fjeldet, hvorefter han skynder sig tilbage. Akkernilik, der fortalte det til Kaarali Andreassen, havde ikke flere fortællinger om Den store Åndemaner. Men Kaarali selv får som seminarieelev 1910 - 14 bekræftet fortællingen af Luutivik inde i Godthåbsfjorden K: fortæller L. historierne om angakertuaq, hvorefter L. bleg af undren kvitterer med sine: Et efterår, da herrnhuterne driver deres geder hjem, standser de af forskrækkelse over en ildkugle med gnistrende hale både for og bag, og kuglen kan i et glimt identificeres som en sammenkrummet mand (i åndeflugtstilling, BS). Også fortællingen om hvidhvalsfangsten kan bekræftes. Under den ser man en mand oppe på Nattoralinnguit, en fjeldknold i nærheden af Qaquk. L. og A. er lige stumme af forbavselse.
Hist.: Lysfænomenet peger på Halleys komet, der var synlig i 1758, i 1834 og i 1910. Men herrnhuterne oprettede først Uummannaq i Godthåbsfjorden i 1861 og rejste i 1900. Østgrønlænderne kan have hørt om herrnhuternes geder (der ligner små bjørne med tynde ben) via sydøstgrønlænderne siden midten af 1700-tallet.. | |
Solen og månen / Solen og Månen
| Dokument id: | 1088 |
| Registreringsår: | 1905 |
| Publikationsår: | 1923 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Akernilik |
| Nedskriver: | Thalbitzer, William |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Solen og månen / Solen og Månen |
| Publikationstitel: | The Ammassalik Eskimo , Second Part |
| Tidsskrift: | Meddr. Grønland 40(3) |
| Omfang: | side 400 - 401, nr. 215 D |
| Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
| Note: | |
Grønlandsk tekst, engelsk oversættelse ibid, s.401 - 411.
Resumé: Mens en angakkoq (åndemaner) holder seance og tilkalder sine hjælpeånder, holder man lampeslukningsleg, hvor storebror ligger med lillesøster. Hun fornemmer hvem det er, smører ham med sod, genkender ham, da lamperne tændes, og skærer sit bryst af, som hun smider til ham med ordene: "Siden jeg smager dig så godt, siden du smager på mig med så stor lyst, så smag mig da!" Hun dypper lampemos i lampeolie, flyver op til himlen, og broderen der gør ligeså, forfølger hende. Men da han når til himmels, går hans flamme ud. Det er derfor at der i en kort periode ingen måne er.
Var.: Fælles eskimoisk myte. Søg på Solen el. Sol; Solen og månen; Månen og solen; sun el. Sun.
Tolkning: se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Månen og solen. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.