Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
En sandfærdig fortælling fra Angmagsalik om månen
Dokument id: | 1343 |
Registreringsår: | 1884 |
Publikationsår: | 1888 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Angitinnguaq (Angitinguak) |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Holm, G. F. |
Titel: | En sandfærdig fortælling fra Angmagsalik om månen |
Publikationstitel: | Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik |
Tidsskrift: | Meddr. Grønland 10(5) |
Omfang: | side 306 - 309, nr. 30 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. MS: NKS 2488, VIII, 4', s. 220 - 229. 2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 275 - 277. Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 283 - 285.
Resume: Karrak / Karraq / Uitsaleqanngitseq har på en rejse til Månen formaninger med hjem til Tasiilaq/Ammassalik om, at Månen vil komme på straffende besøg, hvis kvinderne ikke overholder deres tabuer efter dødsfald. To gamle koner har brudt tabuet mod at lyske hinanden og tale om fangerne, mens de var på fangst. De bor ved Puilortuloq / Puulortuluk ovre på Kulusuk-øen, hører om Karraks rejse, men tror ham ikke, hvorfor Karrak besøger Puilortuloq / Puulortuluksammen med en anden åndemaner / angakok fra Sermiligaaq og til skræk og advarsel holder en seance. Alle voksne mænd er på fangst. Månen kommer pustende med en stormvind gennem Karraks hår, dukker op i husgangen i bjørneskindsdragt, og alle tilhørerne maser sig ud og kaster sig over ham med hårde knubs. Man hører en voldsom susen, da Månen fortrækker, og han flyver op på det nærliggende udsigtsfjeld, mens en anden mytisk skikkelse, Nilaarsik, der åbenbart er fulgt med Månen ned fra himlen, ses på en ø i sin vandskindsdragt. Da både Månen og Nalaarsik er forsvundet, kommer en lokal åndemaner, Angisaq, ind og bér sin kone pakke til opbrud. De rejser og næste dag anbringer husets ældste mand en hammer og en lampefod over indgangshullet, der om aftenen begynder at røre på sig. Hammeren rokker, lampefoden falder ned på gulvet, hvor den snurrer rundt (med- eller modsols?). Af skræk flygter nu alle til en boplads længere inde i fjorden, hvor man om aftenen hører Månens hunde gø i luften og ferskvandets kæmpebjørn brumme under isen. Næste dag vender man hjem og får syn for lydene. Husgangen er skredet sammen, taget er faldet ned og briksen er faldet sammen. Hele gulvet flyder med stumperne i eet rod. Det var Nalaarsik, der havde været på spil. Næste aften lykkes det endelig to af Karraks hjælpeånder, en fjerntboende økæmpe, Ipak (Inupak) og en øbo, Ikilerfik, ud for Kulusuk at få krammet på Månen, der fra toppen af udsigtsfjeldet er i færd med at bryde hele huset ned med sit lange stikkeredskab. Økæmpen befaler Månen at holde inde, og øboen tager spydet fra Månen for at brække det itu, og da må Månen på knæ: "Skal da vandet aldrig falde mere? Skal sælerne ikke få unger mere? Siden du vil brække mit spyd." Månen får sit spyd, flyver op i luften og bort.
Var.: Manguaraq m.fl.
Hist.: Karrak, der mistede sit ene øje til angakokbjørnen, formentlig puulik-initiationens isbjørn, levede i første halvdel af 1800-tallet. Nalaarsik er stjernen Vega, som østgrønlænderne beregnede tiden efter, når det var mørkt. Den fulgte samme bane som solen. Man havde myter om Nilaarsiks oprindelse, der nøje svarede til den om Månen og Solen (Holm 1972:122; Victor 1989-93,II:388). Naalassartoq var planeten Venus hos polar inuit / inughuit (Holtved 1951, I:56; II:19). Hjælpeånden, der overmander månemanden er ofte Equngasoq, en stormfugleånd der ligesom Inupak også bor på en fjerntliggende ø. Angisaq var far til Kunitit (Kunitsi?) i Noorajik. Husets ældste mand var Tigaajats fars bedstefar. Fortællingen virker autentisk. Det har været et par spændende seancer, og godt iscensat.
Tolkning: Se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) under "Månen". |
Et besøg hos Akilinek-Beboerne
Dokument id: | 1346 |
Registreringsår: | 1884 |
Publikationsår: | 1888 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Angitinnguaq (Angitinguak) |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Holm, G. F. |
Titel: | Et besøg hos Akilinek-Beboerne |
Publikationstitel: | Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik |
Tidsskrift: | Meddr. Grønland 10(5) |
Omfang: | side 312 - 313, nr. 33 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. MS: NKS 2488, VIII, 4', s.240 - 243. 2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 280. Eng.udg.: Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 288 - 89.
Resumé: Af fem brødre "her på egnen", bliver de tre borte en efter en. Den ældste bror går alene ud med sin sorg på et næs. En af hans døde brødre henter ham. De rejser over vandet til "den anden side", videre langt over land med slæde til en sky, der er et hus på stolper i luften. Her bor de døde brødre hos Akilineq-folkene, der serverer og sammen fortærer en hel sildepisker. De skuffes over den netside deres gæst forærer dem til gengæld: "Sikke en smule, vi skal have!" Efter måltidet kaster de alle op. Storebror rejser hjem og kan fortælle, hvor de døde brødre er.
Hist.: Måske kristen påvirkning. GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Dødsriger; Sonne 2000, Études/Inuit/Studies 24(2): Heaven Negotiated ...: 65-67. Ifølge Holm identificerede ammassalikkerne Akilineq med Island, dvs. med det land de mente måtte befinde sig under en fjern fast skydannelse i horisonten. Vedr. ammassalikkernes forestillinger om Akilineq-boerne søg: Kamikinnaq |
Om rener, moskusoxer, harer og "dyr med jernhale"
Dokument id: | 1351 |
Registreringsår: | 1884 |
Publikationsår: | 1888 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Angitinnguaq (Angitinguak) |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Holm, G. F. |
Titel: | Om rener, moskusoxer, harer og "dyr med jernhale" |
Publikationstitel: | Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik |
Tidsskrift: | Meddr. Grønland 10(5) |
Omfang: | side 318 - 319, nr. 39 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. Håndskr.: NKS 2488, VIII, 4', s. 259 - 263. 2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 285 - 286. Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 293.
Resumé: Disse dyr fandtes i gamle dage. Ved Noorsiit / Noortiit på Kulusuk jagede man landdyr fra midvinter. En mand nedlægger først en del rener, dernæst en moskusokse, så et dyr med jernhale, hvis afskårne hove han lægger i husgangen. Det forstyrrer hans nattesøvn. Endelig jager han et hvidt dyr, der er større end en ræv og har fødder som en bjørn (en snehare). Rener, moskusokser og harer er planteædende. Man jagede dem med bue og pil med benspids. Skydeskjulene ses endnu nær Noortiit. En sang om fortidens jagt på rener og harer fortæller at sangerens lillebror er bange for disse dyr, som han selv fanger.
Hist.: Se note til Holm 1888, nr 38 |
Sieterevarsusuak og Kobaluarsusuak / Fætterne, der ville have den samme kone
Dokument id: | 571 |
Registreringsår: | 1884 |
Publikationsår: | 1888 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Angitinnguaq (Angitinguak) |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Holm, G. F. |
Titel: | Sieterevarsusuak og Kobaluarsusuak / Fætterne, der ville have den samme kone |
Publikationstitel: | Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik |
Tidsskrift: | Meddr Grønland 10(5) |
Omfang: | side 322 - 323, nr. 42 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. Håndskr. (afskrift?): NKS 2488, VIII, 4', s. 271 - 274. 2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, s. 288 - 289. Eng.udg. Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr Grønland 39(5):295 - 295.
Resume: Sieterevarsusuaq og Kopaluarsusuaq er ugifte fætre og bor i hver sin ende af en stor ø. S. har ingen kajak. S. ønsker sig K.'s niece til kone. K. fanger oftes to hvalrosser og går over øen med det halve af den ene til S. K. besøger S., ønsker S.s niece til kone. Hun er uvillig, men K. overtaler hende. En dag K. er på fangst røver S. hende. K. vil hente hende tilbage. Hun vil gerne, men K. må brydes med S., der dræber K. og genopliver ham ved at vende den dødes ansigt mod alle fire verdenshjørner. K. må vende hjem uden kone, men giver fortsat kødgaver til S., og de forblir gode venner.
Tolkning: Metoden / ritualet til genoplivning af den døde er en bevægelse verden rundt. S. og K. udveksler åbenbart niecer, men forholdet mellem dem er ikke ligeligt. S. har åndemanerevner, K. fangstevner, men i østgrønlandske myter tenderer hvalrosfangere at lide nederlag til en modstander med andre evner. |
Ukugsulik / Ukussulik
Dokument id: | 415 |
Registreringsår: | 1885 |
Publikationsår: | |
Arkiv navn: | NKS, 2488, VIII, 4' |
Fortæller: | Angitinnguaq (Angitinguak) |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Rink, H. |
Titel: | Ukugsulik / Ukussulik |
Publikationstitel: | |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 50 - 54, nr. 7 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. Denne tekst er ikke publiceret, men dele af den indgår som supplement til Pitiga's version, "Kaluluk" / Qaluluk, der er trykt i Holm 1888: 248 - 250, nr. 3 (med noter); 2. udg. Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, nr. 3 (uden noter); og på engelsk i Thalbitzer 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr Grønland: 237 - 239 (uden noter).
Johan Petersens oversættelse: Der var engang en forældreløs dreng uden familie, som boede hos en gammel kone. Han hed Ukugsulik / Ukussulik. Når kajakkerne fra nabolaget gik ud på fangst, så hændte det ofte, at de ikke kom hjem igen. Ukugsulik gik en dag ud i kajak og roede langs stranden, indtil han kom til et næs. Her steg han i land og satte sig til at arbejde på sin fuglepil. Han hørte noget komme inde fra, og da han så sig om, så han en stor mand, der gik hen og tog ham og bar ham ind ad landet til for at slå ham ihjel. Han sprællede og græd; men det hjalp ikke noget. Den store mand gik med ham under armen. Ukugsulik kom nu til at tænke på, at han havde en alusugak / alussugaq (foster) til amulet. Han råbte nu på den, at den skulle komme og hjælpe ham, inden det var for sent. Da den stor mand kom til en sort sø, havde han ikke mere Ukugsulik under armen; men denne tog manden, der sprællede voldsomst og kastede ham ud i søen, hvor han druknede. Ukugsulik prøvede nu at stikke med fuglepilen i vandet, og mærkede, at der var noget dernede. Han hagede ind på det, og så så, at det var døde mennekser, mellem hvilke han kendte nogle af sine husfæller og naboer. Han lagde da den store mand nederst og alle ligene ovenpå ham. Da Ukugsulik kom hjem til sin gamle plejemoder, fortalte han hende, at han havde slået den store mand ihjel, og at det ikke var så underligt, at naboerne ikke kom hjem, når de gik ud i kajak, thi den store mand havde slået dem ihjel og kastet dem ud i søen. Da der var een, der havde hørt dette, og som fortalte det til den store mands familie, så kom alle dennes kajakmænd over for at hævne sig. Da de nærmede sig, blev vandet ganske rødt af de mange kajakker. Ukugsulik fik sin plejemoders rensdyrs-kamikker på, og strammede disse og bukserne godt. Plejemoderen tog nu en kødvender op af en lille pose, sang tryllesange / serratit over den, og gav ham den til våben. Ligeledes hav hun ham en sælhunde blodprop. Ukugsulik / Ukussulik løb nu ned til stranden. Da kajakkerne (kajakmændene) steg i land og tog årerne om på ryggen, idet de holdt dem med begge hænder, så stak Ukugsulik dem een for een med kødvenderen under anorakken, og idet han trak den ud, stak han proppen ind. Da han derefter trak proppen ud, styrtede blodet ud af dem og de faldt døde om. Således slog han alle dem ihjel, der kom for at tage ham. Nu er den historie til ende.
Var.: Qalulik / Kalulik; Kaluluk; Qalulaajik. Iøvrigt en del beslægtede fortællinger om kajakmænd der dræbes af et uhyre undervejs ind i en fjord: Nerrersuujunnut pulartut; Om slæderne, der altid bortkom; Kajakmændene der udeblev; Fangerne der forsvandt; Amaakasia; Angortooq, storfangeren; Bortblevne mænd; Brødrene som forsvandt;
Kommentar: undertiden svarer en østgrønlandsk alussugaq til den vestgrønlandske anngiaq, et barn født i dølgsmål, eller en hemmelig abort. Men de to begrebers betydninger dækker ikke altid hinanden. Se GTV(= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere). |

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com