Håndskr.: KRKB 1, 4(10), Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04: "Uvíneq". Samme i Håndskr.: KRKB 1, 7(20). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.

Trykt første gang i Rasmussen, Knud: Under Nordenvindens Svøbe, 1906: 51 - 54.

Resumé:

En faderløs dreng nedlægger sin første ren i oplandet bag Saqqaq. Hans

mor deler henrykt ud til alle, men glemmer en gammel kælling, der

fornærmet fremstiller en tupilak mod drengen. Selv dør hun af frem-

stillingens anstrengelser. Drengen sygner hen. Man henter åndemaneren / angakkoq'en, Uinneq ("det åbne øje"), der holder seance på vanlig vis, men især

lader sin skræmmeånd skabe panik. Skræmmeånden daler ned fra himlen

gennem det åbnede tag. Nogle af tilhørerne, der er døbte, er beskyttet

af et forhæng. Men fortællerskens døbte bedstefar, Uutukooq, har

hånende sat sig uden beskyttelse ved husgangen. Han får skrækken at

føle, da Uinneqs døde oldemor kommer og æreskændende hvæser ham op i

ansigtet. Ikke én af de døbte mistror længere U.s evner. Han har

desuden opklaret årsagen til drengens sygdom og spår hans senere

helbredelse. Trods en tydelig koldbrand i hans ene ben, vokser der nyt

kød ud, og han blir rask, omend benet forblir noget tyndt.

Var.: Der er endnu et par fortællinger om "vantro" mænd, der blir skræmt og klogere under en åndemaning / seance: Qatigaatsi; Qernikasik.

Hist.:  Fortællersken har beretningen fra sin bedstemor, og den kan

vel tidsfæstes til 1800-tallets begyndelse. Påvirket af missionærernes

ordvalg blev tro og vantro nøgleordene i overgangen til kristendom.

Fundet for sent. Ikke trykt, ikke oversat. Velegnet til opdatering

Håndskr.: KRKB 1, 4(10), Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:  "Mamuâq".Trykt første gang i Rasmussen, Knud: Nordenvindens Svøbe, 1906: 54 - 57.

Resumé

Mamuaaq er fortællerskens bedstemor, der får mavepine, fordi hun har

spist noget, der var hendes døde navnefælle forbudt at spise. Af og

til besvimer hun. Under en besvimelse henter hendes afdøde

tvillingesøster hende, løber med hende langs stranden ned i jorden. De

må springe over en stor, blodig sten, der snurrer rundt og passerer

først et par kvinder, der samler kvas, dernæst et par mænd på rævejagt

med bue. I et hus genkender M. sin afdøde oldemor, som hun gemmer sig

hos, da en vanskabt kælling uden tæer skælder hende ud for at have

spist lunger og laller for tidligt, og befaler hende at spise en skål

med noget hvidt mad.

Tvillingesøsteren skynder på hende, oldemor stryger M. over ryggen,

M.s lammelse fortar sig og søsteren løber med hende op mod jorden,

hvor M.s strube snører sig sammen, da hun skal gennem et hul for at

blive levende igen. Hun kommer ind i sin krop, som familien tror er

død, og kommer til live. Hun får atter mavepine, men denne gang kommer

der noget ud af maven: Helt friske sællunger og -laller. De kommer

ikke ud af tyktarmen (men altså af skeden, BS).

Hist.: Tolkning af en drøm om et besøg i det nederste dødsrige.