Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion

Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.

Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.

Download søgemanual som pdf her.

Søgning på Efraim gav 3 resultater.

Aadaaridaats færd mod kristendommen / Aadaarutaa

Print
Dokument id:2033
Registreringsår:1963
Publikationsår:2001
Arkiv navn:
Fortæller:Tittusen, Amos
Nedskriver:Vebæk, Mâliâraq
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Aadaaridaats færd mod kristendommen / Aadaarutaa
Publikationstitel:Tusarn! Sydgrønlandske fortællinger. Nuuk, Atuakkiorfik
Tidsskrift:
Omfang:s. 37 - 39
Lokalisering:Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Narsarmijit / Frederiksdal: Nanortalik
Note:

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 39 - 41: "Aaddaaridaap kuisikkiartornera kuisinneralu".

 

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: ss. 108 + 110 + 112 (dialekt) og ss. 109 + 111 + 113 (engelsk).

 

Resumé: Trods brødrenes opfordringer har Aad. længe vægret sig mod at blive døbt. Til slut gir han sig imod sine hjælpeånders ønske. Den lille Inivaraq lover endda at rette op igen på verden, hvis den, som man havde hørt på rejser til Pamialluk, ville gå under. I Nunattut på den sydligste østkyst undervejs til missionen i Narsaq Kujalleq, bliver Aad.s kone dødeligt syg. Aad. føler sig magtesløs og ror ud for at finde en, der er stærkere end ham. Han møder en svævende Jesus i hvidt med strålende krone, der fortæller at konens sygdom er en prøvelse: Hvis Aad. vil fortælle alt om sit onde liv og åndemaneri til præsten, skal konen atter blive rask, tage imod ham når han kommer hjem, og Jesus skal desuden nok sørge for Aad.familiens udkomme. Han viser Aad. sine ar (ikikka, mine sår?), som først vil heles når verden er gået under og Dommedag overstået. Da Aad. vil tættere på Jesus for bedre at samtale, får han nej. Sådan en usling er ikke værdig dertil. Aad. lover anger, konen tar imod ham frisk og rask og han fortæller sine brødre om det spøgelse (tarngaaja) han har set. I Narsaq Kujalleq lærer de først Fadervor og så kan de blive døbt.

Amos Tittusen redegør til slut for visse familieforhold: AT's da afdøde kone, Helene, var datter af Aad.s første kone, der blev døbt Bolethe før hun døde (? lidt uklart). Aad. blev gift igen, med Matta fra Tuapamiut, og de fik sønnerne Barnabas og Efraim. Fortællerens barnebarn blev opkaldt efter Matta.

 

Hist.: Historisk fortælling. AT var 61 år i 1963. Stammede fra Illukasik. Aad. med familie var de sidste sydøstgrønlændere der emigrerede. De ankom i år 1900. Nunattut siges i fortællingen engang at have været udsted med handel.

Var.: Søg på Nunattut Jesus.

De to brødre som ingen kvindehjælp havde

Print
Dokument id:1483
Registreringsår:
Publikationsår:1981
Arkiv navn:
Fortæller:Efraim (Efa)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:De to brødre som ingen kvindehjælp havde
Publikationstitel:Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, II
Tidsskrift:
Omfang:side 65 - 67
Lokalisering:Atangmik / Atammik: Maniitsoq / Sukkertoppen
Note:

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 6(16). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04, nr. 39.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981-82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, I: 206 - 207: "Nukarîk arnartaqángitsut" / Nukariik arnartaqanngitsut.

 

Resumé:

De to brødre må gøre alt husarbejdet selv. En dag ser de en kvinde på

stranden. Hun vil ikke have storebror, fordi hans "tanker er snoede i

enden". Hun tar lillebror og sørger nu for alt husarbejdet. Da hun

efter en tid længes hjem, følger brødrene hende ind i landet, hvor hun

med lethed løber en rype op. I et stort telt bor hendes familie. Hun

var i sin tid flygtet fra indlandet, fordi mændene sloges om hende.

Man glæder sig over hendes lille barn. Efter besøget vender de hjem og

kommer aldrig på besøg igen.

 

Hist.: Indlandskvinden bliver en del af de rigtige menneskers samfund,

men forbindelsen til hendes familie brydes efter det enlige besøg. I

traditionelle fortællinger optages fremmede ikke varigt i rigtige

menneskers samfund. Det princip synes brudt, mens det fastholdes, at

hendes familie ikke kan blandes med rigtige mennesker.

Mågen og sneglen

Print
Dokument id:1482
Registreringsår:
Publikationsår:1981
Arkiv navn:
Fortæller:Efraim (Efa)
Nedskriver:Rasmussen, Knud
Mellem-person:
Indsamler:Rasmussen, Knud
Titel:Mågen og sneglen
Publikationstitel:Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, II
Tidsskrift:
Omfang:side 63 - 65
Lokalisering:Atangmik / Atammik: Maniitsoq / Sukkertoppen
Note:

Redaktør: Søby, R. M.

Håndskr.: KRKB 1, 6(16). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04, nr. 40.

Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981-82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, I: 203 - 205: "Naujarssuaq Kukujâtdlo" / Naajarsuaq Kukujaallu.

 

Resumé:

Måge og Snegl (begge er egennavne, BS) overvinter sammen ved mundingen af en fjord, hvor Snegl

efter forårsfangsten ude på øerne fylder Måges depoter op med sit

forråd. Måge åbner dem i vrede for ræve og fordærv. Snegl dræber i

vrede Måges søn på en smuk dag. En dag i samme vejr som på morddagen,

ruller Måge sig i vrede rundt på en mødding og tilsviner sin smukke

hvide renskindspels. Han rejser nordpå til hvalfangsten ved Sisimiut,

hvor han slår sig ned og får en søn, som han træner op til "stærk

mand". De vender hjem med hvalrostænder til harpunspidser og

hvalbarder til fiskesnører, som de forærer væk til hjemegnens unge og

gamle mænd. Snegls børnebørn blir misundelige, men lykkelige, da Snegl

i et forsøg på at få sig en en ny fiskesnøre hos Måge, blir dræbt af

dennes stærke søn på hjemvejen. Nu er de to familier ikke længere

fjender, og Snegls børnebørn kan også få del i gaverne.

 

Var.: Kuukajak og Naajarsuaq; Naajarsuaq og Horaajuk; Naajarsuaq og Kuukajak

 

Hist.: Om behovet for hvalbarder til fiskesnører: Se Gulløv, Herrnhuternes grønlændere, Tidsskriftet Grønland, årg. 1983.

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@remove-this.gmail.com.