Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Iarqas far / Iaqqa
Dokument id: | 559 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Asiineq (Asîneq / Ningâvan / Ningaavan, Laurits) |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Iarqas far / Iaqqa |
Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 65 - 66 |
Lokalisering: | Kûngmîn / Kuummiut / Kuummiit: Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
NB: Fortællingen indledes altid af en anden end den, der fortæller den til ende. Den fortsættes hér af ûmâtsiakajik / Uumaatsiakajik / Uitsalikitseq, Evan.
Resumé: Denne fortælling indledes altid af en anden end den, der fortæller den til ende. En Qinngeq-mand tar til Immikeertoq for at ligge med kvinderne, mens mændene ikke er hjemme. Undervejs må han gøre ophold i et ubeboet hus, hvor en skræmmeånd dukker op og drives bort af hans toornaarsuk, en "sagdiliilijaq" ("løgner" ? BS). På Immikeertoq er også den gamle "Iaqqas far" hjemme. Efter et godt måltid kommer et genfærd ind i husgangen og truer med at udrydde alt levende. Gæsten, der gnider sin bare numse mod kvinderne bagest på briksen, er ikke I.s far til megen hjælp. Denne vil smide stenplader fra gulvet mod genfærdet, men magter det ikke. Til slut smider han en brændende lampe mod genfærdet, der flygter. I.s far løber efter det med en øseske. Man finder bagefter en halv lampe i husgangen og den anden halvdel neden for møddingen. Fortællingen har nok oprindeligt været længere.
Hist.: J. Rosing eller hans informanter mener, at fortællingen skildrer et møde mellem dorset- og thulekultur. Måske er det så genfærdet, der repræsenterer dorset. Vedr. toornaarsuk se: Sonne, Birgitte: Toornaarsuks forvandlinger. Religionssociologiske Perspektiver. Særnummer af Chaos, 1985: 117 - 136, + GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) |
Manden, der aldrig fik sæl
Dokument id: | 562 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Evan (ûmâtsiakajik / Uumaatsiakajik / Uitsalikitseq / Ivan) |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Manden, der aldrig fik sæl |
Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 32 - 35 |
Lokalisering: | Kûngmîn / Kuummiit: Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Resumé: Jens Rosing beskriver til indledning, hvordan man puster en sæl op til bugsering. En smuk ungkarl tør ikke gifte sig, fordi han aldrig fanger noget. Det skorter ikke på opfordringer med den begrundelse, at hans svogre vil fange til ham. Han flytter ind til en boplads i en fjord, hvor han faktisk blir gift, aldrig fanger og altid sover for længe om morgenen. En dag han ror sent ud får han alligevel ram på en klapmyds, som han puster op til bugsering og stolt transporterer hjemad langs kysten. Inde på land får en kæmpe øje på ham og deres samtale foregår i en vekselsang: "Hvad har du fanget?" "En ensfarvet en!" Hvem skal have skindet til pels?" "Det skal blive min kones bukser!" Denne fangst blir mandens største oplevelse i livet. |
Sârqilerqortôq / Saaqqileqqortooq, manden med kæmpeharpunen
Dokument id: | 563 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Evan (ûmâtsiakajik / Uumaatsiakajik / Uitsalikitseq / Ivan) |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Sârqilerqortôq / Saaqqileqqortooq, manden med kæmpeharpunen |
Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 66 - 73 |
Lokalisering: | Kûngmîn / Kuummiut / Kuummiit: Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Resumé:
Alekajik (en af Thalbitzers informanter i 1905-06? Eller en tidligere navnefælle? BS) traf engang den aldrende Saaqqileqqortooq ("Ham med kæmpeharpunen") hvis lanse i hans yngre dage kun var lidt smallere end de tykkeste teltstænger. Saaqqileqqortooq myrder som yngre en masse mænd. Bl.a. disse to: en far til to døtre og en far til to sønner. Søstrene træner deres kræfter til hævn, og da S. engang kommer forbi i kajak men ikke tør tage mod disse granvoksne kvinders invitation, viser de ham fra land deres kræfter ved at knuse hver en hjørnetand af en klapmyds til smul. De to brødre flytter som voksne hen til S.s teltplads, hvor de efter en tids samliv får dræbt S., da han vil snige sig til at rejse bort. Skildringen er lang og nervepirrende. Derefter smider brødrene alle S.s børnebørn i vandet, hvor en kajakmand kommer forbi og redder en af dem med hjem. Denne dreng bliver som voksen en frygtet konerøver og morder, der dræber et søskendepars far. Bror og søster blir voksne, hun er meget smuk, og de gifter sig i hemmelighed med hinanden for des bedre at kunne hævne deres far. De får tre børn. Da S.s barnebarn røver søsteren, får broderen to tosser med som roere af konebåden over til konerøverens teltplads. Undervejs fremkalder broderen en fralandsstorm, der gir dem medvind. I konerøverens telt får han lov til at tage sin kone i hænderne og omfavne hende, men da han lægger sig med hende ude på gulvet, går konerøveren til angreb. Han blir dog straks dræbt af broderens toornaarsuk, der skyder fra gulvet op mellem konerøverens ben. Broderen dræber også ved åndepusten alle konerøverens fæller, der forfølger de flygtende, og han skaffer sig medbør undervejs hjem i konebåden.
Hist.: J. Rosing eller hans informanter mener, at fortællingen skildrer mødet mellem dorset- og thulekultur. Det er formentlig S. med den store lanse og hans overlevende barnebarn, der repræsenterer dorset-kulturen. Vedr. toornaarsuk se: Sonne, Birgitte: Toornaarsuks forvandlinger. Religionssociologiske Perspektiver. Særnummer af Chaos, 1985: 117 - 136, + GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere)
Tolkning: Ægteskab mellem to søskende er illegitimt, men hér styrker det tydeligvis broderens evner som åndemaner. De er således associeret til såvel myten om søskendeparret Solen og Månen som til Månen, der gir åndemaneren hans "lys". Se GTV: Rigtige mennesker og de "fremmedartede" |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com