Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

En aften stirrede et ansigt vedholdende ind gennem tarmskindsruden og truede med at ville stikke en af husboerne med en kniv. Til slut stak en af dem selv den fremmede i ansigtet tværs gennem tarmskindet. Næste dag så man blodspor fra vinduet til en dyb hule udhulet af et vandløb under en sneskorpe. Det skulle være foregået ved Noortiit (ved Kulusuk?) kort før Konebådsekspeditionens ankomst i 1884.

Hist.: Forestillingen om netop den slags huleånder er sjældent dokumenteret i fortællingerne. 1880'erne.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Ved Noortiit (ved Kulusuk ?) dengang der boede mange dér, fik den yngste af to søstre, der plukkede revlinger på "Fødselshøjen" (en kvinde havde engang født dér), øje på et stort, hvidt dyr. Nok en bjørn, hviskede hun. Men da storesøster bemærkede en stor sort plet på dens flanke og derfor mente det måtte være en tupilak, flygtede de ned til stranden. Her fremsagde den ene en trylleformular / trylleformel / serrat, som skjulte dem for dyrets blik. Det forsvandt. Da de kom hjem og nævnede det store, hvide dyr, råbte alle: 'en dejlig stor bjørn'. Men da pletten blev nævnt, råbte de: 'En fæl tupilak!'

Hist.: Lokaliseringen kunne tyde på en historisk begivenhed, men ikke tekstens rytmisk stramme komposition.

Kommentar: Hvide dyr med en sort plet på siden blev i en sydvestgrønlandsk fortælling (Manguaraq) regnet for Månemandens private fangstdyr.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Johanna og hele familien så engang en stor klump is falde ned fra fra himlen et stykke borte ved Kulusuk. Den roterede med kurs mod teltet og man var skrækslagne. Johanne gengav skrækscenen med fægtende arme, blinkende øjne og hovedet trykket ned mellem skuldrene. Heldigvis faldt den ned på den anden side af Kulusuk. Fangerne roede derhen og tog klumper med hjem. Inden døre smeltede de ligesom havis.

Hist.: Autentisk. Formentlig en såkaldt megacryometeor, et kæmpehagl, hvis dannelse man endnu ikke helt kan greje (Wikipedia).

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Møddingånderne sover aldrig, og leger med alt muligt affald møddingen lige uden for huset.

Den i 1937 nyligt afdøde Kulpora var en dag kommet ind i huset med lukkede øjne. Hun havde ikke set en tupilak, som man troede, men et oplyst underjordisk husrum under huset og med en ekstra udgang lige under det mystiske hul under det fjerneste hjørne af bagbriksens fodende.

Samme sted var iøvrigt engang to mænd, der havde forvildet sig ind i det underjordiske hus, kommet ud igen.

Og engang var to arme kommet op derfra og med udbruddet: levninger!, tilranet sig indholdet af et kødfad.

Hist.: Fortolkning af historisk begivenhed i slutningen af 1800-tallet, krydret med forestillinger fra fortælleverdenen.

Kommentar: Forbindelsen mellem møddingånderne og Kulporas syn fremgår ikke af teksten. Som udenforstående kan man vanskeligt undgå at associere til Alaska-eskimoernes halvunderjordiske kazigi'er (mands- og ceremonihuse) med underjordisk vinterindgang og en forestillet tilsvarende indgang neden under til underverdenen (fx Fienup-Riordan 1994: 253).

En klar parallel til det mystiske hul under briksens fodende er det mørke svælg, som angakkoq'en / åndemaneren risikerer at falder ned i hvis han mister grebet i den arrigt svingende Havkvindes hår: Søg på Havkvinden. Ligeledes i månemandens hus, dog kun ifølge Missuarniannga.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Det fortælles om Uja at hans kajak en dag blev trukket mod land uanset hvor meget han skoddede. Det var en timerseq- kvinde (kæmpe-kvinde) med barn i amaaten, der fik ham i land og kopulerede med ham. Johannas mand, Odarpi, viste med sin arm, som han lod falde mellem lårene, at Uja resten af livet blev impotent. Men da han døde fik han en varig erektion. Så bol aldrig med en timerseq, advarede Johanna og Odarpis søn, Mikidi / Mikkiiki.

Hist.: Traditionel fortælling om indlandskæmper, timersit, med morale. Det er ofte forbundet med risici at have seksuelt samkvem med ånder.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Den tvekønnede tupilak

I 1886 fik Tigaiet besøg af den dobbeltkønnede tupilak, som han havde lavet mod sin kone af jalusi over at hun gik i seng med alle mulige mænd. Tupilakken var ved at bore sin penis gennem Tigaiets soveskind i teltet, men forsvandt da hans lille søn, der sov ved siden af, vågnede og gloede. Og der havde virkelig været noget at se på. Johanna måtte vise med en hel underarm hvor stor dens penis havde været. Og den havde været hård som træ.

Tigaiet lagde i stedet et stykke sæltarm (blindtarm?) under soveskindet på sin kones leje. Et år efter at han selv var død blev konen lam i hele underkroppen og kastede sig i havet i sorg over at hun nu ikke længere kunne bedrive elskov.

Hist.: 1886 i Noortiit (ved Kulusuk?). Hvilken af de nævnte begivenheder der dateres til dette år står ikke klart.

Kommentar: Den dobbeltkønnede skrækindjagende Uersaq / Uisaq var som naturfænomen en ånd, der kunne initiere angakkoq / åndemaner-lærlingen til at stå offentlig frem som åndemaner. Det kan også være benævnelsen på en tupilak, og på en hjælpeånd der beskytter åndemaneren mod anslag af en tupilak. Søg på uersaq / Uersaq.

Det er usædvanligt at træffe denne ånd som kunstvæsen, tupilak, men måske er uersaq i så fald snarere en artsbetegnelse for tvekønnede ikke-mennesker.

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Johanna har engang set en ildsprudende meteor falde ned med en lyd som et isbjerg, der ruller rundt.

Hist.: Sandsynlig begivenhed. Sådanne nedfald kan have givet næring til en forestilling som den om små, runde, hvide sten, der er faldet ned fra himlen og kan virke frugtbargørende i en kvindes husbukser: Thalbitzer 1923:249, 273-274.

www.hum.ku.dk/eskimo/sonnesbase2004.html