Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Ingen overskrift
| Dokument id: | 1981 |
| Registreringsår: | 1935 |
| Publikationsår: | 1993 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Macidida |
| Nedskriver: | Victor, Paul-Émile |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Ingen overskrift |
| Publikationstitel: | La civilisation du phoque, II |
| Tidsskrift: | |
| Omfang: | s. 249 |
| Lokalisering: | Parnagaj / Paarnakajiit: Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
| Note: | |
Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.
Resumé: Uden forældre søskende var Mac. som lille pige med i en konebåd, med Tabitas bedstefar ved styreåren, til Qertada / Qertaalaq nær Nativit / Nattivit, hvor hun den første dag på en ensom tur op i landet mødte en dværg, der hed Nortu. Han hørte hun var uden nære slægtninge og gav hende det råd at sy den fjerde klo af en remmesæls forluffe ind i venstre ærme af sine sønners anorakker, når hun engang fik sådanne. Da ville de blive stærke hævnere. Dværgen lovede hende også mange ørreder, som hun ganske rigtig kunne fange så mange af hun ville den følgende dag. De svømmede lige op i hånden på hende. Dagen efter tog de tilbage til Sermilik, fordi Atwata / ? pludselig var død af et maveonde.
Hist.: Historisk beretning fra slutningen af 1800-tallet. Victor nævner ved navne de andre der var med i konebåden: Kakwa, Uwani (Tabita fra Kuummiits mor), Pajwarti (Josuas mor fra Kangerlussuatsiaq) Tibaru (Tabitas farmor), Akiciguju (Dorti's mor fra Kuummiit). De to sidstnævnte roede ikke. Victors stavemåder lader sig vanskeligt aflæse. Med et godt lokal- og personkendskab ville det kunne lade sig gøre.
Kommentar: Mødet med dværgen var en typisk optakt til en åndemaneruddannelse. De små ånder opsøgte med forkærlighed forældreløse børn, der trængte til trøst, og tilbød sig som hjælpeånder. Macidida (Margarida ?) har sikkert siden ærgret sig over at man måtte forlade stedet så hurtigt. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.