Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 167 - 169: "Nappajannguaq".

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: 124 + 126 (dialekt) og ulige sider: 125 + 127 (engelsk).

Resumé

Nappajannguaq, den lille stædige er forældreløs, men lever hos sin moster og onkel, som han forsyner rigeligt med sine fangster. I en periode ber han gang på gang sin moster sy sig nye vanter, og derefter forsvinder han. Han ror ud over havet langt ud, og med stort besvær gennem flere farlige hindringer. Først en bred bræmme af sæler så tæt sammen at den er helt sort. Dernæst en tilsvarende bræmme af skællaks. Så viser det sorte sig forude af være havets kæmpelus. Han gør sig lille, kommer fra dem og hen til et sted hvor han plejer at miste sine vanter. Dem hiver han indenbords i massevis, stryger vandet af dem og trækker dem på sin paddelåre, der bliver helt betrukket af vanter. Han ror stædigt videre til havets navle, et stejlt isbjerg med endnu et stejlt firkantet jordbjerg ovenpå. Igen lykkes det denne stædige mand at komme helt op, hvor så en kæmpe med et øje ber ham smøge bukserne ned og sender ham en lanse i rumpehullet. Napp. besvimer, hans hoved triller af, snart på igen og han vågner ubesværet. Napp. gør gengæld mod kæmpen, der må gennem samme proces og præsenterer sig som 'Qiterarsuaq, den stædige' (qiteraq: rygmarv, -suaq: stor). Napp. klarer sig atter ned i sin kajak og gennem alle hindringerne. Moster og onkel har længe troet ham død, da han kommer. Men han vil straks hente sine forældre, siger han. De døde da han var lille! Men han henter dem og lever i mange år godt sammen med dem.

Hist.: PM var 72 år i 1963, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Boede tidligere i Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Narsarmijit / Frederiksdal, Nanortalik kommune.

Kommentar: En usædvanlig sammensætning af velkendte episoder fra bl.a. Kivioq. Træk af fortællingen om Malarsivaq og Den stædiges rejse til månen, spores også og kan muligvis forklare den helt usædvanlige slutning. Den ligelige kamp med den enøjede kæmpe er også usædvanlig.

I andre versioner med havets kæmpelus er det imod dem kajakmanden beskytter sin åre (de er træ-ædende) ved at omvinde den med skind. De mange vanter plejer at være en forsyning som helten tager med fordi han har besluttet en meget lang rejse i kajak. Han har forberedt den ved gang på gang at fortælle at han har mistet en (el. begge vanter), hvorefter konen hver gang syr ham nye.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Dobbeltsproget lingvistisk udgave på dialekt og engelsk inkl. CD-Rom med de tilhørende båndoptagelser.

Resumé: Pauline Mathæusen giver en længere fortælling til bedste om dengang hun som enke fik hjælp af kommunen til at få bygget et hus, og hvordan det faldt sammen over hovedet på hende og en husfælle midt om natten. Næste dag fik man ved fælles hjælp rejst et nyt hus.

Hist.: Pauline Mathæusen var 72 år i 1963

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Fortællingen er ikke trykt på grønlandsk.

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: 120 - 122 (dialekt) og ulige sider: 121 - 123 (engelsk).

Resumé:

PM så engang man fejrede Danmarks befrielse i Narsaq Kujalleq / Narsarmijit et spøgelse, en lille mand med sorte bukser og blød kasketskygge trukket langt ned i panden. Hun var på vej fra festen over for at se til Karolines børn. Hun blev helt lammet, da hun ville følge efter og se hvem det var. Han gik ned mod en nyligt fortøjet motorbåd. Da hun fortalt de andre ved festen om det, fór de ud, men da var spøgelset væk.

Hist.: Tolkning af oplevelse. PM var 72 år i 1963, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Boede tidligere i Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Frederiksdal, Nanortalik kommune.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 166 - 167: "Unikaartuaq.".

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: 122 (dialekt) og 123 (engelsk).

Resumé

Umittunnguaq og hans kone er blevet meget gamle. Han kan efterhånden kun fiske fra sin kajak. Bopladsfællerne, den ret unge, stærke storfanger Sangissartoq og dennes kone gir dem aldrig af deres fangst. En dag overtaler den gamle kone den unge til at komme med sig over og strække et nyt skindbetræk til Um.s kajak. Den unge vægrer sig ellers. Hun ligger dagen lang på briksen og må slet ikke komme ud for sin jaloux mand, end ikke for at ordne alle skindene fra hans fangster. Da den stærke kommer hjem og ind i huset med hævet lanse, snupper den gamle kone lansen og brækker den gesvindt i småstykker. Da hun knuger stykkerne i betrækket bliver Sang. helt kraftesløs og hans overtræksanorak helt rød. Den gamle kone revser ham tilmed for hans behandling af sin kone, og det batter. Et par dage senere kommer han slæbende med masser af kød- og spækgaver til dem, og det blir han ved med.

Hist.: Historisk kerne ? PM var 72 år i 1963, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Boede tidligere i Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Narsarmijit / Frederiksdal, Nanortalik kommune.

Kommentar: Det forklares ikke hvorfor hans overtræksanorak blir rød, eller hvad det betyder / symboliserer.