Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
?
Dokument id: | 464 |
Registreringsår: | ? |
Publikationsår: | |
Arkiv navn: | NKS 3536, I, 4' |
Fortæller: | Mikal |
Nedskriver: | Petersen, Karl |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | ? |
Publikationstitel: | |
Tidsskrift: | |
Omfang: | læg 3, side 37 - 38 |
Lokalisering: | Kangilineq: Paamiut / Frederikshåb |
Note: | |
Oversættelse ved Chr. Berthelsen:
Et ældre ægtepar boede helt alene, uden bopladsfæller. Det ene barn efter det andet døde for dem. Engang de fik et barn, talte de sammen: "Lad os denne gang prøve at våge over det." Midt om natten, hvor der ikke var mennesker, hørte de et drøn og så / forstod?, at det var én, der kom op på taget. Så så' de en stor hånd komme frem og styre direkte imod deres lille barn. Da de så dette, skar de hånden over. Der blev ikke sagt noget deroppefra; men de kunne høre væsenet komme ned fra taget. De sagde: "Hvis det har fæller, skal de nok vise sig."
Engang da de som sædvanlig vågede, hørte de et drøn sent på aftenen. Denne gang kom drønet udefra, uden for vinduerne. Så sagde den derudefra: "Ham/hende med spalten (enten manden, som har fået hånden skåret af, eller en kvinde (med "revne" for neden) er han derinde?" De svarede: "Der kommer aldrig mennesker hos os!" "Han/hun tog afsted igår, og er endnu ikke kommet tilbage." Da den talende havde fjernet sig, sagde de til hinanden: "Lad os følge dets spor imorgen." De fandt en indlandsbo liggende død. Han var forblødt. Efter dette, fortæller man, forlod de deres boplads.
Var.: muligvis. |
Pigerne der blev gift med en hval og en ørn (opr. uden titel)
Dokument id: | 465 |
Registreringsår: | ? |
Publikationsår: | |
Arkiv navn: | NKS 3536, I, 4' |
Fortæller: | Mikal |
Nedskriver: | Petersen, Karl |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Pigerne der blev gift med en hval og en ørn (opr. uden titel) |
Publikationstitel: | |
Tidsskrift: | |
Omfang: | læg 3, side 38 - 39 |
Lokalisering: | Kangilineq: Paamiut / Frederikshåb |
Note: | |
Oversættelse ved Chr. Berthelsen:
To piger legede far og mor og børn. Den ene sagde: "Jeg vil giftes med den derude" - der var en stor hval. Den anden sagde: "Jeg vil giftes med den deroppe" - det var en stor ørn. Straks hun sagde det, dalede den store ørn ned og fløj op med pigen til en afsats på en stor stejl klippe. Når hendes mand havde været ude på jagt, kom den tilbage med en fugl. Pigen fjernede senerne fra disse, hvorefter hun flettede dem sammen. Dem ville hun bruge til at fire sig ned med. Når ørnen vendte tilbage, lod den sig lyske. Hun flettede og flettede og indimellem prøvede hun, om linen var ved at være lang nok. Hun arbejdede på den, mens den store ørn var væk, og hun gemte den væk, når hun kunne regne med at den snart kom tilbage. Da den flettede line blev tilstrækkelig lang, firede hun sig ned og satte i løb hjemad, så såre hun rørte jorden. Hun nåede hjem; og den store ørn begyndte at flyve hen over huset. Folk på stedet gik i lag med at dræbe den. Pigerne prøvede ikke igen at lege far og mor og børn og finde én, de kunne giftes med.
En temmelig afstumpet variant, hvor episoderne med hvalen er ganske udeladt.
Var.: Pigerne der blev gift med ... (det ene dyr er altid en hval, mens fuglen kan være ørn, el. måge, el. falk, og undertiden er der tre piger. Den sidste blir da gift med en dødning |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com