Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 112.

Resumé: To mænd som havde været på en lang rejse, blev ivrige efter at

se mennesker. De havde været på en isflage og var nu drevet ind oppe i

landet, da de fik øje på nogle mennesker som løb på isen.

Den ene ville ned til dem, men den anden sagde, at det var

"stor-hoveder" og ikke mennesker.

Den ene tog afsted og kom til "stor-hovedernes" hus. En mand kom ud af

huset, og han og hans fæller spiste den ene. De kunne lugte den anden

og begyndte at forfølge ham. Men lige da de var ved at nå ham, sagde

han: "Hvor er mit vejr, ungaa!" Det blev stormvejr, og menneskeæderne med de

store hoveder døde, fordi de ikke havde noget tøj på. "Stor-hoveder"

er hurtige og har kun kamikker på når de løber rundt på isen.

Kommentar: der refereres til et ritual vi især kender fra de canadiske inuit, nemlig at man kalder på det vejr, der var, da man blev født. Derfor slutter påkaldelsen med babyvrælet: ungaa.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 136.

Resumé: Under hungersnød fanger en mand en sæl, men skjuler den for

sin kone, og spiser af den i hemmelighed. Hun opdager det, går

fornærmet til fjelds og dør.

Hist.: Moralsk fortælling

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 101.

Resumé: En af forfædrene fangede harer i snarer. De fangede mange og

levede udelukkende af af harer.

En dag var forfaderen og hans lille søn ude at fange harer. De harer,

som stadig var i live i snaren, dræbte han. Han skulle lige til at

dræbe en, da den sparkede ham i testiklerne, så han døde af det. Haren

stak af.

Den lille dreng bar sin far ned af fjeldet. Da moderen så ham komme,

troede hun, at han bar på en masse harer. Drengen fortalte, at faderen

var blevet dræbt af en hare.

De kom hjem til svigerdatteren og det lille barnebarn. Moderen, som

var en gammel kone, bar ham på skulderen. Eftersom de boede uden

bopladsfæller, havde de ingen til at forsørge sig.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27 - 28.

Resumé: To ældre kvinder efterlades af deres fæller. Da sulten

begynder, bliver de enige om, at slæbe den sidst afdøde ind i huset,

for at tø ham op. Da de har fået ham ind, spørger den ene: "Kender du

hans fødselssted/-tidspunkt?" "Ja", svarer den anden. "Så gå ud og

hent det!" Da hun havde hentet det (?), faldt hun død om. Efter nogen

tid begyndte den døde mand og kvinde at gå på åndehulsfangst sammen.

Når manden havde harpuneret en sæl og trukket den op på isen undrede

han sig over, hvad det mon var. Kvinden hjalp ham, ved at sige, at

det var en sæl. Hver gang han siden fangede en sæl, spurgte han

kvinden hvad det var; han kendte nemlig ikke sødyrene længere, da han

havde været død. På denne måde kunne de overleve sultperioden.

Var.: Egentlig ikke i denne bases samlinger.

Tolkning: Det ser ud til at den ene kvinde bruger et bestemt ritual, vi især kender fra inuit i Canada. Det går ud på at kalde på den sila, dvs. det vejr, der var i det øjeblik man blev født: Hvor er min sila? På den måde kan man ændre vejret, og formentlig også - som her - forny sit liv. Den døde genfødes ved nævnelsen af sit fødselstidspunkt, og hans liv skiftes åbenbart ud med den gamle kvindes, der dør. Måske har han også ved samme lejlighed fået hendes navn.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 21.

Resumé: Aassuk sagde til en forældreløs: "Gå og gnav bagflappen af din

mors overtøj." Den forældreløse fortalte sin bedstemoder dette, og fik

derefter at vide, at han/hun blot skulle svare igen med ordene:

"Hvor sænkede du din afdøde svoger henne - ude mod havet eller inde

mod land?" Herover bliver Aassuk så rasende, at han forfølger den

forældreløse med lårbenet fra en hvalros. Dette gør han fordi han

lige har dræbt sin svoger. Til sidst stiger de to op på himlen og bliver

til Aassuk / Aassutit (to stjerner).

Var.: Se Aagssuk 8

Fælleseskimoisk betegnelse for stjernerne Altair + Tarazed, der i Arktis viser sig på himlen ved vintersolhverv og angiver nytår.

Se MacDonald: The Arctic Sky. Nunavut Research Institute 1998

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 118.

Resumé: To mænd har byttet koner. Kun den yngre mand får børn, mange børn, med sin tilbyttede kone. Da den ældste mand med kone sner inde og dør af sult, holder den anden op med at bruge tromme, og hans kone flænser en sæl, mens hun lader sin mand holde et af deres børn, fordi hun aldrig vendte tilbage til den mand hun engang havde været gift med, og som nu var død.

Kommentar: De har muligvis været sangfæller også. Meningen med konens minderitual (?) over sin tidligere mand er ikke umiddelbart gennemskueligt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 23.

Resumé: Når de store forfædre (deres åndemanere, BS) skulle besøge Havkvinden / havets moder, foregik det

under seancer. De kom til hende ved at gå ned gennem gulvet - gennem

sælskindsremme. Nede hos Havkvinden bandt han hendes hår i en knold,

tog to hvalrostænder på og gjorde huset rent. Når de tog dem på,

sendte Havkvinden sæler og hvidhvaler ud i stort tal. De store

åndemanere ville derefter vende hjem igen og fortælle om hende.

Var.: Rejsen til havkvinden. Havets mor. Qujaavaarsuk. De to små forældreløse. Nivikkaa. Isigaalaarsuk. Tuttus kone; Ikarlitsuarsuk; Miteq. Søg også på Havkvinden / havkvinden, Havets herskerinde, Sødyrenes moder / mor

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner falder ned fra klippe under fuglefangst. Dør, men kun midlertidigt. Går hjem sammen med sin undrende jagtfælle.

Hist.: Vist historisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121 - 122.

Resumé: Angakkoq / angakok / åndemaner dræbes. Han kan ganske vist hele sine sår, men da de skærer en stump af struben ud og smider stumpen væk, dør han. Bisættes

ved et isbjerg. Han forsvinder og snyder dermed sine mordere, hvoraf

én ville spise hans hofte.

Kommentar: Spise en morder noget af den myrdedes krop, forhindrer man at den døde trænger ind i en og hævner sig. Søg på: mordritual.

At netop struben er sårbar svarer til en østgrønlandsk forestilling om, at den største "sjæl" (af alle led-sjælene) sidder i struben.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 121.

Resumé: Angiin, der er en stor angakok, druknes gang på gang af hvalrosser som han er ved at fange, og vender hjem fem gange. Femte gang sætter han sig på noget frossent tis, der gør at en af fællerne får øje på ham og gennemfører en genoplivning af ham:

Genoplivningsritual: "Vis os dine fingre. - De er Angiins fingre!" Den

6. gang kan han ikke komme hjem. "Dér gik hans grænse."

Tolkning: Identificeringen = navngivning giver ham sit rette liv igen. Han bliver synlig for alm. mennesker, fordi han sætter sig på urin, der er en sikker modgift mod åndesyn og -angreb. Ritualet synes at være polar-inuits måde at få enangerlartussiaq (kan søges her i basen) genoplivet og reintegreret på.

Det siges i fortællingerne ofte om ånde-mennesker, fx dværgene, at de ved at rulle ned ad en stejl skrænt kan opnå fornyet ungdom. Men kun fem gange. Den samme mulighed kan således tænkes at stå åben for en angakok / angakkoq / åndemaner.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138 - 139.

Resumé: Angusuatsiaq redder folk i sultperioder med sine fangster.

Hans kone dør, han skal overholde tabuer, men han går alligevel ivrigt

på fangst. Fanger mange hvalrosser. Hungersnød igen. Folk spiser hans

hvalrossers hoveder. Det bevirker Angusuatsiaqs sygdom og død. Nu

spiser nogle også "hans indvolde", som folk siger, hvis nogen spiser

indvoldene af en tabueret mands fangster efter hans død.

Tolkning: Identitet mellem en fanger og hans nedlagte dyrs hoveder og indvolde (der begge altid er fangerens ("ejerens" fangstpart.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26 -

27.

Resumé: En mand fanger sæl ved åndehul. Hjemme puster han med sit åndedrag, anersaaq, en vandrende sjæl (modersøgende tarneq) gennem et ærme ind i sin kone, som han ikke kan gøre gravid på anden måde.

Om denne vandrende sjæl fortælles der, at den kan tage ophold i

forskellige dyr; hver gang den fanges laver den sig selv om til et

andet dyr ravn: sæl, hund, hvalros, isbjørn og ofte fødes den som et

menneske.

Var.: Navagiaq; "sjælevandring"; "navnevandring"; arnattatoq / Arnattatoq

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 138.

Resumé: Artuk vil ikke overholde tabuer efter sine to koners død. Får

sig to nye koner og mange børn. Konerne dør, den ene efter den anden.

Han bryder sine tabuer. De døde koner hævner sig, og vil også hævne

sig på deres egne børn, fortæller konernes ældre bror, der ved det fra

en drøm, og således blev det en historie.

Hist.: Moralsk fortælling, måske med historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39 - 40.

Resumé:

Nogle af de underjordiske - de som lever under stranden,

besøgte menneskene. Menneskene begyndte at synge trommesange. Den

underjordiske og hans kone lyttede, idet menneskene sang: "Aja-aja!"

Kvinden begyndte også at synge:" Hvis drilbor er det, hâija !"

Da konen begyndte at synge sådan, sagde manden til de

underjordiske: "Hvor er det lille barn, gå hen og se til det."

"Dets moster passer det." Hundene havde allerede ædt barnet,

fordi det var faldet igennem et hul i brikse-skindet. Da barnet var

dødt, vendte de underjordiske tilbage til havet.

Var.: Sydøst- og østgrønlandske fortællinger om de mindste dværge: En fangers besøg hos dværgene Qagdlakitsoq og Mákutôq. Dværgene.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 54.

Resumé:

Atungait / Atungaat og hans kone rejste rundt på slæde. De kom til nogle

folk, der var mordere. Her fik de en stor hund, og med et ben

skrabede de den, for at få blod ud, så konen kunne blive let-fodet. Da

hun var blevet let-fodet, rejste de langs  kysten. Folkene fulgte

efter dem. Konen løb foran slæden, mens hun råbte:" Atungaat, Atungaat!"

til hunden. De kom op ad en stejl kløft, her mødte de nogle mennesker. Atungaat

prøvede at flygte fra dem, men to små sorte mænd kom op til ham, og

ville spise hans hundefoder. Da Atungaat så det sagde han:" De som

ligner ravne, lad dem bare samle noget op."

Da han havde fodret sine hunde gik han ind. En gammel kvinde sagde:

"Kom ind." Inde i huset var en kvinde, der ville forhekse ham. Han

flåede hendes indvolde ud under lampen. Kvinden så at hendes indvolde

var forsvundet, og hun faldt om og døde.

Atungaat ville besøge et andet hus. Han skulle lige til at gå ind, da

to sagde: "Kom ind og slik hjernen af et menneske og af en ulv- jeg

siger ingenting." Han kom ind og slikkede det hele op. Så tog han en

tallerken, smækkede den op på maven, og på den lå alt det han lige

havde spist. Han gav den til en anden, idet han sagde:" Nu er det din

tur." Den anden spiste det op, og gjorde som Atungaat, men tallerkenen

blev ikke fyldt, og derfor faldt han om og døde.

Derefter rejste Atungaat og hans kone videre. Hans store hund havde

bidslet i munden. Hans kone løb igen foran slæden og råbte:" Atungaat,

Atungaat!" Så vendte de hjem.

Var.: Enkelte episoder genkendes fra andre fortællinger, visse varianter af Qilaasuaq fx

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 116 - 117.

Resumé: Angusinnaannguaq, der efterlades med sin kone på en ø af sine fæller, har angakkoq-evner / åndemaner-evner og kan således flyve gennem luften hjem til vinterbopladsen, hvor hans bopladsfæller undrende træffer ham hjemme.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 26.

Resumé: Avoovak er frygtet for at slå folk ihjel og bruge dem til

hundefoder. Folk prøver forgæves at komme ham til livs, men deres

lanser holder aldrig retningen, da der er blevet sagt trylleord / serratit over

dem.

Avoovak, Qattannguaq og andre tager sydpå for at finde koner. På vejen

nordpå igen smides Avoovak i et åndehul, som var blevet udvidet til

formålet. Avoovak omkommer. Da kvinden, som Avoovak skulle have til

kone, opdager dette, kvaser hun det træ, som var blevet købt blandt

sydlændingene. Hun var nemlig meget stærk. Herefter tager hun

hjem til sydlændingene. Videre nordover undgår mændene sælernes

åndehuller, da de er bange for at Avoovak skal komme frem i dem.

En dag lokkes Qattannguaq ud på tynd is af en ræv. Han falder igennem

og dør. Således fik Avoovak hævn, ved at forvandle sig til en ræv.

Var.: Qissuk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

Resumé: Bjørn der har ædt af køddepotet holder til i en brærevne hele

sommeren. Vanskelig at få fat i, men efter sommeren lykkes det for en

étbenet mand med en fakkel og et isbjørneskind foran sig, at trænge

frem og få den dræbt.

Hist.: Det mærkelige er, at bjørnen har tilbragt hele sommeren i

hulen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139 - 140.

Resumé: Far og søn på bjørnejagt. Sønnen har ønsket sig tre bjørne. De

kommer, sårer ham og dækker ham til med sne for at køle ham af. Han

kalder sin hund hen. Den vender bjørnenes opmærksomhed mod sig.

Faderen når frem: "Hvor er du?" Faderen dræber bjørnene og redder

således sin søn.

Hist.: Lyder autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Hun bliver i snehytten. Han kommer

ikke tilbage. Hun redder sig fra bjørnens angreb ved at grave sig en

hule dybt ned under snehuset, og når hjem under fare for nye angreb.

Hist.: Sandsynlig.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141.

Resumé: Mand, søn og byttekone er på besøgsrejse. Han fanger et par

åndehulssæler og sender sønnen med en kødgave til nogle folk. Han

angribes af en bjørn, smider kødet fra sig, slipper ind i huset,

hvis husgang er blokeret, men en gammel kone får halet ham ind gennem

et hul. Da drengen udebliver, begynder faderen og byttekonen at lede

efter ham, ser bjørnen, tror den har ædt sønnen, og han dænger den til

med stenkast. Den fortrækker, han bliver ved, den vandrer væk. Glæde

over, at sønnen er i live.

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

Resumé: Stor angakkoq / åndemaner får maven revet op af en bjørn, indvoldene

vælter ud, men han stopper dem ind og dræber bjørnen.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Mand og kone på bjørnejagt. Han får armen revet af af en

bjørn, og beder konen køre hjem alene. Så forlod hun ham og vendte

hjem til mennesker.

Hist.: virker autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

Resumé: Stor forfader møder bjørn uden skind. Tager selv sit eget

skind af og dræber bjørnen, men har inden da fået sin lille søn til at

sove, for at han ikke skal dø af skræk.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130.

Resumé: Gammel, forladt kone fremstiller en harpun af sin tørrehæk.

Harpunerer noget uspiseligt ved sin dørtærskel, noget, der lugter

af lort i møddingen, og endelig en sæl i et tilfrosset åndehul, fordi

hun lader sit barnebarn gå solret om det. Fanger derefter godt. Da

folk kommer for at se, om de er døde, imponeres de af hendes rigdom.

Var.: En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; Nakataamilaarpara. Den forladte kvinde med plejedatter. En fortælling (om en haj der forsørgede forældreløse); De, der havde fangstplads på den anden side af briksen; Hajfisken som forsørger; Two deserted ones get meat from guests; Kunuanannguaq; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn. Moder og datter, der drev fangst med en slibesten og...; En fortælling om enlige kvinder; En fortælling om et ældre ægtepars eneste søn; De forladte børn, Kragh nr. 64;

Tolkning: Forladte kvinder tiltrækker gerne fangstdyr i myterne. Som regel vha amulet, formular eller som her, et mindre ritual.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 130 - 131,

variant B.

Kommentar:

Denne variant er næsten identisk med Amaanaliks nr. 128, se denne. Forskellene ligger i drengens fangstpartner, som også førhen gav dem kød gennem vinduet -

og bedstemoderens brug af trylleord og hekseri. For yderligere kommentarer se nr. 128 A.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 99.

Resume: Engang sagde forfædrene til en lille forældreløs dreng, at han

ikke måtte spise indvolde. Drengen begyndte at græde.

En mand spurgte ham: "Hvorfor græder du?" Han svarede, at det var

blevet ham forbudt at spise indvolde. Han blev forvandlet til en

lomvie, fordi han var forældreløs, med kamikker slidt på den ene side.

Kommentar: oprindelsesmyte

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 140.

Resumé: Et omkringvandrende barn når højt mod nord, sover ved foden af

stejle klipper, og holder aggressive bjørne på afstand med sin lille

pisk. Da barnet vender tilbage, forbavses folk over, at et barn kan

fortælle om så fjerne steder.

Hist.: Næppe autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

Resumé: Nogle børn var lukket inde i en iglo / illu, da de så en bjørn komme

imod dem. De prøvede at slippe ud af bagvæggen, og en som var meget

fed, prøvede de at bære. Da bjørnen nærmede sig måtte de slippe deres

fede ven. Bjørnen maste ham og flåede tøjet af ham.

En mand, der hed Qerisoq, kom med noget hundefoder, idet han sagde at

den ikke skulle spise barnet. Bjørnen ville ikke have hvalros ribben,

men barnet fordi det var så fedt. Qerisoq dræbte bjørnen og svøbte det

fede barns knogler ind i skindet. Barnets bedstemor havde altid

fortalt, at når hun blev en bjørn, ville hun æde det lille fede og

blege barn. Bjørnen havde ædt barnet, mens barnets far var på jagt.

En gammel kone havde sagt til ham: "Bjørnene kalder landet for en

isflage!"

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

Resumé: Når der fødes et barn, blir vejret koldt. Bringes moderkagen

uden for, bliver det endnu koldere.

Kommentar: Analogi mellem moderhule og husrum.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 122 - 123.

Resumé:

Angakkoq / angakok / åndemaner dør, men ædes af sin hund og lever op igen. Desværre er et uvidende fjols nysgerrigt efter at vide, hvorfor hunden er blodig om snuden. Angakkoqen søger at svare indirekte, men hans sår springer op,

og han dør.

Kommentar: Hemmeligholdelse er en væsentlig del af "magiens" virkning, både for det gode og det onde: angakkoq-lærlingen må ikke fortælle om sine møder med ånderne, så opsiger de huld- og troskab; hekseri må ikke afsløres, hvis det skal virke; tilståelse af tabubrud neutraliserer virkningen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

Resumé: Rodet fortælling om sindsforvirret mand, der dræber sin

hund ved at kaste den op i luften, og derefter æder den. Han æder

også et halvråddent lig.

Fortæller andre at moskusokser har dræbt

hans hund og at han har bøvset af noget, der lugtede ilde. De forstår,

at han har ædt et gammelt lig, og man siger det var liget af Nivikánguaq /

Nivikannguaq. Så er den historie ikke længere.

Hist.: Sikkert autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150.

Resumé: Da en af forfædrene bliver senil/sindsforvirret, bliver hans

fælle vred på ham i den tro at den tossede har ligget med hans kone. Lukker den tossede inde i en hule under isbræen, men denne kommer

tilbage. Lukker ham inde igen og sønderriver hans tøj. Den tossede

fryser ihjel. Kammeraten har dræbt den, der engang har reddet ham fra

sult, af indbildt jalousi.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 149 - 150.

Resumé: Navsarssuaq / Nassaarsuaqs søster bliver senil. Efterlader sin søsters baby i en rævefælde, tynget ned af en stor sten. Findes frosset,

genoplives, men sættes ud igen, fordi man er bange for, at det er et

genfærd.

Hendes mand stikker hende med sin lanse i kinden og hun siger: Eqo / Equ

(manden) har givet mig et sted (hul) til en handels-knap (labret?).

Kommer sig ikke. Lukkes inde i en snehytte og dør uden at være kommet

til fornuft.

Hist.: Virker autentisk

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres.

Rasmussens renskrift.: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Ingnerssuaq" / Innersuaq.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905: 222 - 223.

Resumé:

De voksne holder trommedans i ét hus, mens børnene larmer alene i et

andet hus. Den forældreløse Kaassassuk går ud, råber ind, at en stor

ild kommer, og da ingen af børnene tror ham, gemmer han sig oppe på

tørrestativet. Ilden, der er en mand med en remmesæl som pisk, myrder

alle børnene. Da de voksne ikke tror K., opfordrer han dem til at

larme om aftenen. Ilden kommer, overhældes med kogende tran, skoldes

fordærvet og flygter. K. må derfor aldrig komme ind i huset, og lige

siden har man altid forbudt børnene at larme og skrige op.

Hist.: Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret i denne base). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Det er uklart hvem fortælleren egentlig er, den 60-årige kvinde

Arnaaluk (ifølge Rasmussen 1925), eller den unge mand Appalinnguaq (ifølge Rasmussen 1905, se ovf.). I håndskriftet (se ovf.), der er Rasmussens renskrift, står Appalinnguaq som fortælleren.

Arnaaluk er imidlertid også i Myter og Sagn, III anført som fortælleren til en Kaassassuk version, der indledes med myten om Den store ild. Til denne version har det ikke været muligt identificere noget håndskrift, med mindre det er den, som Rasmussen nedskrev under første thuleekspedition 1912-14, se ID 1552. Men kombinationen af Den store ild med den gængse Kaassassuk fortælling stammer sandsynligvis fra Baffinland, hvor Kaassassuk blev pisket til kræfter af månemanden, og har slået rod i Thule området, idet både Amaanalik / Amaunalik af baffinlandsk afstamning og Pualorsuaq hos Holtved også kombinerer dem. Søg iøvrigt på Kaassassuk Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 128 - 129.

Resumé: Forladt kvinde med barnebarn (en dreng) tilkalder ræve. Først

kommer der rener, men dem kan hun ikke lide smagen af. Så bjørne, men

dem er hun bange for. Endelig kommer der ræve, flere end rigeligt.

Hun må jage de sidste bort.

Hist.: Ikke historisk. Men afskyen for renkød, som man først overvandt efter indvandringen fra Baffinland omkr. 1860, afspejles: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret) og søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 135 - 136.

Resumé: Kvinder forlades af deres mænd under hungersnød. Drager ud til

fuglefjeld med søkonger, hvor nogen af dem overlever.

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143.

Resumé: Eqilana, hendes mand Panippak, deres datter Ivalu og dennes

mand Taatsiaq overvintrer i moskusoksernes område. Hun drømmer, at

okser som mennesker tager hende til kone på et bestemt sted, hvor

parret senere overnatter undervejs tilbage til sommerpladsen. Panippak

drømmer her, at okserne som mennesker spiller bold med hans kone og

prøver på at ligge med hende. Da han vågner er hun død. Deres lille

søn sendes hen efter datter og svigersøn.

Hist.: Sikkert historisk.

Kommentar: drømmene kan associeres til nordlyset, der er boldspillende døde mennesker. De prøver i forestillingsverdenen at lokke levende op med fløjt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 38.

Resumé: En kæmpe skovlede mennesker, som roede i en konebåd, op.

Han fastgjorde dem til sit skindtapet. Da kæmpen sov, slap menneskene

fri. En af dem sagde: "Træd på øse-rebet!" De prøvede nu at slippe ud

af huset. Kæmpen vågnede og sagde: "Jeg glemte vist at lukke deres

øjne!" Men det var for sent at fange dem. Derfor kom menneskene tilbage

i sikkerhed og kunne fortælle om kæmpen.

Var.: Umiartuaqátáutunik; Måske er denne kæmpe beslægtet med Den store med øsen: Qalutalissuaq.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39.

Resumé:

En kæmpe og hans kone boede hos menneskene. De boede alene i

et hus. Kæmpen ville bytte kone med et menneske. Han blev enig med en

mand, om at de skulle bytte koner. Kæmpen lagde sig på sove-briksen

med kvinden, men hans penis var så stor, at de begge faldt ned fra briksen. Manden forsøgte også at have samleje med kæmpe-kvinden, men

han blev lukket inde i hendes vagina. Hun tissede ham ud.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147 - 148.

Resumé: Forfædrene sulter atter en gang, og begynder derfor at spise

de døde fæller, men tørrer dog kødet først. De drager bort, efterlader

en gammel kone, der dog indhenter dem. Fremme ved kysten fanger een

en enkelt sæl, senere får de flere. Om sommeren fanges der hvalrosser,

hvis knogler benyttes til skelet i kajakker. Fra kajakkerne fanger man

hvidhvaler. Bjørnejagt om vinteren lykkes ikke. Ingen hunde tilbage.

Fanger dog en bjørn i en fælde. Bygger slæder af knogler. Tager af

sted, kommer til andre mennesker, fortæller om deres kannibalisme. En

gift kvinde blandt værtsfolkene vrager sin egen mand til fordel for en

af gæsterne, som er ugift. Hendes tidligere mand, som er en dygtig

sælfanger, gifter sig bare med en anden.

Tolkning: Man skal tilstå sin kannibalisme straks man møder andre.

Hist.: Sandsynligvis autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148 - 149.

Resumé: Ægtepar med lille barn er på slæderejse uden hunde. Da

faderen ikke kan fange noget, opstår der hungersnød. Manden befaler

konen at skubbe barnet af slæden. Hun samler det op igen. Atter en

gang befales hun at skubbe barnet ned. De når andre mennesker. Hun fortæller om mandens ordre, og hver gang

de får mad, beder hun om selv at måtte tage lidt spæk til kødet. Hun

bliver gravid, og forskyder sin mand, fordi han "har gjort hende det

vanskeligt at få endnu et barn." Han svarer: "Aldrig i livet, nej!"

Bemærk: Åbenbart association mellem spæk og graviditet (sæd = spæk).

Hun får spækket af andre, ikke af sin mand.

Hist.: Muligvis autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 86.

Resumé: Det fortælles, at Igimarasussussuaq plejede at rive ørerne af

små børn for derefter at gå og nulre dem. Han fodrede sine hunde med

børnenes lig. Når hans bopladsfæller tog på fangst, gik han ind til

deres koner. En dag sagde en af de andres koner til ham: "Slå blot mig

og mit barn ihjel!" Det gjorde han.

En dag lod de andre mænd som om, de var på jagt. Men de gemte sig hus-

indgangen og ventede på Ig. De dræbte Ig. med en lanse, idet han var

på vej ind gennem gangen.

Så gik de hjem og sagde til hans kone: "Det fortælles, at de har dræbt

din mand, fordi han stjal deres børn." Igimarasussussuaqs kone

svarede: "Det gør ikke noget, de børn, som jeg selv ville have

beholdt, brugte han til hundefoder."

Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk; Igimarasussussuaq nr. 49.

Kommentar: en usædvanlig variant. Navnet Igimarasussuk er ellers hos de fleste østeskimoer synonymt med kannibalen der æder sine koner.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 109 - 110.

Resumé: En indlandsbo kom til en rævefælde lavet af is. Eftersom han

var sulten, gik han ind i fælden efter lokkemaden og blev fanget.

Han begyndte at græde, for derefter at dø. Snotten fra hans næse var

frosset til istapper, så han stod oprejst.

Da en mand kom for at se til sin fælde, troede han først, at det var

en ræv, men så så han, at det var et kæmpe menneske med noget mærkeligt

tøj på. Sådan en havde han aldrig set før. Han gik hjem og hentede

sine venner. Nogle gamle så, at det var en død indlandsbo. De

begravede ham, fordi de ikke ville have døde som lignede mennesker

liggende og flyde. Indlandsboen døde, fordi han ikke kendte denne

slags rævefælder.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 45 - 46.

Resumé:

Som så ofte før, havde de dræbt en mand, hvis kone var gravid.

Da barnet var blevet født, dyppede konen det i havet, indtil det havde

vænnet sig til det. Da drengen var blevet stor, svømmede han rundt ude

i havet. Han spurgte sin mor: "Er jeg ligesom en remmesæl?"

Hun svarede: "Ja du er som en remmesæl." Fordi menneskene havde dræbt hendes

mand, opdrog hun sin søn, til at blive en hævner. Hun sagde til sønnen:" Du skal

svømme op foran dem der." Det gjorde han. Da menneskene inde på land havde set

ham, gik de ned til kajakkerne. Mændene forfulgte sælen langt ud på havet. Da

sagde det lille remmesæls væsen:" Hvor er mit vejr, ungâ, ungâ / ungaa!" Da

rejste sig en orkan. Den ene efter den anden kajak kæntrede. Kun en

lykkedes det at komme på ret køl og at komme i land. På den måde lod

han mange forsvinde, fordi de havde slået ham, der skulle have været

hans far, ihjel.

Var.: Svømme under vandet som en sæl.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124.

Resumé: Kødtyven Iseraq fanges en dag på fersk gerning. I øvrigt var

han ferm til at fange ræve.

Var.: Papikkaalaq; Ivalimaaq; Iseraq; De tyvagtige dværge;

Hist.: Sikkert historisk, men associationen mellem tyvagtighed og

ræve er påfaldende.

Orig. håndskr.: KRKB, Knud Rasmussens Arkiv: Fra 1. Thuleekspedition 1912-14.

Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.

Resumé:

Børnene i et hus larmer, mens de voksne er til åndemaning i et andet

hus. Kaassassuppaluk advarer børnene mod den store ild og ber om at blive løftet op på tørrestativet. Det sker; børnene larmer videre. Ind kommer den

store ild med sin pisk af en hel remmesæl med lange klør. Den trækker

børnene ud i husgangen og skolder dem ihjel. K. løber over med besked

til de voksne, der beskylder ham for miseren. Han overtaler dem til

selv at larme om aftenen. K. får ikke lov til at være inde. Man

larmer, ilden kommer, og man hælder kogende tran ned over remmesælen.

Ilden fortrækker. K. er herefter forvist til husgangen, hvor hans onde

bedstemor prygler ham sammen med hundene, og når han søger varme på

taget ved luften fra loftsventilen, trækker husherren Umerluttooq ham

op i næseborene. Han får kun sej hvalroshud at spise. Han tygger det

med en lille knivsten mellem tænderne. Knivstenen gemmer han i

forhuden på sin penis. K.s anden bedstemor, hans mormor, er god mod

ham og tørrer altid hans tøj. K. møder en kæmpe, der parterer sin

fangst og K. råber til ham om et stykke. Kæmpen, der kun hører en svag

ringen for ørerne, tror det er et dødt menneske og giver ham en lille

offerbid. K. har evne til at forstørre stykket. Han spiser sig mæt

og lægger med besvær den store rest i depot. Den er væk, da han kommer

tilbage. Kæmpen, der har spist det, får ondt af K. og træner hans

kræfter ved sammen med ham at rulle sten rundt. Da K. er ligeså stærk

som kæmpen lover denne ham at sende tre bjørne som erstatning for det

spiste kød. K. bliver stadig mishandlet hjemme. Om natten trækker han

en indefrossen konebåd op af isen. Alle forbavses næste dag og U.

siger hånende til K., at det nok er ham. Da bjørnene kommer, låner K.

sin gode bedstemors korte støvler, dræber bjørnene, bærer dem hjem som

var de harer og bygger sig et stort udendørs ildsted til kogningen.

Først smider han dog sin onde bedstemoder i ilden, og beroliger sin

gode bedstemor. Hende vil han intet ondt gøre. U. og de andre flygter,

mens K. koger og spiser bjørnekød. K. finder U. ved kanten af en stejl

skrænt, ryster ham med et greb i næseborene ud over skrænten, og

ligger med alle hans koner. K. gengælder også alle andre fællers

ondskab, hvorefter han rejser sydpå og får kajak, men blir dræbt,

fordi han får for vane at klemme små børn ihjel.

Var.: Kaassassuk.

Hist.: Indledningen med fortællingen om Den store ild har også de to versioner, som Holtved fik af både Amaanalik og Pualorsuaq. Ligeså er Kaassassuk hovedpersonen i en kort version af Den store ild, "Innersuaq", som Rasmussen fik af Appalinnguaq fra Appat, Thule. Der var således i Thule en vis tradition for at associere Kaassassuk til den, der redder sig fra den store ild. Måske er det en påvirkning fra det sydøstlige Baffinland, hvor Amaanaliks fortællinger stammede fra. Her findes en version (hos Franz Boas), hvor det er månemanden (en stor ild?) der pisker kræfter i Kaassassuk.

Rasmussen fik desuden en version uden indledningen med Den store ild. I det øvrige  er den næsten identisk med Arnaaluks. Se Qilerneq, Kaassassuk.

Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Det er uvist om det er Rasmussens mangelfulde nedskrift, der

gør, at fortællingen virker kluntet. Holtveds senere version er mere

retfrem. I varianten hos Rasmussen bemærker man at K. til slut flytter sydpå.

Det kunne tyde på at man mente at fortællingen stammede sydfra. Men som det fremgår af kildeudredningen ovf. er der en del grus i maskineriet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 52 - 54.

Resumé:

Lille Kaassassuk havde to bedstemødre. En af dem tømte altid

urin spande ud i hovedet på ham, når ham lå i hus-passagen og sov. Han

var begyndt at gå ud, efter at alle hans venner var blevet brændt af

den store ild. Han havde advaret dem og sagt:" Vær stille, den store

ild kommer." Ilden kom og han kravlede op på tørre-rammen, efter ilden

kom den store remmesæl, og mange døde. Da deres forældre kom hjem, spurgte

Umerdlortoq / Umerlortoq ham:" Hvor er dine kammerater?"

"Den store ild har dræbt dem," svarede han.

De sagde at han løj, men så kom den store ild. Kâgssagssuk / Kaassassuk måtte

ikke komme ind i huset, så han låste sig inde i forrådsskuret. Når han

prøvede at varme sig lidt, hev Umerlortoq ham i næseborene.

Han begyndte at vandre rundt. En dag så han en mand, der stod og

flænsede noget kød. Han spurgte, om han måtte få noget, og manden gav

ham mere, end han kunne spise. Resten gemte han under en sten. Han

fortalte sin bedstemor om det, og hun sagde, at han skulle blive ved

med at spise derude.

Han gik atter derud, men kødet var væk, og han begyndte at græde.

Mens han græd, kom en mand hen og spurgte hvorfor han græd. Det var

ham, der havde taget kødet, fordi han troede, at det var blevet smidt

ud. Manden begyndte at rulle en kæmpe sten, og sagde at Kaassassuk skulle prøve. Det gjorde han, og stenen rullede. Nu var Kaassassuk

blevet stærk, og han gik hjem. Manden sagde til ham, at tre bjørne

ville dukke op.

Da han kom hjem, tørrede hans gode bedstemor hans tøj, og lidt efter

dukkede tre bjørne op. Da Umerlortoq så dem, sagde han, at

Kaassassuk skulle gå hen til dem. Han lånt sin bedstemor kamikker,

og sin fætteres kniv og gik ned til stranden. Han gik lige hen til de

tre bjørne, drejede halsen om på moren og dræbte de to unger. Han bar

alle tre op til huset. Da Umerlortoq så det, flygtede han.

Kaassassuk sagde: "Lav en stor koge gryde!" Det gjorde de.

Kaassassuk tog sin onde bedstemor, og skubbede hende i gryden. Den

anden flygtede, men Kaassassuk sagde, at hun ikke skulle være bange,

at han ikke ville hende noget ondt.

Han begyndte at lede efter Umerlortoq. Han fandt ham, og tog ham i

næseborene, og voldtog hans koner.

Her slutter forfædrene historien.

Var.: Den store ild; Kaassassuk.

Kommentar: Sammensætningen af Den store ild med Kaassassuk er forholdsvis sjælden. Se de øvrige varianter.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120.

Resumé: Kaagunnaq begraves under stenskred. Angakkoq / angakok / åndemaner fra Canadisk Arktis (Adlet / Adtlet / Allet) graver ham ud og genopliver ham.

Hist.: Pualorsuaq har sikkert fortællingen fra de hjemvendte

medlemmer fra 5. Thule-ekspedition.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 115 - 116.

Resumé: Fjender kommer for at dræbe Kumallaq og opfordrer ham til at drikke med både dem deroppe og dem dernede. Men Kumallaq viser sig usårlig og udrydder selv alle fjender med pile, der har pilespidser af menneskeknogle.

Var.: Det er umuligt at sige om der er nogen forbindelse (historisk) mellem denne Kumallaq og fortællingerne om den vestgrønlandske Kumallaasi og hans fætter, der udrydder eqqillit med sine mange pile.

Kommentar: Association til de døde både oppe og nede.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146 - 147.

Resumé: Den dovne mand nøjes med at kaste efter andres hjembragte

fangster med en legetøjsharpun. Om sommeren leger han bare med en

kamik, som han stopper ud med hø. Om vinteren dør han og børnene af

sult. Hans kone overlever.

Hist.: Bortset fra at Pualorsuaq ikke er død kunne det være hans egen far, der karakteriseres i denne fortælling (se Meddr Grønland 152(1): 16)

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 87.

Resumé: En af forfædrene var ude på åndehulfangst da han begyndte at

sulte. Mens han var på jagt, fyldte hans kone sin anorak med strå og

lagde den på sovebriksen. Hun gemte sig ved siden af huset. Manden kom

hjem og ville dræbe sin kone. Han stak en kniv i anorakken, men

opdagede at hans kone ikke var der. Han lavede et bål for at koge

vand, så skar han et stykke af sit inderlår og puttede det i gryden.

Han udbrød: "Hvordan kan det være at det sortner for mine øjne?"

Han var ved at dø, fordi han var ved at koge sig selv.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 145 - 146.

Resumé: Den ene af to mænd (forfædre) glider ned ad bratning og

forsvinder under udsætning af harefælder. Den anden ser hans sjæl

cirkle rundt om en ø. Opgiver at finde ham. Næste dag er flere ude for

at finde ham, men forgæves. Hans ældre bror foreslår: Løs hans hund,

for at den kan finde ham. Det lykkes, men han er frosset fast til en

sten. Konen hentes. Kan ikke få ham løs. Den ældre broder kan. Men han

er død, og moderen, der var borte med sin mand på besøg, bliver vred,

fordi andre har rørt ved den døde. Havde hun blot været der alene,

skulle hun nok have genoplivet ham.

Hist.: Sandsynlig historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119 - 120.

Resumé: En heksemester forhekser en mand ved at lave en cirkel omkring

dennes fodspor, senere falder han gennem isen pga dette.

Kommentar: Vandre solret i cirkel.

Hist.: Holtved mener det er en historisk fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

Resumé: En af forfædrene ville overgå de andre. Han løb midt om

vinteren splitternøgen fra Natsilivik til Kiatak. Hans ryg fik frost

og brast inde i huset. Han døde af sin lyst til at kappes.

Hist.: Sikkert historisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 148.

Resumé: Kvinde er vild efter af få sig et ræveskind. Plager sin mand

til at fange een i en sten-ur, skønt hun er under tabu. Han knuses af

en sten.

Hist.: Sandsynligvis autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143 - 144.

Resumé: Mand trækkes i dybet af harpuneret hvalros under

åndehulsfangst. De andre mænd sender hans hunde efter ham, og hans

kone dræber deres yngste søn ved budskabet om mandens død.

"Sådan gjorde forfædrene. Når deres ægtemænd døde, plejede de at dræbe

deres børn."

Hist.: Måske historisk (tilfælde kendes fra de historiske kilder - idet forsørgerløse enker ikke ser nogen mulighed for at opfostre børnene - eller dem alle), men næppe "regelen".

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

Resumé: Mand uden hunde må skubbe slæden flere gange frem og

tilbage fra sit køddepot. Undevejs til en ny boplads, hvor slæden er

lastet, falder han af og dør.

Hist.: Muligvis autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 142.

Resumé: Under moskusoksejagt træffer man kun døde okser. En af mændene

fremsiger magiske ord: "Levende - er den ikke. Levende - er den ikke."

De træffer nu levende okser, men en af dem stanger manden til døde,

som straf for, at han har tvunget dem til live med sine ord.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147.

Resumé: Under besøg og leg ved Itilleq falder en ung mand og knuser

sin lever. Løber straks åndeløs og "neddykket" hjem til Qaanaaq, hvor

han falder bagover, død.

Hist.: Sikkert autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 72.

Resumé: Et menneske var ude på rensdyr-jagt. På sin vej så han to

huse, et lille og et stort. Han gik ind i huset. Der sad en sur

kvinde, hun blev meget glad, da manden gav hende sin kniv. Hun gemte

ham bag skind-væggen.

Da hendes mand kom hjem, var ham sulten efter mennesker. Han fik

travlt med at lugte, og hans kone sagde: "Det ben som du skulle have

haft, har foræret dig en kniv." Ulve-manden blev meget glad, han

hylede som en hund og ville meget gerne se manden bag skindvæggen.

Lidt efter kom børnene ind, også disse begyndte at snuse. Forældrene

fortalte, at det de kunne lugte, var noget en ravn havde tabt ned

igennem luft-hullet.

Børnene giv over til det store hus. Ulven sagde til manden, at det var

bedst at han gik nu, og at han ville få et rensdyr i bytte for kniven,

- og at han ikke skulle komme igen, for ellers ville han blive ædt.

Da manden kom hjem, fortalte han sine fæller, hvad han havde oplevet,

og at ulven havde advaret ham om at opsøge dem igen.

En af hans venner følt sig fristet til at tage afsted, manden advarede

ham. Men han ville ikke lytte og drog afsted til ulvene. Han kom

aldrig tilbage, fordi han ikke ville lytte, til hvad den anden mand

sagde.

Dette fortæller forfædrene om ulve i menneske-skikkelse.

Var.: Et kendt tema: besøg hos dyr eller ånder i menneskeskikkelse resulterer ofte i gaver eller tjenester med forbud om at besøget gentages af gæstens fæller. fx: Kartulukkunnut pulartut;  De små forældreløse; Man sells a knife to wolves 41; Pissarsiorniasagit; Den eenøjede indlandsbo på Kingitsoq-fjældet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 141 - 142.

Resumé: Mand på glatisfangst angribes af bjørn. Redder sig op på et

stejlt fladt bjerg (isbjerg?) og søger at skræmme den bort med råb. En

slæde nærmer sig, slædekøreren dræber bjørnen og redder dermed manden.

Hist.: Autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 134.

Resumé: Mand nægter sin kone føden, endog de søkonger, hun selv

fanger, og forlader hende. Fortæller andre at hun er død, fordi hun

blev tosset / sindssyg. Hun går til en anden boplads, får to søkonger at spise,

hvorefter hun føler sig dejlig mæt, da hendes mave er skrumpet meget ind.

Hendes morbror henter hende, ægtemanden kommer på besøg, men får hende

ikke tilbage. Alle bryder op. Stærk mand tager kvinden på sin slæde.

Ægtemanden søger forgæves at harpunere ham bagfra. Den stærke har ret

til hende, fordi ægtemanden har løjet og sultet hende.

Bemærk: Moralsk fortælling, der kan have en historisk kerne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144.

Resumé: Masaaq driver til havs på en isflage, kalder på sin

fangstfælle, men driver videre, kravler op på et isfjeld, dræber sine

hunde på nær én, spiser dem og bruger deres skind som fangstblærer,

men de kan ikke holde luft. Isflagen smelter efterhånden, han bruger

slædemeden som åre, driver mod øen, Appat, fanger en søkonge, og

kommer i land, endnu med den ene hund i live. Her finder folk ham

senere.

Hist.: Sikkert autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 103.

Resumé: Neruvkaq/ Nerukkaq borede sin kone, Navaranaapaluk i fodsålerne. Hvergang han gjorde det, sagde hun, at han skulle lade være, fordi hun havde mange

brødre. Hun gik sin vej men kom altid igen. Til sidst gik hun til sine

brødre, og de kom.

Neruvkaqs lillebror sagde til ham, at der kom nogle mænd.

N. gav sin hund en anorak på og sendte den ud. Indlandsboerne

kastede sig over den, fordi de troede, at det var et menneske.

N. løb over til kød-stilladset og fik fat i sine pile. En af

indlandsboerne sprang op på taget, og hans fod gik igennem, N.s

lillebror skar hans fod af. Han prøvede at løbe væk men faldt til

sidst om. N. skød dem en efter en, og tilsidst flygtede de fra

deres store svoger.

Var.: Navaranâpaluk nr. 79. Navaranâpaluk (Amerikansk variant).

Opremsningen af brødre, se: Sytten brødre.

Hist.: Bemærk at hovedpersonen i visse nordbo-fortællinger har samme hovedperson: Navaranaaq. I andre Navaranaaq-fortællinger fra canadiske inuit er fjenderne indianere i indlandet.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 126.

Resumé: Morderen Nassaarsuaq myrder sin ven, Taliillaq, og røver hans

kone.

Hist.: Kan sagtens være historisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 125.

Resumé: Ikumaq dræbes i hævndrab af to mænd, der er i følge med ham

efter spæk. Herefter får Niarqoq, hvis bror blev dræbt af Ikumaq,

dette at vide, og hun bliver meget glad.

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 116.

Resumé: En ikke helt gennemsigtig og muligvis historisk fortælling om drab, ufuldbyrdet hævn og mordforsøg, der ikke lykkes fordi den man vil ramme siger at han er usårlig, fordi han har mange gravide (nedlagte sæler med fostre? eller kvinder?)

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 37.

Resumé:

Sprækken / Nutik giftede sig med et menneske. Når han kom hjem

fra jagt, tog han altid sit tøj af. Når hans svigermor kom på besøg,

slukkede han altid lampen, fordi hans ansigt kun bestod af sprækker.

Svigermoren spurgte:" Hvad er det min svigersøn spiser, er det sin

egen afføring ?" Da han ikke ville finde sig i at blive behandlet på

den måde, gik han helt nøgen sin vej. Hans hud bestod kun af

sprækker. Han tog blot sine vanter, og forsvandt ind i et

isbjerg. Svigermoren mistede sin svigersøn, fordi hun var snakkesalig.

Hun fulgte efter svigersønnen, blev forvandlet til en ræv, og

slukkede den lille lampe med sin hale.

Var.: Nutik; Isfjældets mand

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 122.

Resumé: Kvindes tabubrud forårsager gang på gang at hendes mand, en

angakkoq / angakok / åndemaner, midlertidigt dør. Til sidst vågner han ikke op igen, fordi

folk ser på ham. Begraves af den af sine storebrødre, der er ham

nærmest i alder. Den ældste broder, der var borte ved dødsfaldet,

bliver vred, fordi han måske kunne have genoplivet den døde.

Broderen, der begraver angakkoqen, driver om vinteren til havs

med isen, mens hans kone stadig er underlagt taburegler (fra

begravelsen). Ude til havs drikker han af sine (nedlagte) bjørnes

hjerteblod og kommer hjem igen.

Kommentar: Angakkoqens kone overholder

ikke tabubrud, hvorfor han til sidst dør. Broderen, der forestår

begravelsen, overlever derimod at drive til havs, fordi hans kone

overholder de taburegler, der er forbundet med begravelsen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

Resumé: Beder man om mad før seance i qassi: "Giv mig noget også", gir

man ham kun en lille bid med fingerspidserne.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 88.

Resumé: En gammel kone var ude at gå tur. Hun blev fanget af en mand

og en kvinde, som behandlede hende som et spædbarn.

Når de gik på rensdyrjagt, gemte de konens tøj. Når de kom hjem

kærtegnede de hende meget. Den gamle kone var bange for, at hendes

kønsorganer skulle blive til sten. Hun tiggede om at få sit tøj. Hun

fik det, en dag stenmenneskene gik på jagt. Da de var gået, løb hun

sin vej.

Da det blev mørkt, gemte hun sig. Hun kunne høre at de to sloges, det

lød som sten der stødte imod hinanden. Kvinden bebrejdede manden, at

han havde givet konen hendes tøj.

Til sidst kom den gamle kone tilbage til mennesker; hendes næsebor var blevet

til sten.

Var.: Old woman as baby of stone-beings nr. 52.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 124 - 125.

Resumé: Paapaks mand vil dræbe deres plejesøn; men plejesønnen sårer i

stedet manden og forlader ham, da han er død. Gifter sig med sin

plejemoder, der er gået i forvejen til sine forældre.

Hist.: Kan meget vel være autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 144 - 145.

Resumé: Ægtepar farer vild under moskusoksefangst om vinteren. Må

klare sommeren i ensomhed. Vinteren begynder og de søger at finde vej

ved åndemaning / angakkoq / seance. Det er som om de vandrer rundt inde i munden og da manden når sine tænder siger han: Se de store isbjerge.

De bygger hus af islaget fra en sø, manden går på jagt med sin hund, ser nogle huse, men er bange for, at der lever moskusokse-mennesker. De rejser af sted igen

og konen leder dem frem ved qilaneq / hovedløftning / åndefiskning / spåmetode. Endelig kommer de til det islagte hav og finder deres slægtninge. Deres gamle husfader var blevet mager.

"Da der var to mænd, der havde den samme kone, var alle lykkelige for

deres hjemkomst efter en hel sommers udebliven."

Hist.: Historisk kerne svær at vurdere. Men moskusoksejagt er klart

en farlig sag.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 136.

Resumé: Gravid kvinde efterlades af sin mand under rejse og sult. Hun

dør efter fødslen i den snehytte, han har bygget til hende. Tåbelig

mand, kommenterer fortællingen.

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 139.

Resumé: Qaaqqussuaq er en gammel enkemand med en datter, der rejser

sammen med fæller. Hun synes at ville hævne sig på sin far og udtaler

ønsket om, at en forvandlet isbjørn vil vise sig ved isfjeldene. De

andre siger noget om, at det er nok bare at forlade den gamle. Hun er

vred over, at faderen plejer at lade hende skubbe slæden. Far og

datter sakker bag ud, og da de ikke senere indhenter de rejsende,

forstår man at det må være gået, som datteren ønskede.

Hist.: Muligvis historisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 150 - 151.

Resumé: En mand ved navn Qerisooq får brækket sit ben af et sneskred

under alkejagt på vej hjem. Folk bringer ham i hus og forlader ham om

sommeren. Hans jagtfælle får sten i hovedet under alkejagt, bliver

skør og henter sin ven, som han slæber afsted med, trods dennes

smerteudbrud. Han bygger et hus til dem begge som om han var normal.

Folk kommer og ser hans store hul i hovedet. Om vinteren går han

grassat; springer ud på en isflage og slår om sig med slæden. Ingen

kan få fat i ham, og brådsøerne kaster ham til sidst imod klipperne,

hvor han dræbes. Hans bror har ofte fortalt, at han længtes efter at se sin

fjerntboende bror, der havde et rødt "plaster". Senere ser han to

hvalrosser, den ene med noget rødt på sig. Mente det måtte være

broderen, der havde forvandlet sig til en hvalros.

Hist.: Virker autentisk.

Bemærk: Ønsket om at se broderen er vigtigt. Ellers havde han nok ikke

set broderen som hvalros.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 117 - 118.

Resumé: Mere om Qissuks kones selvmord. Deres eneste bopladsfælle,

Aqqutaq prøver forgæves at snakke hende fra det. Qissuk dræbes af

hvalrosser. Aqqutaq er derefter den eneste tilbage ved Serfalik.

Var.: Qissuk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 117.

Resumé: Qissuk, der ofte rejser sydpå til "sydboerne", trues på livet dernede, og

efter en lykkelig hjemkomst, slår han ofte sin kone, der ofte går til

fjelds og sluttelig hænger sig selv.

Hist.: Fortællingen refererer muligvis til handel mellem polar-inuit og folk fra Upernavik-distriktet før handelen med hvalfangerne ved Kap York fra ca. 1820. Se andre fortællinger om Qissuk, der betyder træ.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 32.

Resumé: Qiituarsuk var en forældreløs dreng. Engang nogle andre børn

legede "far og mor" ville han gerne lege med dem, men de ville ikke

lade ham få en kone. Herover blev han så sur, at han gik op på et

højt fjeld og lod en stor sten rulle ned over de andre børn, som

derved blev slået ihjel. Forældrene til disse børn kom efter ham, for

at dræbe ham. Han løb væk, idet han sagde: "Mine forældre vil aldrig

hjælpe mig!" Han flygtede hen til en stor sten, og inde fra denne sten

hørtes en stemme: "Kom ind her, kom ind her." Stenen åbnede sig for

ham og han gik derind. Da de andre kom frem til stenen var han ikke at

se nogen steder - kun hans gråd hørtes inde fra stenen, som var det

eneste sted han kunne søge skjul.

Var.: Qiituarsuk.

Tolkning: Der er et sammenfald mellem denne tankegang, at den forældreløse, der i leg standses i sin udvikling (at blive gift) forstenes og det udtryk der i nogle fortællinger bruges om en forældreløs man adopterer: han er vel ingen sten. Med denne mening: Han vokser sig nok stor og kan blive mig en god forsørger.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 108 - 109.

Resumé: Qualâq / Qualaaq og hans venner blev fanget af indlandsboere. De lod dem

blive behandlet med orme, men eftersom vennen ikke ville derned, fordi

ormene kildede ham, blev ham dræbt. Da de havde dræbt ham, flåede de

huden af ham og hang den til tørre med testiklerne hængende ned.

Qualâq reddede sit liv ved at lade sig hejse ned til ormene. Ormene

sugede blodet ud af ham, så han blev let til bens. De puttede ham ind

i et sælskind fyldt med orme og lukkede det til.

Qualâq gik på jagt med den ældste indlandbo, som var blind. Qualaaqs

forældre havde i mange år ventet, at han skulle komme hjem, men var

begyndt at opgive håbet. Den blinde indlandsbo spurgte hele tiden hvor

Qualâq var henne, men han var ved hans side.

Qualâq hørte hunde og begyndte at løbe imod lyden, selvom den gamle

kaldte. Han nåede hen til hundene, og manden som også var på jagt

troede at han så et genfærd. Qualâq tog med manden hjem og efterlod

indlandsboen som døde af kulde. Qualâqs mor blev så glad for at se

ham, at hun sked småsten.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 146.

Resumé: Kvinder i snehytte mens mændene er på jagt. Stærkt snefald.

Flere kvinder kvæles, da de ikke kan få luft p.g.a. sneen. Een af de

tilbagevendte mænd kopulerer med sin døde kone, fordi han har en hund

til amulet.

Hist.: Sandsynlig, og iøvrigt karakteristisk i asociationen mellem hund

og sex.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 107 - 108.

Resumé: En kvinde, der var ude at se efter alk under sten, blev taget

af en indlandsboere. Hun blev hans kone og fødte et barn.

Da hun nu havde fået barn, ville hun gerne hjem for at se sine

søskende. Manden fulgte hende på vej men blev tilbage, da de nærmede

sig forældrenes bolig. Hun kom hjem med at barn i amaaten. Hun

fortalte om sin mand, og hendes søskende blev sendt ud for at finde

ham. Indlandsboen var så bange for hundene, at det blødte fra hans

øjne. Kun fordi de blev ved med at berolige ham, holdt han op med at

være bange for hundene.

Indlandsboen kunne godt li at gå på mågejagt, og han fangede mange af

dem. Da han kom hjem fra jagt, suttede han på sin finger, fordi han

havde brugt den som madding. Han var også god til at fange ræve.

Da indlandsboens mor så, at de havde en sovebriks, blev hun ved med at

kravle ind under den. Hun havde aldrig set en kogegryde, der hang i

snore, og hun gyngede den hele tiden, fordi hun syntes at det var så

sjovt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 137.

Resumé: Tabueret kvinde skal bære vanter uden tommelfingre. Med vanten

og formularen: Jeg er en tudse! dræber hun en hval og trækker den ind

til kysten.

Hist.: Næppe autentisk

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 118.

Resumé: Angakkoqen / åndemaneren, Oqooqqooq, der er en slet fanger, hævner sig,

fordi hans fæller ikke vil give ham kød. Han lader en hjælpeånd (sin egen?), der er en isbjørn, finde og spise af det kød fællerne ikke har bragt hjem. Han flyver ud, dræber bjørnen, tager den med hjem og fortæller fællerne hvorfor han har dræbt den. De drager afsted for at hente resten af kødet, men de dør af sult undervejs.

Hist.: Ikke umiddelbart til at vide om Oqooqqoq var en historisk person

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 111.

Resumé: En erqilik-kvinde kom i løbetid som en hund. Hun parrede sig

med mændene, som sloges om hende. Den gamle husfader ville også parre

sig, men ham bankede de bare og gik deres vej.

Den gamle fulgte efter dem, og på sin vej mødte han en fanger som

stod ved et åndehul. Den gamle spurgte fangeren, om han havde set

hans børn. Fangeren sagde, at han havde set dem og at han havde dårlig

fangst. Den gamle sagde, at han skulle rejse sig op, og så slog han

ham indtil der faldt figurer af mennesker og hunde ud af ham. Det var

disse figurer der havde forhindret ham i at fange. Den gamle tog afsted,

og fangeren fik god fangst. Siden fandtes der ikke dukker.

Var.: Holtved nr. 87.

Kommentar: I Thule området fremhæver man stort set altid eqqilikkernes hundske seksualliv. Søg på: eqqilik; eqqillit Thule.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 39.

Resumé:

En dværg kaldte ræve for bjørne. En dag fulgte dværgen et

ræve-spor, som førte ind i en stor sten. Han prøvede at få fat i ræven,

men han kunne ikke løfte stenen. En mand kom hen til dværgen. Dværgen

sagde til manden:" Jeg har jagtet en bjørn der ind, men den er svær at

fange." Manden sagde: "Der er en ræv der inde, som jeg har fanget."

Manden fangede ræven og slog den ihjel. Dværgen bad ham om et stykke,

men manden sagde nej. Da sagde dværgen:" Fordi du ikke vil dele med

mig, skal du aldrig fange noget mere." Manden døde af sult, fordi at

han fra det tidspunkt ikke kunne fange noget. Dværgen havde forhekset

ham.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 119.

Resumé: Kvindelig angakkoq / åndemaner, der opfører sig som en mand. Hun jager alke på

stejle fjelde, stejlere end nogen mand tør binde an med, og hun lærer også sin mand teknikken. En af de store forfædre er hun.

Kommentar: Det er den faste vending om angakkut / åndemanere, at de kan klare at komme til steder, som almindelige mennesker ikke kan nå, der ligge bag denne lille fortælling.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 137.

Resumé: Tossen Tukummikkulluk er moderens første barn efter mange

aborter. Tukummikkulluk kan ikke gå. Gnaver altid søkongeskind. Man

bringer hende mange, undertiden så mange, at hun siger: "Mange af dem

må smides væk." Hævner sig på en kvinde, der ofte har gjort hende til

grin, ved at lade hævnen gå ud over dennes søn. Forskrækker ham: Kan

du se Qulii? Det var din mor der hånede mig. Drengen, der hed det

samme, tissede i bukserne af skræk. En dag hendes yngre søstre leger

ude, går hun ud og råber: Se min kusse! Og da hun kommer ind siger

hun: "Qipisut har pillet ved mig. Han kan sikkert lide  mig."

Hist.: Virker autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 66 - 67.

Resumé: Det fortælles, at en af forfædrene havde mistet sin kone. Hun

havde en ræv som amulet.

Efter at have mistet sin kone, roede han ud i kajak. Da han kom

hjem, så han, at der var en ræv inde i teltet. Ræven forsvandt, da han

fik øje på den. Inden for var hans kamikker blevet tørret.

Da manden var taget afsted igen, kom ræven ned til teltet, hvor den

tog sin pels af og hængte den op foran lufthullet. Manden fangede den

og tog den til kone.

Under en konebytning, hvor en anden mand lå med ræve-konen, sagde han:

"Pyh, for en ræve-stank!" Efter det tog ræve-konen hurtigt sin pels på

og forsvandt. På den måde mistede manden sin konen.

Manden gik ud for at følge konens spor. Han kom til et hus, gik ind i

det og så nogle store orme. Hans konen var der inde. Ormene havde

menneske-skikkelse, og en af den sagde: "Nung, lad os trække krog. Ham

dernede brændte og svitsede mig, ham der nede!" De trak krog, og

manden vandt. Han vil gå og have sin kone med sig. Men hun begyndte at

græde, fordi den anden mand ikke kunne lide hendes lugt.

Det siges, at manden, der mistede sin kone, derefter blev gift med

hendes amulet, som var en ræv.

Var.: Ataliannguaq; Manden, som giftede sig med en ræv; Manden, som tog en ræv til kone; Manden, der tog en ræv til kone; Pebersvenden, som giftede sig med en ræv; Manden, der blev gift med en ræv; Ræv til hustru; The fox-wife and the penis of the lake.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 38 - 39.

Resumé:

En kæmpe fangede et menneske, fordi den ville have mennesket

til ven. Mennesket plejede at sige til kæmpen, når denne sov:" Lad nu

være med at ryste miderne ud!" Han kaldte de små ræve for mider.

Kæmpen var også ven med en dværg. Dværgen ville dræbe mennesket, men

kæmpen sagde til dværgen : "Du har råbt: to tænder." Dværgen

og kæmpen begyndte at slås. Imens dette stod på sad mennesket i

kæmpens kamik. Kæmpen vandt og reddede menneskets liv. Kæmpen kaldte

bjørne for ræve. En dag vækkede mennesket kæmpen ved at slå ham med

en sten. Det havde kæmpen bedt om. Da han havde vækket ham, sagde

han:" Se, der er en bjørn!" Den stod i hus-indgangen. Kæmpen vågnede

og sagde:" Se, der er en ræv!" Fordi kæmpen kaldte bjørne for ræve.

Var.: Kamikinnaq; En anden type: The giant and the dwarf; Giant scoops up ...; Den store indlandsbo, der bortførte konebåden; Umiartuaqátáutunik

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 40.

Resumé:

Når Eqersatsiaq ville have besøg, sendte han sin hund ud for

at fange hvidhvaler. Den jagede langt ude i havet. Eqersatsiaq havde

givet sin hund en amulet af ben. Amuletten skulle havde været brugt

til et menneske, som ikke kunne få nogle børn.

På grund af amuletten blev hunden en kæmpe og en fantastisk jæger. Nu

plejede den at fange hvidhvaler. Når Eqersatsiaq fik gæster,

sendte han hunden væk, fordi den var meget farlig.

Var.: Nej. Måske historisk?

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 40.

Resumé:

Narajii var utrolig fed. Når han var på rensdyr-jagt, var

han nødt til at binde et bælte rundt om maven. Han fangede som regel

mere end eet rensdyr, da han kunne spise et alene. Når han havde

fanget et rensdyr, gravede han et hul i rallen til sin mave.

Han pralede af det til sine venner, som stod rundt om ham.

På den måde lage han sig til at sove. Han var en fantastisk

rensdyr-jæger, og han var aldrig tilfreds med kun at spise et

rensdyr.

Var.: Grovæderen

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), s. 7

Resumé: For længe siden steg havet og overskyllede landet. Derfra

stammer de muslinger, der findes højt til fjelds.

Var.: søg på: stormflod

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 78.

Resumé: Det åd både sin mor og far. En af den, som også boede i huset,

så det, og de flygtede. En af de flygtende havde glemt sin kniv,

og han udlovede sin datter til den, som ville gå tilbage for at

hente den. En af de ugifte mænd meldte sig.

Så gik han ind for at hente den. På sin vej ud mødte han det

skrækkelige barn, som havde munden fuld af blod efter at have spist

sine forældre. Da han var lige over det, lod han rimfrost drysse ned

fra taget, så barnet strammede sin pelshætte tættere til ansigtet, så

det ikke kunne se ham. På vej ud sagde det: "Jeg har spist mine

forældre, fordi de ikke gav mig nok at spise."

Da manden kom tilbage, fik han pigen til kone.

Efter at have sat et spædbarn op på en sten flygtede de. Da det

frygtelige barn begyndte at forfølge dem, sagde dets ældre bror: "Lad

det blive en sort lomvie, lad det blive en sort lomvie!" og så

kunne barnet ikke genkende det.

Var.: Spædbarnet som åd sine forældre. The infant which ate its parents nr. 44 + 44a; naalungiarsuk; Neqikitsuliaq; Aapapaaq; Nerrikitsuliaq; Barne-uhyret.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 90

Resumé: Et skib viste sig, og menneskene flygtede i rædsel. Kun

Qasigiaq og hans mor tog ud til skibet. Qasigiaq havde myrdet sin mor

og bundet hende til slæden.

Da han nåede hen til de hvide mænd, sagde han: "Min mor er meget

tørstig, men da hun er døv, skal i blot slå hende." De hvide mænd gav

hende noget at drikke. Derefter gav de hende gaver og så slog de

hende.

Qasigiaq sagde, at de havde slået hende ihjel, og at han forlangte

gaver. De hvide gav ham en masse ting. Så tog han tilbage til sine

fæller.

En af dem blev misundelig på ham. Han sagde: "De hvide kan godt lide

døde mennesker. Jeg dræbte min mor og fik en masse ting. Dræb bare

dine børn!"

Fjolset dræbte sine børn. De som ingen børn havde, dræbte deres koner.

Men de hvide ville ikke have de døde. Qasigiaq havde løjet for dem.

Var.: Thalbitzer nr. 226 A: Qasiättak. Qasiádak. Qasigiaq el. Qasiassaq el. Qasiagssaq, fra hele vestkysten.

Hist.: Tydelig europæisk påvirkning: Store Klaus og Lille Klaus. Måske nået til Thule området med Hans Hendrik. Se også Inge Kleivans omfattende og grundige artikel om Store Claus og Lille Claus i tidsskriftet Grønland 2005: 243 -275.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 112 - 113.

Resumé: Mange Adlat / Allat (amerikanske eskimoer) var på rensdyrjagt. De

efterlod de gamle derhjemme. De som var taget afsted havde ikke mere

at spise, og en mand sendte sine to sønner hjem efter spæk.

Mens de to sønner var væk, dræbte manden sin gravide kone, fordi han

var sulten. De to sønner kom tilbage uden spæk, og den ældste af dem

fortalte sin bror, at faderen havde dræbt deres mor. De byggede deres

egen iglo / illu, men faderen beordrede dem ind, så de kunne spise deres mor.

Da de havde spist hende, tog de hen til de andre som var på

rensdyrjagt. Disse spiste de også, idet de dræbte dem da de sov.

På vej hjem kunne faderen ikke gå mere. Han sagde, at de skulle sige,

at det var ham der havde dræbt de andre.

Da de kom ned byggede de en iglo / illu. Den ældste søn giftede sig med sin

faster.

Hist.: Holtved har Pualorssuaq mistænkt for at fortælle en del af de fortællinger som Knud Rasmussens rejsefæller fra Thule hørte under 5. Thuleekspedition. Netop denne fortælling tyder på det, idet den ligefrem henviser til amerikanske eskimoer med betegnelsen, fremmede, der tilmed både er kannibaler og begår incest ved at gifte sig med deres nærmeste.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 147.

Resumé: Blind ung mands mor får under hungersnød lov til at koge

hundelever ved andres lamper. Redder sig gennem hungersnøden. De

sætter derefter rævefælder, klæder sig i ræveskind, men under snestorm

kommer de fra hinanden. Den blinde bygger sig en snehytte. Finder

efter stormen moderen, der klager sig. Hun dør dog af kulde i sin

pels, lavet af skind fra ræveunger. Han når hjem og fortæller, hvad

der skete.

Hist.: Måske autentisk.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 123 - 124.

Resumé: Ung mand der har myrdet går til fjelds, slipper gennem

klipperne, der lukker sig og åbnes igen af larver, når de slår med

halen (scylla og karybdis-motivet), optages som plejesøn hos fremmede,

får en pisk, og kommer med i de andre drenges piskeleg. En af dem er

slem til at piske andre. Plejesønnen pisker ham svullen i ansigtet, så

han ikke kan åbne øjnene. Den ophovnede bliver til grin. Skammer sig.

Plejefaderen opfordrer nu plejesønnen til at vende hjem til sine

forældre (har han nu også fået fjender hér?). Denne fortæller om

mordet, men opfordres alligevel til at tage hjem. Det gør han, og

fortæller om sine oplevelser.

Kommentar: Hans oplevelser er fantastiske nok til at afholde fjenderne

fra hævn? Har han været hos larvemennesker: Deres hale-bevægelser er

lig piskens?

Variant: Piske-elementet kendes fra "Månens barn", Holm 1888:

281 - 282.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 125 - 126.

Resumé: Myrdet mand vækkes til live (kaldes hjem / angerlartussiaq) under seance / åndemaning (angakok / angakkoq / åndemamer) i et stort fælles snehus (qassi).

Anklager den tilstedeværende morder for at have dræbt sig ved en

fanget remmesæl (tupilak). Morderen forsvinder (dør) til gengæld for

den hjemvendte døde, der bliver levende. Forældrene er ikke med til seancen pga deres dødstabu. Får besked af forældreløs dreng. Tror han gør grin med dem

og vil dræbe ham. "Ok, men se efter først." Af glæde forærer de den

forældreløse en kniv.

Hist.: Næppe historisk, skønt den opfattes af fortælleren som sådan.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 113 - 114.

Resumé: Da nordboerne kom, var menneskene meget bange for dem. En af

forfædrene, Tavjunge, besluttede at han ville hænge dem op på en

fjeldvæg for derefter at dræbe dem med sin lanse. Nordboerne flygtede

og glemte deres lille barn. Tavjunge adopterede det lille barn. Når

himmelen blev rød, kunne man høre fostersønnen sige: "Jeg troede, at

jeg aldrig mere skulle have mælk og rensdyrtalg!"

Tavjunges kone fødte et barn. Hun var bange for at lade fostersønnen

holde det, fordi hun troede, at han ville dræbe det. Men fostersønnen

var glad og kærtegnede det nye barn. Han gik udenfor og dræbte en ravn,

blot ved at pege på den. Ravnene gav han til barnet, som legetøj.

Var.: Sagnet om Qavdlunâtsiait, Rasmussen.

Hist.: Meget usikkert at denne fortælling skulle afspejle samvær med nordboere i Thule-området. Polar-inuit kom formentlig først i Thule-området i 1700-tallet, efter nordboernes forsvinden fra Grønland. Måske stammer fortællingen fra Hans Hendrik fra Sydvestgrønland, der stod af fra Kane-ekspeditionen, giftede sig og boede fem år (1850-1855) i Thule-området.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 7.

Resumé: En gammel fortælling beretter, at for længe, længe siden var

der ét menneske, der så, at jorden deltes i små stykker - og derover

blev meget bange.

Kommentar: stump af oprindelsesmyte.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 93.

Resumé: Lusen spurgte ormen, om de skulle se hvem der først kunne

komme hen til et menneske. De løb, ormen faldt, og lusen vandt. Derfor

er det menneskener har lus.

Var.: Lusen og ormen.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114.

Resumé: En fure rundt om en kampesten ved Pituffik skyldes trækremme,

som man slog om stenen, når man havde fanget en hval.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 79.

Resumé: En kvinde kunne ikke få børn. Hun tog en orm til barn. Hun

lod det die sig, men blev selv helt udmarvet af det. Hun sagde:

"Tersímiaq, du skal være en lille Tersímiaq! / Tersimmiaq"

Kvindens mor så, at ormen sugede alt liv ud af datteren, så ud slog

ormen ihjel, mens datteren var ude.

Da datteren kom hjem, ledte hun efter ormen, men hendes mor sagde, at

hun havde dræbt den. Datteren græd længe over den.

Var.: "Dengang for længe, længe siden ..." af Arnaaluk og "Kvinden der opammede en orm" af Taateraaq; Søsteren som insisterede på at være gift med en orm; En fortælling om en brødreflok (Aron); Anguterpaanik Brødreflokken; Kvinden, der havde en orm til mand; The woman who nursed a worm nr. 45; Kvinden deropfostrede en orm;

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 114-115.

Resumé: I forfædrenes tid havde en enlig kvinde problemer med rævene,

der ville stjæle fra depotet. Hun mumlede en formular / serrat over depotet. Senere ville en ren også stjæle, men faldt død om pga serrat'en. Hun tog

skindet, men hverken hun eller andre ville spise kødet. De væmmedes ved det, fordi de aldrig havde set en ren før. En mand brugte kødet som hundefoder.

Hist.: Fortællingen tjener som forklaring på, at de indvandrede baffinlændere omkr. 1860 havde lært polarinuit at renkød smagte dejligt.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 46.

Resumé: Kivioq mødte en kvinde, da han roede rundt i sin kajak. Hun

sagde: "Sila, vil du bruge din ulu imod ham der nede?" Kivioq begyndte

at kæntre, men han råbte tilbage: "Sila, vil du bruge din kniv imod

hende der oppe?" Derefter faldt hun om og døde.

Kivioq rejste videre, og han mødte en kvinde, som boede i et hus. Han

gik ind til hende. Mens hun tørrede hans kamikker, lagde han sig på

sovebriksen. Kvinden peb hele tiden. Hun havde en kniv til hale, og en

gang imellem fløj hun op i luften. Når hun var oppe i luften, nærmede

hun sig manden, som lå på ryggen. Flere gange forsøgte hun at sætte

sig på ham, men hun begyndte at pibe igen. Pludselig for hun hen

for at sætte sig på ham, idet hun prøvede at blokere indgangen. Kivioq

sprang til siden, og fik hende til at stikke sig selv, så hun døde.

Så rejste Kivioq videre.

Var.: episode i Kivioq; Konen med jernhalen

Tolkning: Bemærk symbolerne i forbindelse med Sila, der har både en ulu og en kniv, dvs. har både kvinde- og mands-redskab. Med ulu'en bringer hun kajakmanden ud af balance, med kniven dræber hun kvindemennesket. Om betydningen af sila som balance, se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Verdens balancegang. Modellen for væsner med jernhale er en bi, en humlebi.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 108.

Resumé: En forfader, som var på slædetur, kom til et hus hvor to

indlandsboere boede. Da hundene kom ind i husgangen, flygtede

indlandsboerne.

Idet de flygtede, kom de til at skubbe den gamle bedstemor ned på

gulvet. Hun døde af skræk, da hun så hundene. Manden sagde, at han var

ked af, at det var hans skyld, at bedstemoderne var død.

Indlandsboerne svarede, at det ikke gjorde så meget, da hendes hud

ikke længere var smuk.

Det siges at indlandsboerne flåede de døde og lod huden tørre ind, for

at grine af testiklerne, som hang ned.

Kommentar: Bedstemoren har vel ingen testikler haft. Se også: Tuneq woman who died with fright of dogs; og både Suakak og Qualaaq, hvor indlandsboere associeres til testikler - rævetestikler. Også en af ånderacerne i Østgrønland nyder at spise rævetestikler, der knaser så morsomt: Neqissanooq.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 131 - 132.

Kommentar:

Samme indhold som nr. 129, men her er barnebarnet en pige, og hun får

på den måde to rygstykker, der åbenbart i denne tradition tilfalder kvindelige partnere eller slægtninge.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 120.

Resumé: Uvenner udveksler hvalrosblod og remmesælsluffer. Den

førstes mave svulmer op og han spytter blod; den andens fingre kroges

og han kan ikke længere gå. Hekseri.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27.

Resumé: For længe siden i forfædrenes tid ville to mænd kravle op i

himlen. Den første kom op med hjælp fra den anden, men den første gik så blot sin

vej, uden at hjælpe sin kammerat op.

Kammeraten stod længe og råbte: "Tag mig op først, tag mig op først!"

Men den første var allerede gået sin vej, og råbte blot tilbage: "Se,

der er rensdyr, der er rensdyr!"

Var.: Ingen i denne bases samlinger.

Hist.: Pualorsuaqs fortællinger er ikke altid lige gennemskuelige. Renjagt blev først en realitet med indvandringen af en lille gruppe baffinlændere omkr. 1860. omkr. 1910 var det slut med rensdyr i Thule området.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 27, variant A.

Resumé: To af forfædrene ville besøge den anden verden. Da de var gået

af sted til den anden verden, faldt den ene ned i fuglefjerene og blev

kvalt. Kammeraten vendte tilbage til menneskene og berettede dette.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 109.

Resumé: To mænd fik øje på en indlandsbo som bar en sæl på ryggen, og

fulgte efter ham hjem. Aftenen faldt på og indlandsboerne, som havde

været ude hele dagen gik ind i deres hus. De to mænd sneg sig hen til

husgangen, hvorfra de kunne se en nøgen kvinde flænse sælen. Det

grinte de to mænd meget af. Hun gav husfællerne noget lever, og

hus-herren sagde, at hun skulle give dem mere lever med spæk. Da han

begyndte at spise det, brød de to mænd ud i skralde-latter.

Indlandsboerne begyndte at stirre på hinanden, men de regnede ikke

med, at der var mennesker i nærheden. De spurgte om der var nogen der

havde pruttet, men det var der ikke nogen der havde.

De begyndte at lave hovedløftning, og man kunne høre en sige: "De som

har buer er i nærheden!" Derefter sagde han: "Lad dem blive tunge!" Da

mændene hørte dette, prøvede de at komme ud, men det kunne de ikke. De

lagde sig ned og rullede, på den måde kom de ud. De hørte

indlandsboerne komme ud for at lede efter dem, men de nådede hjem og

fortalte om deres oplevelse.

Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.