Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier, Københavns Universitet
Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier hører under Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Hvor resten af instituttet ligger på Søndre Campus, ligger Grønlandske og Arktiske Studier på Christianshavn på adressen Strandgade 102, 1401 København K.
Audio-visuelle materialer
Samlingen stammer bl.a. fra professorerne Holtved og Hammerich. Til samlingen foreligger en registrant ved Hans Lemming (dateret april 1990), hvoraf det fremgår, at store dele af de phonografiske optagelser og pladerne er overført til Nationalmuseet.
Registrant over audio-visuelle materialer (dateret april 1990)
- Phonografiske optagelser og plader
- Bånd og wireoptagelser
- Film og fotografisk materiale
- Datamateriale
- Notater, udskrifter m.m. i forb. m. AV-midler i ovennævnte kategorier samt
- Microfiche
- Microfiche
Holtveds Samling
Erik Holtved (f. 21.6.1899, d. 24.5.1981) var professor i eskimologi ved Københavns Universitet 1951-1968. Fra 1945 var han docent i eskimoiske sprog og kultur samme sted. Han forskede fra begyndelsen af 1931, hvor han deltog i en række arkæologiske ekspeditioner i Grønland.
Alfabetisk ordnede kort med eskimoiske ord
123 æsker med alfabetisk ordnede kort med eskimoiske ord.
Korrespondance, undervisningsmateriale, udkast til artikler, kortmateriale, notesbøger
2 kasser, 11 ringbind og 15 charteques med korrespondance, undervisningsmateriale og udkast til artikler samt 1 papkasse med kortmateriale og 15 notesbøger.
L. L. Hammerichs Samling
Louis Leonor Hammerich (f. 31.7.1892, d. 1.11.1975) var professor i germansk filologi ved Københavns Universitet 1922-1958. Hammerich var meget interesseret i eskimoiske sprog og udgav i 1936 et stort værk om eskimoiske sprog. Hammerich var en international anerkendt lingvist, og foretog flere månedlange rejser til Grønland for at studere eskimoiske sprog og dialekter.
Korrespondance
4 arkivkasser med L. L. Hammerichs korrespondance.

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.
Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

registrant@ arktisk.dk