Arktisk Institut

Har du brug for data og viden om det fysiske miljø i Grønland, så er Asiaq klar til at hjælpe. Vi giver dig viden om Grønlands klima, hydrologi, glaciologi, geologi og jordbund &samt kortlægning – både til lands og kystnært, ud fra fysiske data indsamlet i Grønland. Afledte produkter og sammenhænge etableres via nøjagtig stedfæstelse og integration af data i geografiske informations systemer (GIS) og tværgående analyser.

ASIAQ indsamler, bearbejder og formidler information om det fysiske miljø til fremme for vækst og udvikling i samfundet. Asiaq laver blandt andet myndighedsopgaver, forundersøgelser og forskning, baseret på data om det fysiske miljø i Grønland, herunder løbende opdatering af luftfotos og kort over byer og bygder. Vores data stammer f.eks. fra: Luftfotos og kortlægning af de befolkede byer og bygder eller lokalt i det åbne land, målinger af vandressourcer, klima monitoreringer, jordbunds og geologiske undersøgelser samt landmålinger af byggeprojekter.

Alle disse undersøgelser og målinger, sat i relation til deres nøjagtige geografisk position, giver en unik viden om det arktiske klima, jordbundsforhold, vandressourcer og topografien i Grønland, hvilket gør det muligt for det grønlandske samfund at planlægge og udnytte de fysiske omgivelser og resurser. Asiaq er en nettostyret virksomhed ejet af Grønlands Selvstyre. Asiaq har indsamlet data om det fysiske miljø og lavet forundersøgelser over hele Grønland i mere end 60 år.

Du kan se vores geografiske data om Grønland på vores nye Visningstjeneste eller på den grønlandske web GIS-portal www.NunaGIS.gl

En del af arkivmaterialet stammer fra Grønlands Tekniske Organisation (GTO). GTO eksisterede 1950-1986, hvorefter det ændrede navn til Nuna-tek. Nuna-tek blev nedlagt 1.1.1990, hvorefter Grønlands Forundersøgelser (Misissueqqarnerit) overtog dele af Nuna-tek/GTOs opgaver. I 1993 skiftede Grønlands Forundersøgelser navn til ASIAQ Greenland Survey, og overtog samtidigt arkiverne efter GTO og Nuna-tek.

For overhovedet at orientere sig i arkiverne, skal man benytte den såkaldte f-nøgle, der er inddelt efter materialetype, geografisk område og tidsperiode, og derfor fungerer som udgangspunkt for at finde det relevante materiale. Overordnet er al arkivmateriale inddelt i gruppe A-F, og hver gruppe er yderligere opdelt. De seks hovedgrupper er:

• A: Kort- og billedmateriale (Grønlandskort, tectonic/geological maps, quaternary maps, luftnavigationskort, ice plotting sheets, søkort, landkort, geologiske kort, bathymetriske kort, luftfotos, skærgårdskort, havneplaner, bykort)
• B: Flybilleder (positiver) inkl. flyplaner, optagelsestidspunkt og billedpositioner
• C: By- og bygdekortmateriale (kortnøgler, bykortinddelinger, tilgrænsende havne-, sø- og landkort)
• D: Stedplanmateriale (stedplaner inkl. ”frimærker” (=nedfotograferinger af stedplaner, som blev brugt til at printe fra), områdeplaner og placeringsplaner; luftfotogrammetrisk (=måling i luftfotos) og tachymetrisk fremstillede forundersøgelsestegninger)
• E: Geoteknisk materiale (jordbundsundersøgelser m.v.) inkl. permafrostområder
• F: Sammenfattende materiale (forundersøgelsesrapporter fra byer og bygder).

Det er bl.a. muligt at studere byudviklingen ud fra de historiske grundkort, hvor samtlige bygningsændringer nøje er opmålt og optegnet. Ligeledes kan flybilleder og ortofotos give et indblik i byens eller bygdens omkringliggende ikke-bebyggede områder; eksempelvis den historiske udvikling af søer, elve og gletschere.