Arktisk Institut

De Kongelige Ridderordeners kapitel – i daglig tale Ordenskapitlet – blev oprettet i forbindelse med Dannebrogordenens udvidelse i 1808 med henblik på at bistå ordensherren ved administrationen af ordenerne. Brugen af det kirkeligt klingende ord ”Kapitel” i denne sammenhæng er en påmindelse om ridderordenernes historiske rødder i middelalderens munkevæsen og gejstlige ridderordener.

Strengt taget består Ordenskapitlet af samtlige danske Elefantriddere, Storkommandører af Dannebrogordenen samt en række embedsmænd. De vigtigste af disse er Ordenskansleren, der er øverste ansvarlig for ordensvæsenet og refererer direkte til Ordensherren, Ordenssekretæren, der er den daglige øverste leder, og Ordensskatmesteren, der er øverste ansvarlige for ordensvæsenets økonomi. Dertil kommer et sekretariat, der ledes af en sekretariatschef. Det er dette sekretariat, vi i dag almindeligvis forbinder med ordet Ordenskapitlet.  

I Ordenskapitlets sekretariat udfærdiges ridderdiplomerne og diplomerne i forbindelse med medaljetildeling efter de kongelige reskripter, og derfra udsendes ordenstegnene og medaljerne til modtagerne. Det er ligeledes sekretariatets ansvar at sikre, at ordenstegn tilbageleveres til Ordenskapitlets beholdning ved dødsfald, eller når dekorerede avancerer i Dannebrogordenen. Ordenstegnene forbliver nemlig i modsætning til medaljerne ordensherrens ejendom. 

Til Ordenskapitlet har der siden 1808 været knyttet et embede som kongelig ordenshistoriograf. Oprindeligt var Ordenshistoriografens væsentligste funktion at gøre optegnelser om riddernes genealogi og levnedsløb som grundlag for udformning af de nekrologer, der ifølge bestemmelserne skulle oplæses ved ordensfesterne over de i årets løb afdøde riddere. Ridderfesternes ophør gjorde imidlertid dette uaktuelt; men der udviklede sig efterhånden den praksis, at ridderne i forbindelse med dekorering afleverede en skriftlig levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, hvilket siden 1904 også har været tilfældet for Dannebrogsmænd og fra 1981 tillige for medaljemodtagere. Sikring af, at dette sker, samt forsvarlig arkivering af levnedsbeskrivelserne, er fortsat en af ordenshistoriografens væsentligste embedspligter. 

Ordenskapitlets arkiv rummer i dag omkring 40.000 levnedsbeskrivelser. De daterer sig alle til tiden efter 1884, idet hele den ældre samling gik til grunde ved Christiansborg Slots brand dette år. Men selv i den reducerede skikkelse udgør samlingen af levnedsbeskrivelser en enestående og righoldig kulturhistorisk skat, som benyttes flittigt af forskere i ind- og udland. Det er Ordenshistoriografens ansvar at påse, at de fastsatte tilgængelighedsbestemmelser til samlingen overholdes.

Kongehuset har en stor samling levnedsbeskrivelser. De ældste er ridderbiografier fra tiden efter 1884. Levnedsbeskrivelserne er selvbiografier fra personer, der er blevet dekoreret. 

Blandt levnedsbeskrivelserne findes flere forfattet af grønlandske ordensmodtagere. De grønlandske ordensmodtagere er ikke udskilt i nogen særlig kategori, men skal opsøges manuelt.

Med henblik på at sikre at der i levnedsbeskrivelsen kan skrives så frit og åbent som muligt, er der fastsat den almindelige regel, at levnedsbeskrivelserne i almindelighed er utilgængelige i 50 år efter forfatterens død, såfremt denne ikke selv har fastsat andet.

Med respekt for disse formelle klausuler bistår Ordenskapitlet med glæde med at åbne for adgang, og hvis man ønsker adgang til en bestemt levnedsbeskrivelse, skal man indsende en skriftlig ansøgning derom til Ordenshistoriografen. Læs om levnedsbeskrivelser og ansøgningsproceduren her.

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

I våbenbøgerne findes våbener udarbejdet til grønlandske ordensmodtagere. De grønlandske ordensmodtagere er ikke udskilt i nogen særlig kategori, men skal opsøges manuelt.

Våbenbøgerne er for de fleste binds vedkommende tilgængelige online. Læs om våbenbøger og se indhold her.

"Kongelig Dansk Hof- og Statskalender: Statshåndbog for kongeriget Danmark" udkom frem til 2014 en gang årlig og indeholder en samlet fortegnelse med personaleoversigter over statens betydeligste offentlige institutioner, herunder kongehuset, hoffet og centraladministrationen, samt en række halvoffentlige og private organisationer. Desuden findes lister over indehavere af danske dekorationer samt enkelte statistiske oplysninger. Geografisk dækkes Danmark, Færøerne og Grønland. Det er muligt at finde statshåndbogen online via Slægtforskernes Bibliotek og søge efter ordensmodtagere.

Siden 2017 er udgivelsen afløst af "Det offentlige Danmark", som er en onlineudgivelse, der offentliggøres hvert 3. år.

I begge udgivelser findes optegnelser af grønlandske ordensmodtager. De grønlandske ordensmodtagere er ikke udskilt i nogen særlig kategori, men skal opsøges manuelt.