Det Kgl. Bibliotek - Billedsamlingen
I samlingen har vi billeder i såvel fysisk som digital form. De kommer alle fra Danmark eller har en eller anden form for tilknytning til landet.
Billedsamlingen tæller over 18 millioner fysiske billeder (positiver og negativer). Den kulturhistoriske del udgør med sine tegninger, grafiske tryk og fotografier af steder, begivenheder og personer størstedelen af materialerne.
Samlingen indeholder blandt andet kobberstik fra det enevældige Danmark i form af konferensråd F.A. Müllers (1725-95) billedsamling, samt landskabsakvareller og tegninger der er skabt af industrihistoriker O.J. Rawert i første halvdel af 1800-tallet. 1800- og 1900-tallets eksplosivt voksende billedkultur er også rigt repræsenteret.
Samlingen er inddelt i tre hoveddele:
- Portrætsamlingen med portrætter af danske mænd og kvinder
- Den topografiske samling med billeder af steder
- Den kronologiske samling med billeder af begivenheder
Dertil kommer en række særsamlinger:
- en albumsamling
- samlinger doneret af fotografer, forlag, teatre og andre virksomheder
- Sylvest Jensens samling af luftfoto (erhvervet i 1989)
- Den nationale fotosamling
Læs mere her:
Billedsamlingen
Billedsamlingen indeholder rigtig mange fotografier fra Grønland, og de findes i mange af de forskellige delsamlinger. I den vedhæftede pdf ses en oversigt over delsamlingerne med eksempler på grønlandsrelateret materiale. Læs mere om billedsamlingen og søgning her:

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.
Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

registrant@ arktisk.dk