Fiskeri- og Søfartsmuseet
Med hjertet i Esbjerg er vi hele Danmarks museum for havet
Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for havet. Som det eneste museum i Danmark har vi både en kulturhistorisk og en naturvidenskabelig tilgang til vores virke, hvilket giver os en unik mulighed for at fortælle hele historien om mennesket og havet.
Med udgangspunkt i vores viden om havet og havets kulturer ønsker vi at styrke vores gæster og samarbejdspartnere i at kunne træffe kvalificerede valg på vegne af havet, dets dyre- og planteliv. Vi ønsker at bidrage til en øget forståelse for de unikke kulturer og erhvervsstrukturer, der knytter sig til havet og til et øget kendskab til, hvordan det maritime liv har været af afgørende betydning for Danmarks udvikling.
Med vores placering i Esbjerg ønsker vi at bidrage til at styrke Sydvestjylland som kultur og turistdestination og give turister og samarbejdspartnere indblik i egnens historie, liv og muligheder, som de er blevet formet af nærheden til havet gennem århundrederne.
Grønlandssamlinger
- Genstande og fangstredskaber fortrinsvis brugt og hjembragt af danske fiskere i forbindelse med deres fiskeri ved Grønland. Meget er i den forbindelse hjembragt som souvenirs.
- Film og fotos fra og med danske fiskere på Grønland.
- Søkort fra Grønland brugt i forbindelse med fiskeriet.
- Konstruktionstegninger til skibe til Grønland – bl.a. for KGH.
Se samlingerne i listeform i den vedhæftede pdf eller find dem på Museernes Samlinger.
- Desuden haves arkivmateriale, herunder beretninger og interviews med danske fiskere, som har fisket i Grønland.

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.
Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

registrant@ arktisk.dk