English

Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Historisk Arkiv Dragør

Historisk Arkiv Dragør er dels lokalhistorisk arkiv for Dragør og Store Magleby, dels Dragør Kommunes offentlige arkivmyndighed. Arkivet rummer derfor både arkivalier af offentlig og privat oprindelse.

Husk at du også kan bruge arkivet digitalt, dvs. på www.dragoerhistorie.dk, hvor der er historier fra Dragør og Store Magleby – eller på www.arkiv.dk, hvor den digitaliserede del af samlingen er tilgængelig. Du kan downloade en del af arkivets materiale fra Arkiv.dk til privat brug, hvis du logger dig ind på siden.

Stationsvej 5, 2791 Dragør, Danmark
Arkivet er åbent for publikum efter aftale.
Du er velkommen til at skrive din forespørgsel til arkivet på email til [email protected].
Har du materiale, du gerne vil overdrage til arkivet, så skriv til [email protected].
 

Arkivalier

Arkivalienumre kan bruges til at søge efter yderligere information via arkiv.dk.

 

A19 Gustav Magnus Lundquist, karetmager

Indeholder bl.a. Anvisning for handelsstederne i Grønland, u.å.

Periode: 1865 - 1940
 

A313 Gert Peter Smidt

Indeholder bl.a. kladde af brev fra Peder S. Smidt i Store Magleby til Pastor Nysted, Egedesminde på Grønland (med transskription). Peder undskylder at han ikke kan opfylde løftet om at besøge Pastor Nysted når han blev sognepræst. Peder beretter om at han er blevet udnævnt til at varetage sognets samt hele amagerlands anliggender i en bestyrelse.

Kladden er digitaliseret på arkiv.dk.

Periode: 1844 - 1844
 

A676 Grønlandskredsen for Dragør og Store Magleby

Kredsen arbejdede for at skabe venskabsfobindelser med den grønlandske bygd Siorapaluk. Albertine Kruse var en ledende kraft i arbejdet. Kredsen blev opløst i 1985.

Indeholder avisudklip, fotos og en beskrivelse af mødehuset "Tina" i Siorapaluk.

Periode: 1966 - 1985
 

A1146 Cornelius Adrian Petersen

1964 Om grønlandspioneren Peder Olsen Walløe (1716-1793) og hans liv. Se løbenummer p93.
(NB: Han havde øjensynligt ikke tilknytning til Dragør. Hans dagbøger er udgivet i uddrag af Louis Bobé)

Dokumentet er digitaliseret og findes på arkiv.dk

Periode: 1961 - 1975
 

A1153 Dragør Museum

Uden år Afskrift og uddrag af Lorens Hansen: Grønlandsfarerne i året 1777 (1806). Omhandler rømøkommandøren Engelbrecht Jensens oplevelser med hvalfangst ved Grønland. Se løbenummer s62.

Dokumentet er digititaliseret og findes på arkiv.dk

Periode: 1931 -
 

Æ67 Store Magleby Kommune

Arkivfondet omfatter journalgrupperne 79-79 i Odder-systemet. Indeholder bl.a.: 77 - 12 FORENINGER MED SOCIALE FORMÅL - DIVERSE: 1951 - 1958 S Diverse sager. Anm.: Dansk Kvindesamfund, Dragør og St. Magleby Sygekasse, Amagers fadderskab for Føhr, Amagerlands Tyendeforening, Grønlandsindsamlingen, Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse.

Periode: 1951 - 1958
 

Fotografier, plakater og grafik

Der findes grønlandsrelaterede fotografier, eksempelvis vedr.: skibsfører Carl Jacobsen Borg, Dragør Museum, grønlandske handel, skibskok Magnus Albert Mogensen, skibet "Enighed" i Ivigtut samt grønlandslods Thorvald Andreas Strømberg. Desuden en plakat vedr. Grønlandskredsen i Dragør og St. Magleby.

Periode: 1875 - 1982
 

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: