Marstal Søfartsmuseum
Marstal Søfartsmuseum har igennem årene opbygget nogle væsentlige samlinger af genstande indenfor emnerne Marstals og Ærøs søfartshistorie samt Marstals lokalhistorie og tæller i dag ca. 11.000 genstandsnumre og 40.000 fotonumre.
Dertil kommer en righoldig dokumentation af skibsfart med en omfattende skibsdatabase, som hele tiden bliver udbygget og rummer omkring 4800 fartøjer. Her er især fokuseret på skibe med en tilknytning til Ærø eller ærøske søfolk samt den danske coasterfart, hvor Marstal spillede en dominerende rolle.
I linket her kan I søge på Museernes Samlinger og selv finde interessante fotos og genstande fra jeres yndlingsmuseum samt andre museer i Danmark.
www.marmus.dk/da/om-museet/kontakt-marstal-sofartsmuseum
J. E. C. Rasmussen Arkiv
Museet råder over en større samling af den kendte marine- og grønlandsmaler Jens Erik Carl Rasmussens malerier og skitser. Rasmussen blev født i Ærøskøbing i 1841, men flyttede senere til Marstal. Her havde han bolig og atelier i Teglgade og her blev en stor del at hans produktion til. Mange steder i Marstal støder man ind Rasmussens billeder, blandt andet er altertavlen i Marstal Kirke hans værk. Rasmussen omkom under uforklarlige omstændigheder på vej hjem fra Grønland i 1893, hvor han faldt over bord fra Den Kongelige Grønlandske Handels brig PERU. Læs mere på www.marmus.dk/da/udstillinger/carl-rasmussen.
Arkivet indeholder malerier, skitsebøger og brevkorrespondance, bl.a. fra hans Grønlandsrejser 1870-1871 og 1893.
Udvalg af kunstværker af Carl Rasmussen fra Grønland
- Jagt med rigningshavari. U.å.
- Skitse af grønlandsk landskab. Oliemaling. U.å.
- Ved Grønlands Kyst Midnat. Reproduktion. U.å.
- Den døde fanger bæres hjem. 1870
- Konebåd i Nuuk fjorden. Tegning og akvarel. 1870
- Fangedansen i Grønland. Maleri. 1872
- Parti fra Grønland ved Umanaq og Storøen. Maleri. 1893
Hjembragte sager
Etnografiske genstande (bl.a. tupilak, perlesouvenirs, harpun, modeller af konebåd og kajak) hjembragt af Marstallere, der besejlede Grønland eller som arbejdede i Grønlandshandelen. Den vedhæftede pdf indeholder en registrant over genstandene.
Både J. E. C. Rasmussens Arkiv og Hjembragte sager har løbende tilvækst.

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.
Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

registrant@ arktisk.dk