Arktisk Institut

Qasigiannguit Museum er et kulturhistorisk lokalmuseum. Museet har til huse i byens ældste europæiske bygninger, der stammer fra byens grundlæggelse som koloni i første halvdel af 1700-tallet.

Museet startede sit virke omkring de arkæologiske udgravninger på øen Qeqertasussuk syd for Qasigiannguit i starten af 1980'erne. Museet blev formelt indviet som godkendt lokalmuseum i 1984. Museet havde i de første år til huse i den gamle telebestyrerbolig B-8, men museet omfatter nu flere udstillingsbygninger.

Museets virke er primært knyttet sig Qasigiannguit by og omegns kulturhistorie.

Museet har i sine udstillinger og aktiviteter fokus på Saqqaqkulturen og de enestående fund fra de permafrosne kulturlag på Qeqertasussuk, Qasigiannguits historie og udvikling og på lokal fangst og fiskeri - med en særlig opmærksomhed på rejefiskeriet og rejeproduktionen, der var de bærende erhverv for byen i industrialiseringsprocessen fra 1950'erne og frem. Endvidere viser museet mands- og kvindedragter fra nyere tid. Museet har desuden en mindre udstilling af arktiske fugle og en aktivitetsvogn omkring lokal geologi.

Museet er ansvarligt for driften og udviklingen af det historiske levendegørelsesprojekt ”nunaqarfik uumassusilik”, der arbejder i værksted og friland med formidling af sommerens hverdagsliv i sen Thulekultur i Diskobugten.

Qasigiannguit Lokalmuseum er medlem af NUKAKA - sammenslutningen af lokalmuseer i Grønland.

Qasigiannguit Museums samlinger omfatter genstande fra nyere tid, arkæologisk materiale samt fotosamlinger og lokale arkivalier. Endvidere har museet en mindre fuglesamling og en studiesamling omkring lokal geologi. En del af materialet indgår i tematiske udstillinger, der kan besøges i museets udstillingsbygninger. Et udvalg fra fotosamlingen er tilgængelige i fotoalbums, der ligger til gennemsyn.

Qasigiannguit Museums bygninger er for hovedparten kolonitidsbygninger. To af bygningerne er opført i koloniens tidlige år og repræsenterer således den tidlige europæiske bygningskultur i Grønland. Typisk er bygningerne præfabrikerede, er flyttet eller ombygget, - der er også eksempler på genanvendt træ i nye sammenhænge. De to bygninger B-4 og B-3 er fra hhv. 1730'erne og 1750'erne. Begge er stokværkshuse - dvs. bygninger, hvis stokke er skåret til og afsendt som samlesæt. Bygning B-4 er af norsk stokværkstradition (laftehus) og B-3 i dansk tradition. Museets tredje bygning B-8 er delvis bygget af gamle stokke og herpå er en nyere bygning udbygget i bræddebeklædt bindingsværk. Værkstedsbygning B-18 er opført i en bræddeklædt bindingsværkskonstruktion og delvist beklædt med meget gamle tjærede planker (nordgavlen). Den grønlandske byggetradition er på museet repræsenteret i selvbyggerhuset B-186, der er et bindingsværkshus med saddeltag, og i museets tørvehus, som er opført som en trækonstruktion med udvendig tørvemursisolering og med fladt tag.

• B-3 - Bestyrerboligen
• B-4 - Den gamle Butik
• B-8 - Det gamle Telekontor
• B-18 - Værkstedsbygning.
• Tørvehus
• Selvbyggerhus
• Havnefronten
• B-5 - Lagerbygning