English

Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Rigsarkivet

Rigsarkivets formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet er tilgængeligt for alle. Vores samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne. Vi opfordrer derfor alle til at bruge arkiverne og blive klogere på Danmarks historie.

Primær postadresse: Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Danmark.
Læsesalen i København: Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.
Læsesalen i Odense: Jernbanegade 36, 5000 Odense C.
Læsesalen i Viborg: Ll. Sct. Hans Gade 5, 8800 Viborg.
Læsesalen i Aabenraa: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
Kontakt Rigsarkivet via: https://www.rigsarkivet.dk/kontakt-os/
 

Daisy

I arkivdatabasen Daisy kan du søge i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal. I Daisy findes en hel del grønlandsrelaterede arkivalier. De nærværende to oversigter indeholder lister med en stor del af disse, sorteret efter hhv. arkivskabere og arkivserier. Listerne må ikke anses som udtømmende.

 

Arkivalieronline

I Arkivalieronline findes en del digitaliseret, grønlandsrelateret materiale under temaet "Grønland". Der findes dog også digitaliserede grønlandsrelaterede arkivalier under andre temaer; f.eks. "Danske Kancelli", "Færøerne" og "Søfart". Nærværende oversigt viser desuden relevante hjælpemidler (registraturer) og surveydata.

 

Registraturer

Disse filer indeholder grønlandsrelaterede registraturer og vejledninger, som kan være til hjælp, når der søges efter arkivalier. Det er i de fleste tilfælde muligt at søge i teksten, når filen er åbnet. I nogle tilfælde er filen reduceret, så det kun er de - af Arktisk Institut vurderede - grønlandsrelaterede sider, der fremgår. Den komplette fil, som er blevet udarbejdet af Rigsarkivets arkivpersonale og brugere gennem årene, vil kunne fremfindes i Rigsarkivets database, Daisy. Nærværende lister må ikke anses for udtømmende.

 

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets arkiv er hos Rigsarkivet delt i tre tidsmæssigt adskilte afsnit, som afspejler indførelsen af nye arkivsystemer: 1848-1856, 1856-1909 og 1909-. Hertil kommer Departementet for Handels- og Konsulatssager 1849-1866 og Oplysningsbureauet for Erhvervene, som havde selvstændig arkivdannelse. Uden for ministeriets arkiv- og journalsystem udgør originale traktater og depecher særlige rækker. I modsætning til perioden før 1848 indgår de diplomatiske repræsentationers hjemsendte arkiver ikke i Udenrigsministeriets arkiv, men udgør selvstændige arkiver ligesom arkiverne fra missioner ved internationale organisationer, bistandsmissioner, militærmissioner og konsulære repræsentationer. Vær opmærksom på de forskellige militære attacheer, der til forskellig tid har været tilknyttet repræsentationerne - disse er at finde under Forsvarsministeriet, men var dog sideløbende underlagt de stedlige ambassadører. De her medtagne oversigter indeholder grønlandsrelaterede arkivalier, men må ikke anses som udtømmende.

 

Fortegnelse over gruppeordnede sager

"Fortegnelse over gruppeordnede sager" er en oversigt over de grupper, Udenrigsministeriets sager blev journaliseret efter i perioden 1909-1972. De her medtagne oversigter, fra perioden 1909-45, giver et indblik i de grupper, hvori der kan være grønlandsrelatererede arkivalier. Der kan derfor findes grønlandsrelaterede arkivalier i de tilsvarende grupper for perioden 1946-72.

Rigsarkivet_Udenrigsministeriet_Fortegnelse_over_gruppeordnede_sager_1909-45_ocr.pdf
1._Det_danske_kongehus_Forkortet_ocr_01.pdf
5._Udenrigspolitik_Forkortet_ocr.pdf
8._Faeroeerne._Groenland._Vestindiske_oeer_ocr_01.pdf
17._Beskyttelse_af_danske_og_udlaendinge_ocr.pdf
21._Familie-_og_personretlige_spoergsmaal_ocr.pdf
22._AEgteskabs_oploesning._Faderskabssager._Underholdsbidr.pdf
40._Litteratur_og_kunstnerisk..._ocr.pdf
41._Kultur__videnskab_og_kunst__ocr.pdf
43._Religioese_forhold._Forkortet_ocr.pdf
46._Naturens_ressourcer_ocr.pdf
51._Instruks_for_udenrigstjenesten_ocr.pdf
54._Udenlandske_konsulater_DK_ocr.pdf
55._Territorialret_ocr.pdf
63._Fiskeri_ocr.pdf
72._Told_Forkortet_ocr.pdf
84._Danmark_under_den_tyske_besaettelse_1940-45_Forkortet_ocr.pdf
92._Telekommunikation_Forkortet_ocr.pdf
99._Udenrigsministeriets_arkiv_Forkortet_ocr.pdf
109._Danmark_under_besaettelsen_Forkortet_ocr.pdf
110._Presse-_og_informationstjenesten_Forkortet_ocr.pdf
111._Dansk_presse_Forkortet_ocr.pdf
113._Oplysningsarbejde_Forkortet_ocr.pdf
114._Telefon_og_telegraf_i_forhold_til_pressen_Forkortet_ocr.PDF
115._Film_ocr.pdf
116._Pressemateriale_ocr.pdf
120._Danmark._Indrepolitiske_forhold_Forkortet_ocr.PDF
130._Indrepolitiske_forhold_i_andre_lande_end_Danmark_Forkortet_ocr.PDF
 

Arkiv.dk

arkiv.dk findes et udvalg af fotografier fra kryolitminen (Kryolith Mine- og Handelsselskab) i Ivittuut, Grønland.

Periode: 1859 - 1987
 

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: