English

Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Svendborg Byhistoriske Arkiv

På Byhistorisk arkiv indsamler, bevarer og formidler vi den nyere tids kulturhistorie for Svendborg Købstad.

Samlingerne indeholder arkivalier i form af dokumenter, protokoller, regnskaber, scrapbøger og fotos i tusindtal fra en lang række af byens virksomheder, foreninger, institutioner og privatpersoner.

I vores fotosamling findes billeder af næsten alle huse i de indre af byens gader - billeder helt tilbage fra 1860’erne. Vi kan dokumentere mange af de store begivenheder, der har fundet sted i Svendborg – og byens dagligliv ikke at forglemme.

Gå på opdagelse i din lokale historie på: svendborghistorie.dk

Du kan selv bidrage til arkivets alsidighed, hvis du ligger inde med papirer eller fotos fra Svendborg. Måske har du haft en virksomhed, været med i en forening eller samlet oplysninger om din slægt her i byen. Hvis du er ked af at aflevere dine gamle fotos eller papirer, laver vi en scanning.

I Svendborg er arkivet og museet tæt forbundet og derfor hænger arkivalier og genstande på mange måder sammen. Det fremgår også af årbogsartikler og bogudgivelser.

Svendborg har på mange områder været tæt forbundet med Grønland, bl.a. via skibsværftet, søfartsskolen og forbindelsen til venskabsbyen Aasiaat, og det bærer både museum og arkiver præg af. Forbindelsen illustreres fint af denne beskrivelse, som byarkivet har skrevet:

”Den gamle grønlandsfarer ’Hvalfisken’ endte som øvelsesskib for Søfartsskolen i Svendborg havn. Galionsfiguren fra skibet, som blev logo for byjubilæet i 2003, er stadig bevaret her i byen, og museet har en kopi. Ved byjubilæet blev kunstneren Frantisek Balek desuden bedt om at lave en ny kopi i sandsten, som nu står på havnen i Svendborg. Der er udgivet både bøger og artikler om Hvalfisken.”

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg, Danmark
Du finder arkiverne i administrationsbygningen på Fattiggården, hvor vi har kontor og læsesal. Vi anbefaler, at du mailer dine forespørgsler i god tid til [email protected], da en del af arkivets materiale opbevares på fjernarkiv.
 

Arkivalier

Arkivet har haft en større samling efter missionær V. C. (Valdemar Christoffer) Frederiksen, som blev præsteviet medhjælper og seminarielærer i Nuuk 1902 og derefter virkede som missionær og førstepræst i Sisimiut frem til 1913. Samlingen er overdraget til Sisimiut Museum.

Nedenstående er en liste over arkivets grønlandsrelaterede arkivalier. Arkivalienumre kan bruges til at søge efter yderligere information via arkiv.dk.

 

A728 Hansen, Jørgen Peder, Grønlandsminister, kirkeminister, Svendborg

Avisartikler.

Periode: 1960 - 1994
 

A783 Landstingsformand i Grønland Lars Chemnitz

Personudklip.

Periode: 1995 - 2006
 

A2942 Venskabsbyen Aasiaat

Avisudklip.

Periode: 1996 - 1996
 

A3487 Frederiksen, Valdemar, pastor

  1. 1988 Avisudklip. Artikel om fund i Grønland.
  2. 1994 Artikel om V.C.Frederiksen af Benno Blæsild, museumsinspektør på Svendborg Museum.
  3. 1988 Udskrift af artikel fra bogen V.C. Frederiksens Grønlandssamling Sisimiut-Svendborg tur/retur.
Periode: 1988 - 1994
 

A3915 Holm, Rigmor Rørdam, Læge, Svendborg

Avisudklip om indtryk fra Grønland.

Periode: 1958 - 1958
 

A6426 Svendborg Bibliotek

Fotoudstilling: Børn i Grønland.

Periode: 1979 - 1979
 

A7080 Jensen, Engelbert, kommandør, Ærø

1962. Et udklip om en maritim erindring om en hvalfangerfærd til Grønland.

Periode: 1777 - 1778
 

A7108 Kjerulf, Svend Erik, Skibsfører, Vindeby

Udskrift af interview. Følgende skibe er nævnt: Jens Nielsen af Thurø. Ceres, Kgl. Grønlandske Handel. bygget i Troense. Dampskonnerten Gertrud Rask, bygget Nakskov 1923. 1925 - 1928, DFDS, S/S Charkow, bygget Helsingør 1913.Værnepligt i marinen 1928 - 30.Navigationsskole, Bogø og Svendborg Ansat i DDPA. Sejlet med Skandia, Christian Holm, Danmark, Mjølner, Volmer, Dania, Petrolia og Esso Dan. Rederiet Norden 1945. Mærsk 1948, Marchen Mærsk, Anna Mærsk, Lex Hertha Mærsk,a Mærsk, Johannes Mærsk, Marit Mærsk, Laust Mærsk,Albert Mærsk, Niels Mærsk, Olga Mærsk, Adrian Mærsk, Nicoline Mærsk, Maren Mærsk, Ellen Mærsk som sidste skib. Nekrolog fra Fyns Stifttidende 4/10 1991

Periode: 1983 - 1991
 

A100017 A.E.S., OWFW, motorskib

Bygget på Svendborg Skibsværft A/S i 1957 for rederiet A. E. Sørensen. Sejlede i fast ruten mellem London og Falklandsøerne frem til 1974. Herefter overført til sejlads på Grønland. I 1975 blev skibet solgt til Nav. Corp., Monrovia, Liberia og skifter navn til Despo I af Panama. I juni 1981 forlist, kæntrede og sank ved Barcelona. Hævet, men blev kondemneret.

2 programmer fra prøvetur i 1957. Sider fra scrapbog med telegrammer, avisartikler og breve mv. i forbindelse med søsætningen (1957), Diverse avisartikler (1965-1978), Pressemeddelelse fra Svendborg Skibsværft med beskrivelse af det nybyggede skib (1957).

Periode: 1957 - 1978
 

A100028 Aqqaluk Ittuk af Godthåb, OYBA, motorskib

Bygget på Marstal Stålskibsværft i 1983. Chartret til Kongelige Grøndlandske Handel. Overgik i 1995 til Royal Arctic Lines. Avisartikler om nybygning.

Periode: 1983 - 1983
 

A100029 Aqipi Ittuk, OWPW2, motorskib

Avisartikel om nybygning. Bygget på Svendborg Skibsværft i 1886-87. Ejet af Kongelige Grønlandske Handel, senere KNI og Royal Arctic Lines.

Periode: 1987 - 1987
 

A100038 Anguteq Ittuk af Godthåb, OXRB, motorskib

Avisartikel om nybygning. Bygget på Svendborg Skibsværft i 1886-87. Ejet af Kongelige Grønlandske Handel, senere KNI og Royal Arctic Lines.

Periode: 1987 - 1987
 

A100107 Britannia af Svendborg, OYIL, motorskib

Bygget hos Ottensener Eisenwerk i Hamborg i 1956. Bygget til A. E. Sørensen, Svendborg. I 1974 solgt. Charterkontrakter (1956-1957) og diverse avisartikler (1955-1974).

Periode: 1955 - 1974
 

A100178 Disko af København, NGPW/OXLA, mtorskib

Bygget på Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft i 1927 til Kongelige Grønlandske Handel. Skibet solgt til Norge i 1966. Kopier fra skibsdagbog for rejser fra 1945 til 1959, ført af skibets fører. Artikel fra "the Shipbuilder" (nybygning), 1927.

Periode: 1927 - 1959
 

A100179 Disko af København, OVQW2, motorskib

Bygget på Svendborg Skibsværft i 1968 til rederiet Northsea I/S, København, men blev chartret ud til Kongelige Grønlandske Handel. I 1997 solgt til Greenland Tourism, Nuuk. I 2000 solgt til krydstogtskib i England og omdøbt Shearwater. Avisartikler (ophold på Svendborg Skibsværft og salg), 1999-2000. Pressemeddelelse og reklame angående nybygning på Svendborg Skibsværft, 1968.

Periode: 1968 - 2000
 

A100201 Elin S af Svendborg, OWAT, motorskib

Bygget på Svendborg Skibsværft i 1949 til A. E. Sørensen. I 1969 solgt til skibsreder Jørgen Roed, Landet og omdøbt Søren Roed. Skibsdagbøger (1950-1956), Skema med oplysninger til sø transportvæsenet (ca. 1949), Charterkontrakter (1955-1957) og Avisartikler (1952-1960).

Periode: 1949 - 1960
 

A100217 Ejnar Mikkelsen, OYAE, motorskib

Avisudklip (KGH køb). Sælfangerskib. Bygget i Romsdal, Norge i 1947 til norsk rederi. Hed Polstraum. I 1961 solgt til Den Kgl. Grønlandske Handel, København og omdøbt Ejnar Mikkelsen

Periode: 1961 - 1961
 

A100298 G. C. Amdrup af København, OXXC, motorskib

Detaljeret beskrivelse af flere af skibets rejser fra 1947 til 1951 (Skibets dagbøger). Skrevet af skibsfører N. P. Christensen. Bygget hos Frederikssund Skibsværft (skrog) og Helsingør Jernskibs- & Maskinbyggeri i 1947 til Grønlands Styrelsen. Skibet skulle besejle Østgrønland.

Periode: 1947 - 1951
 

A100391 Miki af København, OWWF, Sejlskib m. hjælpemotor

1950 Bygget på: J.Ring-Andersen, Svendborg. Bygget til: Statsministeriet - Grønlandsdepartementet, København, "Kgl. Grønlandske Handel". 1960: Totalforlist - Skruet ned af is ca. 300 km nord for Angmagssalik. Avisudklip fra aviser omhandlende skibsforlis ved Grønland.

Periode: 1950 - 1960
 

A100615 Mogens S af Svendborg, OZGN, motorskib

Delvist bygget på Scheepswerf Waterhuizen i Waterhuizen, Holland i 1940 til rederiet A. E Sørensen. Skibet blev beslaglagt af tyskerne i 1940, men blev frigivet og bugseret til Danmark og færdiggjort i 1941. I 1954 overtaget af skibsreder Mogens Huusfelt Møller fra Svendborg. i 1957 solgt til svensk reder. I 1961 købt af maskinmester Frederik Hansen i Marstal og omdøbt til Lise.

1942-1956 Skibsdagbøger (logbøger), 1951-1956 Kladde til skibsdagbog, 1955-1957 Regnskabsmateriale, 1955-1957 Certepartier, 1939 Kontrakter og korrespondance angående bygning af skib hos Scheepswerf Waterhuizen i Waterhuizen i Holland, Ukendt Skema fra skibsudpegningsnævnet med tekniske oplysninger, Beretning om rejse juli 1945 (Svendborg til Holland og retur), 1949 Fællesudgifter for Mogens S, 1941 Avisudklip (bl.a. levering af skib).

Periode: 1942 - 1957
 

A100641 PAJUTTAAT, Godthåb, OXQF2, Motorskib

Bygget på Svenborg Værft,1979. Bygget til KGH (Kongelige Grønlandske Handel). Været i kystfart siden 1979. Avisartikel fra 10.12.1978 og Udklip fra festlighederne omkring dåben 1979.

Periode: 1978 - 1979
 

A100647 Mogens S, Svendborg, OYPX, motorskib

Nancie S. af Svendbrog, OYPX, motorskib. Bygget i 1953 på Svendborg Skibsværf til rederiet Elin S. I/S Svendborg. I 1963 solgt til skibsreder A.E.Sørensen Svendborg. I 1965 solgt til skibsreder Mogens Husfeldt Sørensen og omdøbt i 1967 til M/S Mogens S. I 1973 solgt til skibsreder Jørgen Roed Landet Tåsinge. I 1974 solgt til Dini Shipping Co.Ltd Nicisia under navnet Fanis S. I 1974 overgået til Spanos Shipping Co, Piræus. 2 stk dias billeder fra Umanak (1953), Avisartikel omkring ejerskift; Ny ejer Jørgen Roed (1973).

Periode: 1953 - 1973
 

A100672 Nanok S, Svendborg, OZKJ, motorskib

Bygget Svendborg Skibsværft A/S til Rederiet AES. Bygget til sejlads på Grønland, sejlede for KGH (Kongelige Grønlandske Handel), senere også chartret af Australien til sejlads på Sydpolen med forsyninger og passagerer til baserne på Sydpolen. Diverse avisudklip fra aviser gennem skibet tid under dansk flag.

Periode: 1962 - 1987
 

A100717 Nanok S, Svendborg, OZKJ, motorskib

Diverse avisudklip, billeder og breve. 1962 Bygget Svendborg Skibsværft A/S til Rederiet AES. Bygget til sejlads på Grønland, sejlede for KGH (Kongelige Grønlandske Handel). Senere også chartret af Australien til sejlads på Sydpolen med forsyninger og passagere til baserne på Sydpolen. 1970 Stærkt beskadiget under brand i apteringen på Helsingør skibsværft. 4 omkom. 1986 Solgt til Rederiet for Nanok S, Brønshøj. 1987 Solgt til Oujiang Shipping Co Ltd, Kina, omdøbt YAN DANG SHAN.

Periode: 1960 - 1987
 

A100766 Martin S, Svendborg, OUPQ, motorskib, 1965

1965 Bygget Svendborg Skibsværft A/S til Rederiet A E Sørensen. 1966 Sunket ved Sukkertoppen (Maniitsoq) under storm, der rev skibets fortøjninger over. Hævet med polyesterkugler, slæbt til Nakskov. 1967 Solgt til skibsreder Ejnar Nygaard, Riiskov og omdøbt Anne Johanne (OUPQ). 1968 Afleveret efter rep. Mappe med udklip og fotografier af Martin S (1965-1966), Invitation, menu, og tidsskema til prøveturen (1965), Udklip fra diverse tidsskrifter og avisudklip (1965-1966).

Periode: 1965 - 1966
 

A100779 Martin S, Svendborg, OYGL, motorskib, 1952

1952 Bygget Rensburg, Tyskland, til A E Sørensen. 1964 Solgt til græsk flag. Oplysninger til Søtransportvæsnet (1952), Certepartier for skibet 1955 – 1957, Avisartikel (1961).

Periode: 1952 - 1961
 

A100854 C. V. Petersen af Thurø

C.V. Petersen af Thurø, NSBD, 3 mst bramsejlskonnert, 1912. Bygget af skibsbygmester N.P. Petersen, Thurø. Bygget for et lokalt rederi med bestyrende reder C.V. Petersen. Solgt 5. juni 1930 til Færøerne og omdøbt til Sanna af Vaag. Forlist ved Færingehavn, Grønland. Indeholder bl.a. skibsdagbøger og regnskabsmateriale.

Periode: 1911 - 1930
 

Y1 Skibskonstruktionstegninger fra Svendborg Skibsværft

Bl.a. AGPA, AQIPI ITTUK, DISKO, HVIDBJØRNEN, MISIGSUT, NANOK S, PAJUTTAT, THORBJØRN og TULUGAQ.

Periode: 1907 - 1997
 

Fotografier

Især motor- og dampskibe fra Svendborg Værft, der besejlede grønlandske farvande; eksempelvis Britannia, Ceres, Elin S, Hanne S, Martin S, Misigssut, Mogens S, Nanok S, Nikki Ittuk, Svendborg af Svendborg og Thetis. Desuden enkeltpersoner; eksempelvis Jørgen Peder Hansen (Grønlandsminister), Valdemar Christoffer Frederiksen (præst i Sisimiut) og Anne Katrine Riisbrich, født Grønvald (datter af Matthias Grønvald, som var kolonibestyrer i Sisimiut).

 

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: