Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Kamikinak / Kamikinnaq / Kæmpernes land
Dokument id: | 1303 |
Registreringsår: | 1884 |
Publikationsår: | 1888 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Angitinguaq |
Nedskriver: | Holm, G. F. |
Mellem-person: | Holm, G. F. |
Indsamler: | Holm, G. F. |
Titel: | Kamikinak / Kamikinnaq / Kæmpernes land |
Publikationstitel: | Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik |
Tidsskrift: | Meddr. Grønland 10(5) |
Omfang: | side 241 - 244, nr. 1 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
Note: | |
Nedskrevet af Gustav Holm, efter mundtlig oversættelse af Johan Petersen. Håndskr.: NKS 2488, VIII, 4', s. 8 - 17,(suppleret med dele af Utuak's fortælling, ibid. side 3 - 8). 2. udgave: Thalbitzer, W. (red.) 1957: Østgrønlandske Sagn og Fortællinger, Ammassalik. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II:219 - 222. Eng.udg: Thalbitzer, W. 1914: The Ammasalik Eskimo, I, Meddr. Grønland 39(5): 232 - 234.
Resumé: Den "kære navnkundige Kamikinnaq", Kamikinnarajik, er en kæmpe, der bor i kæmpernes land, Akilineq. Engang da han besøger sine forældre, af almindelig størrelse i Ammassalik området, forærer han dem sin fangst: sortsider, som han øser op med hånden og to sildepiskere, som han dræber med sin blærepil. Af den ene sildepisker kaster han lallen i land. Den når fra stranden helt op til huset. Inden sin rejse flytter han forældrene med deres telt op på et bjerg og ber forgæves bopladsfælllerne gøre det samme(anmodningen stammer fra Utuaqs version, BS). Alle undtagen forældrene blir skyllet i havet af bølgeslagene, da han ror bort. Som barn kunne K. ikke vokse og blev af sine forældre opfordret til at rejse bort. Han ror mod øst til en stor ø, hvor det lyder som hammerslag, når en af dens kæmper fisker ulke. Kæmpen adopterer K., henter en sildepisker til et fællesmåltid, og anbringer om natten K. under sin briks, for at han kan vokse. K. bliver bange for en rød bjørn der klatrer op ad den sovende kæmpes hår. K. klatrer selv samme vej og får af kæmpen at vide, at det blot er et insekt (sikkert en edderkop, pisiisiaq, på østgrønlandsk, eller måske en tangloppe, BS) Kæmpen henter endnu en sildepisker til fortæring. K. skal holde øje med bjørne, der plejer at dukke op ude på en ø mellem to store sten. Den første, han ser, og derfor bliver hans førstefangst / førstegangsfangst er i kæmpernes øjne kun en ræv. Alle husfæller spiser med af denne førstefangst (fra Utuaqs version, BS). Næste gang er det en kæmpestor bjørn, mener K., men blot en lille bjørn i kæmpernes øjne. K. får fangstpart af den. Sammen fisker K. og kæmpen efter en kæmpeulk under isen. Når den kommer, flygter alle de almindelig ulke. Kæmpen stikker den store ulk ihjel. Næste udflugt gælder laksefangst gennem isen. En endnu større kæmpe, der kaldes "Manden fra Akilineq", med eet øje midt i panden og kun to tænder har allerede fanget mange laks. K. opfordres af sin kæmpe-plejefar til at råbe "ham med de to tænder" til laksefiskeren. K. må råbe meget højt, før kæmpen hører det og farer hen mod ham. Kæmpen brydes med denne, dræber ham og begraver ham under optændingsmos. Derefter gør kæmpen K. til en stor mand, og K. hjælper ofte folk herovre i Ammassalik området.
Uutuaqs variant er indskrevet under Rink NKS 2488, VIII, nr 3.
Var.: Kamikinnaq; En anden type: The giant and the dwarf; Giant scoops up ...; Den store indlandsbo, der bortførte konebåden; Umiartuaqátáutunik
Tolkning: Den lalle af en sildepisker, som K. kaster på land til sine forældres boplads signalerer formentlig den hjælp, han i fremtiden yder ammassalikerne. Den er ikke ufarlig. Det viser bølgeslaget fra hans afrejse, der ligesom lallen når fra stranden op til teltene. Og de to første fællesmåltider K. deltager i hos kæmperne er kødet af to hele sildepiskere. Forudsætningerne for K.s vækst til kæmpe er både disse måltider, hans klatretur som en edderkop fra rummet under briksen op på briksen, førstefangsterne af ræv, bjørn og kæmpeulk, og endelig drabet på den enøjede laksefisker, hvis begravelse associeres med ild: optændingsmos. I en anden version stikker kæmpen ild til sine underbukser som middel til at få K. op i kæmpestørrelse.
Hist.: Island var ammassalikkernes Akilineq, hvis eksistens de sluttede sig til fra skydannelserne over øen i klart vejr (Holm 1972:139). |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com