Med Arktisk Instituts forskningsformidlingspris udfordres unge forskere i Grønland og Danmark til at formidle deres akademiske resultater til glæde for et stort publikum.
Arktisk Instituts Formidlingspris "Academicus Arcticus"
Mange unge akademikere forsker og producerer ny viden om Arktis, og den arktiske verden indtager mere og mere plads i medierne. Disse to forhold hører nøje sammen, selvom der er tendens til, at unge forskeres viden og resultater sjældent kommer udenfor de videnskabelige miljøer. Med Arktisk Instituts forskningsformidlingspris udfordres unge forskere i Grønland og Danmark til at formidle deres akademiske resultater til glæde for et stort publikum.
I Det Arktiske Hus i København ligger Polarbiblioteket, som løbende indsamler kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger med arktiske problemstillinger. Emnerne for disse spænder vidt: Arktiske økosystemer, ungdom og urbanitet i Grønland, grønlandske kateketer, moderne grønlandsk billedkunst, eskimoer i Tjukotka, stratosfærisk ozon og nitrogen i Thule, geomagnetisk aktivitet, fossile saltvandsdyr. Bag hver enkelt afhandling ligger der måneders og års intensivt arbejde, og hvert eneste værk er skrevet under vejledning af eksperter og efterfølgende grundigt vurderet og eksamineret.
Men hvordan formidles avanceret viden om komplicerede forskningsresultater til verden udenfor de akademiske miljøer? – Spørgsmålet er enkelt, men vanskeligt at besvare. Mange afhandlinger henvender sig kun til en lille gruppe fagfolk, som sammen med kollegaer øger den samlede viden om universet, naturen, kulturen, samfundet og menneskene i fortid, nutid og fremtid. Andre afhandlinger behandler emner af bredere karakter, som i nogen grad giver genlyd i de trykte og elektroniske medier. Med Arktisk Instituts forskningsformidlingspris bliver der bygget bro mellem den akademiske verden og folk i almindelighed. Genial og avanceret viden, som præsenteres i et forståeligt sprog, bliver belønnet med publicering og en kontant pris.
I betingelserne for deltagelse i artikelkonkurrencen er de eneste begrænsninger, at der skal være tale om et Arktis-relateret emne og at deltagerne skal være ”unge forskere”; det vil sige personer, som er i gang med et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling eller som har bestået tilsvarende eksamen i indeværende kalenderår. Der kan med andre ord forventes en stor bredde i artiklernes emner; en bredde som forhåbentlig indfanger de aktuelle problemstillinger, der i flere sammenhænge har øget den arktiske verdens betydning: forurening og klimaændringer, undergrundens mineraler og fossile brændstoffer, folkeret og grænsedragning i Polarhavet, militær tilstedeværelse, minoritetspolitik, oprindelige folk, sprogpolitik ...
Det er et håb for samarbejdsparterne bag Academicus Arcticus, at prisen medvirker til at skabe øget folkelig og politisk interesse for de afgørende problemstillinger, der i de seneste år har trukket den arktiske verden ind på den storpolitiske arena. Et andet aspekt af formidlingsprisen er, at en velskrevet, formidlende artikel fremmer den unge forskers kompetence og karrieremuligheder. Vidensformidling har i stigende grad vægt, når der læses ansøgninger både indenfor decideret forskning og indenfor andre fag, hvor unge akademikere rekrutteres. Tidsskriftet Grønland, som udgives af Det Grønlandske selskab, er optaget som et blandt andre internationale tidsskrifter, der giver artiklerne en formel status som videnskabelige.
Vinderartiklerne bliver bragt i Tidsskriftet Grønland og avisen Sermitsiaq.
Prisen uddeles hvert andet år og blev første gang uddelt i 2011.
De to vinderartikler fra 2021 kan læses her:
- Renée Mie Fredensborg Hansen med artiklen: "Havisen reduceres og fortyndes"
- Karl-Peter Kristensen med artiklen: "Organisationsforandring i den grønlandske offentlige sektor"
De tre vinderartikler fra 2019 kan læses her:
- Bitten Bolvig Hansen med artiklen: "Liv og død på Svalbard for 250 millioner år siden"
- Bonnie Jensen med artiklen: "Når ude ikke altid er godt, og hjemme ikke er bedst"
- Liv Molich med artiklen: "Kan en computer oversætte mellem grønlandsk og dansk?"
De tre vinderartikler fra 2017 kan læses her:
- Lærke Stewart med artiklen: "Farvel til den unikke arktiske natur"
- Rebecca Paarnannguaq K. Dorph Berg med artiklen: "Moskusoksen i Grønland"
- Mads Kildegaard Nielsen med artiklen: "I kølvandet på et fangstredskab"
De tre vinderartikler fra 2015 kan læses her:
- Mikkel Sinding med artiklen: "Den grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven"
- Ida Bertelsen med artiklen:"Grønlandsk ler forvandles til smukke, røde mursten"
- Ida Neergaard med artiklen:"Mellem rensdyr og råstoffer"
De tre vinderartikler fra 2013 kan læses her:
- Nynne Hjort Nielsen med artiklen: "Marsvin i Vestgrønland - den ukendte hval"
- Asta Mønsted med artiklen: "Genlyd fra fortiden"
- Marc Jakobsen med artiklen: "Kampen om Arktis skaber nyt diplomatisk samarbejde"
De tre vinderartikler fra 2011 kan læses her:
- Aviaja Lyberth Hauptmann: Ikaitsøjlerne, deres mikroorganismer og de ekstreme enzymer
- Liv Mejer Larsen: Grønlands heldige kartofler
- Marie Lenander Petersen: Hvalbarde - en uløst gåde i arktisk arkæologi
