Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Anoritôq
| Dokument id: | 638 |
| Registreringsår: | 1937 |
| Publikationsår: | 1951 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Av��rtúngiaq |
| Nedskriver: | Holtved, Erik |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Anoritôq |
| Publikationstitel: | The Polar Eskimos, Language and Folklore I |
| Tidsskrift: | Meddr Grønland 152(1) |
| Omfang: | side 80 - 81, nr. 17 A |
| Lokalisering: | Avanersuaq / Thule |
| Note: | |
Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.
Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 30 - 31.
Resumé: Anoritooq havde en søn, der ikke var vant til at sove udenfor, fordi han aldrig var på fangst. Han blev slået ihjel. Anoritooq ønskede sig derefter et bjørnefoster, og det lykkedes også, at få fanget en bjørn med et foster i. Bjørnen voksede op med andre børn som legekammerater. Da den var blevet stor, begyndte den at fange sæler, remmesæler og hvalrosser til sin plejemor, idet den fulgte de andre fangeres slædespor. Moderen sværtede den sort på siden for at andre skulle kunne genkende den, når den var ude på fangst. Når den ikke fangede noget havde den for vane at stjæle fra andre, hvorfor den til sidst blev fanget af en, der ikke genkendte den. Moderen begyndte nu at synge: "En bjørn, en bjørn, jaa," mens hun spejdede efter en bjørn hun kunne få til barn. Til sidst blev hun til en sten oppe ved Anoritooq. Før fangere skal ud på bjørnefangst plejer de at ofre til stenen ved at smøre den med spæk, derfor er den helt indsmurt nu. Var.: Holtved 1951 17; Rasmussen 1925: 80 - 81; Anoritooq. Kvinden der opfostrede en bjørn. Kvinden, der havde en bjørn til plejebarn; Søg også på: bjørn, isbjørn. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.