Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 152: "Eqqillit".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Engang alle fra de omkringliggende bopladser som altid havde holdt jul i Narsaq Kujalleq / Narsarmijit og kom hjem igen, havde eqqillit (hundemennesker i indlandet, BS) spist hjernen af alle de hengemte netsider. Flere personer ved navns nævnelse har set dem: de har menneskekrop med hundeansigter. Engang man hørte dem hvisle oppe i fjeldet, fik man dem jaget bort med et spejl man drejede i sollyset. De er ret gridske, meget velhavende og kommer let til rigdom. Man har den vending om folk, der er ude for at få noget, at de er "på eqqilik-spor".

Hist.: Tolkning af oplevelse. KB var 60 år i 1948, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Født i Tuapat nær Nanortalik, boet længst i Aappilattoq, Nanortalik kommune. Gift med Abia Benjaminsen (se denne).

Traditionelle forestillinger om de absolut ikke vellidte hundemennesker, indlandsfolk, der var europæernes mytiske brødre. Se Kvinden der blev gift med en hund.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 151 - 152: "Naaraajiit".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

En grønlandsk naaraajiit / naaraajeq (?) mand har tre koner der spiser al hans fangst, straks han kommer hjem med den. Og de gir ham sjældent noget. Han ved at den dag han ikke fanger noget, vil han blive væk. Han har oplevet hvordan konerne lusker rundt om ham med deres ulu'er, når de er sultne. En enkelt gang har de endog skåret en luns af ham.

Deres maver er så enorme, når de er mætte, at de må hvile dem i fordybninger i fjeldet. Den slags har fordybninger kender man fra Narsaq Kujalleq / Narsarmijit.

Hist.: KB var 60 år i 1948, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Født i Tuapat nær Nanortalik, boet længst i Aappilattoq, Nanortalik kommune. Gift med Abia Benjaminsen (se denne).

Traditionel fortælling.

Fordybningerne er sandsynligvis de såkaldte jættegryder.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Fortællingen er ikke trykt på grønlandsk.

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man &

Society 33.

Resumé:

Fordi Davinnguaq ikke måtte få Klara B.s mor til kone for sin faster endte det med at han gik til fjelds og blev qivittoq. Han sang om sit liv i fjeldet oppe fra Ikigaat - fjeldet. I fjeldet opsøgte han de onde magter, der gav ham overnaturlige evner. Specielt kunne han omskabe alle dyr til menneskeskikkelse, og det gjorde han for at finde en, der var helt mage til den elskede. Det lykkedes ham først med den skrækkelige ishund. I sin menneskeskikkelse lignede den Klaras mor på en prik, også bagfra.

Inden Dav. fik de evner spiste han en rå rype som det første i fjeldet. Senere fik han ved tankens kraft sin søster til at stille mad ud til sig. En enkelt gang prøvede han om natten at hente sin elskede, men opgav, fordi, som han sagde, noget hvidt kom i vejen og hindrede ham i at række ud efter hende.

Resten af fortællingen kender Klara B. ikke, siger hun.

Var. Historien om Ukuvarlivarisaa's sang. Søg på: Davinnguaq.

Hist.: Historisk fortælling. KB var 60 år i 1948, hvor hun boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Født i Tuapat nær Nanortalik, boet længst i Aappilattoq, Nanortalik kommune. Gift med Abia Benjaminsen (se denne).

Fortælling med historisk kerne.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 147 - 150: "Tunuliarneq".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Abia Benjaminsen var med som gast på en af de tre motorbåde på 6. Thuleekspedition langs Sydøstgrønland, der blev ledet af Knud Rasmussen i 1931. Affart 7 juli, hjemkomst 17. september, en hel sommer med dagssejlads og/eller vardebygning og måling af solhøjde forskellige steder langs kysten fra 6 morgen til 6 aften. Man har ingen vanskeligheder forbi Puisorteq / Puisortoq, når derefter Timmiarmiut og Takisoqs Uummannaq. Her får Abias båd, Dagmar, med Gabriel Jørgensen som leder, motorskade, og det varer en hel uge før man atter er forenet med de to andre både, Gerda og Varbu / Valborg (?). Derefter går for Abia videre med Gerda. Man ligger fast i lejr mens Knud Rasmussen er nordpå og kommer tilbage. Han gir punch samme aften. Også Therkel Mathiassen støder til. Han hyrer Abia til sine udgravninger undervejs. En lang, drøj sommer.

Hist.: Historisk fortælling. AB var 60 år i 1947, hvor han boede på alderdomshjemmet i Qaqortoq. Boede tidligere i Aappilattoq, Nanortalik kommune, hvortil faderen, storfanger Nioqanngitsoq, var immigreret fra Østgrønland, før Abia blev født.

Rasmussens egen rapport fra ekspeditionen står i Geografisk Tidsskrift, Bd. 35(4), 1931: 169-197; i The Geogrphical Review Vol. 23(3), 1933: 385 - 393, og er genoptrykt i Tidsskriftet Grønland 1983: 164 - 176 med intro. af Regitze Søby.

Kommentar: Beskrivelsen af ruten fremstår uklar, fordi man aldrig blir sikker på om der i såvel den grønlandske tekst som den danske oversættelse er taget højde for at 'kujamut' betyder 'mod syd' på vestkysten, men 'mod nord' på østkysten (kujamut, dvs. man har kysten til venstre og havet til højre i sejlretningen uanset om man er på vest- eller østkysten).