Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 74 - 76: "Ersiornera"

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: 130 (dialekt) og ulige sider: 131 (engelsk).

Resumé:

En aften da ED havde besørget et ærinde i Nanortalik for den hjemlige kateket og skulle ro hjem til Illukasik, blev han slået af angst, skønt vejret var fint og intet burde forurolige ham. Forbipasserende fugle vil ham ondt, troede han. Og at der nårsomhelst ville dukke en hårtop op af vandet, der ville trække hans paddelåre med ned i dybet. Med idelige bønner til Gud og gentagne forsøg på at se væk fra billedet af hårtoppen, nåede han helt udaset og gennemsvedt hjem og i land. Skønt moderen spurgte til hans tilstand lod han en passende tid gå, før han fortalte om oplevelsen. Juusefi / Juuserfi fortalte senere, at han også har set den hårtop og kun reddede sig ved at fortælle om sin omvendelse.

Måske var hårtoppen en tupilak, slutter ED.

Hist.: Historisk fortælling. Der er hverken foto el. oplysninger om ED's alder.

Der er flere fortællinger om sådanne angstanfald, der formentlig også kunne føre til den frygtede kajaksvimmelhed. Søg fx på Kukkujooq kajaksvimmel.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 77: "Takusaq eqqumiitsoq"

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: Lige sider: 126 - 130 (dialekt) og ulige sider: 127 - 131 (engelsk).

Resumé:

Fra Jakob Davidsen, der stammede fra Kap Farvel-egnen har ED en lille fortælling om en mand fra Saarloq, som gik en del på rævejagt. Rævesporene endte en dag ved en mærkelig sten, rødlig af ælde og af form som et menneske med en elefantsnabel. Han plantede sin stok nær ved som kendetegn, men da han havde hentet andre hjemmefra op for at de skulle se stenen, var kun stokken tilbage.

Hist.: Historisk fortælling. Der er hverken foto el. oplysninger om ED's alder.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 222 - 223: (Uden titel).

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Konkordie Davidsen husker kun en enkelt fortælling, som hun kalder gammeldags. Det er om bedsteforældrene, som med bl.a. deres døtre og lille søn, den yngste, var på bærtogt til Kigittoq. De sov under den på siden vendte konebåd om natten, da båden bevægede sig og en lang arm stak ind, mens den lille elskede søn begyndte at glide ud. Man prøvede forgæves at vække forældrene, men de var tryllet i søvn af fredsforstyrreren, qivittoq'ens kone. Viliakasik stod op, gik ud, så en mægtig mand. Det var den store qivittoq Ikuunia og hans besynderligt udseende lille kone, rund, glat og på en arms størrelse. Viliakasik fik truet Ikuunia bort med sin bøsse, og til sidst fik man vækket KD's mors forældre, Elionora og Emanuel Motzfeldt. I hast pakkede man og roede hjem.

      Ikuunia havde villet hævne sig for en gammel strid om en stor ørred under et ørredfiskeri, som han ikke fik. I vrede var han gået qivittoq og var stadig hævngerrig.

Til slut i den grønlandske udgave (se ovf.) fortæller KD følgende om qivittut

s. 223: Tusartarpakka qivittut timmisartut. ...

Jeg har altid hørt at qivittut kunne flyve. Man sagde at de fløj som når man leger kajakmand med strittende lillefingre. Jeg har også hørt om dem der altid var dristige, eller som kunne klare hvadsomhelst. Som fx dem, der tilsyneladende ingen fangstredskaber havde ud over deres kræfter, det var som om de jagede med ren og skær muskelkraft. Man siger at de tilmed kunne sparke til ræve i løb. Det kunne de, trods det at ræve er så hurtige. Og selvfølgelig var deres huse foret med ræveskind, skiftevis blå og hvide. Iih, hvor var der dejlig lunt.

    Man siger at i begyndelsen var de faktisk helt ynkelige og blev bedt om at vende hjem. Men de havde kun deres egne ønsker i hovedet og det endte med at de blev frygtløse og tog af sted igen.

Var.: Søg på Ikuunia.

Hist.: KD var 67 år i 1965.

En oplevelse i slutningen af 1800-tallet, og dens tolkning.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 76 - 77: "Ikigaarmiut"

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: 130 + 132 (dialekt) og ulige sider: 131 - 133 (engelsk).

Resumé:

Det siges, at da alle Innglistinnguaqs tre sønner var døde, købte hendes mand hende en abe for at opmuntre hende. Hun søgte forgæves at made den med en lille kiks, og havde større held med et stykke sukker.

Hist.: Historisk fortælling. Der er hverken foto el. oplysninger om ED's alder.

En længere fortælling om de tre sønner, der skulle være blevet qivittut, er fortalt af Cisilie Petrussen. Dér staves Inglistinnguaq anderledes: Inng'liistinnguaq.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Dobbeltsproget lingvistisk udgave på dialekt og engelsk inkl. CD-Rom med de tilhørende båndoptagelser.

Resumé: En europæisk fortælling i grønlandsk gengivelse.

En konge, der har tre sønner, opfylder den yngstes ønske om at lære til tyv. Da han er vel udlært, stiller kongen ham en - tror han - umulig opgave, at røve selveste præsten. Sønnen / prinsen ringer ivrigt med kirkeklokken om natten, præsten vågner, hører prinsens budskab, at nu er det tid for enhver der vil til himmels. Præsten kryber i den sæk, som prinsen tilbyder. Prinsen binder den og slæber bylten af sted over stenet jord. Præsten beklager sig: han mente vejen til himlen var behagelig. "Kun for de sande troende," svarer prinsen. Derefter afleverer han præsten i sækken til sin far, kongen.

Hist.: Esikias Davidsen var 75 år i 1981, hvor han boede i Tasiusaq. Men tidligere boede han i Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Frederiksdal og Illukasik.

Den i Grønland tidligt populære Store Klaus og Lille Klaus har muligvis sat sig spor i denne fortælling