Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 224: "Qanga nakorsaasarneq".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Før man fik læge og medicin måtte man ty til andre midler. KD's mor behandlede sin yngste, en søn, for næseblod ved at klemme hans lillefingre sammen og suge ham i nakken. Måske årsagen til næseblodet var den, at hans amulet indsyet i anorakken var ved at falde af. Det var den. Hun syede den fast. For at yngste børn ikke skulle dø havde de en sådan amulet. Da han engang fik slem mavepine kurerede man den ved at dryppe snus på hans mave.

Hist.: KD var 67 år i 1965.

Historisk, lægekunst

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 224 - 227: "Misigisaq quianartoq".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

KD og en veninde, Buutilli, var som unge til indvielse af den ny kirke i Nanortalik og boede sammen med to andre gæster og fjerne slægtninge, Ujuulik og Iikuluk, på loftet hos Qassimiuts udstedsbestyrer, Jens Lunds forældre, Iisaq og Taali. Uj. og Iik. havde været på rundvisit og spist sig overmætte i klapmydskød. Alligevel hentede de hver halvandet rugbrød hos bageren og undte end ikke de to piger den mindste bid. De bad dem tilmed hente spæk til i forrådsskuret, som de havde fået lov til. Alt blev spist, de faldt i søvn, men vågnede med en mavepine så voldsom, at de troede sig døden nær og bad KD skrive besked ned til familien med kridt, så hun kunne huske den. Mændene med de udspændte tøndemaver bad så om at blive rullet forsigtigt hen over gulvet. De to unge piger rullede dem så skraldergrinende længe frem og tilbage over gulvet. Så begyndte den ene at prutte så småt, så den anden. Prutterne tog til som om de saluterede. Det lyder som de snakker dansk sagde de to grinebidersker til hinanden.  

Hist.: KD var 67 år i 1965.

Historisk fortælling fra ca. 1910.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 77: "Takusaq eqqumiitsoq"

På dialekt og engelsk og lydside på CD-Rom:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33: Lige sider: 126 - 130 (dialekt) og ulige sider: 127 - 131 (engelsk).

Resumé:

Fra Jakob Davidsen, der stammede fra Kap Farvel-egnen har ED en lille fortælling om en mand fra Saarloq, som gik en del på rævejagt. Rævesporene endte en dag ved en mærkelig sten, rødlig af ælde og af form som et menneske med en elefantsnabel. Han plantede sin stok nær ved som kendetegn, men da han havde hentet andre hjemmefra op for at de skulle se stenen, var kun stokken tilbage.

Hist.: Historisk fortælling. Der er hverken foto el. oplysninger om ED's alder.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 222 - 223: (Uden titel).

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Konkordie Davidsen husker kun en enkelt fortælling, som hun kalder gammeldags. Det er om bedsteforældrene, som med bl.a. deres døtre og lille søn, den yngste, var på bærtogt til Kigittoq. De sov under den på siden vendte konebåd om natten, da båden bevægede sig og en lang arm stak ind, mens den lille elskede søn begyndte at glide ud. Man prøvede forgæves at vække forældrene, men de var tryllet i søvn af fredsforstyrreren, qivittoq'ens kone. Viliakasik stod op, gik ud, så en mægtig mand. Det var den store qivittoq Ikuunia og hans besynderligt udseende lille kone, rund, glat og på en arms størrelse. Viliakasik fik truet Ikuunia bort med sin bøsse, og til sidst fik man vækket KD's mors forældre, Elionora og Emanuel Motzfeldt. I hast pakkede man og roede hjem.

      Ikuunia havde villet hævne sig for en gammel strid om en stor ørred under et ørredfiskeri, som han ikke fik. I vrede var han gået qivittoq og var stadig hævngerrig.

Til slut i den grønlandske udgave (se ovf.) fortæller KD følgende om qivittut

s. 223: Tusartarpakka qivittut timmisartut. ...

Jeg har altid hørt at qivittut kunne flyve. Man sagde at de fløj som når man leger kajakmand med strittende lillefingre. Jeg har også hørt om dem der altid var dristige, eller som kunne klare hvadsomhelst. Som fx dem, der tilsyneladende ingen fangstredskaber havde ud over deres kræfter, det var som om de jagede med ren og skær muskelkraft. Man siger at de tilmed kunne sparke til ræve i løb. Det kunne de, trods det at ræve er så hurtige. Og selvfølgelig var deres huse foret med ræveskind, skiftevis blå og hvide. Iih, hvor var der dejlig lunt.

    Man siger at i begyndelsen var de faktisk helt ynkelige og blev bedt om at vende hjem. Men de havde kun deres egne ønsker i hovedet og det endte med at de blev frygtløse og tog af sted igen.

Var.: Søg på Ikuunia.

Hist.: KD var 67 år i 1965.

En oplevelse i slutningen af 1800-tallet, og dens tolkning.

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Vebæk, Mâliâraq: Tusarn! Kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu. Nuuk: Atuakkiorfik, 2001: 223 - 224: "Innersuit".

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

KD har een gang sammen med mange andre set innersuit, dvs. deres glimtende årer i natten. De forsvandt ved stranden. Man sagde at udstedsbestyreren om natten af innersuit købte fine ting lavet af hvaler om natten, og solgte tingene til Danmark.

Kommentar: ifølge teksten i den grønlandske udgave (se ovf.) blev nogle af de fine ting innersuit har solgt vist frem: "... Altså ham der boede hos dem (udstedsbestyrerens), og man siger at han næste morgen viste tingene frem, såsom hvaløreben, der ringer når man slår på dem, siinaat kalder man måske den slags. Disse forarbejdede sager var så utroligt smukke og skinnende hvide. Man siger at han købte dem hos innersuit. Han sendte dem til salg i en butik i Danmark."

Var.: Innersuit 86 - 87; Innersuit 23 24

Hist.: Udstedsbestyreren dengang var dansker og hed Ianserluk.

KD var 67 år i 1965.

Morild (og spejlinger af månens lys) blev opfattet som innersuits lys.

Innersuit havde også i Østgrønland ry for at handle med qallunaat. Måske sommetider som forklaring på snighandel?

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Dobbeltsproget lingvistisk udgave på dialekt og engelsk inkl. CD-Rom med de tilhørende båndoptagelser.

Resumé: En europæisk fortælling i grønlandsk gengivelse.

En konge, der har tre sønner, opfylder den yngstes ønske om at lære til tyv. Da han er vel udlært, stiller kongen ham en - tror han - umulig opgave, at røve selveste præsten. Sønnen / prinsen ringer ivrigt med kirkeklokken om natten, præsten vågner, hører prinsens budskab, at nu er det tid for enhver der vil til himmels. Præsten kryber i den sæk, som prinsen tilbyder. Prinsen binder den og slæber bylten af sted over stenet jord. Præsten beklager sig: han mente vejen til himlen var behagelig. "Kun for de sande troende," svarer prinsen. Derefter afleverer han præsten i sækken til sin far, kongen.

Hist.: Esikias Davidsen var 75 år i 1981, hvor han boede i Tasiusaq. Men tidligere boede han i Narsarmijit / Narsaq Kujalleq / Frederiksdal og Illukasik.

Den i Grønland tidligt populære Store Klaus og Lille Klaus har muligvis sat sig spor i denne fortælling

Orig. båndoptagelse: Mâliâraq Vebæk. Digital kopi: Dansk Folkemindesamlings Arkiv.

Grønlandsk udgave: Ikke trykt på grønlandsk.

Denne fortælling er ikke med i:

Vebæk, Mâliâraq, 2006: The Southernmost People of Greenland - Dialects and Memories. Qavaat - Oqalunneri Eqqaamassaallu. Meddelelser om Grønland, Man & Society 33.

Resumé:

Saallat var en af de få qivittut / fjeldgængere, der vendte tilbage igen. Den usynlige magt plejede ellers forgæves at overtale qivittut til det. Dennes stemme havde vist ham hvilket uhyggeligt sted han ville havne efter døden. Efter dybe overvejelser vendte Saallat så hjem. Han blev kateket, uuddannet kateket, som man dengang kunne blive.

Var.: Søg på Saallat.

Hist.: KD var 67 år i 1965.

Beretning fra omkr. 1900.