Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Sjælen tog ophold i Amalie
| Dokument id: | 769 |
| Registreringsår: | 1952 |
| Publikationsår: | 1955 |
| Arkiv navn: | |
| Fortæller: | Eqi��ngewaq |
| Nedskriver: | Lynge, Hans |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | |
| Titel: | Sjælen tog ophold i Amalie |
| Publikationstitel: | Inegpait |
| Tidsskrift: | Meddr Grønland 90(2) |
| Omfang: | side 139 - 140 |
| Lokalisering: | Kullorsuaq / Djævelens Tommelfinger el. Nuussuaq / Kraulshavn: Upernavik |
| Note: | |
Vestgrønlandsk udgave: Hans Lynge: Inugpât, Nuuk 1967, side 46 Ny retskrivning: Inuppaat, Nuuk 1991, side 50 - 51. Orig. håndskr. befinder sig formentlig i Inge Lynges privatsamling. Rettighederne tilhører Hans Lynges Fond, Sprydet 73, 3070 Snekkersten.
Resumé: Fortællerskens mor, Amalie, blev engang besat af en nylig afdød ung pige, der i hendes drømme gang på gang omkredsede hende solret (følgende verdens gang), inden hun smuttede ind i hende. Det mærkedes som et kraftigt vindstød. Amalie mistede appetiten, fik den dødes mavelidelse og kunne fortælle om enkelte episoder fra den dødes tidligere liv. Da familien flyttede til den dødes families boplads og familien kom med mad til Amalie, blev hun så lykkelig at hun intet kunne spise. Hun genvandt dog snart appetiten og kom sig helt igen.
Hist.: Historisk fortælling fra ca. 1900.
Kommentar: Bogstaveligt betyder arnangneq snarest "det at søge sig en mor". Samme tankegang går igen i myten om Navagiaq og i navneopkaldelsen.
se: Navagiaq; "sjælevandring"; "navnevandring"; arnattatoq / Arnattatoq | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.