Rasmussen har søgt at gengive visse særheder ved Kuannias sydøstgrønlandske dialekt i teksten.

Var.: Erluaralik, Erluaraleeq

Hist.:

Rasmussen placerer Kuannia på Sydøstkysten, nærmere betegnet Kangitlerajuk lidt nord for Illuluarsuit, men Rasmussen har givet mødt ham efter indvandringen før el. i 1900 til Narsaq Kujalleq / Narsarmijit. Kuannia var en af de indvandrede sydøstgrønlændere, der i 1914 var Thalbitzer behjælpelig med tydningen af en del bånd og tekster fra Thalbitzers ophold i Ammassalik i 1905 - 06.

Teksten er opdaget så sent, at penge (og tid) til oversættelse er sluppet op. Velegnet til opdatering.

Fortælling til en sang, se: Thalbitzer, ibid, s. 234 - 235. (2 versioner).

Resumé:

Det er en efterkommer af Bibelens syndige Adam og hans familie, en kvinde, der uddanner sig i kajakfangst og fanger en grønlandssæl helt ude på det ydre fangstfelt. Hun håner sin søn og mener sig at være en bedre fanger end ham og derfor berettiget til at bortføre sin kommende svigerdatter. Med hende lever hun som sælfanger og mand. Sønnen finder huset, bliver af konen opfordret til at gemme sig bag skindtapetet og herfra ser han sin mor komme hjem, dampende af sved i mandstøj, med mandsamuletter på brystet og en penis af en kajakspids. Hun har samleje med sin svigerdatter, der jamrer sig af smerte. Derefter parteres den hjembragte sæl, kødstykker koges og i dampen, der animerer moderen til at padle i kajak (hun svæver vist rundt som i en kajak i luften båret oppe af dampen, BS) og synge sin sang om den grønlandssæl hun har fanget langt udenskærs. Sønnen dræber sin mor, hvorefter han beundrer hendes smukke fangstgrej med fine harpunspidser af hvalrostand. Men lidt senere er det bare tørre kvan / angelika stængler, som moderen havde forvandlet vha. sine angakkoq - evner / åndemaner / angakok. Han dræber så også sin kone, fordi han ikke kan udholde hverken at forlade eller jage hende bort, og han begraver mor og kone oven på hinanden i en stensætning.

Var. Ukuamaaq.

Versionerne A og B: søg: Thalbitzer 1923: 234 - 235.

Versionen 260 DX (s. 515) er blot fortælleren, Molättes kortfattede forklaring til sin version af Ukuamaaqs sang. Molätte er oprindelig fra Timmiarmiut, Sydøstgrønland.

Hist.: Fortælleren, Kuannia, der er voksendøbt kristen, opfatter tydeligvis den lesbiske svigermors handlinger som dybt syndige. Det ses både af hendes direkte nedstamning fra arvesyndens indstifter, Adam med familie, og af hendes status af angakkoq, der hørte djævelen og hans værk til i missionærernes fortolkning. Fordi hun er angakkoq kan hun både forvandle sig til mand, ligesom indlandskæmper bruge damp (lig tåge) som transportmiddel i stedet for kajak, og ligesom de fleste landånder forvandle tørrede planter til redskaber (Det er et almindeligt træk ved de gaver som mennesker får af ånder, at de i den synlige verden forvandler sig til visne planter). Thalbitzer (1923: 211 - 212) mener at fortællerens association til syndefaldet skyldes østrønlandske misopfattelser af visse vestgrønlandske ord i sen førkristen tid.

Vedrørende seksuel ejendomsret, piger opdraget som drenge til fangst og drenge til kvindearbejde se GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere): Kønsrelationer.

Resumé:

Fortælleren sang for Thalbitzer en sang, som han fortalte var den, som Ukuamaaq sang, da hun havde taget sin svigerdatter til kone. I sangen siger hun, at hun har røvet sin søns kone fordi hun er blevet en stor fanger, der har fanget en stor grønlandssæl langt ude til havs.  

Thalbitzer nævner iøvrigt at Tättaqujuk også, næsten enslydende, sang sangen for ham i Ammassalik 1905 - 1906.

Var.: Ukuamaaq.

Kommentar: Bemærk begrundelsen for at tiltage sig retten til sønnens kone: svigermoderen er en større fanger end sønnen. Det er således ikke det lesbiske træk, der er fremhævet, omend man næppe fandt alliancen tiltalende. Kuannia i Sydgrønland mente i 1914, at Ukuamaaq måtte være den efterkommer af Adam og Eva der indførte arvesynden blandt grønlænderne (søg: Thalbitzer 260 C).

Rasmussen har søgt at gengive visse særheder ved Kuannias sydøstgrønlandske dialekt i teksten. Fortællingen er, skønt ganske lang, ikke længere end Kuannia kunne huske, siger han.

Var.: Tutigaq; Uluaa.

Hist.:

Rasmussen placerer Kuannia på Sydøstkysten, nærmere betegnet Kangitlerajuk lidt nord for Illuluarsuit, men Rasmussen har givet mødt ham efter dennes indvandring i 1900 til Narsaq Kujalleq / Narsarmijit. Kuannia var en af de indvandrede sydøstgrønlændere, der i 1914 var Thalbitzer behjælpelig med tydningen af en del bånd og tekster fra Thalbitzers ophold i Ammassalik i 1905 - 06.

Teksten er opdaget så sent, at penge (og tid) til oversættelse er sluppet op. Velegnet til opdatering.

Into English by Lucy Ellis:

not [Rasmussen has attempted to reproduce the particularities of the southeast Greenlandic dialect. The story is, despite being quite long, not too long for Kuannia to remember.

Var.: Tutigaq; Uluaa.

Hist.:

Rasmussen situates Kuannia on the South East Coast, more specifically in Kangitlerajuk slightly North of Illiluarsuit, but Rasmussen undoubtedly met him after 1900, when Kuannia migrated from the Southeast coast to Narsaq Kujalleq /Narsarmijit. Kuannia was one of the migrating south east Greenlanders who in 1914 helped Thalbitzer to interpret a number of tapes and texts made during Thalbitzer's stay in Ammassalik I 1905 - 06.

The collection was discovered so late, that there was no more time or money to translate it. Suitable for updating.

[No translation into Danish or resume