Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Ingimarussugssugtuaq / Ingimarussussuttuaq, som åd sin kone
Dokument id: | 424 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | Rasmussen, Knud |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Ingimarussugssugtuaq / Ingimarussussuttuaq, som åd sin kone |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 78 - 79 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M. Håndskr.: KRKB 1, 5(13). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04:Igimarusugduaq
Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.) 1981 - 82, Oqalugtuat oqalualâtdlo, III: 55 - 56: "Igimarasugssugssuaq" / Iimarasussussuaaq.
Resumé: Ingimarusussuttuaq æder sine koner. Hver gang han får en ny, feder han hende op og æder hende. Den sidste af dem, Misana, har mange søstre (senere i fortællingen er det brødre). Da hun er blevet uflyttelig fed, vælter hun sig ned i husgangen, hvor hun slikker sne. Hver dag slikker hun mere sne og bliver lettere. Hun udstopper sine klæder og befaler tøjdukken at svare Ingimarusussuttuaq, når han kommer hjem fra fangst: "Jeg kan ikke længere røre mig for fedme." Og når Ingimarusussuttuaq harpunerer den at skrige højlydt. Selv graver hun sig et hul bag huset og gemmer sig dér. Det går som ventet. Ingimarusussuttuaq opdager snyderiet og leder efter Misana. Hun tar flugten og forvandler sig i kraft af sin amulet til et stykke træ. Ingimarusussuttuaq stikker i det og giver op. Misana løber til sine brødre, gemmer sig bag skindtapetet, Ingimarusussuttuaq når grædende frem, Misanas brødre beskylder ham for hustrumord i en nidvise, Misana bekræfter det bag tapetet, brødrene overmander Ingimarusussuttuaq og vil lade Misana give ham dødsstødet. Hun mister kræfterne i fingrene, men han er forlængst død, mens hun prøver at flænse i ham med sin ulu.
Var.: Igimarasussuk; Iimarasussuk
Bemærk: Det virker sært, at Misana først flygter, da Ingimarusussuttuaq begynder at lede efter hende.
Historiske træk: Sammenlignet med andre varianter er det overraskende, at Misana mister modet, da hun skal dræbe Ingimarusussuttuaq. Måske en påvirkning fra herrnhuterne, der også kan være årsagen til mange og stærke følelsesudtryk, der præger mange indvandrede sydøstgrønlænderes fortællinger og sange. |
Om slæderne, der altid bortkom
Dokument id: | 425 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Om slæderne, der altid bortkom |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 79 - 81 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M.
Håndskr.: KRKB 1, 7(20). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.
Maakasik har fået sine fortællinger fra sin far og er usikker på, om han har husket dem rigtigt.
Resumé: Slæder, der kører på fangst mod øst, ind i fjordene, kommer ikke tilbage. En angakkoq rejser derind. Ser en slæde med kraftesløse hunde, men uden slædekører. En kvinde med en ulu nærmer sig. Hun røver med sine ord kraften af både angakkoqen / åndemaneren og hans hunde. Han får med en kraftanstrengelse fat i sin kniv, trækker med selen mellem tænderne fløjhunden til sig, og får skåret dens ene øre af. Den skriger, vågner af lammelsen, og dens blodstænk vækker de andre hunde til live. Selv forbliver han halvlammet. Han får hundene afsted, kællingen nærmer sig, glider i fløjhundens tyndskid, tværes til i ansigtet, slubrer det i sig, mens hun råber: "mamanngikkaluaaq" (det smager ellers ikke spor godt). Han når hjem med genvundne kræfter, fortæller om sin oplevelse, og siden tager man aldrig på fangst ind i fjorden.
Var.: Qalulik / Kalulik. Qalulaajik. Kaluluk; Iøvrigt en del beslægtede fortællinger om kajakmænd der dræbes af et uhyre undervejs ind i en fjord: Nerrersuujunnut pulartut; Kajakmændene der udeblev; Brødrene som forsvandt; Om slæderne, der altid bortkom; Fangerne der forsvandt; Amaakasia; Angortooq, storfangeren; Bortblevne mænd; |
Ukursurbâq / Ukursurbaaq / Ukursurpaaq
Dokument id: | 426 |
Registreringsår: | 1904 |
Publikationsår: | 1981 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Maakasik (Mâkasik / Adam Poulsen) |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Ukursurbâq / Ukursurbaaq / Ukursurpaaq |
Publikationstitel: | Inuit fortæller. Grønlandske sagn og myter, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 81 - 84 |
Lokalisering: | Igdlukasik / Illukasik: Nanortalik |
Note: | |
Redaktør: Søby, R. M.
Håndskr.: KRKB 1, 7(20). Dagbøger fra den litterære Grønlandsekspedition 1902-04.
Resumé: Ukursurbaaq holder sig altid hjemme, når de andre tar ud. Hun forsåler altid kamikker. Siger også nej, når de andre tar på bærtogt. De lader en gammel kone forsøge at overtale hende. Hun lokker Ukursurbaaq med, at bærrene er større og sødere inde ved "hoved"-fjeldet. Ukursurbaaq lader sig overtale. Medbringer spækket af en halv remmesæl og blod i tarme til konservering af bærrene. Men fremme ved bærstedet går hun længere ind i landet og æder blot de bær hun plukker med spækket og blodet. De andre, der har fyldt gamle bukser og anorakker med bær, kan ikke få hende med hjem. En stor orm kommer imod hende fra indlandsisen. De andre advarer hende. Hun fortsætter sit æderi. Endelig løber hun, men samler det spæk med bærsaft, hun taber, op undervejs. Til slut løber hun i fuldt firspring mod den ventende konebåd. Hendes bror springer i land og dræber ormen, der har nået at snuppe snippen af Ukursurbaaqs pels. Da ormen skæres op, springer Ukursurbaaq i land igen. Hun har kun eet i hovedet: at finde sin snip i dens mave. Dens kød viser sig velsmagende, og man lever af den til langt ud på vinteren.
Var.: ikke i denne bases samlinger. Vedr. den dræbte kæmpeorm man kan leve længe af, søg på Aqissiaq. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com