Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Kæmpehunden
Dokument id: | 1565 |
Registreringsår: | 1903 |
Publikationsår: | 1925 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Majaq |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Kæmpehunden |
Publikationstitel: | Myter og Sagn fra Grønland, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 114 - 115 |
Lokalisering: | Avanersuaq / Thule |
Note: | |
Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres; Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Eqersatsiaq". Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33. Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:237 - 239.
Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 79: "Eqersatsiaq".
Resumé: Manden, der ejede kæmpehunden, har skåret huller i dens kæbe til seletøjet, som han styrer den med. Den kan slæbe hele narhvaler og hvaler til land med kindtænderne. Manden, der ingen søn kan få, gir hunden den amulet af træ, der var tiltænkt den ønskede søn: En træknast, der modstår døden. Da hunden dræber et menneske, må manden flytte bort. Den er farlig for alle. Den gør det både af med en fjendes tre slædehunde så store som bjørne og med indlandsboere. Derfor er de så bange for hunde, og det er godt, fordi de er slemme til at røve ensomme kvinder i tåge.
Kommentar: Det er et udbredt træk ved visse ånderacer, at de er bange for hunde. I Østgrønland er det især de mindste dværge der lider af denne skræk. |
Kæmpemågen, hvalen og den døde mand, der tog koner blandt menneskene
Dokument id: | 1549 |
Registreringsår: | 1903 |
Publikationsår: | 1925 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Majaq |
Nedskriver: | Rasmussen, Knud |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Kæmpemågen, hvalen og den døde mand, der tog koner blandt menneskene |
Publikationstitel: | Myter og Sagn fra Grønland, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 83 - 84 |
Lokalisering: | Avanersuaq / Thule |
Note: | |
Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres; Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Arfipaluk saunipaluk" / Arfipaluk saanipaluk. Maskinskrevet manus: KRH, kasse 51, nr. 33.
Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:191 - 193. Grønlandsk udgave: Søby, R. (red.), 1981 - 82: IV: 44 - 45: "Arfipaluk saunipaluk" / Arfipaluk saanipaluk.
Resumé: Af tre piger, der leger, vælger den ene en kæmpemåge, den anden en død mand og den tredie en opskyllet hvalknogle - som mand. Mågen fører sin kone til et højt, stejlt bjerg; den døde trækker sin ind i graven; hvalknoglen, der blir en hval, fører son kone ud til sit hus på en ø. Den går aldrig ud og byder pigen at tisse i sin mund og skide i sin hånd. Da hun absolut vil ud, binder han hende til sin tarm, som han utålmodigt trækker i. Hun binder den til en sten, går lidt omkring og får så øje på en konebåd, der kommer efter hende. Hendes tøj smides styk for styk ud til hvalen, der optager forfølgelsen: Vanter, pels, støvler og bukser. Hver gang river den tøjet i stykker og sinkes, mest dog af bukserne, der sætter den i brunst. Båden når land, hvorefter hvalen ruller i land som knogle igen. Mågen fanger narhvaler til sin kone. Hun fletter en lang line af deres sener, og ber så mågen hente fangst helt ude ved horisonten. Mens den er borte, firer hun sig ned ad linen og når hjem, hvor hendes brødre, da mågen kommer, ber den sprede vingerne i svogerglæde og sender dræbende pile ind i dens armhuler. Pigen i graven kommer aldrig ud.
Var.: Pigerne der blev gift med ... (det ene dyr er altid en hval, mens fuglen kan være ørn, el. måge, el. falk, og undertiden er der tre piger. Den sidste blir da - som her - gift med en dødning
Hist.: En fælles inuit-myte. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com