Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion

Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.

Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.

Download søgemanual som pdf her.

Søgning på Makalat, Rahab gav 1 resultater.

oqalugtuaq Avigiatsiánguamik

Print
Dokument id:272
Registreringsår:1857
Publikationsår:
Arkiv navn:NKS, 2488, II, 4'
Fortæller:Makalat, Rahab
Nedskriver:Motzfeldt, Peter
Mellem-person:Motzfeldt, Peter
Indsamler:Rink, H.
Titel:oqalugtuaq Avigiatsiánguamik
Publikationstitel:
Tidsskrift:
Omfang:side 473 - 474, nr. 142
Lokalisering:Qaqortoq / Julianehåb
Note:

Dette håndskrift må være en seminarieelevs afskrift af håndskr., der ikke har kunnet opspores. Håndskriften ligner ikke Peter Motzfeldts, hvis man sammenligner med Rink 2488 V, 4' nr. 202, hvor PM selv har skrevet på dansk.

 

Kort dansk resumé i Rink 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I: nr. 145, s. 334.

Endnu kortere på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 107, ss. 450 - 451: Avigatsiak.

 

Oversættelse ved Chr. Berthelsen:

 

Fortællingen om Avigiatsiannguaq.

 

Det fortælles, at Avigiatsiannguaq var gået hen for at slibe værktøj ('ángiússiartulerujoq' danske kommentar: slibe. Formentlig nordgrønlandsk accent: angiussivoq, sydgrønlandsk: agiussivoq - Chr. B.). Mens hun / han var ved at slibe noget blev hun skubbet ('ungigpâ - danske kommentar: skubbet ud. Jeg kender ikke glosen - Chr. B.) ud af en stor hval. Hun var ved bevidsthed hele tiden. Efterhånden gik det op for hende (der står egentlig: kom til bevidsthed - Chr. B.), at hun var begyndt at sove som en hval. Hun var blevet optaget blandt hvaler. Men hun blev træt af det og tænkte: "Gid jeg kunne forlade dem." Da forlod hun hvalerne og sluttede sig til grønlandssælerne, og det gik op for hende, at hun var blevet til en lille, ung blåside, og at hun havde fået sig en god ven. I blæsevejr lå hun på græs / tang ('ivigsugarssuit' - jeg kender ikke glosen, men den har noget med græs at gøre - Chr. B.) og trillede rundt. Så tænkte hun: "Gid jeg kunne forlade disse." Da kom hun til netsiderne og det gik op for hende, at hun var blevet til en ét år gammel spraglet sæl og at hun havde fået en god ven. De bestilte ikke andet end at kradse hinanden. Hun tænkte: "Gid jeg kunne forlade dem." Da forlod hun dem lige ved vinterens begyndelse. Hun forlod netsiderne, og det gik op for hende, at hun var blevet til en gammel ringsæl, og hun fik en god ven, som var ligesom hende.

 

Meget sent på efteråret kom der is på havet i fjordene. Man kunne høre dem

derude ('atasauko' - måske har denne glose en anden betydning? chr.b - Under

isen kunne man høre, at folk deroppe BS), at de lavede små

harpunspidser. Avigiatsiannguaq og hendes grimme gode ven skiftedes til at holde

åndehullet i isen åbent. Så snart den ene dykkede, blev vedkommende afløst af

den anden. Mennesker, der var på netsidefangst, kom ud på isen og gik hen til

åndehullet. Her gav de sig til at vente på, at der skulle dukke en netside op.

Avigaatsiaq sagde til sin ven: "Svøm hen til åndehullet og duk op." Sådan

opfordrede de hinanden skiftevis, men ingen af dem ville være den første. Men da

Avigaatsiaq var ved at kvæles, svømmede hun op til hullet. Hun dukkede op og

mærkede blot en kløen ('páisuatdláinauvoq' kender jeg ikke, hvorfor jeg har

henholdt mig til den danske kommentar - Chr. B.) og da hun kom til bevidsthed, lå

hun på isen. Da de puslede med hendes hageparti (for at fastgøre trækremmen? -

'manusiorsersorniartalermáne' kender jeg ikke. Oversættelsen i parantes

er et gæt - Chr. B. Måske maniisior-, ville trække hende hen over den knoldede is, BS) var hun lige ved at grine. Da de var færdige, trak de af sted

med den. Når hun bumpede hen over ujævnheder, var hun lige ved at grine. De

sagde: "Qunnanaq har fanget en netside." Hans kone kom ud for at flænse sælen.

 

Da kvinden skar sælens mave op, kildede det, og hun var lige ved at grine. Da

kvinden skar kødet i stykker (der står egentlig: 'seqútileriarmani' -

sequtserpaa - knuser det), 'niaquata pilaqânut ingminik marquminut pulavoq'

(sætningen er uoversættelig: til det, dens hoved flænser, den kryber ind i sit

hoved) (Qunnanaqs kone kunne ikke få børn). Da hun gik ind med netsidens hoved,

lagde hun det under vinduesbriksen (det lille ord er ulæseligt, men måske:

'briksen under vinduet - aki - Chr. B.). Om aftenen, da de sad og fordrev tiden

med noget, belavede Avigaatsiaq sig på at gøre hun ville med konen til ham,

der havde fanget netsiden. (Her har jeg fulgt den danske kommentar for over- hovedet at få en mening ud af det - Chr. B.). På briksen ved sin lampe sad

fangerens kone med benene overkors og kogte kød. Avigaatsiaq krøb ind i hende (?), ind i et lille hus, hvis vægge var rimet (iset) til. Den begyndte at rense det for rim (is). Da den smed skidtet ud i gangen, kunne man høre, at det rumsterede derinde/ derude, mens der blev sagt: "Nu er der kommet træk (eller: Nu bryder det op - Chr. B.). Qunnanaqs kones mave blev større og større, hun fik veer. Da Avigiatsiaq fik svært ved at komme ud, fordi passagen var for snæver, tænkte hun: "Lad mig prøve at komme ud." Da hun var på vej ud og kiggede ud, så hun, at en gammel hvidhåret kvinde var placeret ud for udgangen. Hun generede sig - men skidt med det. Nu var hun ligeglad med alt, og hun tænkte kun på at komme ud. Hun tænkte: "Når jeg er kommet ud, håber jeg, at jeg bliver Avigiatsiaq." De begyndte at snakke: "Giv barnet et navn." Nogle sagde: "Lad os give det et navn efter hende, der var ude at slibe værktøj". De begyndte at græde lidt: "De kaldte

barnet Avigiatsiaq. Nu blev hun henrykt."

Slut.

 

(På sine steder er fortællingen svær at forstå - Jeg ved ikke, om Avigiatsiaq er

kvinde eller mand. Jeg har ladet personen være en kvinde - Chr. B.).

 

Var.: Navagiaq.

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@remove-this.gmail.com.