Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Nukagpiatorqamik / Nukagpiatoqaq, narret ved tryllesangen / Fortællingen om en ungkarl
| Dokument id: | 353 |
| Registreringsår: | 1857 |
| Publikationsår: | |
| Arkiv navn: | NKS, 2488, II, 4' |
| Fortæller: | Makkalat, R. (Mákalat, R.) |
| Nedskriver: | Motzfeldt, Peter |
| Mellem-person: | Motzfeldt, Peter |
| Indsamler: | Rink, H. |
| Titel: | Nukagpiatorqamik / Nukagpiatoqaq, narret ved tryllesangen / Fortællingen om en ungkarl |
| Publikationstitel: | |
| Tidsskrift: | |
| Omfang: | side 775 - 776, nr. 211 |
| Lokalisering: | Qaqortoq / Julianehåb |
| Note: | |
Dette håndskrift må være en seminarieelevs afskrift af håndskr., der ikke har kunnet opspores. Håndskriften ligner ikke Peter Motzfeldts, hvis man sammenligner med Rink 2488 V, 4' nr. 202, hvor PM selv har skrevet på dansk.
Resumé af denne blandet med en variant af Albrecht Beck i Rink, H. 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I, nr. 64, ss. 191 - 192.
Samme på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 52, ss. 300 - 301.
Oversættelse ved Chr. Berthelsen: Der var engang en ungkarl, som elskede at more sig (eller: en lystig bror - men usikkert). Han var altid med, når man sang og dansede.
Engang da man begyndte at synge og danse tog han afsted i kajak mod øst ("tunummut"- egentlig: ind mod land, indad fjorden). Mens han roede, -?- hørte han nogen synge. Han roede af fuld kraft i retning af det sted, hvorfra sangen kom. Han blev helt overstadig af at lytte: "Hii, hii!!" Han blev henrykt. Han så en konebåd, og han roede til. Han var kommet ganske tæt på, da konebåden ramte vandet. Så holdt de op med at synge ("imaarrutigdlardlutigdlo - ordret = så var der ikke mere indhold i konebåden - men jeg tror det er en skrivefejl, CB). Da ungkarlen nåede til konebåden, havde han glemt deres sang. Styreren sagde til ham: "Grib konebådens ræling," og de bandt kajakken fast. De gav sig til at synge igen, og de hævede sig op - sammen med ungkarlen. De var lige ved at lande på en klippevæg sammen med ham; men så hævede de sig op igen, idet de sang: "Lad os hæve os op, komme op til vejrs - ja måske, aa-aa-haa!" De landede ved siden af huset. Så var ungkarlen gæst hos dem.
En dag sagde han: "Min mor er sikkert blevet dybt urolig for mig: jeg må hellere tage hjem." Men i mellentiden havde han glemt sangen. De andre sagde: "Vi skal nok synge dig afsted." Ungkarlen kom i sin kajak midt inde i landet, og de sang: "Lad os hæve os op, lad os hæve os op. Komme op til vejrs - måske aa-haa!" Ungkarlen hævede sig op i luften og tænkte: "Jeg må endelig ikke glemme sangen!" Han landede på toppen af et højt fjeld, på det sted, hvor de tidligere landede. Kajakkens forende rejste sig mere og mere op, som om han var ved at falde bagover. Han havde glemt sangen, og han styrtede ned mod en stor stendynge. Kort før han ramte den, stemte han i: "Måske aa - nej, det er en anden sang. Kannaajaa, nej, det er heller ikke den." Så begyndte han at græde, idet han sagde: "Hvordan er det dog sangen lyder!" Så kom han i tanke om den, da han befandt sig ikke så langt fra stendyngen. Han istemte: "Lad os hæve os op, lad os hæve os op. Komme op til vejrs - aa-aa-haa!" Han ramte jorden med kajakkens stævntømmer, men steg til vejrs igen. Hans mor råbte: "Der er ungkarlen på vej hjem uden at ro, han bruger blot sin åre til at styre med." Moderen så ham nærme sig husgangens åbning. Man kiggede efter ham gennem gangen. Nu var han på vej ind, siddende i sin kajak. Moderen rakte ud efter ham; og mens hun stod med fremstrakte arme, ramte han hende med kajakspidsen og dræbte hende.
Var.: Den flyvende kajakmand.
kommentar: almindeligvis bryder denne gamle ungarl sig overhovedet ikke om sang og plejer at gå sin vej når der synges. I denne version, hvor han elsker sang, virker det da også lidt besynderligt, at han netop tager ud i kajak, når der synges. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.