Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Oqalugtuaq ikíngutínaringnik / En fortælling om to hjertevenner
Dokument id: | 1027 |
Registreringsår: | 1902 |
Publikationsår: | |
Arkiv navn: | NKS 2130, 2', læg 9 nr. 11 |
Fortæller: | Onesemossen, Juliane |
Nedskriver: | Kreutzmann, Kresten |
Mellem-person: | Nielsen, N. L. |
Indsamler: | Rasmussen, Knud |
Titel: | Oqalugtuaq ikíngutínaringnik / En fortælling om to hjertevenner |
Publikationstitel: | |
Tidsskrift: | |
Omfang: | s. 14 - 15 |
Lokalisering: | Kangaamiut: Maniitsoq / Sukkertoppen |
Note: | |
Mellem-person = indsamler, N. L. Nielsen, der var udstedsbestyrer i Kangâmiut.
Oversættelse ved Chr. Berthelsen:
I gamle dage boede to venner, Aatsakasik og Orrallak i Timerliit. O. plejede at tage ind i fjorden (for at jage rensdyr), mens A. forblev på sin boplads. Da der om sommeren altid var klapmydser i fjordmundingen, fangede A. en del; og han plejede at lægget et hvalroshoved til gæring til sin bedste ven, mens O. havde noget tørret og frisk rensdyrkød og rentalg med til A. Engang, da O. vendte hjem fra fjorden, serverede A., som vanligt, et gæret hvalroshoved for sin ven. Da han havde spist, gik han hjem. Han havde det skidt, og han blev dårligere og dårligere, indtil han blev sindssyg. Han sagde hele tiden: "A. har forgiver mig." Da han kom i den tilstand, kunne hans husfæller ikke længere blive hos ham. De rejste og lod ham alene tilbage i huset. A. kunne ikke glemme vennen, han havde gjort fortræd. Derfor tog han hen for at se til ham. Han gik ind i huset, men han så ingen mennesker. Han kiggede efter ham og opdagede, at han lå oppe på tørrestativet og kiggede ned på ham. Da han var blevet opdaget, sprang han ned på gulvet og sagde: "Du har forgivet mig, derfor vil jeg spise dig." Så begyndte han at løbe efter ham inde i huset. Nu kunne O. dårligt undgå at blive spist; men idet han passerede åbningen ud til gangen smuttede han ud og løb ned til sin kajak, kom ned i den og roede ud. Han kiggede tilbage og så, at den anden fulgte efter ham og var synlig som ild. Han blev bange og flygtede; så hørte han ham sige bag ved sig: "Jeg kan ikke komme videre for en stor revne." Han så sig tilbage og opdagede, at forhindringen var en lille fordybning, fra bølgeslaget. Han kunne ikke kommer over den. O. tog hjem; og han besøgte ham ikke igen; for han var jo nær blevet dræbt.
Var.: Søg på ligfedt; bespiste ondt.
Kommentar: Vedr. årsagen til vennens pludselige ondsind se kommentaren til Arons variant, Bedstevennerne. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com